Marianne Friis, Konstruktør, Byggeøkonom, Team
Efter afholdelsen af konferencen BIM UK d. 3. oktober har planlægningsgruppen / bestyrelsen i BIM Aarhus fundet det interessant at konkludere på konferencen med den begrundelse, at konferencen endte med at stå som et meget stærkt udsagn om den dynamiske IKT-udviklingen i byggeriet – især i Storbritannien – og derved perspektiverede konferecen BIM-situationen i Danmark. Valget faldt på at udarbejde foreliggende publikation – som en ”interviewartikel”. 8 spørgsmål blev formuleret - og gruppens medlemmer besvarede spørgsmålene skriftligt - uafhængigt af hinanden. Marianne Friis, Konstruktør, Byggeøkonom, Team leader SHL Lone Sand, VDC Koordinator, NCC Eigil Nybo, Projektleder Per Kortegaard, Lektor, Arkitekt MAA Mette Mikkelsen, cand.arch, VDC Koordinator, NCC Christoffer Nielsen, Konstruktør, Bim-medarbejder SHL Christian Bolding, Arkitekt, Byggeøkonom En stor tak til sponsorerne ! - som gjorde konferencen mulig. Et fyldt auditorium (ø), De 4 professionelle oplægsholdere (M), Frokosten i udstillingslokalet (N) Arrangementsgruppen: Marianne Friis, Konstruktør, Byggeøkonom, Team leader, SHL Lone Sand, VDC Koordinator, NCC Eigil Nybo, Projektleder Per Kortegaard, Lektor, Arkitekt MAA Mette Mikkelsen cand.arch, VDC Koordinator, NCC Christoffer Nielsen, Konstruktør, BIM medarbejder SHL Christian Bolding, Arkitekt, Byggeøkonom Foto: Claire Wanjiru Bay Jensen Banner på Arkitektskolens auditoriefacade annoncerer konferencen Foto: Eigil Nybo Indholdsfortegnelse: Sponsorerne………………………………………………………………………………………..…………………..side 2 Indholdsfortegnelse…………………………………………………………………………………….……….….side 3 Forord………………………………………………………………………………………………………………..…….side 4 Konferencens 4 oplægsholdere…………………………………………………..………………..…….…..side 5 Billeder af – og uddrag af hilsener fra - deltagere…………………………………..…………..…..side 6 Spørgsmål 1: Hvem har arrangementsgruppen bestået af?...............................................................side 7 Spørgsmål 2: Hvor ser I forskellene mellem BIM-situationen i Storbritannien og i Danmark? – og giv evt. en kort karakteristik af situationen i Storbritannien.................................side 9 Spørgsmål 3: ”Det Digitale Byggeri” har været gældende i Danmark siden 1. januar 2007. Hvordan har I hver især set udviklingen siden da – og hvor er vi nu?.........................side 15 Spørgsmål 4: Nogle har hævdet, at ”Det Digitale Byggeri” er en DJØFicering af byggeriet. Hvor ser I perspektiverne – og besværlighederne ved BIM-udviklingen? ..................side 21 Spørgsmål 5: Betyder BIM-udviklingen noget for den arkitektoniske kvalitet - i bredeste forstand? ..................................................................................................side 25 . Spørgsmål 6: Hvordan ser det ud med uddannelse og efteruddannelse af byggeriets forskellige fagfolk – nu hvor BIM-kompetencer er nødvendige? ................................side 29 Spørgsmål 7: Hvordan ser BIM-engagementet ud indenfor de forskellige fag? ...............................side 35 Spørgsmål 8: Kan vi se frem til en ny BIM-konference næste år? ....................................................side 41 3 Et fyldt auditorium og 4 særdeles professionelle forelæsere sikrede en udbytterig konference Øverst til højre: Mr. Stephen Holmes, Design Systems Manager hos Foster and Partners Nederst til venstre: Dr. Stephen Hamil, Director of Design and Innovation at RIBA Enterprises forelæser Nederst til højre: Mr. Martin Simpson, Associate Director hos Arup i samtale med studerende i pausen Forord BIM Aarhus afholdt den 3. oktober 2013 på Arkitektskolen Aarhus en særdeles velbesøgt konference ” BIM UK” med over 350 tilmeldte. Flere end 200 professionelle og godt og vel 150 studerende og undervisere fra hele landet overværede 4 højt kvalificerede indlæg fra 4 særdeles professionelle repræsentanter for den britiske byggeindustri. Efter afholdelsen af konference har planlægningsgruppen/bestyrelsen i BIM Aarhus fundet det interessant, at ”runde arbejdet med konferencen af” ved at søge at konkludere - med den begrundelse, at konferencen endte op med at stå som et meget stærkt udsagn om IKT-udviklingen i byggeriet i Storbritannien – og derfor også perspektiverede BIM situationen i Danmark. Valget faldt på at udarbejde foreliggende publikation – som en ”interviewartikel”. Sammen formulerede vi 8 spørgsmål, som både konkret retter sig mod konferencens indhold, men også søger på baggrund heraf, at debattere den generelle BIM-situation i Danmark. Vi har hver især besvaret de stillede spørgsmål – uden at have kendskab til hinandens svar, hvorfor det samlede billede er blevet ganske nuanceret. De enkelte svar reflekterer således ikke nødvendigvis BIM Aarhus´ samlede bestyrelses opfattelse. Den samlede tekst kan forekomme nogle lang – og med visse gentagelser -, hvorfor vi har disponeret venstresiderne af publikationen med hurtigt læste kernecitater fra de forskellige indlæg, som kan læses i sine fulde længder på højresiderne 4 Konferencens 4 oplægsholdere: Dr. Stephen Hamil, Director of Design and Innovation at RIBA Enterprises – er via sin stilling i RIBA Enterprises dybt involveret i gennemførelsen af den fulde integration af Building Information Modelling (BIM) i Storbritannien. Stephen Hamil står for udviklingen af generiske modeller, udvikling af systematikker for producentvirksomhedernes modeludvikling, udvikling af modelleringsmetode og mm. Se i øvrigt hans blog om konferencen: http://constructioncode.blogspot.co.uk/2013/10/bim-in-uk-international-conference.html Mr. Andrew Radley, Senior BIM Engineer at Laing O'Rourke – Englands største entreprenørselskab, der arbejder World Wide – som bevidst arbejder på integration af BIM i samtlige deres processer. Andrew Radley fortalte – og viste - store og vanskelige projekter, hvor god og dygtig logistik og bevidst anvendelse af gennemprøvede modelteknikker sikrer firmaet en førerposition. Uddannelse og efteruddannelse af medarbejdere i de nye teknologier sikrer sammen med stor in-house produktion dels større produktivitet og dels færre skader og ulykker – hvilket, ud over det positive i sig selv, betyder mindre udgifter til forsikringer for firmaet. Mr. Martin Simpson, Associate Director at Arup – måske ikke verdens største ingeniørfirma, men verdens mest innovative og progressive ingeniørfirma – arbejder World Wide og ligger i front i avanceret BIM-integration. Martin Simpsons indlæg dokumenterede via imponerende projekter fra alle steder på kloden, at alle de hensyn der er oppe i tiden – og formodentlig fremadrette vil være det: bæredygtighed, energieffektivering, cradle to cradle, ressourcebevidsthed og øget sikkerhed og sundhed alene er muligt ved anvendelse af avanceret BIM-software med dertilhørende specialsoftware til diverse simuleringer. Mr. Stephen Holmes, Design Systems Manager at Foster and Partners – har de sidste 10-15 år har arbejdet meget bevist og avanceret med integration af BIM i tilblivelsen af deres projekter – såvel i designfasen, som i byggeproces og ved automatiserede produktionsprocesser af bygningskomponenter til opførelsen af deres projekter. Netop tegnestuens skarpe arkitektoniske talent og ”commitment” kombineret med traditionelle og meget nye arbejdsprocesser med anvendelsen af de mest avancerede teknologier gjorde indtryk. Tegnestuen har endvidere ressourcerne til selv at programmere software – hvis de ikke er tilfredse med softwaren ”out of the box”. Tegnestuen er særdeles international – fungerer 24 timer i døgnet – ansætter kun de bedste – og fordrer en bred faglig IT-kompetence ved nyansættelser. 5 Billeder fra konferencen og uddrag af hilsner fra deltagere Flere fotos fra konferencen og hilsenerne i deres fulde længder – og flere kan læses på: http://bimaarhus.dk Markus Lampe, BIM manager, DTU Campus Service: Fremragende arrangement! Det var meget interessant at se, hvor langt man allerede nu er kommet I United Kingdom i forbindelse med etablering af praktiske løsninger for den fulde BIM implementering i 2016 Jan Karlshøj. Sektionsleder, lektor. DTU Byg. Institut for Byggeri og Anlæg, DTU ”BIM UK konferencen den 3. okt. 2013, arrangeret af BIM, Aarhus var den anden i rækken af konferencer med et udelukkende udadrettet fokus. Der er utroligt vigtigt, at BIM Aarhus afholder denne type arrangementer for den danske byggesektor……… ………. Trods Aarhus ligger i hjertet af Danmark, er det rart at se, man ikke er navlebeskuende, men retter blikket ud over horisonten.” Marianne Friis, formand i BIM AARHUS byder velkommen til konferencen, Lone Sand, næstformand i samtale med deltager Ulrik Beske, Divisionsdirektør, Tilbud, BIM, D&E, MT Højgaard A/S Indlæggene fra foredragsholderne var bestemt relevante, og alle indlæg bevidnede, at UK er kommet langt på BIM og VDC området, og at man derved kunne sikre en reel produktivitetsstigning i branchen. Jeg savner at flere leverandører og udførende deltager i sådanne arrangementer Morten Steffensen, IKT-koordinator, Københavns Ejendomme: Jeg synes BIM UK-arrangementet var rigtig godt med nogle af de fremmeste, mest kompetente og udviklingsorienterede rådgivere og udførende fra UK Et fyldt auditorium og løbende introduktion af de professionelle engelsek forelæsere 6 Spørgsmål 1: I har en meget bredt sammensat bestyrelse i BIM Aarhus - og hvem har arbejdsgruppen bestået af? ”Ja”! Svarer Marianne Friis, som er formand for BIM Aarhus, bygningskonstruktør og byggeøkonom – og selv ansat hos SHL som Team Leader og BIM ansvarlig: ”Vi er i den gode situation, at vi i gruppen dækker meget bredt over hele det byggefaglige felt: Lone sand er næstformand i BIM Aarhus og var i en årrække ansat hos Arkitema, hvor hun bestred jobbet som BIM Supervisor og var metode- og modelansvarlig for det kommende supersygehus DNV Gødstrup. Lone er siden blevet ansat som VDC Koordinator hos NCC. Eigil Nyboe er mangeårig projektleder hos Arkitema og har beskæftiget sig med faglig ITintegration gennem en menneskealder. Efter at Eigil er gået på efterløn, har han arbejdet ihærdigt i BIM Aarhus med arrangementerne BIM Finland 2012 og nu BIM UK. Herudover sidder Eigil dybt begravet i udviklingsarbejdet hos BIPS/cuneco vedrørende bygningsdeles egenskabsdata i forbindelse med klassifikationsprocesserne i CCS ved opbygning af digitale bygningsmodeller. Mette Mikkelsen, som er nyeste medlem i bestyrelsen er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus – men ansat i entreprenørbranchen – hos NCC som modelkoordinater. Som vi ofte har drøftet, er det vigtigt, at medlemmerne i bestyrelsen i BIM Aarhus ikke skal være for ens. Da netværket skulle finde en afløser fra Karen Sarna Hansen, der flyttede til København, var man bevidste om, det skulle være en passioneret person fra entreprenørbranchen og ikke fra rådgiverbranchen, som er godt repræsenteret i forvejen Christian Bolding er også arkitekt og byggeøkonom og har gennem sin lange karriere arbejdet i både velrenommerede arkitektvirksomheder og inden for ingeniørbranchen. Christian Bolding underviser i dag rundt på forskellige kurser i paradigmeskiftet fra 2D tegning til 3D modellering og i principperne i BIM og rådgiver enkeltvirksomheder i deres direkte implementering af de nye processer. Christoffer Nielsen har gennem flere år arbejdet med fingrene dybt nede i selve BIM stoffet, hvor han bl.a. som BIM ansvarlig hos AART Architects, har arbejdet direkte med bygningsmodellering – Christoffer varetager BIM Aarhus´ hjemmeside, og efter et kort arbejdsophold hos Sahl Arkitekter er Christoffer nu ansat som BIM-medarbejder hos SHL. Per Kortegaard er lektor på Arkitektskolen Aarhus og har gennem mange år beskæftiget sig med integration af IT i arkitektuddannelsen bl.a. som formand for skolens tidligere IT-udvalg. Per Kortegaard sidder i bestyrelsen i BVU Net – en sammenslutning af samtlige institutioner, der uddanner til byggeriet - med fokus på IKT i byggeuddannelserne – og han har derigennem et godt indblik i, hvordan det ser ud på den uddannelsesmæssige scene i Danmark – hvad angår BIM”. 7 Regeringsinitiativet i Storbritanien satte en række initiativer i gang Bl.a. etableringen ag NBS (National Building Specification) under den engelske arkitektforening RIBA. I UK havde man inden 2012 ikke det store fokus på BIM, men det ændrede sig radikalt med regeringens udmelding i 2012 om fuldt integreret BIM-samarbejde inden 2016. I Danmark lancerede man en overordnet implementeringsplan. I forbindelse med denne krævede man overgang fra 2D til 3D, via formuleringen af ”Bygherrekravene”. Men byggebranchen havde svært ved på forhånd at tage stilling til og se konsekvenserne af disse nye krav. Det betød, at man først ved lanceringen af Det Digitale Byggeri pr. 1. januar 2007 reelt kunne tage stilling til de mange nye tiltag - herunder 3D, Bygningsmodeller og udbud på mængder. I UK indgik alle parter, regeringen og bygge- og anlægsbranchen en deal om, at det her ville man, og at de stillede krav skulle være skarpe, præcise og ikke indeholde kattelemme. Der er en lang række tiltag, som er interessante i måden krav og ambitioner til BIM iværksættes i UK, ligesom det synes at lykkes at få aktiveret hele byggebranchen frem mod et fælles mål. 8 Spørgsmål 2: Det vil jo være relevant – her efter BIM UK konferencen - at starte med at spørge, hvor I ser forskellene mellem BIM-situationen i Storbritannien og i Danmark – og evt. give en kort karakteristik af situationen i Storbritannien? Eigil Nybo: Den digitale udvikling indenfor byggebranchen i Danmark har strakt sig over mange år. Det startede med tiltag helt tilbage i 2001, hvor man endnu ikke kendte ordet BIM, men hvor man, i en af regeringen nedsat arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle dele af byggesektoren, udformede det overordnede arbejdsgrundlag for en digitalisering af byggeriet. Arbejdsgruppen inddrog alle aspekter i sit arbejde, naturligvis også standardisering. Men det var først senere, at troen på, at standardisering var løsning på alt ondt i byggebranchen, fik et så fremtrædende og næsten religiøst fokus, som det har i dag. I UK havde man inden 2012 ikke det store fokus på BIM, men det ændrede sig radikalt med regeringens udmelding i 2012 om fuldt integreret BIM-samarbejde inden 2016. Frem mod det endelig mål satte man sig en række delmål, som betød, at byggebranchen var helt klar over, hvilke forventninger og krav, der ville blive stillet til dem – og hvornår. Dette var en nødvendig forudsætning for, at man kan gennemføre et så ambitiøst projekt over kun fire år. I Danmark lancerede man en overordnet implementeringsplan.I forbindelse med denne krævede man overgang fra 2D til 3D, via formuleringen af ”Bygherrekravene”. Men byggebranchen havde svært ved på forhånd at tage stilling til og se konsekvenserne af disse nye krav. Det betød, at man først ved lanceringen af Det Digitale Byggeri pr. 1. januar 2007 reelt kunne tage stilling til de mange nye tiltag - herunder 3D, Bygningsmodeller og udbud på mængder. Selv om der i forbindelse med udarbejdelse af kravene blev afholdt orienterende møder og workshops, kom bygherrekravene næsten som en tyv om natten. Sådan opfattede mange i branchen i hvert fald situation i 2007. Der var naturligt nok stor usikkerhed om selve kravene, og om hvordan og i hvilket omfang, man skulle opfylde dem. Det gjorde det ikke bedre, at de første krav indeholdt mange muligheder for ikke at opfylde kravene. Erhversstyrelsen, som stod for implementeringen, led i høj grad af berøringsangst overfor en tøvende branche, og fik ikke skabt ejerskab til projektet blandt byggeriets parter. I UK indgik alle parter, regeringen og bygge- og anlægsbranchen en deal om, at det her ville man, og at de stillede krav skulle være skarpe, præcise og ikke indeholde kattelemme. I UK sker implementering således direkte på regeringens initiativ med en både politisk og faglig ambitiøs målsætning. Og man har været meget bevist om, at alle parter skal føle ejerskab til projektet, og at projektet netop skal omfatte alle aspekter af digitaliseringen. I alle de 4 indlæg på konferencen fornemmede man den stærke konsensus og det stærke engagement, der i England forekommer at være etableret mellem byggeriets mange parter. Marianne Friis: Der er en lang række tiltag, som er interessante i måden krav og ambitioner til BIM iværksættes i UK, ligesom det synes at lykkes at få aktiveret hele byggebranchen frem mod et fælles mål. 9 En række stærke initiativer vedrørende formulering af værktøjer, udviklinger af processer og implantationen af BIM i byggeriet i UK tages af NBS (National Building Specification) RIBA / NBS har igangsat en lang række aktiviteter, eksempelvis et imponerende model-bibliotek, hvor producenterne afholder visse af udgifterne. Alene det faktum tyder på handlekraft og ambitioner. Set udefra tyder det på, at det gør hele forskellen at have en slagkraftig Taksforce, som har mandat, kompetencer og ambitioner til at kickstarte en udvikling, hvor man på 4 år vil have alle dele af byggebranchen i UK klar til at arbejde i fuld BIM. Et sådan turn-around kræver, at både tekniske løsninger, evnen til at kommunikerer og regeringsbevågenhed, skal gå hånd i hånd for at ambitionerne skal lykkes. I UK ser de ud til at være godt på vej. Situationen i UK er en helt anden end i Danmark, fordi regeringen og organisa-tionerne er langt mere deltagende i BIM udviklingen end tilfældet er hos os. 10 For det første: Det er fra regeringsniveau, de britiske ambitioner for BIM introduceres, med en tale af Minister for the Cabinet Office Francis Maude 2011: "This Government's four year strategy for BIM implementation will change the dynamics and behaviours of the construction supply chain, unlocking new, more efficient and collaborative ways of working. This whole sector adoption of BIM will put us at the vanguard of a new digital construction era and position the UK to become the world leaders in BIM" Der er udarbejdet en rapport ”Industrial strategy: Goverment and industri in partnership”, der sætter ambitionerne for BIM ind i en større kontekst, bl.a. som en nødvendig del for at kunne opfylde kravene til bæredygtighed samt den britiske regerings mål om innovation og udvikling for byggebranchen på verdensplan. Rapporten er holdt i et ikke teknisk sprog og kommunikeret, så det ikke handler om maskinrummet, men fra et helikopter perspektiv, der virker inkluderende på læseren. For det andet: Der blev nedsat en handlekraftig Taksforce, der har formået at få aktiveret hele byggebranchen, så alle dele af byggebranchen igangsætter de nødvendige tiltag, så alle kan være klar fra 2016. Det er alle byggeprojekter der skal udføres i BIM – no exeptions. Der er en 4 årig periode, hvor der forberedes de nødvendige standarder / biblioteker / aftaler / forståelse og debatter, inden at kravene træder endelig i kraft. Alle dele af byggebranchen starter i princippet på lige vilkår, og ingen skal opfinde hjulet alene for at kunne opfylde kravene. For det tredje: RIBA / NBS har igangsat en lang række aktiviteter, eksempelvis et imponerende modelbibliotek, hvor producenterne afholder visse af udgifterne. Alene det faktum tyder på handlekraft og ambitioner. Ligeledes ser NBS ud til at være dygtige til at kommunikere budskabet på mange niveauer, som er inkluderende: Eksempelvis blog: National BIM Library Group Member, hvor der løbende er nye indlæg – 4 – 5 om ugen. Set udefra tyder det på, at det gør hele forskellen at have en slagkraftig Taksforce, som har mandat, kompetencer og ambitioner til at kickstarte en udvikling, hvor man på 4 år vil have alle dele af byggebranchen i UK klar til at arbejde i fuld BIM. Et sådan turn-around kræver, at både tekniske løsninger, evnen til at kommunikerer og regeringsbevågenhed, skal gå hånd i hånd for at ambitionerne skal lykkes. I UK ser de ud til at være godt på vej. Christian Bolding: BIM-udviklingen i Danmark ligner i dag mere BIM-udviklingen i USA, som den var derovre for 810 år siden. Vi kan derfor, ved at se på USA i dag, forvente hvor vi er henne om ca. 10 år, hvis udviklingen i Danmark fortsætter, som den er startet. Situationen i UK er en helt anden end i Danmark, fordi regeringen og organisationerne i UK er langt mere deltagende i BIM udviklingen end tilfældet er hos os. 11 Faktisk er det sådan, at de to største spillere i BIM-udviklingen i UK er regeringen og arkitektforeningen. Flere end 350 var tilmeldt konferencen, - der var deltagere fra hele landet - frokosten indtages stående. BIM-udviklingen i UK er p.t. ca. 5-7 år foran udviklingen i Danmark og giver os mulighed for at lære af det, de har gjort, og det de gør fremadrettet, hvorved vi forhåbentligt kan undgå en udvikling i Danmark, som set i USA. Man har både i England og Danmark opsat en række krav til projektering af offentlige byggerier. Forskellen er, at i Danmark har man blot stukket kravene ud, og så er det op til rådgiverne selv at overholde kravene. I England har man derimod valgt, at udvikle nogle brugbare værktøjer til rådgiverne, som gør, at man som bygherre får - ikke ens projekter – men mere ensartede projekter. Hvis man ser på, hvor vi i Danmark er i BIM-implementeringsprocessen i forhold til den tid, den har været undervejs, må man sige, at UK har haft en mere målrettet, struktureret og hastig proces. En række stærke værktøjer er udviklet i NBS under den britiske arkitektforening 12 Faktisk er det sådan, at de to største spillere i BIM-udviklingen i UK er regeringen og arkitektforeningen. Jeg opfatter udviklingen i UK, som en reaktion på udviklingen i USA og en bevidst handling for at modvirke den brancheglidning, der er sket i USA, netop på grund af BIM udviklingen. Brancheglidningen skyldes bl.a., at de små og mellemstore arkitekt- og ingeniørfirmaer i USA ikke i tide har evnet at indoptage de nye teknologier og påbegynde at 3D-projektere i den BIMverden, der er så kraftig i udvikling. Min opfattelse af udviklingen i UK blev styrket, ved at høre, hvor engagerede og dybt inde i stoffet de 4 professionelle repræsentanter for BIM-udviklingen i UK er – og hvilket stort udbytte af denne igangværende udvikling, de alle allerede kunne dokumentere. BIM-udviklingen i UK er p.t. ca. 5-7 år foran udviklingen i Danmark og giver os mulighed for at lære af det, de har gjort, og det de gør fremadrettet, hvorved vi forhåbentligt kan undgå en udvikling i Danmark, som set i USA. Lone Sand: Den største forskel mellem situationen i UK og Danmark er helt klart, at regeringen i UK er involveret og understøtter BIM-processen i byggebranchen. Det betyder, at størstedelen af de implicerede i byggeprocesserne har fået større indsigt og et bedre værdigrundlag indenfor en kort årrække, end tilfældet er i Danmark. Det kunne være meget interessant, hvis vi i Danmark spejlede os op imod deres proces. Konferencen dokumenterede, at der en række inspirationer og en del knowhow at hente i UK. Christoffer Nielsen: Man har både i England og Danmark opsat en række krav til projektering af offentlige byggerier. Forskellen er, at i Danmark har man blot stukket kravene ud, og så er det op til rådgiverne selv at overholde kravene. I England har man derimod valgt, at udvikle nogle brugbare værktøjer til rådgiverne, som gør, at man som bygherre får - ikke ens projekter – men mere ensartede projekter. Samtidig er man sikker på, at de modeller, man som bygherre modtager, overholder de krav, der er sat, da alle rådgiver bruger objekter fra den samme database. En database, der opdateres kontinuerligt, af leverandørerne af de pågældende byggeobjekter. Mette Mikkelsen: Hvis man ser på, hvor vi i Danmark er i BIM-implementeringsprocessen i forhold til den tid, den har været undervejs, må man sige, at UK har haft en mere målrettet, struktureret og hastig proces. Meget imponerende har man fået hele branchen i UK til at definere, hvordan de kommer i mål, og dette arbejdes der benhårdt for. Der har været en kraftig indsats for at imødekomme hele branchen, så man netop kan skabe denne fælles front og dermed fornemmelsen af ejerskab og ansvar fra alle i branchen. Det er imponerende, i hvilken udstrækning det tilsyneladende er lykkedes i modsætning til i Danmark, hvor det efter min mening går alt for langsom, og hvor alle forsøger egenrådigt på må og få at løse BIM-udfordringen. I NCC arbejder vi målrettet mod at være på forkant med BIM-udviklingen. Vi forsøger så vidt muligt at støtte alle vores rådgivere ved at lægge mange udviklingstimer i vores projekter og dermed assistere med koordinering af BIM, løse løbende opståede problemer samt sikre, at kommunikation og udveksling fungerer, som det skal. 13 Mr. Andrew Radley, Lead Digital Engineer fra et af UK´s største entreprenørvirksomheder Laing O´rourke understregede som Mette Mikkelsen (NCC) vigtigheden af det tætte samarbejde med rådgiverne omkring BIMprojekterne. – men ikke desto mindre, sad man tilbage med fornemmelsen af, at byggeindustrien i Storbritannien i langt bredere og højere grad har taget BIM til sig – end tilfældet er her i Danmark. Mr. Martin Simpson, Associate Director hos ARUP påpegede også samarbejdets nødvendighed og gennemgik og demonstrerede de forskellige partneres modelbidrag i den samlede proces. De forskellige fagmodeller samles til én. En meget fin målsætning, som man desværre ikke fik kommunikeret ud til en noget skeptisk dansk branche. Man fik ret hurtigt i forløbet flyttede fokus fra proces til produkt. Fra et helt nødvendigt fokus på omstilling af både samarbejdsformer og samarbejdsmetoder gled fokus over på dét, der umiddelbart var lettere at håndtere, nemlig standardisering – hvilket i dag står som alle løsningers moder. Man forsømte på trods af gode intentioner, at få skabt konsensus omkring Det Digitale Byggeri. I forbindelse med etablering af cuneco i 2010 var man meget opmærksom på dette forhold, og man søgte via brugermøder og workshops at skabe konvergens omkring cunecos udviklingsprojekter. 14 Vi arbejder også mod at stille de rigtige krav til modellerne, så hele projektet får mest muligt ud af BIM fra skitse til produktion og aflevering. I totalentrepriser ser vi som entreprennør kun en fordel i at få leverandører, underentreprennører og andre faglige personer (f.eks. energi, brand) i spil tidligt i fprocessen. Hermed forsøger vi at flytte projektet mod den optimale løsning. Dette illustreres bl.a. i Mac Leamy´s kendte graf. Jeg mener, at vi alle skal bruge vores resourser, der hvor vi er stærke og i fællesskab arbejde frem mod det bedste projekt, både i forhold til arkitektur, bygbarhed og økonomi. Per Kortegaard: Jeg må sige jeg var dybt imponeret over, hvor integreret BIM forekommer at være i de forskellige faggrupper, der var repræsenteret på konferencen. Jeg er selvfølgelig på det rene med, at det var ”blomsten af den engelske byggeindustri” vi havde inviteret – men ikke desto mindre, sad man tilbage med fornemmelsen af, at byggeindustrien i Storbritannien i langt bredere og højere grad har taget BIM til sig – end tilfældet er her i Danmark. Og det er ikke mindst RIBA´s fortjeneste. Vi har i forbindelse med forberedelsen til konferencen fulgt de rigtig mange websites, der rummer information, uddannelse og debat om BIM i England. Websites som både er oplagt af RIBA, men også af uddannelsesinstitutioner og private organisationer. Stephen Hamil fra RIBA Entreprises kunne efterfølgende bekræfte vores formodning om den brede udbredelse i England. Spørgsmål 3: ”Det Digitale Byggeri” har været gældende siden 1. januar 2007 via en IKT-bekendtgørelse under Statsbyggeloven. Bekendtgørelsen blev justeret pr. 1. april 2013 med inddragelsen af kommuner og regioner og suppleret med kravet om, at arkitektkonkurrencer nu også skal besvares med aflevering af en IFC model. Hvordan har I hver især set udviklingen i denne periode – og hvor er vi nu? Eigil Nybo: Intensionerne bag Det digitale Byggeri var klare og målrettede. En mere effektiv byggebranche, bedre og integreret samarbejde, 3D, Bygningsmodeller, udbud på mængder, alle aspekter af byggebranchen skulle undergå en radikal forvandling for at højne både kvaliteten og produktiviteten. En meget fin målsætning, som man desværre ikke fik kommunikeret ud til en noget skeptisk dansk branche. Man fik ret hurtigt i forløbet flyttede fokus fra proces til produkt. Fra et helt nødvendigt fokus på omstilling af både samarbejdsformer og samarbejdsmetoder gled fokus over på dét, der umiddelbart var lettere at håndtere, nemlig standardisering – hvilket i dag står som alle løsningers moder. Man forsømte på trods af gode intentioner, at få skabt konsensus omkring Det Digitale Byggeri. I forbindelse med etablering af cuneco i 2010 var man meget opmærksom på dette forhold, og man søgte via brugermøder og workshops at skabe konvergens omkring cunecos udviklingsprojekter. 15 Problemet var, at cuneco i det videre arbejde ikke inddrog disse forhold, men alene rettede fokus på standarder, og som en logisk konsekvens heraf, udarbejdede en analyse af branchens påståede behov for standarder. ……………Alene det, at implementere en ny teknologi, vil i sig selv, aldrig betyde en stigning i produktiviteten. Først når en ny teknologi kombineres med nye måder at tænke på, sker der afgørende forbedringer. Derved bliver man i UK i stand til at rette fokus på selve forandringsprocessen, og de udfordringer den giver. MacLeamy´s berømte ”BIM”-kurve der visualiserer forholdene mellem tid / omkostninger ved designændringer. Des tidligere ændringerne ligger des billigere – ligeså, at mange designbeslutninger skubbes – og bør skubbes frem i processen Udviklingen er generelt gået langsomt i Danmark, men har taget fart de seneste par år, hvor flere tegnestuer har indset, at det er nødvendigt at komme med på 3D-bølgen. Desværre har de meget korte IKT-bekendtgørelser fået mange til at tro at, der ikke rigtig står noget i dem, at kravene ikke rigtig har nogen betydning, fordi de er så kortfattet formuleret. Langt fra alle forstår, at de nye IKT-bekendtgørelser repræsenterer et paradigmeskifte i forhold til, den måde vi har projekteret på i årtier. 16 På disse brugermøder blev det klart, at der var mange andre barrierer end manglende teknik og standarder, der stod i vejen for den uhindrede udveksling af informationer: Byggebranchens konservative og ambivalente indstilling og uafklarede ansvarsforhold kunne blive en barriere. Problemet var, at cuneco i det videre arbejde ikke inddrog disse forhold, men alene rettede fokus på standarder, og som en logisk konsekvens heraf, udarbejdede en analyse af branchens påståede behov for standarder. Det var en klart ledende præmis, hvor man postulerede, at det branchen havde brug for ganske vist underforstået - var nye standarder. For kun på den måde kunne man løse alle udfordringerne i forbindelse med implementering af de nye digitale værktøjer. Der er i byggeriets organisationer en næsten insisterende tro på, at digitale standarder, tabeller og formater kan løse alle vores samarbejdsproblemer. Det vil være helt uden mening, hvis vi ikke får gjort op med indgroede vaner og metoder på alle niveauer. Alene det, at implementere en ny teknologi, vil i sig selv, aldrig betyde en stigning i produktiviteten. Først når en ny teknologi kombineres med nye måder at tænke på, sker der afgørende forbedringer. Det var på baggrund heraf uhyre interessant at konstatere på konferencen, at man I UK implementerer og anvender standarder, som det de er, ét af de mange nødvendige værktøjer, der anvendes i forbindelse med implementering og understøttelse af en forandringsproces. Derved bliver man i UK i stand til at rette fokus på selve forandringsprocessen, og de udfordringer den giver. Og i dette brede fokus kan inddrages et bredt spekter af de nye spændende og innovative muligheder som den hastige BIM-udvikling byder til: arkitektoniske, tekniske, pris, tid og bæredygtighed mmm. Christoffer Nielsen: Udviklingen er generelt gået langsomt i Danmark, men har taget fart de seneste par år, hvor flere tegnestuer har indset, at det er nødvendigt at komme med på 3D-bølgen. Det har også bevirket, at flere og flere tegnestuer i dag kan overholde kravene i de nye IKTbekendtgørelser. Potentialet, udfordringen og mulighederne ligger nu i, at vi begynder at bruge modellernes potentialer fuldt ud, og dermed rent faktisk også både som rådgiver, udførende og byherre får gevinsten ved at bruge-BIM metoden igennem helle byggeprocessen. Christian Bolding: De to nye bekendtgørelser, der stiller krav til IKT (og BIM) i rigtig mange statslige, kommunale, regionale og almene byggerier, er forfattet meget kortfattet men med krav, der er særdeles omfattende. Desværre har de meget korte IKT-bekendtgørelser fået mange til at tro at, der ikke rigtig står noget i dem, at kravene ikke rigtig har nogen betydning, fordi de er så kortfattet formuleret. Langt fra alle forstår, at de nye IKT-bekendtgørelser repræsenterer et paradigmeskifte i forhold til, den måde vi har projekteret på i årtier. I det halve år IKT-bekendtgørelserne har været gældende, har jeg set en del, der har holdningen: ”vi gør bare som vi plejer og så får vi nok tilgivelse….”, 17 Jeg kunne godt få den tanke, at ved revisionen af IKT bekendtgørelserne i 2015, kommer der en opstramning med hensyn til sanktioner ved overtrædelse af IKT bekendtgørelserne. Vi arbejder sammen på kryds og tværs med så mange forskellige parter, at vi umuligt kan stille krav til rådgiveres og leverandøres valg af programmer. Derfor er understøtning af IFC altafgørende, hvis vi skal have udbytte af BIM De udbredte samarbejdsrelationer kræver udveksling af modeller – og derfor brugbare udvekslingsformater som IFC og som her AECOsim: AECOsim - Building Design, Analysis, and Simulation Software for Multi-discipline Building Teams Se: http://www.bentley.com/en-US/Products/AECOsim/ Men fra januar 2007, hvor IKT-bekendtgørelsen træder i kraft, accelererer tegnestuerne voldsomt – og i løbet af meget kort tid, blev vi på skolen kørt agterud – og kan i dag dårligt nok levere kompetente kandidater til at indgå i BIM-sammenhængene ude i den rå virkelighed. Jeg fornemmede på det tidspunkt stærke frustrationer, skepsis og en del modvilje mod Det Digital Byggeri. Men det er som om, stemningen over de seneste år er begyndt at vende: Endvidere er der flere af de store arkitektfirmaer, der føler, at de bliver afkrævet IKT-ydelser, som er meget omkostningstunge for dem, og som byggeriets andre aktører slet ikke er i stand til efterfølgende at anvende (læs: især entreprenører og bygherrer) 18 Jeg kunne godt få den tanke, at ved revisionen af IKT bekendtgørelserne i 2015, kommer der en opstramning med hensyn til sanktioner ved overtrædelse af IKT bekendtgørelserne. Mette Mikkelsen: Jeg har på fornemmelsen, at de IKT-krav, der blev stillet i 2007 ikke blev taget særligt alvorligt. Kun på de helt store præstigeprojekter, bliver der gjort et forsøg på at 3D-modellere. Med de nye krav kan vi dog mærke, at alle tager det væsentligt mere seriøst. Bygherrene er rent faktisk begyndt at stille krav og ikke bare henvise til IKT-bekendtgørelserne. Dog mangler de stadig ofte at definere, hvad der skal afleveres ved især arkitektkonkurrencer og ved aflevering til Drift&Vedligehold. Det nye fokus på aflevering i IFC er vi hos entreprenøren meget lettede over. Vi arbejder sammen på kryds og tværs med så mange forskellige parter, at vi umuligt kan stille krav til rådgiveres og leverandøres valg af programmer. Derfor er understøtning af IFC altafgørende, hvis vi skal have udbytte af BIM Lone Sand: Efterlevelse af de nye krav har skabt en bred dialog om proces, krav og niveau rådgiverfirmaerne imellem. IFC udveksling åbner op for branchens indsigt i den værdiskabende del af udveksling på tværs af de involverede discipliner. Dette gør, at vi får optimeret udvekslingskravene i samarbejde med Building Smart, Bips osv. De metoder, vi bruger i dag, stiller krav til, at udvekslingen foregår så smertefrit som muligt, og vi kan arbejde på at få bedre information i vores udveksling fremadrettet. Per Kortegaard: Jeg har en meget stor berøringsflade til de forskellige tegnestuer her i Aarhus i kraft af mit job på Arkitektskolen og mit mangeårige engagement i IT-integrationen i undervisningen. Det er min klare opfattelse, at vi på skolen i årene før 2007 kunne bryste os af at være ”foran” tegnestuerne i 3D-udviklingen i det, at vi gennem mange år havde arbejdet med 3Dbygningsmodellering i forskelligt software. – Og leveret efteruddannelse i det til professionen. Men fra januar 2007, hvor IKT-bekendtgørelsen træder i kraft, accelererer tegnestuerne voldsomt – og i løbet af meget kort tid, blev vi på skolen kørt agterud – og kan i dag dårligt nok levere kompetente kandidater til at indgå i BIM-sammenhængene ude i den rå virkelighed. Det står også meget klart for mig, at det lige efter 2007 var ekstremt tungt for tegnestuerne at løfte IKT-bekendtgørelsernes krav: Det kostede rigtigt dyrt at anskaffe software og hardware – og den nok tungeste byrde var efteruddannelsen af medarbejderne. Jeg fornemmede på det tidspunkt stærke frustrationer, skepsis og en del modvilje mod Det Digital Byggeri. Men det er som om, stemningen over de seneste år er begyndt at vende: Flere og flere begynder at høste gevinsterne ved 3D-digitaliseringen – og nogle hævder oveni købet, at de ”tjener penge på det” – andre hævder dog det modsatte, skal retfærdigvis siges. Men summa summarum er det min klare opfattelse, at de fleste er overbeviste om, at 3D IKTintegrationen er kommet for at blive – og, at der ligger gevinster for enden af regnbuen, trods det, at der stadig opleves store besværligheder på grund af manglende standarder og krav om for komplicerede procedurer. Endvidere er der flere af de store arkitektfirmaer, der føler, at de bliver afkrævet IKT-ydelser, som er meget omkostningstunge for dem, og som byggeriets andre aktører slet ikke er i stand til efterfølgend e at anvende (læs: især entreprenører og bygherrer). 19 Udviklingen hos Foster and Partners 5 – 15 år siden ………………………………………………………………………..at der savnes et Top Down overblik – altså en fortælling ”oppefra” der sætter det hele i perspektiv – som vi på konferencen så tydeligt hørte, man havde gjort i UK Der vil aldrig blive stillet spørgsmålstegn ved, at der i ”maskinrummet” er mange tekniske aspekter, der skal være udviklet / løst inden, at et så omfattende paradigmeskifte kan lykkes Hvorfor er BIM en god idé og en nødvendig investering? - ikke bare for de enkelte virksomheder, store som små, men for Danmark? Der skal være et klart Top-Down overblik for hele branchen – det mangler nu Hvorfor er det en gylden mulighed for branchen at rykke ind i en ny tidsalder? Udviklingen hos Foster and Partners de sidste 15 år – og som de ser potentialerne i BIM i dag Jeg kan sådan set godt forstå dem et stykke af vejen, der siger, at der er tale om en DJØFicering af faget / byggeriet. Og jeg tror ikke, det alene skyldes en sædvanlig modstand mod alt nyt – men snarere, at ændringerne og de mange krav til den nye praksis kommer ovenfra og fra personer der ikke selv er involverede i det daglige praktiske arkitektarbejde – og derfor ikke har følingen med, hvilke konkrete problemer, det skaber. 20 Man skal endvidere være opmærksomme på, at vi nu er der, hvor kommuner og regioner er kommet ind under IKT-bekendtgørelsen. Dette betyder, at mange mindre tegnestuer, der arbejder meget lokalt med lokale opgaver - hvis de vil fortsætte med disse - skal anskaffe sig BIM-kompetencer. Dette bliver en meget stor udfordring for disse tegnestuer – omvendt kan man formode, at der i disse lokalmiljøer ligger en række arbejdspladser til de kandidater, der netop besidder BIMkompetencer. Marianne Friis: Det er mange år at skulle gøre rede for – fra 1. januar 2007 til i dag. Men jeg vil holde fast i kommunikationsvinklen, og en bemærkning som i en dansk BIMsammenhæng blev nævnt for ganske nylig – nemlig, at der savnes et Top Down overblik – altså en fortælling ”oppefra” der sætter det hele i perspektiv – som vi på konferencen så tydeligt hørte, man havde gjort i UK Der vil aldrig blive stillet spørgsmålstegn ved, at der i ”maskinrummet” er mange tekniske aspekter, der skal være udviklet / løst inden, at et så omfattende paradigmeskifte kan lykkes. Men man er nød til at ”sælge” og kommunikere ideen og ambitionerne for hele denne udvikling ud til den store del af byggebranchen, der ikke arbejder med selve 3D-modelleringen: Hvorfor er BIM en god idé og en nødvendig investering? - ikke bare for de enkelte virksomheder, store som små, men for Danmark? Det kunne være virkelig interessant hvis en minister satte dette paradigmeskifte ind i en kontekst som eksempelvis bæredygtighed. Der er ingen i Danmark, der ikke har forstået nødvendigheden af, at vi gør noget for bæredygtigheden. Dele af denne dialog kunne i princippet overføres på BIM og de aspekter, der ligger i byggebranchen. Der skal være et klart Top-Down overblik for hele branchen – det mangler nu. Hvorfor er det en gylden mulighed for branchen at rykke ind i en ny tidsalder? Og hvorfor er det nødvendigt at tænke ud af boksen? Lad os få nogle helt andre øjne på og få folk udefra til at stille nye spørgsmål til måden, vi kommunikere på. Som et billede på dette: Hvorfor er det så svært for eksempelvis mindre entreprenører at leve op til IKT-bekendtgørelsen? Hvis alle ved, at det bliver et problem, hvorfor er det så ikke her, der er gjort en ekstra indsats på netop dette område? Hvordan gør man det et let for den mindre entreprenør at springe med på udviklingen? Spørgsmål 4: Nogle har hævdet, at digitaliseringen af byggeriet med alt, hvad dertil hører, er en ren og klar DJØFicering af byggeriet. Hvor ser I perspektiverne – men måske også besværlighederne ved BIM udviklingen? Per Kortegaard: Jeg kan sådan set godt forstå dem et stykke af vejen, der siger, at der er tale om en DJØFicering af faget / byggeriet. Og jeg tror ikke, det alene skyldes en sædvanlig modstand mod alt nyt – men snarere, at ændringerne og de mange krav til den nye praksis kommer ovenfra og fra personer der ikke selv er involverede i det daglige praktiske arkitektarbejde – og derfor ikke har følingen med, hvilke konkrete problemer, det skaber. 21 Det forekommer nogle, at der ligger en automatreaktion bag beslutningen om Det Digitale Byggeri ved det, at svaret, på den lave produktivitetsudvikling i byggeriet, der gennem mange år har været konstateret, har været: Digitaliser det hele!! Lignende politiske / administrative beslutninger er ofte set taget, med en række uheldige konsekvenser til følge……. ……………………………………………………………………….Den samme oplevelse sidder mange med i byggeriet i dag ………………………………………………………………………………………..………………………………………………det var opmuntrende at høre Martin Simpson fra Arup pointere – og nærmest dokumentere -, at netop de nye digitale redskaber er forudsætningen for, at de mange ønskværdige forhold om bæredygtighed, materialeminimering, større sikkerhed og sundhed, bedre logistik og højere produktivitet osv. kan indfries. HVORFOR BIM – stil de rigtige spørgsmål – store potentialer i BIM, som de ses hos ARUP Mr. Andrew Radley, Lead Digital Engineer fortalte om Laing O´rourke´s strategier og årlige opgørelser på firmaets status vedrørende deres PROCESSER, fastholdense af deres KULTUR og endeligt deres niveau rent TEKNOLOGISK. Dette krav opleves af mange som endnu et krav til de mange andre krav der er i forbindelse med projektkonkurrencer, som ikke udløser et yderligere honorar. Jeg ser som entreprenør nogle helt klare fordele ved digitaliseringen. 22 Det forekommer nogle, at der ligger en automatreaktion bag beslutningen om Det Digitale Byggeri ved det, at svaret, på den lave produktivitetsudvikling i byggeriet, der gennem mange år har været konstateret, har været: Digitaliser det hele!! Lignende politiske / administrative beslutninger er ofte set taget, med en række uheldige konsekvenser til følge: Tænk på Digital Tinglysning, Digitale patientjournaler, tvungen digital kommunikation med offentlige myndigheder – til stort ubehag for mange små virksomheder og især ældre medborgere. Den samme oplevelse sidder mange med i byggeriet i dag. Og ja! Der er mange problemer forbundet med digitaliseringen af byggeriet – det er et helt nyt paradigme vi skal arbejde under – men på den anden side, er jeg af den opfattelse at, der ligger store potentialer i de nye processer og digitale redskaber. Jeg syntes, det var opmuntrende at høre Martin Simpson fra Arup pointere – og nærmest dokumentere -, at netop de nye digitale redskaber er forudsætningen for, at de mange ønskværdige forhold om bæredygtighed, materialeminimering, større sikkerhed og sundhed, bedre logistik og højere produktivitet osv. kan indfries. Han pegede især på de mange simuleringsværkstøjer, der udvikles med stor hastighed og i stort antal i disse år, er uundværlige værktøjer for, at disse gode og ønskværdige hensyn kan realiseres. Og Martin Simpson fra Arup er i mine øjne ikke en ”hr. hvem som helst” i denne sammenhæng. Eigil Nybo:. Stigende krav til kontrol og dokumentation er et generelt problem, som rammer alle brancher, og som lever sit eget liv udenfor konteksten. Problemet i byggeriet er, hvis og hvor kontrol bliver målet og ikke midlet til at opnå et bedre byggeri bredt set. Et Bygningsreglement med få krav, funktionsbaserede brandkrav, kunne give os frihed til at arbejde kreativt uden rigide regler. Men virkeligheden er en helt anden: der har aldrig været så mange specifikke detaljerede krav, normer, anvisninger og vejledninger indenfor alle områder af byggebranchen end nu. Dét er ikke DJØFisering, det er et stort og dygtigt gennemført illusionsnummer, ikke bare i byggebranchen, men bredt i samfundet. Marianne Friis: Når der tales om djøficering af byggeriet, er det første jeg tænker på kravene i §6 i IKT bekendtgørelsen: anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer. Dette krav opleves af mange som endnu et krav til de mange andre krav der er i forbindelse med projektkonkurrencer, som ikke udløser et yderligere honorar. Mette Mikkelsen: Jeg ser som entreprenør nogle helt klare fordele ved digitaliseringen. Vi får mulighed for at aflevere et bedre byggeri til den ønskede tid og til den rette pris. Når vi har helt styr på de digitale projekterings- og produktionsprocesser, kan vi bedre sikre vores projektmateriales kvalitet, afdække kritiske områder og dermed minimere risikoen. På sigt vil vi kunne optimere i bl.a. byggematerialer, resurser og leverancer og i sidste ende sænke prisen eller højne kvaliteten i arkitekturen. 23 Omvendt, skal vi have præciseret, hvad det vil sige at BIM´me i de forskellige faser i forhold til modellers indhold, detaljeringsgrad og objekters egenskabsdata Den traditionelle danske faseopdeling vil ligesom i UK og USA ændre sig til en faseopfattelse, der bygger på informationsniveauerne i de digitale bygningsmodeller- ”Levels Of Developments” (LOD) Her to eksempler fra konferencen – én formuleret af RIBA og som den opfattes hos Laing O´rourke. Med hensyn til besværlighederne i BIM-udviklingen er jeg ikke i tvivl om, at besværligheden ligger oppe i hovedet på deltagerne i udviklingen. De digitale værktøjer, vi har i dag, er langt mere udviklet end forståelsen for, hvad BIM metoden og BIM processerne betyder for virksomheden og byggesagen. Jeg siger ikke, at bygherrerne ikke skal have IFC modeller. Men hvis de får dem, så skal de også bruge dem, da der ligger et stort potentiale i dem. …….det hindrer efter min mening ikke den arkitektoniske udfoldelse. BIM-tankegangen lægger op til dialog, hvilket i sidste ende burde skabe bedre løsninger, merværdi og bedst af alt smukke arkitektoniske løsninger. 24 Omvendt, skal vi have præciseret, hvad det vil sige at BIM´me i de forskellige faser i forhold til modellers indhold, detaljeringsgrad og objekters egenskabsdata. Herved kan vi netop optimere i resurser og vurdere, hvornår kræfterne skal bruges for at få mest muligt ud af BIM. Christian Bolding: Det ser ud til, at de udenlandske virksomheder, der har tilegnet sig BIM (mange endda 5-10 år før virksomheder i Danmark gik i gang med BIM), ikke har været hæmmet af paradigmeskiftet, men har fået en større mulighed for, på en kreativ og langt mere brugerinvolveret måde at tilføje byggeriet nye værdier. Med hensyn til besværlighederne i BIM-udviklingen er jeg ikke i tvivl om, at besværligheden ligger oppe i hovedet på deltagerne i udviklingen. De digitale værktøjer, vi har i dag, er langt mere udviklet end forståelsen for, hvad BIM metoden og BIM processerne betyder for virksomheden og byggesagen. Det er ikke hensigtsmæssigt for BIM udviklingen, at rigtig mange af de, der deltager i BIMudviklingen, fokuserer enøjet på værtøjerne og i tilsvarende mindre grad på ændrede aftaleformer, ændrede arbejdsmetoder, ændrede samarbejdsformer, ændrede kommunikationsformer, ændrede standarder og nye muligheder for vidensdeling. Lone Sand: Perspektiverne ved BIM er at metoden skaber sammenhæng og værdi gennem hele byggefasen fra projekt til Drift & Vedligehold Men der ligger store udfordringer i at få fundet de korrekte niveauer for dataindhold, anvendelse af tid, økonomi samt uddannelse i forbindelse med de udfordringer man har, når man arbejder mod noget nyt. På sigt vil BIM i byggebranchen generelt skabe værdi for både rådgivere, udførende og bygherrer - og det må være succeskriteriet for vores udfordring. Christoffer Nielsen: Derfor tror jeg, det er vigtigt, at bygherrerne ved, hvad de skal bruge, og hvad de skal bruge det til, og så efterspørge dette. Bygherrerne skal ikke bare stille krav om ting, de ikke kan eller skal bruge. Jeg har kendskab til flere eksempler på bygherrer, der har stillet krav om noget de ikke bruger. F.eks. krav til arkitekten om leverance af IFC-modeller, som jeg efterfølgende har hørt flere bygherrer har fået, men ikke ved, hvad de skal bruge til. Jeg siger ikke, at bygherrerne ikke skal have IFC modeller. Men hvis de får dem, så skal de også bruge dem, da der ligger et stort potentiale i dem. Spørgsmål 5: Betyder BIM-udviklingen noget for den arkitektoniske kvalitet i bredeste forstand? Lone Sand: Udvikling og forandring kræver altid nye arbejdsmetoder. Men det hindrer efter min mening ikke den arkitektoniske udfoldelse. BIM-tankegangen lægger op til dialog, hvilket i sidste ende burde skabe bedre løsninger, merværdi og bedst af alt smukke arkitektoniske løsninger. 25 …………………………………………………………………..Det er muligt at teste for en uendelig række senarier, som giver bygherren et langt mere kvalificeret grundlag for at træffe beslutninger, ligesom samfundets krav til bæredygtige tiltag kan kvalificeres via BIM. BIM-udviklingen betyder i allerhøjeste grad noget for den arkitektoniske kvalitet Aldrig har der været så store muligheder for at ”formgive” i den dimension, vi tænker i, nemlig 3D Foster and Partneres øverst – Arup nederst Vi skal kunne bruge modellerne til at visualisere og analysere lys, materialitet og rummeligheder, ligesom vi skal kunne teste akustik og energiforbrug i de tidlige faser, så vi kan sikre høj arkitektonisk og funktionel kvalitet. Test og optimering af stålkonstruktionerne i ”The Scalpel London” 52 – 54 Lime street - udført i TEKLA af ARUP 26 Marianne Friis: BIM er en naturlig udvikling, og vi kan ved anvendelse af BIM-software skabe bygningsværker, som ikke var mulige før. Både i forhold til geometriske former – tænk på Fosters bygninger, men også i forhold til den generelle kvalitet. Det er muligt at teste for en uendelig række senarier, som giver bygherren et langt mere kvalificeret grundlag for at træffe beslutninger, ligesom samfundets krav til bæredygtige tiltag kan kvalificeres via BIM. Christian Bolding: BIM-udviklingen betyder i allerhøjeste grad noget for den arkitektoniske kvalitet. Aldrig har der været så store muligheder for at ”formgive” i den dimension, vi tænker i, nemlig 3D Hvis vi ser på den arkitektvirksomhed, som alle forbinder med en intens brug af BIM i arkitektarbejdet, Frank Gehry, ser det bestemt ikke ud til at Gehry´s værker er hæmmet af brugen af BIM. Når vi ser på den arkitektur, der kommer fra fx Hadid eller Foster, ser det heller ikke ud til, at BIM hindrer sprudlende og oplevelsesrig arkitektur. Jeg vil medgive, at mange ikke føler, de har store muligheder for skitsering i deres modelleringsprogram, det mener jeg dog enten skyldes manglende erfaring i anvendelsen af modelleringsprogrammet eller, at man anvender et moddelingsprogram, der ikke opfylder virksomhedens behov. BIM værktøjerne er forskellige, og man skal anvende det BIM værktøj, som opfylder virksomhedens behov. Danmark adskiller sig fra mange andre lande ved, at der er ganske få værktøjsprodukter i brug, det skulle jo betyde, at alle virksomheder (store som små) har det samme behov, kan det virkelig være rigtigt? Mette Mikkelsen: Jeg tror, man skal passe på, at arkitekturen ikke lader sig begrænse af BIM-værktøjerne. Vi skal kunne håndtere komplekse geometrier om ønsket, og netop bruge digitale værktøjer til at realisere det. Her skal BIM-programmørerne arbejde for fleksibilitet, for gode skitseringsværktøjer samt gode eksport/import muligheder fra/til andre programmer. Vi skal kunne bruge modellerne til at visualisere og analysere lys, materialitet og rummeligheder, ligesom vi skal kunne teste akustik og energiforbrug i de tidlige faser, så vi kan sikre høj arkitektonisk og funktionel kvalitet. Vi oplever ofte i konkurrencer, udbudt som totalentrepriser, at projektet ligger meget fjernt fra det realiserbare indtil langt ind i et allerede tidspresset forløb. Nogle gange er det m2, der slet ikke rammer udbudsmaterialet, andre gange er det materialevalg eller det kan være geometrien og byggeriets omfang, der ikke svarer til økonomien - og dette opdages ofte meget sent i forløbet. Det resulterer i, at man i sidste øjeblik enten er nødt til at tegne et nærmest nyt projekt eller skære det allerede tegnede projekt alt for hårdt ind til benet. Det er i min entreprenørverden i hvert fald ikke måden, hvorpå man skaber den gode arkitektur. 27 Som Andy Radley fortalte, anvender man BIM i entreprenørfirmaet Laing O’Rourke i alle faser af produktionsprocessen. Det samme gør vi hos NCC. Laing O´rourke anvender 3D modellering i alle faserne lige fra tilbudsgivning – over projekteringen – og i høj grad i relation til In house production (som var ganske omfattende) – og selvsagt ved udførelse aflevering og drift. Andrew Radley, Lead Digital Engineer redegjorde for disse forløb ved konferencen. I denne sammenhæng bør vi iværksætte en række undersøgelser – også gerne i form af forskningsprojekter, der kan afdække og præcisere, hvad det er for potentialer, der ligger i den nye software både som kunstnerisk og som generelt opkvalificerende. BIM-udviklingen har betydet, at Arkitekterne har fået endnu flere værktøjer at arbejde med, og nu kan få et større overblik over de mange udfordringer der er, i de mere og mere komplekse byggerier, der bliver opført i dag. Hvis ikke BIM processen forankres i nye samarbejdsformer og metoder, betyder BIM udviklingen ikke noget for den arkitektoniske kvalitet i bredeste forstand. BIM processen giver, som alle 4 indlægsholdere på BIM UK viste os, nye muligheder for en helt anden 3Ddesignproces, hvor det er evident, at beslutningsforløbet vil få en anden karakter. Det betonedes igen og igen under konferencen, at ændrede – og tættere -samarbejdsrelationer, tidsmæssige forskydninger af designbeslutninger, anvendelse af simuleringsværktøjer og ændrede aftalegrundlag var og er et grundlag og udgør en forudsætning for vellykkede BIM-processer. Derved bliver alle beslutninger synlige, forståelige, og en del af den optimale løsning og ikke en suboptimering løsrevet fra helheden. 28 Ved at tilføje BIM til arkitektens skitseværktøjskasse, kan man hurtigt få testet en masse ideer af, så man tidligere i forløbet kan fordybe sig i den mest fordelagtige projektløsning. Som Andy Radley fortalte, anvender man BIM i entreprenørfirmaet Laing O’Rourke i alle faser af produktionsprocessen. Det samme gør vi hos NCC. Vi starter gerne i skitsefasen, og hvis vi arbejder sammen med rådgivere, der ikke bruger BIM i konkurrencer, vurdere vi, om det giver værdi for projektet, at vi ”skyggemodellerer” enten hele projektet eller del heraf. Dette afhænger selvfølgelig af udbuddet, tildelingskriterier og byggeriets kompleksitet. Herefter benyttes modellerne til alt fra mængdeudtræk og kollisionskontroller til byggepladsog resourseplanlægning og mange andre studier og simuleringer frem mod aflevering af de færdige byggeri. Per Kortegaard: Efter mine begreber er svaret JA! til dette spørgsmål. Man kan sige, at de redskaber vi har haft til rådighed indtil i dag – og som vi kan hævde, har sikret arkitektonisk kvalitet, når de har været anvendt af talentfulde personer – de forsvinder jo ikke. Til gengæld supplerer de nye 3D-redskaber os med nye værktøjer både til at studere rumlige proportioner, visualisere rumlige forløb og studere processer og diverse simuleringer. Et langt stykke ad vejen vil de kunne sikre en øget arkitektonisk kvalitet – ment i bredeste forstand. I denne sammenhæng bør vi iværksætte en række undersøgelser – også gerne i form af forskningsprojekter, der kan afdække og præcisere, hvad det er for potentialer, der ligger i den nye software både som kunstnerisk og som generelt opkvalificerende. Christoffer Nielsen: BIM-udviklingen har betydet, at Arkitekterne har fået endnu flere værktøjer at arbejde med, og nu kan få et større overblik over de mange udfordringer der er, i de mere og mere komplekse byggerier, der bliver opført i dag. Og, da man i dag samtidig med at byggerierne bliver mere komplekse, også bliver presset mere på tid og økonomi, er det vigtigt at bruge fordelene – og udfolde potentialerne ved 3D modellering og BIM, for at kunne holde kvaliteten i byggerierne. Eigil Nybo: Hvis ikke BIM processen forankres i nye samarbejdsformer og metoder, betyder BIM udviklingen ikke noget for den arkitektoniske kvalitet i bredeste forstand. BIM processen giver, som alle 4 indlægsholdere på BIM UK viste os, nye muligheder for en helt anden 3D-designproces, hvor det er evident, at beslutningsforløbet vil få en anden karakter. Løsninger kan nu afklares på et andet abstraktionsniveau end tidligere, hvor der nødvendigvis måtte ske en transmission, en tolkning af det foreliggende og selektive analoge projektmateriale. Design- og konstruktionsprocessen kan foregå som en holistisk proces, hvor beslutninger tages, vurderes, afprøves i relation til helheden, vurderes igen, forkastes og afprøves igen frem mod den endelige beslutning og godkendelse. Derved bliver alle beslutninger synlige, forståelige, og en del af den optimale løsning og ikke en suboptimering løsrevet fra helheden. Spørgsmål 6: Der er med indførelsen af Det Digitale Byggeri i 2007 pludselig opstået et stort behov for nye 29 Der er en stor og bred efteruddannelse i gang. Især konstruktørskolerne har været dygtige til at forstå, at hvis deres studerende behersker Revit, er de et skridt foran. Dog kan jeg godt savne, at der bliver undervist i selve forståelsen af BIM Auditoriet var fyldt til bristepunktet – mere end 200 professionelle og 150 studenrende Mr. Stephen Holmes, Design Systems Manager at Foster and Partners forelæser …………………………………………………………………………men på de 2 arkitektskoler anså man det ikke for at være særligt relevant at indoptage Building Information Modelling i undervisningen. Det er fortsat – stort set - den holdning, der trives på arkitektskolerne. Dette forhold er i stigende grad et problem – og har allerede været det her i Aarhus, hvor det har været – og fortsat er – svært at finde BIM-kompetent arkitektarbejdskraft til at bemande især de store sygehusprojekter. Så det bliver i høj grad de konstruktøruddannede, der kommer til at sidde på en række arbejdsopgaver, hvor det lige vel – og måske bedre – kunne have været arkitektuddannet arbejdskraft Her ligger en chance for nyuddannede arkitekter, hvis de besidder BIM kompetencerne. 30 og ændrede kompetencer hos byggeriets mange forskellige aktører. Er disse nye og ændrede kompetencer til stede i dag – hvordan ser det ud med uddannelse og efteruddannelse af byggeriets forskellige fagfolk? Marianne Friis: Der er en stor og bred efteruddannelse i gang. Især konstruktørskolerne har været dygtige til at forstå, at hvis deres studerende behersker Revit, er de et skridt foran. Dog kan jeg godt savne, at der bliver undervist i selve forståelsen af BIM, altså at sætte 3D modellen ind i en større kontekst. Det kunne være interessant at tage disse briller på, hvad er det BIM kan gøre for den enkelte undervisningsinstitution uanset, om det er bygningskonstruktører eller arkitekter?. Med hensyn til selve IKT-ledelsen er der et godt undervisningsinitiativ i gang. Der igangsættes mange undervisningsforløb rundt i branchen, og jeg er sikker på, at når vi ser et år frem, så vil mange have fået større forståelse for 3D intelligent modellering og alt, hvad dette indebærer. Men der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe udfordring at tilrettelægge kompetenceudvikling indenfor visse brancher – det kan være svært at formidle, hvad det er, du ikke ved, du ikke ved. Per Kortegaard: Da, Det Digitale Byggeri blev lanceret med vedtagelsen af IKT-bekendtgørelserne, blev det af mange primært anset for at være et spørgsmål om at ændre projekteringsprocedurerne. Fra at projektere i 2D Autocad skulle der nu modelleres i 3D Revit Architecture, ArchiCad, Bentley Architecture eller lignende BIM software. I 3D modelleringen ”bygger man” så at sige bygningen digitalt – og generer automatisk tegninger fra modellen. Fordi man anså Det Digitale Byggeri primært for at være et projekteringsanliggende var konstruktørskolerne hurtigt ude – og indoptog straks undervisningen i diverse BIM software (dog ikke uden sværdslag kolleger imellem på konstruktørskolerne). På nogle ingeniørskoler var man også ret hurtigt ude, men på de 2 arkitektskoler anså man det ikke for at være særligt relevant at indoptage Building Information Modelling i undervisningen. Det er fortsat – stort set - den holdning, der trives på arkitektskolerne. Dette forhold er i stigende grad et problem – og har allerede været det her i Aarhus, hvor det har været – og fortsat er – svært at finde BIM-kompetent arkitektarbejdskraft til at bemande især de store sygehusprojekter. Så det bliver i høj grad de konstruktøruddannede, der kommer til at sidde på en række arbejdsopgaver, hvor det lige vel – og måske bedre – kunne have været arkitektuddannet arbejdskraft. Det generer selvfølgelig mig, som arkitektskolelærer. Man kan frygte, at det bliver endnu sværere i fremtiden, efter at IKT-bekendtgørelserne nu også er gældende for kommuner og regioner. Det betyder formodentlig, at en række mindre arkitektfirmaer, som tidligere har haft lokale opgaver, bliver tvunget til at kvalificere sig indenfor Det Digitale Byggeri. Her ligger en chance for nyuddannede arkitekter, hvis de besidder BIM kompetencerne. 31 …………………………………………………..….Dette vil – hvis disse udviklinger – softwaremæssige og uddannelsesmæssige fortsætter – skabe yderligere beskæftigelsesmæssige problemer for et flertal af de nyuddannede arkitekter. I grunduddannelserne er der simpelthen uddannelser, der ikke har en tilstrækkelig introduktion af BIM metode og processer, og andre uddannelser der har en ganske detaljeret undervisning i BIM metode og processer, samt i brug af BIM værktøjer. Alt tyder p.t. på, at erhvervsakademierne generelt er kommet længst med inddragelse af BIM i undervisningen, og det kan de ikke roses nok for. Jeg tror, det skyldes den misforståelse at ”BIM er noget nyt værktøj som kan læres ret hurtigt….”, dette er ikke tilfældet. BIM er en ret omfattende ny metode og nogle ganske komplicerede nye processer, og så er det nogle nye meget komplekse værktøjer – kort og godt er BIM et alvorligt paradigmeskifte. Som alt nyt fordrer BIM, og hvad deraf følger, nye og ændrede kompetencer Parametrisk modellering udbredes betydeligt – og anvendes i stigende grad i designudviklingen Mr Martin Simpson, Associate Director, ARUP i samtale med deltager – og Asbjørn Gregersen 32 Et andet aspekt i relation til BIM udviklingen er, at softwaren bliver mere og mere ”intelligent” – hvilket gør, at det forudsætter god faglig viden at kunne udnytte softwaren optimalt. Og der ses i disse år en tendens til at arkitektuddannelserne i stigende grad bliver teoretiske og bevæger sig mere og mere mod det rent ”kunstneriske”. Dette vil – hvis disse udviklinger – softwaremæssige og uddannelsesmæssige fortsætter – skabe yderligere beskæftigelsesmæssige problemer for et flertal af de nyuddannede arkitekter. Christian Bolding: Desværre er det sådan, at hverken grunduddannelserne eller efter- og videreuddannelserne helt lever op til paradigmeskiftet. I grunduddannelserne er der simpelthen uddannelser, der ikke har en tilstrækkelig introduktion af BIM metode og processer, og andre uddannelser der har en ganske detaljeret undervisning i BIM metode og processer, samt i brug af BIM værktøjer. Alt tyder p.t. på, at erhvervsakademierne generelt er kommet længst med inddragelse af BIM i undervisningen, og det kan de ikke roses nok for. Efter- og videreuddannelseskurser i BIM er fortsat meget fåtalligt, når man ser på, at BIM udviklingen er den største ændring i byggeriet i mange årtier. Der burde i Danmark være mange flere konferencer, seminarer, kurser og workshops angående BIM end tilfældet er. Jeg tror, det skyldes den misforståelse at ”BIM er noget nyt værktøj som kan læres ret hurtigt….”, dette er ikke tilfældet. BIM er en ret omfattende ny metode og nogle ganske komplicerede nye processer, og så er det nogle nye meget komplekse værktøjer – kort og godt er BIM et alvorligt paradigmeskifte. Eigil Nybo: Som alt nyt fordrer BIM, og hvad deraf følger, nye og ændrede kompetencer, men det er også vigtigt, at de grundlæggende faglige evner fastholdes og styrkes, således at færdigheder i BIM bliver en kompetenceudvidelse og ikke en erstatning for den faglige kompetence. Arkitekten skal stadig kunne tegne gode huse af høj arkitektonisk kvalitet, konstruktøren og ingeniøren skal stadig kunne skrue et hus sammen. Man kan se en uheldig tendens til, at der i stadig højere grad stilles krav til IT-mæssige færdigheder end til de rent faglige kompetencer. Der sættes i alt for høj grad fokus på værktøjet og ikke på fagligheden og processen. I omstillingsprocessen fra 2D til objektorienteret 3D, med nye teknikker, med nye arbejdsmetoder og outsourcing, bliver vi nødt til kritisk at revurdere vores metoder, vores proces, vores samarbejdsformer, idet en ensidig fokus på BIM alene - som et 3D værktøj - er problematisk. Så der er hårdt brug for folk, der kan mere end deres BIM. Det er i den forbindelse interessant, at Laing O’Rourke ikke har nogen projekteringsafdeling. De vælger samarbejdspartnere efter deres faglige kompetencer, og har de ikke de nødvendige færdigheder i forbindelse med BIM processen, sørger entreprenørfirmaet for efteruddannelse. Skanska Finland agerer på samme måde, som Enni Laine fortalte på Konferencen BIM Finland sidste år. Lone Sand: Det er en udfordring at få medarbejderstaben op på det niveau, der kræves i BIM-processerne 33 Det er så vigtigt, at vi forstår vigtigheden af, at der hele tiden udbydes kurser, der er tilpasset branchen, set i lyset af det ganske alvorlige paradigmeskifte, branchen står midt i De 4Forelæsere og Per Kortegaard foran rektors kontor Mr. Andrew Radley O'Rourke i samtale med deltagere Jeg ser ofte hos rådgivere, at man er gået lidt tilbage til, da AutoCAD kom til verdenen: man har de garvede projekteringsledere med en ”teknisk tegner” på skødet til at modellere. Jeg har en klar fornemmelse af, at det er på konstruktørskolerne, at der fokuseres mest på BIM og her kun, hvis de studerende selv vælger at interessere sig for det. Da jeg gik på arkitektskolen, brugte vi 2-3 uger på 1. år (2001) til at lære at tegne ”Dobbelt Retvinklet Projektionstegning”, som den mest naturlige ting i verdenen, da dette jo var dit vigtigste værktøj som arkitekt. Jeg begriber ikke, hvorfor det ikke er på samme måde med BIM i dag, så det er et værktøj, som du lærer at kende under hele din studietid. Professionelle og studerende deltog side om side i konferencen De store arkitekt- og ingeniørvirksomheder er kommet langt med implementering af BIM, og kommer hurtigt endnu længere med udviklingen. 34 og ændringerne af arbejdsmetoder. Jeg mener klart, vi er ved at have en byggebranche, hvor kompetencerne findes og værdien af BIM processen kan spores i projekterne. Det er så vigtigt, at vi forstår vigtigheden af, at der hele tiden udbydes kurser, der er tilpasset branchen, set i lyset af det ganske alvorlige paradigmeskifte, branchen står midt i. Der tilbydes i dag flere forskellige kurser bl.a. i IKT ledelse og Koordinering, og det bidrager til at branchen opnår bedre indsigt i hele processen fra tanke til D&V. Christoffer Nielsen: Som jeg ser det, er der rigtig mange rigtige dygtige rådgivere rundt omkring i Danmark, som både har viljen, lysten og kompetencerne til at bruge BIM-projektering – og høste fordelene. Konstruktørskolerne gør også en del for at ruste de studerende til de nye projekteringsmuligheder, og rigtig mange af de nyuddannede har stor viden og interesser inden for BIM. Mette Mikkelsen Vi ser et stort spring mellem folk med projekteringserfaring og folk med modelleringserfaring i de forskellige virksomheder. Dette giver et hul, når disse parter nu skal arbejde meget tættere sammen end vanligt. Jeg ser ofte hos rådgivere, at man er gået lidt tilbage til, da AutoCAD kom til verdenen: man har de garvede projekteringsledere med en ”teknisk tegner” på skødet til at modellere. Dette resulterer ofte i modeller, der ikke er helt opdaterede, og som ofte halter efter projekteringsprocessen. Jeg har en klar fornemmelse af, at det er på konstruktørskolerne, at der fokuseres mest på BIM og her kun, hvis de studerende selv vælger at interessere sig for det. Da jeg gik på arkitektskolen, brugte vi 2-3 uger på 1. år (2001) til at lære at tegne ”Dobbelt Retvinklet Projektionstegning”, som den mest naturlige ting i verdenen, da dette jo var dit vigtigste værktøj som arkitekt. Jeg begriber ikke, hvorfor det ikke er på samme måde med BIM i dag, så det er et værktøj, som du lærer at kende under hele din studietid. På uddannelserne hører jeg ofte, at det er de studerende selv, der må opsøge undervisning i BIM. Jeg mener desuden også, at der er et helt overset felt, der hedder BIM-proces. Én ting er jo at modellere – det lærer vi vel alle hen af vejen, men processen er det sværeste og mest omfattende arbejde i den digitale verden. Spørgsmål 7: I 7 personer repræsenterer vel primært arkitektbranchen – selv om Mette arbejder hos NCC og Christian har arbejdet i flere ingeniørfirmaer i sin karriere. Hvordan ser BIM-engagementet ud indenfor de forskellige fag? – og der ligger vel en vision om et kontinuerligt og gnidningsfrit digitalt work flow mellem de forskellige brancher – hvordan ser det ud i praksis? Christian Bolding: De store arkitekt- og ingeniørvirksomheder er kommet langt med implementering af BIM, og kommer hurtigt endnu længere med udviklingen. 35 De store entreprenørfirmaer gør rigtig meget ved udviklingen af BIM i deres virksomheder, og en del af de dygtige BIM medarbejdere i branchen arbejder i dag i de store entreprenørvirksomheder. Hvis ikke alle rådgivervirksomheder evner at projektere i en BIM-verden, vil der ske en brancheglidning i retningen af, at entreprenørvirksomhederne påtager sig en større grad af den projektering, der traditionelt har været en rådgiverydelse. Beyond Geometry – optimering via parametrisk design Tidligere rentegnede en teknisk assistent ingeniørens håndskitser, så kom CAD og så rentegnede assistenten ingeniørens håndskitser på en computer med et 2D CAD-værktøj, så kom BIM og nu rentegner assistenten ingeniørens håndskitser i et 3D objektorienteret program. Så er vi ikke kommer ret langt - naturligvis sat på spidsen - men det er evident, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige fagområder har taget BIM til sig. BIM er i Danmark i høj grad blevet lanceret og anvendt som et dedikeret projekteringsværktøj, og det har betydet at specielt bygningskonstruktørerne har taget BIM til sig, netop som et fremragende projekteringsværktøj, mens arkitekterne og til dels ingeniører har forholdt sig noget tøvende til de mange nye muligheder, som indlægsholderne viste os, herunder en langt bredere anvendelse: analyser af energi, bæredygtighed, byggepladsforhold, styring og optimering af byggeprocessen og mange flere. Konferencens sponsorer var vel eksponeret – her hr. Kim Nielsen fra hovedsponsor SCHÜCO 36 De store entreprenørfirmaer gør rigtig meget ved udviklingen af BIM i deres virksomheder, og en del af de dygtige BIM medarbejdere i branchen arbejder i dag i de store entreprenørvirksomheder. Det ser ud til, at de små og mellemstore arkitekt- og ingeniørvirksomheder er mindre hurtige til at implementere BIM i deres virksomheder, det kan blive et problem. Hvis ikke alle rådgivervirksomheder evner at projektere i en BIM-verden, vil der ske en brancheglidning i retningen af, at entreprenørvirksomhederne påtager sig en større grad af den projektering, der traditionelt har været en rådgiverydelse. Derfor skal vi holde øje med USA, hvor der foregår en brancheglidning og med UK, hvor der tilsyneladende ikke foregår en brancheglidning af betydning. Et optimalt Work flow mellem byggeriets aktører bliver ikke muligt, før der er en betydelig del af byggematerialeleverandørerne, der har implementeret BIM i deres produktinformationer – med andre ord, at der er et tilstrækkeligt stort antal BIM objekter til rådighed. De informationer, som et produkt til byggeriet er født med, skal anvendes fra skitseringen til driften af vidt forskellige aktører. Det er en stor udfordring for byggematerialeleverandørerne, og det er en udvikling der ikke kan gennemføres på få år. Eigil Nybo: Martin Simpson fra Arup udlagde på konferencen problematikken om forandring: Tidligere rentegnede en teknisk assistent ingeniørens håndskitser, så kom CAD og så rentegnede assistenten ingeniørens håndskitser på en computer med et 2D CAD-værktøj, så kom BIM og nu rentegner assistenten ingeniørens håndskitser i et 3D objektorienteret program. Så er vi ikke kommer ret langt - naturligvis sat på spidsen - men det er evident, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige fagområder har taget BIM til sig. BIM er i Danmark i høj grad blevet lanceret og anvendt som et dedikeret projekteringsværktøj, og det har betydet at specielt bygningskonstruktørerne har taget BIM til sig, netop som et fremragende projekteringsværktøj, mens arkitekterne og til dels ingeniører har forholdt sig noget tøvende til de mange nye muligheder, som indlægsholderne viste os, herunder en langt bredere anvendelse: analyser af energi, bæredygtighed, byggepladsforhold, styring og optimering af byggeprocessen og mange flere. Der er set tendenser til, at brugen af BIM kan betyde, at man tilsidesætter de faglige færdigheder, ikke bevist, men opfattelsen af, at man med BIM kan se og kontrollere alt, kan medføre, at man ikke bruger sine faglige evner. Kollisionskontrol opfattes nu ofte som en ny faglighed. Det er et fint værktøj, men anvendelse af kollisionskontrollen betyder, at der i nogle tilfælde projekteres med hovedet under armen, fordi man mener, at kollisionskontrollen synliggør problemerne, underforstået løser problemer. Kollisionskontrol bliver lanceret som det værktøj, den proces, der sikrer, at vi nu er i stand til at levere et projektmateriale, der er konsistent, at plan, snit og facader passer sammen, og at ingen, eller i hvert fald ikke ret mange, konstruktioner og rør kolliderer. Man kan let forestille sig den bygherre, der fuldt forståeligt forventer, at et projektmateriale altid har denne kvalitet, uanset BIM eller ej. 37 Måske er det fordi vi selv sidder ”i orkanens øje”, at jeg dagligt oplever, at der sker en lang række ændringer og forskydninger både internt i tegnestuens projektprocesser men også i høj grad i samarbejdsformerne imellem fagene. Med udgangspunkt i statens store investeringer i supersygehusene, bliver de en katalysator for en lang række samarbejder, hvor barren er sat højt. Mange gode kolleger fra Erhvervsakademierne og deres studerende deltog – Her Tom Frostgaard fra EAL Her kunne det være interessant, hvis der var mere debat blandt byggeriets forskellige brancheorganisationer, og de kom med bud på, hvordan problemerne kunne løses. Hvad forventer de enkelte dele af branchen af hinanden i et BIM samarbejde? Den debat er nødvendig. BIM Aarhus er opstået i arkitektmiljøet – fordi der blandt arkitektvirksomhederne var behov for vidensdeling og udveksling af erfaringer. Tilpasning til internationale standarder?? Derfor kan man overveje, om den danske byggesektor skal tilpasse sig til internationale standarter, eller om vi skal fastholde vores eget og udvikle programmer til det danske marked. 38 Marianne Friis: Måske er det fordi vi selv sidder ”i orkanens øje”, at jeg dagligt oplever, at der sker en lang række ændringer og forskydninger både internt i tegnestuens projektprocesser men også i høj grad i samarbejdsformerne imellem fagene. Med udgangspunkt i statens store investeringer i supersygehusene, bliver de en katalysator for en lang række samarbejder, hvor barren er sat højt. Det gælder ikke blot for rådgiverne, men også for entreprenører og øvrige samarbejdspartnere. Når først de større virksomheder, inden for alle grene af byggebranchen, har været igennem et digitalt BIM Work Flow en række gange, vil der blive dannet præcedens og standarder for de måder, der samarbejdes på. Men man skal ikke være blind for, at det stadig er langt størstedelen af samarbejdsformerne mellem byggeriets parter, der ikke er faste rutiner for endnu. Her kunne det være interessant, hvis der var mere debat blandt byggeriets forskellige brancheorganisationer, og de kom med bud på, hvordan problemerne kunne løses. I 2D er man ikke længere i tvivl om, hvad der forventes, der er gennem årene skabt præcedens for samarbejdsformerne. Hvad forventer de enkelte dele af branchen af hinanden i et BIM samarbejde? Den debat er nødvendig. Lone Sand: BIM Aarhus er opstået i arkitektmiljøet – fordi der blandt arkitektvirksomhederne var behov for vidensdeling og udveksling af erfaringer. Vi sidder først til bords og er derved med til at skabe de første og grundlæggende data i et projekt. Derfor har det stor interesse for os at anvende de nye teknologier, når de kan effektivisere og kvalificere vores arbejdsprocesser. Med NCC repræsenteret I bestyrelsen i BIM Aarhus viser vi, at vi er brede og ønsker at repræsentere branchen bredt - ligesom BIM skal anvendes bredt og på tværs mellem fagene. Reelt er det kun Aarhus i vores navn, der er begrænset af kommunegrænsen i Danmark. Et eksempel er, at de nuværende store sygehusprojekter - alle er skabt som konsortier bestående af flere rådgivere - hvilket giver god synergi i samarbejdet. Kreativitet og fremdrift i projekterne opnår man via udvikling af optimale Work Flows, når projektgruppen sidder i samme miljø. Derudover er en meget struktureret møderække med bygherre og bygherrerådgiver grundlaget for en dynamisk dialog og udvikling. Christoffer Nielsen: Jeg tror, at alle rådgivere ønsker et "kontinuerligt og gnidningsfrit digitalt Work Flow". Det kan dog være svært i praksis, da modellen skal kunne anvendes til en række forskellige ting. Modellen skal måske både anvendes til at printe tegninger fra – og den skal måske anvendes til at bygge efter, og man skal måske bruge den i sit FM program. Samtidig er det danske marked for lille til at programproducenter, som fx. Autodesk vil anvende ressourcer på tilpasse deres program til den danske byggesektor. Derfor kan man overveje, om den danske byggesektor skal tilpasse sig til internationale standarter, eller om vi skal fastholde vores eget og udvikle programmer til det danske marked. Og det kan en konferencer som BIM UK jo bl.a. være med til at skabe debat omkring. 39 Som aftager af modeller fra mange forskellige rådgivere og leverandører oplever jeg en meget stor forskel på kvaliteten og forståelsen for BIM. Udveksling af erfaringer er en væsentlig del af en sådan konference Vi skal til at definere samarbejdet på tværs af behov, fagligheder, værktøjer og honorarer. Grænsefladerne er bare anderledes med BIM. Når der ikke er en entydig standard for en samarbejdsplatform, ender vi med, at definere disse ting hver gang vi arbejder med et nyt projekt, da vi ofte skifter samarbejdspartnere. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Søren Sti Andersen, Aarhus Arkitekterne i samtale med øvrige deltagere Vi arrangerer helt afgjort en BIM Konference i 2014 ……….En af ambitionerne med Netværket BIM Aarhus er jo netop at være et forum for dialog, hvor man via forelæsninger og konferencer, kan bliver inspireret og udfordret på måden, vi arbejder på og tænker fremtiden indenfor BIM. Så vi vil arbejde på en ny konference i 2014. Bestyrelsesmedlem i BIM Aarhus Christoffer Nielsen i samtale Karen Sarna Hansen 40 Mette Mikkelsen: Som aftager af modeller fra mange forskellige rådgivere og leverandører oplever jeg en meget stor forskel på kvaliteten og forståelsen for BIM. Når modellerne sammenstilles og gennemgår den tværfaglige kontrol, er det tydeligt, at nogle har arbejdet benhårdt på at lære sig sine værktøjer godt at kende, så deres arbejde kommer op på samme niveau som tidligere med 2D. Hvorimod andre har arbejdet meget med Work Flow og processer. Nu, hvor virksomhederne så småt er begyndt at arbejde tværfagligt med modellerne, opstår helt nye problemstillinger og behov, som man måske ikke havde forudset. Vi skal til at definere samarbejdet på tværs af behov, fagligheder, værktøjer og honorarer. Grænsefladerne er bare anderledes med BIM. Når der ikke er en entydig standard for en samarbejdsplatform, ender vi med, at definere disse ting hver gang vi arbejder med et nyt projekt, da vi ofte skifter samarbejdspartnere. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Spørgsmål 8: I har fået meget ros fra forskellige sider for kvaliteten af konferencen – kan vi se frem til en ny BIM-konference næste år? Eigil Nybo: Vi arrangerer helt afgjort en BIM Konference i 2014. Efter fokus på to foregangslande, Finland og UK, kan man måske forestille sig en multilateral konference med indlægsholdere fra flere lande, der så bliver bedt om at give deres bud på et bestemt område, med udgangspunkt i en synopsis, som BIM Aarhus på forhånd har udleveret til indlægsholderne. Marianne Friis: Bestemt. En af ambitionerne med Netværket BIM Aarhus er jo netop at være et forum for dialog, hvor man via forelæsninger og konferencer, kan bliver inspireret og udfordret på måden, vi arbejder på og tænker fremtiden indenfor BIM. Så vi vil arbejde på en ny konference i 2014. Christian Bolding: Vi ser med interesse på BIM udviklingen I Tyskland og Norge og mener, vi kan lære noget af deres udvikling, så der er nok at gå i gang med. Mest interessant er udviklingen måske i Australien og Singapore, pokkers også at der er så langt til de interessante lande. Vi har også noteret os at BIM udviklingen i Sverige er begyndt at rykke for alvor, så måske skal vi en lille tur ”hinsidan”. Lone Sand: Der bliver helt klart en BIM Aarhus konference, spørgsmålet er blot, hvordan den skal præsenteres. Vi har fået belyst BIM processer fra 2 førende lande nu, så tiden er måske inde til at sætte fokus på vores egne erfaringer i Danmark og rette blikket indad. Christoffer Nielsen: Jeg kan sagtens forestille mig, at der også blev stablet en konference op næste år. Jeg synes, det er vigtigt at se på vores nabolande, og hvilke udfordringer og tiltag de har gjort. Mange af problemerne er jo de samme, som vi sidder med her i Danmark. 41 Måske kunne vi lære noget af andres måde at løse opgaven med BIM-arbejdet på, så vi ikke bliver ved med at lave de samme fejl. Hvis vi finder det rigtige tema, de rigtige forelæsere og endnu engang kan få den utrolige opbakning fra sponsorer og deltagere, vil der helt sikkert komme en ny konference, der søger ny viden og indsigt i BIM verdenens fantastiske univers. I mine øjne kunne det være interessant at arrangere et BIM EUROPE, hvor vi prøver at tage temperaturen på andre kernelande Og ambitionerne i BIM Aarhus fejler jo ikke noget. ARUP anvender i stigende grad parametrisk modellering i deres mange stadionprojekter Konferencen BIM EUROPE afholdes torsdag d. 2. oktober 2014 på Arkitektskolen Aarhus 42 Måske kunne vi lære noget af andres måde at løse opgaven med BIM-arbejdet på, så vi ikke bliver ved med at lave de samme fejl. Mette Mikkelsen: Hvis vi finder det rigtige tema, de rigtige forelæsere og endnu engang kan få den utrolige opbakning fra sponsorer og deltagere, vil der helt sikkert komme en ny konference, der søger ny viden og indsigt i BIM verdenens fantastiske univers. Per Kortegaard: Vi er i øjeblikket i tænkeboksen for at finde ud af, hvordan vi kommer videre. Nu har vi gennemført BIM Finland og BIM UK begge repræsenterende 2 foregangslande i Europa. I mine øjne kunne det være interessant at arrangere et BIM EUROPE, hvor vi prøver at tage temperaturen på andre kernelande – men mere bredt i Europa – skal vi drømme langt kunne man senere forstille sig et BIM US eller BIM ASIA – der sker unægtelig meget på disse kontinenter. Og ambitionerne i BIM Aarhus fejler jo ikke noget. Konferencen BIM EUROPE afholdes torsdag d. 2. oktober 2014 på Arkitektskolen Aarhus 43
© Copyright 2024