DNU bygges op i database og BIM
DNU bygges op i database og BIM Det Ny Universitetshospital i Skejby er et par år foran de øvrige hospitalsbyggerier. Til gengæld har rådgivergruppen kunnet trække på erfaringerne fra det norske Ahus-projekt – og guide bygherren frem til at forstå og anvende de nye IKT-værktøjer. Af: Poul Høegh Østergaard HAL 9000 hed supercomputeren, som gradvist over- Database og model spejler hinanden tog kontrollen i rumeventyret ”Space Odyssey”. ”Det korte svar er, at vi selvfølgelig trækker på alle de erfaringer, vi kan. Helt konkret har centrale personer I Århus fik Rådgivergruppen DNU også brug for lidt af i vores projektorganisation på ”Ahus” fungeret som en supercomputer, da de pludselig fandt sig selv i sit et bagland, vi har kunnet trække på. Fra det norske helt eget ”rumeventyr” – med ansvaret for at plan- projekt bragte vi to helt overordnede erfaringer ind i lægge, projektere og styre byggeriet af 9000 rum med DNU: For det første at der er ufatteligt mange rum i tilhørende udstyr og inventar, som tilsammen kommer et hospitalsbyggeri, og det er helt afgørende, at man til at udgøre Det Ny Universitetshospital i Skejby. En væ- helt fra start har fuldstændigt styr på alle de mange sentlig brik til løsningen fandt de i Norge, hvor firmaet krav til rum og udstyr. For det andet at man skal huske Nosyko siden 1990erne har udviklet på et database- at have øje for al den udstyr og medicoteknik, der værktøj, der kan hjælpe med at holde styr på de enor- skal ind i rummene. Vi vidste fra Ahus, at Nosyko har ”Det har kostet en me mængder data om rum, funktionkrav og medico- stor praktisk erfaring med begge dele. Derfor valgte kæmpeindsats at få det teknisk udstyr, som typisk indgår i et hospitalsbyggeri. vi at tage dem ind som underrådgiver på DNU – og at Peter Hyttel Sørensen – IKT- og proceschef i Rådgivergruppen DNU: bruge deres krav- og udstyrsdatabase dRofus på pro- op at stå – men nu står vi altså også med en produktionsplatform, som virkelig kommer til at sparke røv!” dRofus hedder værktøjet, som i kombination med et jektet”, fortæller Peter Hyttel. BIM-projekteringsværktøj manifesterer modelteknologiens muligheder i forbindelse med de store hospitals- I fællesskab har Rådgivergruppen DNU arbejdet på at byggerier. Helt får dRofus næppe lov at overtage kon- tilpasse værktøjet til projekterings-setup’et på DNU og trollen på DNU. Men som processen skrider frem, har videreudvikle det til de konkrete anvendelser, fortæller værktøjet vist sig at tilbyde stadigt nye muligheder, Peter Hyttel: ”Vi har i rådgivergruppen valgt, at alle hvoraf nogle peger helt frem mod driftsfasen. fagdiscipliner arbejder i Revit, når det gælder projekteringen, mens vi bruger dRofus til rum- og udstyrs- Med i Rådgivergruppen DNU er Arkitektfirmaet C F planlægning og løbende KS af projektet. Vores fokus Møller, som også stod i spidsen for Nye Akershus Uni- har derfor været at etablere en direkte kobling mellem versitetssykehus – ”Ahus” – der i Norge blev et fyrtårn kravdatabasen og vores projekteringsmodel.” for udbredelsen af openBIM metoder og værktøjer. Her deltog Nosyko også som underrådgiver med dRofus Det er lykkedes at få dRofus og Revit til at spille næ- – og videreførelsen af samarbejdet i Århus er dermed sten sømløst sammen, sådan at data og properties et konkret udtryk for, hvordan C F Møller trækker er- kan synkroniseres mellem de to systemer. Man kan faringer fra det norske sygehusprojekt ind i program- hente det programmerede areal og alle de tilknyttede meringen og planlægningen af DNU. bips-nyt bad parametre fra dRofus over i Revit som grundlag for Peter Hyttel Sørensen – som er IKT- og proceschef i projektering – og vice versa tage det projekterede fra Rådgivergruppen DNU fortælle, hvad de norske erfa- Revit over i dRofus. ringer har betydet for approachen til Skejby-projektet: 28 bipsnyt 4 / 2010 ”På den måde kan vi hele tiden matche krav og projekt op mod hinanden og løbende køre KS på det projekterede. Det er især vigtigt, fordi vi hele tiden skal have øje for det medicotekniske udstyr, der skal ind i rummene. Nu kan vi nøjes med alene at have det store udstyr, som har direkte bygningsindflydelse, med i Revit-modellen, samtidig med at vi alligevel hele tiden har overblik over hele udstyrssiden i dRofus. Vi kan også generere visualiseringer baseret på en samkøring af Revit og dRofus i IFC ”, fortæller Peter Hyttel. I et næste trin har DNU-rådgiverne ambitioner om at synkronisere systemerne i forhold til bygningsdele og Centralbygningen i DNU Skejby bliver en del af første byggeafsnit. Visualisering fra DNU. installationer. Det rummer dog også sine udfordringer, fordi der ikke i alle tilfælde er 1:1 relationer mellem bygningsdele og installationer i Revit og den tekniske informationsdatabase i dRofus. Men rådgivergruppen har efterhånden overvundet mange udfordringer i ar- FAKTA om DNU bejdet med at etablere et effektivt og topgearet projekteringsapparat, fortæller Peter Hyttel: Første og største af de kommende hospitalsbyggerier Projektet omfatter i alt ca 345.000 m2, heraf 187.000 m2 ”Der er lagt en kæmpe arbejdsindsats i at få hele vo- nybyggeri i tilknytning til det eksisterende Skejby Sygehus res projekteringssetup op at stå. Men nu står vi altså Bygherre: Region Midtjylland også med en produktionsplatform, som virkelig kom- Totalrådgiver: Rådgivergruppen DNU, som består af mer til at sparke røv. Vi skal selvfølgelig nok løbe ind i Arkitektfirmaet C F Møller, Cubo Arkitekter, Søren Jensen problemer, når vi for alvor kommer i gang med projek- Rådgivende Ingeniørfirma, Rambøll, Alectia, Schønherr Landskab, teringen. Men jeg er overbevist om, at vi også vil opnå store produktivtetsgevinster hen ad vejen.” Tegnstuen Havestuen, Nosyko, Lohfert & Lohfert, Capgemini Bygherrerådgiver: Niras som såkaldt ”tredje øje” bygherrerådgiver. Se mere på www.dnu.rm.dk Rådgiverne driver processen Hele projekt-KS’en op mod kravstillelsen håndteres således i BIM via dRofus – en metode, som ved Ahusbyggeriet performede overbevisende med blot én registrerbar fejl: en glemt dørkarm! Hvis DNU-rådgiverne i Århus kan levere tilsvarende resultater, vil gevinsterne i sidste ende formentlig mere end opveje de betydelige FAKTA om dRofus resurser – i egne timer, indkøbt rådgivning og licencer – som rådgiverkonsortiet har investeret. For det er dRofus er et webbaseret database-sysstem til programmering og rådgiverne, der har haft ambitionerne og drevet ud- planlægning af komplekse byggeprojekter. På det store Skejby-projekt viklingen, om end bygherren hen ad vejen er blevet kører DNU-rådgiverne dog systemet via egen server. opmærksom på, at der også er fordele i det for ham. Kernen i dRofus er en database over alle rum og arealer, der indgår i ”Hvor det i Norge var bygherren, som drev processen projektet. For hvert areal kan knyttes et vilkårligt antal informationer ud fra en klar strategisk holdning, har det her været – typisk en oplistning af de funktionskrav, der formuleres under pro- os, der som rådgiver kommer ind og foreslår bygher- grammeringen, samt en liste over det udstyr, som knytter sig til disse ren, at de skal gøre noget andet end man plejer – så funktioner. det er selvfølgelig en modningsproces. Men den går den rigtige vej. Efterhånden som kompleksiteten og Et særligt udstyrsmodul gør det muligt at håndtere medicoteknisk datamængden vokser og vokser, bliver det tydeligt for udstyr på tværs af de fysiske placeringer – fx til brug ved forberedelse alle, hvad det betyder, at man ikke svømmer rundt i af udbud og indkøb. dRofus rummer endvidere et indkøbsmodul, som hundredevis af Excel-ark i alle mulige versioner. Her holder styr på indkøb og leverancer, samt en log-funktion som sikrer, har vi hele tiden et klart overblik over, hvad der er at der er dokumentation over alle ændringer gældende projekt.” www.nosyko.no bipsnyt 4 / 2010 29 ville få nøjagtigt det, som man fandt frem til gennem de omfattende brugerprocesser”, fortæller Peter Hyttel. Han peger samtidig på, at bygherre selv har været drivkraft for en åben og gennemsigtig brugerinvolvering, hvor alle ansatte på de nuværende Århus-hospitaler løbende har kunne følge med via en fælles projektweb med al beslutningsdokumentation. Op mod 800 mennesker er eller har på forskellig vis været involverede i den meget omfattende brugerproces, som skal kvalificere byggeprogrammet for DNU. ”I den første tid afleverede vi vores rumprogrammer To år til byggestart som rapporter i pdf, men hen ad vejen har bygherren Efter flere års arbejde er helhedsplanlægningen af Det fået øjnene op for BIM-værktøjernes muligheder – og Ny Universitetshospital nu fuldstændig på plads. De fremover vil de formentlig i langt højere grad deltage første entreprenørudbud – byggemodning af de første aktivt i arbejdet med databasen, både med hensyn til byggefelter – kommer i løbet af foråret. Imens er rådgi- medicoteknik og driftssiden.” vergruppen gået i gang med at forprojektere de to første byggeafsnit, som begge forventes igangsat i 2012. Nye måder at gøre tingene på Men det er en læreproces for alle parter, fremhæver De projekterende har i 2010 brugt en betydelig del af Peter Hyttel: ”Vi taler jo om en ny proces, hvor pro- kræfterne på at nedskalere det næsten 9 mia. kr dyre grammering og forprojektering bliver langt mere oprindelige projekt for DNU, så det – forhåbentlig – integreret. Det griber også ind i udstyrsplanlægningen holder sig inden for den godkendte investeringsramme – både medicoteknik og løst og fast inventar – på på knap 6,5 mia. kr. Sideløbende har man arbejdet en måde, som kobler ansvar, der traditionelt ligger i med at udvikle nogle standardiserede løsninger – først hospitalets driftsorganisationer og de ansvarsområder, og fremmest et antal standardrum, som udgør en der naturligt ligger hos arkitekt og rådgiver. I denne grundlæggende enhed i hospitalsbyggeriet. Standard- meget komplicerede proces, som involverer mange rummene er modelleret fuldstændig op som BIM-kom- ansvarspersoner på tværs af faggrænser og roller, er ponenter, der med Peter Hyttels ord kan ”knaldes ned BIM jo ikke bare et nyt software, men først og frem- som et stempel” overalt i byggeprojektet. Komponen- mest en procesudvikling, hvor der er mange, som skal ten er designet, så rummet fleksibelt kan tilpasses de lære nye måder at gøre tingene på. Og som skal over- krav, der knytter sig til den specifikke placering eller bevises om, at de så også kan have tillid til, at det bliver anvendelse, samtidig med at det for 90% vedkommen- håndteret tilfredsstillende.” de er fast defineret og genbruges uden yderligere bearbejdelse. Selv om det i Skejby tydeligvis er rådgiverne, der driver på for at anvende state-of-the-art metoder og værk- I løbet af 2011 begynder rådgiverne at forberede en- tøjer i det gigantiske byggeprojekt, vil Peter Hyttel på treprenørudbud på de første byggeetaper samt indkøb ingen måde klandre bygherren for at være fodslæ- af udstyr. Alle udbud kommer til at ske digitalt med bende i forhold til de nye metodikker. grundlag i tilbudslister med mængder efter et nøje beskrevet paradigme, herunder ved udtræk af mængder ”Der er jo mange aspekter i dette, både med ansvar og fra modellen. ydelser og honorarer, og vi kommer ind og snakker om 30 disse ting meget tidligt i processen, hvor man som byg- I forbindelse med udbuddene kommer dRofus igen herre gerne vil gå med livrem og seler og hvad der ellers på arbejde. Indkøb af udstyr håndteres via systemets kan holde bukserne oppe, fordi man vil være sikker på, indkøbsmodul, som sikrer det løbende overblik og at man træffer de rigtige beslutninger. Men vi vandt logger alle trin i processen. Fejl og mangler registreres jo faktisk bl.a. konkurrencen på, at vi havde opstillet via dRofus. Entreprenører og leverendører vil desuden en proces for, hvordan vi ville anvende BIM, som rakte blive bedt om at levere den relevante driftsdokumen- langt videre end de rene geometrikrav, der ligger i IKT- tation direkte ind i databasen. I en senere driftsfase bekendtgørelsen. Vi pegede explicit på optimering af har driftsorganisationen på den måde adgang til vitale arbejdsprocesser og den løbende kvalitetssikring af pro- informationer om det pågældende udstyr og kan via jektet. I sidste instans var rationalet over for bygherre, den geometriske interface straks se, hvor på hospitalet at vi på den måde kunne tilbyde, at bygherren også et bestemt udstyr findes. bipsnyt 4 / 2010
© Copyright 2024