INNER WHEEL DANMARK INNER WHEEL Alle præsidenter i distrikt 47 var mødt op til Distriktspræsident Lis Top Holms distriktskædeoverrækkelse. Nr. 122 Sept. 2010 32. Årgang 2 3 Indhold Redaktøren skriver Nationalrepræsentanten skriver.............................................................................4 DISO´erne skriver............................................................................................ 8-12 Inner Wheel rosen............................................................................................... 19 Esbjerg IW på tur til København......................................................................... 24 Afslutning af skoleprojekt på Sri Lanka..............................................................28 København IW inviterer.......................................................................................31 Bladet udkommer 4 gange årligt i 3.300 eksemplarer. Næste nummer udkommer december 2010 Deadline til næste nummer er: Søndag den 31. oktober 2010 Som sædvanlig gerne indlæg og billeder (der ikke er komprimerede) hver for sig i vedhæftede filer. Allerførst vil jeg starte med at sige tak til de distrikter, der inviterede mig til deres distriktskædeoverrækkelser. Det var en stor fornøjelse at kunne være en del af det og være med rundt i landet – tusinde tak. Da jeg var til kædeoverrækkelsen i D47, talte jeg med Kirsten Hansen, Virum IW. Hun har så meget godt at fortælle om IW og IW Nyt. Jeg opfordrede hende til at skrive en artikel om det hun vidste om IW Nyt. Det kom der en artikel ud af, se andet sted i bladet. Ligeledes på dette møde, talte jeg med 1. distriktssekretæren Britta Andersen. Hun fortalte, at der findes en IW-rose. Ligeledes opfordrede jeg hende til at skrive om den og det mundede ud i, at vi besøgte gartneriet, som vil importere den – læs andet sted i bladet. Ligeledes vil jeg takke Else Linde, Vinderup IW for at forære mig de numre, jeg manglede i redaktørens samling af IW Nyt. Nu er hele samlingen komplet. Det er ret sjov læsning, bare det at følge udviklingen i skrivelserne og udseende. Jeg tager dem alle med til Nyborg Strand, hvis nogen kunne have interesse at kigge i dem. Så er sommeren ved at gå på hæld. Den har jo været meget varm og nu i skrivende stund meget våd. Men alt i alt, synes jeg, vi har haft en god sommer. De nye bestyrelser er godt i gang med deres arbejde. Det første rådsmøde har lige været afholdt. Her deltog jeg også. Den 1. september tager nogle Inner Wheel piger til Nordisk Rally. Jeg ved ikke hvor mange. Jeg håber selvfølgelig på, at mange har tilmeldt sig. Det er meget hyggeligt og rart at deltage og få sludret med vores nordiske venner. Glæd Jer. Nu står landsmødet for døren og jeg håber, at se rigtig mange i Nyborg. På glædeligt gensyn fra Kirsten Jakobsen Redaktør www.innerwheel.dk Produktion og tryk: www.lundstrom-partners.dk Rådskasserer Else Storgaard Erikholmsvej 6 4390 Vipperød Tlf.: 5918 1715 / 5123 9767 e-mail: [email protected] Medlemsregistrator Tove Galmstrup Christensen Engvej 2 8370 Hadsten Tlf.: 8698 0236 / 4017 2236 e-mail: [email protected] Årsindsamlingen Betaling til Alm. Brand Bank: Reg.nr. 7681, konto nr. 1569862 Indbetalingen bedes mærket med klubnavn Ansvarshavende redaktør Kirsten Jakobsen, Margrethe Allé 15 2690 Karlslunde Tlf.: 3161 1266 e-mail: [email protected] STORT UDVALG I INNER WHEEL ARTIKLER... • Emblemer • Præsidentkæder • Navneskilte • Merchandise i øvrigt Også stort udvalg i Roraty artikler! Køb direkte via vores hjemmeside www.jef.dk Jydsk Emblem Fabrik A/S Sofienlystvej 9 8340 Malling Tlf. 7027 4111 4 5 Nationalrepræsentanten skriver Et nyt Inner Wheel år er godt i gang og mange bestrider de forskellige poster for første gang, nogle har prøvet det før og jeg selv har endnu et år på min post. Da jeg tiltrådte sidste år opsatte jeg et mål for mine 2 år som National Repræsentant. Forenkling, Fællesskab og Fornyelse Og hvordan er det så gået med at få opfyldt dette mål. Jeg er glad for at jeg har endnu et år på min post, men jeg synes godt jeg kan være bekendt at sige, at vi er nået et godt stykke ad vejen. Forenkling: Forslag til ny lovbog, som der skal stemmes om på landsmødet i oktober, er allerede sendt ud til klubberne, så I kan nå at få sat jer godt ind i, hvad Rådet er kommet frem til. Vi har arbejdet hårdt og synes vi har fået ”luget” godt ud, så vores lovbog kan blive mere enkel og tilgængelig. Fællesskab: Gennem månedsbrevene følger jeg med i, hvad der rør sig rundt om i landet. Der er mange spændende tiltag og arrangementer, hvor flere klubber arbejder sammen. Også distrikterne laver spændende tiltage til glæde for klubberne. Fornyelse: Ved rådsmødet i august 2009 blev der indført et punkt som hedder erfadebat om udvikling og fremtid. Ved dette punkt fortæller distrikterne, hvilke tiltag der er i klubber og distrikt og videregiver dermed idé til de andre distrikter. De spørgeskemaer der blev udsendt til klubberne i foråret er nu blevet samlet og skal debatteres ved rådsmødet i august og jeg håber det kan munde ud i et materiale, som kan bruges som inspiration for klubberne. Der er nemlig kommet rigtig mange gode input fra medlemmerne. Også vores hjemmeside er under forandring, så den bliver endnu informativ både for medlemmer og for de som gerne vil vide mere om Inner Wheel. Mit første år som National Repræsentant har været et dejligt og travlt år. Posten er arbejdskrævende, men også meget givende. Jeg har deltaget i mange dejlige arrangementer her i blandt flere jubilæer. Jeg er meget glad for at blive inviteret med til disse jubilæer, for hvad er dejligere end at kunne fejre at en klub har bestået i 25 år eller mere. Tusind tak til dem der har inviteret. Jeg har også deltaget i både forårsdistriktsmøder og distriktskædeoverrækkelser og været på enkelte klubbesøg. Det er faktisk lykkedes mig at have været i samtlige distrikter og det har være dejligt at møde Inner Wheel’ere fra hele landet. Nu er det snart tid for landsmødet på Nyborg Strand. Jeg håber at I der har deltaget før vil forsøge at få klubmedlemmer, som aldrig har været til landmøde, med i år. Vores foredrag lørdag eftermiddag er med sikkerhed noget vi alle kan blive inspireret af og få noget med hjem som kan bruges i en travl hverdag og jeg ved at Nykøbing Mors Inner Wheel Klub og distrikt 44 har gjort et stort arbejde for at vi kan få et par dejlige Inner Wheel dage. I september skal jeg repræsentere Danmark ved både Nordisk Rally, som i år finder sted i Finland, og det Europæiske Rally som afholdes i Schweiz. I Finland afholdes samtidig det årlige møde for de nordiske National Repræsentanter og i Schweiz afholdes møde for de europæiske National Repræsentanter. Danmark har ikke tidligere været repræsenteret her, men Rådet har fundet det vigtigt at vi viste de danske farver bl. a. for at knytte kontakter til de andre europæiske lande, der lige som vi, har problemer med medlemstilgangen. Måske vil det lykkes at bane vej for en fornyelse og forenkling af kriterierne for optagelse af nye medlemmer. Mange hilsener og på gensyn på Nyborg Strand. Skive Inner Wheel Klub besøger Kongsvinger Inner Wheel Klub i Norge Vi fik en invitation fra vor norske venskabsklub i Kongsvinger. De ville gerne have besøg af os, for at høre lidt nærmere om vore mange aktiviteter. Da vi altid udveksler månedsbreve pr. mail, er vi orienteret om, hvad klubberne foretager sig. Vi syntes, at det lød meget spændende, og det viste sig, at 7 piger gerne ville deltage i sådan en tur. Vi fik lov til at vælge måned og valgte maj, fordi vi troede at foråret i Norge måtte være skøn. Da vi rejste den 3. maj var det bestemt ikke forår i Danmark og heller ikke i Norge. Vi valgte at flyve fra Ålborg til Oslo – en flyvetur på en time – og blev hentet af vores norske venner i Gardermoen lufthavn, som ligger ca. 60 km fra Kongsvinger. Der var arrangeret stor frokost hos en af pigerne og værterne var inviteret. Vi skulle bo privat i 4 hjem. Den gode stemning indfandt sig med det samme og om eftermiddagen så vi fæstningen i Kongsvinger og nød den skønne udsigt i strålende solskin. Om aftenen var vi samlet hos ISO Anna Maren, hvor vi fik en lækker middag med elgkød. Da vi vågnede den næste morgen, blev vi meget overraskede, fordi der var faldet 25 cm sne i nattens løb, og ikke engang taxier kunne køre op ad de stejle veje. Det var aftalt, at vi skulle besøge vores venskabsklub i Sverige – Arvika – men den tur måtte desværre aflyses pga. vejret. Vi hyggede os med Inner Wheel pigerne ved shopping og en god frokost. Om aftenen deltog vi i deres Inner Wheel møde, hvor vi fortalte om vores klub. Der var inviteret en kok, som talte om og viste egnsretter, som vi bagefter måtte smage, ledsaget af lokal øl og snaps. Stemningen var rigtig god, og vi fik snakket og grinet meget. Den sidste dag tilbragte vi i Oslo, hvor vi så Operahuset og Edvard Munch Museet. Også det var en meget stor oplevelse. Det var et meget vellykket besøg, som skabte mange kontakter, og nu arbejder vi på et genbesøg til næste år. Jutta Pedersen Sekretær Skive Inner Wheel Klub 6 7 Glad rapport fra et begivendsrigt år Taastrup Inner Wheel Klub Mit formål for klubben i mit præsidentår var: • At skabe en mindeværdig og festlig markering af klubbens 25 årige virke. • At udbrede kendskab til IW og vor klub ved at igangsætte et velgørenhedsprojekt lokalt i vor kommune til glæde for begge parter. Begge dele lykkedes til fulde. Vi kunne overrække en check på 55.680 til Høje-Taastrup Kommune. Aktiv Sommer for Handicappede børn. Og en dejlig fest med rød løber og skønt vejr og mange gæster. Kort resume af projektets forløb: Bestyrelsen blev enige om at lade oktobermødet handle om projektet. Vi ville nemlig, at alle medlemmerne skulle engageres og være med til at bestemme, hvad vi ville støtte. Vi dannede 5 grupper og alle fik et skema hvor de kunne notere forslag ned. Der var kun få fraværende, så det var dejligt, at alle gik med på ideen med begejstring. Det viste sig hurtigt, at det skulle være noget med børn. Blandt mange forslag var, at vi skulle spørge kommunen, for hvis vi kunne samarbejde med dem fik det hele jo en offentlig karakter. Af erfaring ved jeg, at alle skal være med, men at der også skal være en styregruppe. Som formand for den udnævnte vi Kirsten Kirkegaard, som tog kontakt med kommunen. Og de ville meget gerne være med. I Høje-Taastrup Kommune tilbyder man hvert år børn og unge forskellige aktiviteter kaldet Aktiv Sommer. Men der var ingen specielle tilbud til handicappede børn. Så hvis vi ville være med til at sætte det i gang, var vi velkomne. Det blev til et fantastisk samarbejde. Kirsten sørgede også for, at vi fik en lille artikel med et billede sammen med vores borgmester i lokalvisen. På vores januarmøde, som vi dedikerer til I.W. dagen kom de to konsulenter fra kommunen og vi fik sammen lagt rammen. Hver gruppe skulle så komme med ideer til hvordan vi fik penge. Allerede i december var der mange - også rotarianere - som samlede pyntegran, som vi solgte. En anden gruppe samlede effekter ind til salg på loppemarkeder. 2 grupper gik sammen om at invitere de 2 rotaryklubber og også Taastrup borgere på en 5 km. vandretur. Det foregik den 4. maj. Det var samtidig vores majmøde, og Høje-Taastrup Rotary holdt også deres ugemøde den aften for at kunne deltage sammen med os. Vi satte også en invitationsannonce i avisen. Der deltog ca. 86. Til bankospillet skulle vi bruge gevinster. Så der var jagt på sponsorgaver. Kirsten brugte benene og opsøgte personligt så at sige samtlige lokale erhvervsdrivende. Bankospillet og vandreturen gav ca. 18 000 i overskud. Begge Rotaryklubberne donerede også penge til projektet. Vi havde hele tiden kontakt med Emil og Signe fra kommunen. Vi havde et lille afsluttende lotteri på jubilæumsfesten. Det var en stolt Kirsten og mig som på vegne af klubben kunne overrække borgmesteren en check på hele 55.680. Så fra nu af kan også børn med handicap i Høje-Taastrup Kommune deltage i Ativ sommer - takket være Taastrup Inner Wheel. På kommunens hjemmeside er vi nævnt. www.aktivsommerhtk.dk og klik til venstre: børn med psykisk og fysisk handicap. Kommunen har endvidere udsendt pressemeddelelse om projektet + i lokalavisen. Vi havde en dejlig 25 års fest i vores ”stue” Stopuret lørdag den 5. juni 2010. Vejret var himmelsk og den røde løber var lagt ud til vore medlemmer (vi var alle dronninger den dag) og vore mænd, + 5 par fra vor venskabsklub Ängelholm-Luntertun - Distriktspræsident Kirsten Dahl-Sørensen, National repræsentant Benedicte Haubro, pastnational repræsentant Annelise Andersen, Høje-Taastrups præsident Jan Stevnsborg og præsident elect John Kam Jensen, Taastrup Rotary´s præsident elect Jørgen Vestergaard. Alle med ledsagere. Vi var 83 i alt. Kommende national repræsentant Anna Lise Larsen skulle også have været med. Hun startede sin IW karriere netop i vor klub. Aftenen startede med optagelse af nyt medlem – Margit Frandsen. Jonna Ørbæk havde forfattet et flot sanghæfte og Gitte Dahl holdt festtalen indeholdende vor klubs historie. (Godt at have landsarkivaren som medlem). Underholdningen stod den unge trompetist Victor Krohn Jensen for. Sikke en ung lovende musiker. Han når langt. Vi var 16 der havde 25 års jubilæum og fik overrakt en flot rød rose. Det var også en stor glæde for mig at udnævne Karen Lykke Hansen til klubbens 2. æresmedlem. (Den første var klubbens stifter Bodil Koefoed). 92 år og ”still going strong” – Hun betyder meget for klubben og er chartermedlem. Til sidst havde vi præsidentskifte og Mary Ann Ipsen fik kæden om halsen. Vor klub er relateret til Høje-Taastrup Rotary og Taastrup Rotary. Deres electer er altid inviteret sammen med ledsagere til vores præsidentskifte. Ligesom vor elect med ledsager er med ved deres præsidentskifte. Jeg kan varmt anbefale at læse vores månedsbrev nr. 12 (2009/10). Der er der et fyldigt og godt referat af festen. Ligeledes er der fotos på vores hjemmeside. Jeg vil takke min klub og vore gæster fordi I opfyldte vort mål: At skabe en mindeværdig og festlig markering af vores 25 års virke. Samtidig takker jeg alle medlemmerne ekstra meget fordi I opfyldte det andet mål: At udbrede kendskabet til IW og vor klub ved at igangsætte et lokalt projekt. I har været helt fantastiske. Dette er første gang vi laver sådan et stort projekt i vor klub, så I har bevist, at bare vi står sammen og giver plads, så lykkes resultatet også. Vi har også fået mega opmærksomhed i vores lokale avis. I denne uges avis (uge 30) er der næsten en side med en artikel om os og Innerwheel i sin helhed. I kan gå ind på avisens hjemmeside www.dinby.dk/taastrup . Se også vores hjemmeside www.taastrup.innerwheel.dk Til slut vil jeg ønske jer alle et godt IW år og vi ses vel på Nyborg Strand? Mange Inner Wheel hilsner Toril Midttun Larsen (pastpræsident) Taastrup Inner Wheel Klub 8 9 Besøg af venskabsklub Sommerhilsen til alle i D 45 Distrikt 44 Distrikt 45 Kontakten med venskabsklubber, gerne i udlandet, priorieterer vi i Sindal Inner Wheel meget højt. I midten af august får vi besøg af vores norske venskabsklub, de var her for 4 år siden og vi besøgte dem for 2 år siden. Klubben er fra Lørenskog, det er en forstad til Olso. For et år siden skrev jeg lidt om Sindal IW´s besøg i Olso. Vi tog hjemmefra i midten af maj i sommertøj, og den efterfølgende dag på Norges nationaldag sneede det, så vi frøs bravt alle sammen. Da jeg har beskrevet denne dag i IW nyt i september 2009, vil jeg blot henvise til den artikel. Trods den omtalte kulde, som man burde være forberedt på, maj måned kan byde på al slags vejr i Skandinavien, havde vi 11 Inner Wheelere en fantastisk tur. Det giver et godt sammenhold i klubben både at være vært for en venskabsklub og det at rejse ud sammen. Jeg glemmer aldrig vores hjemrejse som foregik med færge fra Oslo til Frederikshavn. Vi skulle sejle om aftenen og havde derfor fået kahyt ombord. Vi startede med middag, derefter gik vi alle i salonen hvor der var bar og dans. Vores humør var højt, og vi snakkede om de forskellige oplevelser vi havde haft, vi var jo privat indkvarteret. I salonen var der levende musik. Ingen af os ”gamle” IW piger kunne sidde stille til den gode dansemusik, så vi startede lige så stille med at danse med hinanden. Forinden havde dansegulvet været tomt, men det varede ikke længe før vi blev budt op til dans, og jeg skal love for at der kom gang i ”festen” efter vi havde åbnet ballet. Faktisk endte det med at vi blev ”smidt” ud, jeg husker ikke tidspunktet, men salonen skulle lukke. Den næste morgen vågnede vi ikke før vi var i havn. Mon de havde glemt vækningen som normalt foregår ved en kollektiv højtaler. Vi kom op i en vis fart, så vi med manér kunne gå fra borde. Vi har mange gange siden snakket om denne tur, og nu bliver den så fortalt engang mere når vores gode venner fra Lørenskog kommer på besøg. I slutning af august holder jeg ISO-træf for alle ISOèr i distrikt 44. Det har jeg ikke prøvet før, sidste år var jeg lidt af en novice som DISO, synes ikke jeg viste så meget om det. I virkeligheden gør det heller ikke så meget, det gælder jo bare om at mødes og udveksle, og få en god snak med hinanden. I øvrigt glæder jeg mig meget til Nordic Rally i Finland i år, det er i starten af september. Det er første gang jeg skal være med til et internationalt møde i Inner Wheel regi. En ny sæson er startet i Inner Wheel, og jeg glæder mig til at møde mange af jer i årets løb. Fortsat rigtig god sommer. Kirsten Kirketerp DISO Distrikt 44 www.innerwheel.dk - og en hjertelig hilsen til alle, der har fået nyt ”job” i IW. Jeg er sikker på, at I alle – ligesom jeg - glæder jer til det kommende IW år, med alle de nye oplevelser, der venter os. I det forgangne år har der jo været masser af muligheder for IW-oplevelser: Dels vore normale møder, men dels – og især – de nye muligheder: Aktivitetsdagen i januar og besøget fra Bulgarien i maj måned. Begge dele var meget vellykkede, syntes de, der deltog og bulgarerne var virkelig glade og taknemmelige for opholdet her. Bl.a. så de seværdigheder, dansede dansk folkedans, deltog i kædeoverrækkelse og gik tur ved Vesterhavet m.m., et varieret program, tror jeg godt, at vi kan sige. Til næste år bliver D 45 helt sikkert inviteret på besøg i Bulgarien. De havde allerede store planer inden de forlod Danmark! Hvornår det bliver, kan vi ikke vide, men hold jer orienteret på hjemmesiden, og overvej, om ikke I skulle deltage! Som de fleste af jer nok har hørt, afholdes årets golfmatch i år på Brande Golfklubs bane. Ved en kedelig fejl var datoen smuttet i sidste IW-nyt, men forhåbentlig har alle interesserede fundet ud af, at det er den 11. september. Brande-pigerne har lagt et stort arbejde i arrangementet, og det skal nok blive dejligt igen at ses på banen. En skuffelse var det derimod, at vi ikke fik en distrikts-camp op at stå i år. Vi håber meget, at I rundt i klubberne vil tænke på, om ikke det var noget, I kunne have glæde af. Sådan en weekend lejr for distriktets udvekslingsstudenter har IW stået for i ca.15 år, altid i samarbejde med lokale Rotaryklubber, og det er bestemt en dejlig ting at samarbejde om. De unge er så glade for at være sammen og for at der bliver gjort lidt for dem. Campen plejer at være i september, så hvis I begynder at tænke på det nu, er der stadig rimelig god tid til at få tilrettelagt et program. Information om arrangementet kan I få hos undertegnede, og på hjemmesiden kan læses om tidligere camps. Desuden er jeg sikker på, at Esbjerg klubben, som har arrangeret det flere gange og Vinderup IW, som senest har stået for det, gerne vil hjælpe jer med oplysninger. Snart nærmer efterårsdistriktsmødet og landsmødet sig, og det bliver som altid dejligt at se og gense IW´ere fra hele landet. Nogle synes måske ikke umiddelbart, at de skal komme til Nyborg Strand, men det kan ikke understreges nok, at disse møder er for ALLE medlemmer! Og lørdag eftermiddags program tegner rigtig lovende! Jeg glæder mig at møde jer - for første gang eller igen! Benedicte Overgaard DISO D45 10 11 Så er vi i arbejdstøjet igen Distrikt 46 Velkommen til et nyt Inner Wheel år, både de nye bestyrelser og alle andre IW medlemmer. Selv om der i skrivende stund stadig er ferie (og sikket ferievejr i år!!!), så er det hele jo godt i gang igen, når bladet kommer til jer. Og var det ikke bare dejligt at gense de andre i klubben i august og få taget hul på det nye spændende program? Jeg syntes i hvert fald, det var herligt at være sammen med distriktsbestyrelsen til årets første møde den 28. juli. Og så skal der også lyde et til lykke til Janne Stentoft, Sønderborg IW som har fået jobbet som landsmødekoordinator fra 1. januar 2011, men allerede får lov at snuse til opgaverne ved landsmødet i år sammen med nuværende landsmødekoordinator Ulla Nielsen. Rigtig god arbejdslyst, Janne. Til det sidste bestyrelsesmøde i maj deltog både bestyrelsen og de medlemmer, der skulle tiltræde 1. juli, nemlig Ruth Arnhem og Lone Junker. Det er en rigtig god tradition, hvor der planlægges for det kommende år, overdrages materiale, og hvor vi lærer hinanden at kende sådan lidt på forskud. Vemodigt er det dog, når der også skal siges farvel til dem, der træder ud af bestyrelsen, i år Anna Langballe og Janne Stentoft. Men som alle Inner Wheelere ved, så drejer IW hjulet, og sådan skal det være. Tak for nogle gode arbejdsår sammen med jer i distriktsbestyrelsen. Ja, godt nok er IW året kun lige begyndt, men det er allerede tiden til at tænke over kandidater til distriktsbestyrelsen 2011/2012. Tænk alvorligt over, om der ikke er en i netop din klub, som bare lige mangler opfordringen. Siden sidst har der været distriktskædeoverrækkelse den 7. juni på Jels Voldsted v/Vam- drup IW Klub, hvor Inge-Lise Jørgensen overdrog kæden til Pia Legarth. Regnen stoppede, og solen brød frem, netop som vi var ved at være fremme, så det vælger jeg at tage som et varsel om et godt år for den nye distriktspræsident. Det var en meget fint arrangeret aften, hvor National Repræsentant, IW Nyts redaktør og et stort antal IW medlemmer var på besøg tillige med det store, festlige Tågelund kor, der underholdt med glade sange, som forsamlingen nød at synge med på. Tak til Vamdrup IW. Jeg har sendt invitation til alle distriktets ISO’er til et ISO-træf i september, hvor der bliver lejlighed til at hilse på ISO-kollegerne, drøfte ISO’s arbejde og udveksle erfaringer på tværs af klubberne. Det plejer at være et givtigt møde, som jeg glæder mig til. Vedr. den lokale pressedækning af IW indsamlingen til Haiti og donationen til SOS Børnebyer har jeg kun hørt fra 2 klubber i distrikt 46, som har fået optaget omtale herom. Det er altså ikke meget, men hvorfor er det så svært for IW at komme til orde i pressen? I bladet Verdens Børn oplyses det, at fotos – og ikke mindst med sne – gør stor lykke hos sponsorbørn. Fra nogle klubber har jeg hørt, at de sender gruppefoto af klubbens medlemmer – god ide. Mange klubber har diskuteret for og imod gennemgang af månedsbreve på klubmøderne, og en del har allerede på demokratisk vis stemt om emnet og besluttet at udelade gennemgangen. Der er mange årsager til dette, bl.a. at man finder punktet gammeldags og kedeligt. Det er jeg nu ikke ganske enig i. Jeg synes, at gennemgangen af månedsbreve fra både eget og andre distrikter er et godt punkt. Det giver inspiration til aktiviteter, foredrag og virksomhedsbesøg – både privat og på klubbasis – at høre om de mange spændende arrange- menter, der foregår, og oplæsningen af 3 minutter giver anledning til latter såvel som eftertanke. Det er en utrolig opfindsomhed, der lægges i emnet for 3 minutter, hvor der jo er helt frit spil for forfatteren, om det f.eks. skal være et aktuelt emne, der debatteres i offentligheden, et emne der optager forfatteren, en dejlig oplevelse, en rejsebeskrivelse. Så er ikke netop månedsbrevene en del af fællesskabet i IW? Jovist kan vi læse månedsbrevene på hjemmesiderne, men hånden på hjertet: Får vi det nu også gjort? For mig selv vil svaret nok be- skæmmende blive et ”For sjældent, for der er jo så meget andet”. Jeg ser frem til Inner Wheel året 2010/2011 og til samarbejdet med alle ISO’er i distriktet og redaktør af Inner Wheel Nyt, Kirsten Jakobsen. Og så glæder jeg mig til at hilse på både gamle og nye IW venner til ISO-træf og på Nyborg Strand i oktober. God fornøjelse til alle i 2010/2011 og på gensyn. Mange IW hilsener Birgit Jelstrup Distrikt 47 Så kom sommeren og for mig startskuddet til rigtig at gå i gang med mine nye udfordringer som DISO, det bliver spændende, men kan da også gøre mig lidt nervøs. Jeg vil dog gøre alt hvad jeg kan, for at udfylde pladsen på bedste vis. Det betyder så også, at jeres indsats vil være af stor betydning for, om det rigtig lykkes, men jeg tror, at vi sammen kan få et rigtig godt år. Vi skal bare alle gøre en indsats og huske på, vi alle gør vort bedste. Jeg vil sende jer invitation til ISO træf, da det vil være rart at få hilst på hinanden og da det også er godt hvis alle de knaldgode ideer I har, bliver delt med os andre. Jeg glæder mig til at se så mange som muligt og kan allerede nu oplyse, at mødet bliver mandag den 13. september 2010 hos mig. Nærmere vil fremgå af invitationen, der vil blive sendt i starten af august måned. Vor redaktør på Inner Wheel Nyt Kirsten Jakobsen vil også deltage i mødet. Og hvad skal der så ske i løbet af dette år ? Allerede nu ved jeg at vi i distriktsbestyrelsen i samarbejde med Rotary International skal have arrangeret en event/picnic for de udvekslingsstudenter, der er på besøg i distriktet. Der skal også igen arbejdes på muligheder for venskabsklubber og så er der jo vore indsamling af briller, lysstumper, dåseringe, frimærker og sodavandskapsler. Og i den forbindelse vil jeg fortælle en rigtig historie: Jeg blev ringet op af en sød dame her fra Amager, der sagde, at jeg ikke kendte hende, men hun havde fundet mig på nettet. Hun og hendes familie havde campingvogn og lå på en campingplads, hvor man igennem længere tid havde indsamlet dåseringe og nu ikke mere havde nogen aftager, men om det var noget jeg/vi var interesseret i at modtage. Jeg sagde pænt ja tak og 4 dage efter, blev 7 kg dåseringe leveret på min adresse og den venlige dame ville sørge for, at vi fremover fik dåseringene. Et nyt bekendtskab, en sød og venlig dame, der alligevel kørte forbi vort hus hver dag. (Jeg havde selvfølgelig selv tilbudt at hente dåseringene). Anna Birthe Kofod DISO 47 12 13 Vi har taget hul på Inner Wheel år 2010/11! Inner Wheelere på sommertræf i Anneberg Distrikt 48 Hvad mon det bringer af spændende og dejlige oplevelser i klubberne og i distriktet? Forventningerne er store, og bestyrelserne rundt om vil gøre deres yderste for at det skal blive et år, som huskes. Det stiller nogle krav til kreativitet, aktualitet og variation, så møderne bliver med et godt indhold og med den varme og nærvær, som de fleste holder af. Tak til ISO´erne i distriktet for rigtig mange rapporter om klubbernes aktiviteter i det IWår, som vi lige har afsluttet. Det er dejligt at læse om de mange fadderbørn, som klubberne støtter rundt omkring i verden og om de gode formål, klubberne støtter. Der er virkelig megen aktivitet i klublivet. Jeg vil sende et sammendrag af rapporterne til klubbernes ISO´er i løbet af august måned. Den 12. juni 2010 holdt Kalundborg IWklub distriktskædeoverrækkelse for Lone Skøt Pramming. Det foregik på restaurant Gisseløre lige ud til Kalundborg Fjord, som i dagens anledning viste sig fra sin lidt barske side med skum på bølgerne. Dagen bød bl.a. på taler til Lone og på sange, akkompagneret på klaver af klubbens præsident Lisbeth Rutkjær. Tak til klubben for et meget rart og dejligt arrangement. Distrikt 47 og 48 afholdt den 30. juni sommertræf på Anneberg, hvorfra der er en meget smuk udsigt over Isefjord. Den 20-årige Ida Birkvad Sørensen fra Rørvig, som har modtaget både den nationale og internationale ”Young Women in Public Affairs Award 2009” fra Zonta International fortalte om sit engagement i det frivillige arbejde inden for C.I.S.V., som er en forkortelse af Children International Summer Village. Distriktet holder træf for klubbernes ISO´er lørdag den 28. august i Ringstedhallerne. Invitation med dagsorden vil tilgå ISO´erne først i august måned. Jeg glæder mig til at hilse på de nye ISO´er og gense dem, jeg allerede kender. Lone Pramming og undertegnede rejser primo september 2010 til Tampere (Tammerfors) i Finland for at deltage i Nordisk Rally. Det glæder jeg mig meget til, for det er rigtig spændende at møde Inner Wheelere fra de andre nordiske lande. Nysted- og Sakskøbing IW-klub afholder studentertræf på Lolland den 10.- 12. september 2010. Klubberne har tilrettelagt et rigtigt spændende program med en del udendørs aktiviteter. Vi krydser fingre for, at vejret arter sig. Verdens største organisation for kvinder, Inner Wheel, har lige holdt sommertræf for hele Sjælland på Anneberg i Nykøbing Sjælland SOMMERTRÆF Lokale Inner Wheelere fra Hørsholm samledes til en festlig sammenkomst til Inner Wheels 4. årsmøde på Restaurant Anneberg i Nykøbing Sjælland. Et blik over en lyttende forsamling. Rørvig Harmonika Trio sørgede ved ankomsten på terrassen til restaurant Anneberg for den gode stemning. Årets foredragsholder var den unge Ida Birkvad Sørensen, som imponerede med et entusiastisk foredrag om sit engagement i frivilligt arbejde, som hun har taget del i siden hun var 13 år. Alice Waldner, København I.W. initiativtager og arrangør af Odsherredtræf, modtager sammen med hendes mand, Manfred Waldner, deltagerne til årets sommertræf. Foto: Karen Olsen. Endelig holdes distrikts- og landsmøde på Nyborg Strand den 2.-3. oktober 2010. Har I mulighed for at deltage, kan det varmt anbefales, for det er rigtig dejligt at møde mange Inner Wheelere fra hele landet. Held og lykke og god fornøjelse i Inner Wheel 2010/2011. Mange hilsener Margit G Jørgensen DISO, distrikt 48. Årets karismatiske foredragsholder Ida Birkvad Sørensen I 2009 modtog Ida Birkvad Sørensen fra Rørvig på organisationen Zonta’s internationale årsmøde i Roskilde både den nationale og internationale ”Young Women in Public Affairs Award”. Eva Holskov, Frederiksberg I.W. t.v. og National Repræsentant Benedicte Houbroe, Virum I.W. t.h. Ida Birkvad Sørensen er student fra Odsherred Gymnasium og læser statskundskab på Københavns Universitet. Efter en lækker buffetfrokost og adskillige sange kunne medlemmerne af Inner Wheel samt de indbudte gæster drage hver til sit. 14 15 Stafetten I sommeren 1996 havde min mand og jeg planlagt at rejse til USA på ferie. Dels havde vi året inden solgt vores firma og havde derfor god tid, og dels blev der afholdt OL i Atlanta USA.Vi startede turen med fly til Los Angeles, hvor vi havde lejet en bil for 14 dage og kørte rundt til San Francisco – Nappa Valley - Muir-skovene – Las Vegas gennem Death Valley, derefter sydpå til Mexiko-grænsen med besøg i det spændende Sealand samt en smuk flyvetur over Grand Canyon. Efter 14 gode dage i Californien fløj vi så endelig til Atlanta for at følge OL på nært hold. Sport har altid fyldt meget i vores liv, og jeg er selv gammel landsholdsspiller på damelandsholdet i håndbold – godt nok helt tilbage i 1950erne, hvor jeg bl.a. spillede på hold med landstræner Ulrik Wilbeks mor samt Camilla Andersens mor, hvor vi i 1956 på det olympiske stadion i Helsingfors vandt guld ved de Nordiske Mesterskaber (dengang var der endnu ikke OL eller VM for håndbold). Fra Rotary International var der sendt invitation til Rotary-klubberne om, at man kunne bo hos Rotary-kammerater i USA, hvis man kom til OL og havde lyst til at bo privat. Vi sagde tak til indbydelsen og blev indkvarteret hos nogle søde mennesker og betalte et ganske lille symbolsk beløb, som gik til Rotary Foundation. Så når min mand og jeg i dag figurerer som ”sponsor” til organisationen, er det ikke på grund af et stort doneret beløb, men det beskedne beløb vi betalte for det herlige ophold hos familien. Samtidig blev vi inviteret til at besøge Rotary i Atlanta, som i anledning af OL havde lejet øverste etage i en stor bygning med den skønneste udsigt over byen, samtidig var der installeret flere store TV-skærme, så man kunne følge OL hele tiden. Det var en utrolig hyggelig velkomst med kaffe og sandwich og tilbud om senere at komme til middag sammen med de Rotary-medlemmer, der havde hjulpet til med arrangementet. Vi tog imod tilbudet og havde en herlig aften i selskab med mange Rotaryanere. Og så gik det ellers løs med spændende oplevelser i Ol-byen. Desværre var der sket et bombeangreb i Ol-byen, inden vi ankom, så der var et stort opbud af politi og sikkerhedsfolk ved alle indgange. Nogle blev fornærmede over at blive tjekket så meget, men vi var glade for kontrollen og blev mødt med venlighed. Hjemmefra kunne vi ikke få billetter til ret mange arrangementer i forvejen, men vi havde da fået til de indledende kampe i basketball, håndbold og finaler i atletik. Håndbold interesserede os mest, og de danske damer havde jo kvalificeret sig til OL, og vi nød at komme til de første kampe. ”Dansk Metal” var sponsor for damerne på det tidspunkt, og de havde en del mennesker med til OL, og dem hilste vi på den første dag, damerne spillede, og da vi så kom 2. dag, lå der et stort dannebrogsflag på en bænk lige midt i salen lige midtfor, og der blev vi inviteret til at sidde, så vi følte os rigtigt hjemme i danskerflokken. Amerikanerne kendte ikke så meget til håndbold, og der var derfor ikke så mange tilskuere til de første kampe, men da kampene blev mere og mere intense, og tilskuerne kunne høres langt væk, blev interessen skærpet, og til sidst blev det umuligt at få billetter på almindelig måde. Da vores damer så havde kvalificeret sig til finalen, blev det jo et must for os at komme til den kamp, så min mand måtte ned i det, man kaldte ”pusher- street (den sorte børs for billetter) og med en arm i vejret sige:”Two tickets for handball”. Heldet var med ham, og en sydkoreaner, hvis kone var blevet syg, solgte ham 2 billetter, og så kunne vi gå til finale. Danmark – Sydkorea.Der var den rette stemning lige fra starten: larm fra traller og trommer, hujen og trutten og viften med flag, og vi blev igen inviteret til at sidde på første parket på dannebrogsflaget - jeg følte det lidt, som om jeg selv stod på banen og skulle spille. Og kampen blev netop så spændende som overhovedet tænkelig, og i allersidste sekunder, hvor det stod uafgjort, fik Danmark tilkendt straffekast. Da blev der pludselig dødstille! Den senere så kendte Anja Andersen gik frem og skulle skyde straffekastet. Ville hun klare det? Presset var for stort, og hun brændte. Så skulle der være omkamp – 2 x 5 min. Stemningen i hallen steg igen, og lige så frustrerende det havde været at se det brændte straffekast, lige så opløftende var det som dansker, at se den samme Anja starte som lyn og torden og score 2 mål lige efter hinanden - herligt - og så var løbet kørt for Sydkoreanerne, og danskerne vandt kampen overbevisende! Hvilken afslutning. Begge hold græd, sydkoreanerne på grund af den tabte kamp og danskerne af glæde. Det varede noget, før hallen kom i almindelig stand igen, og pokal og medaljer kunne overrækkes. Vi havde som så mange andre tårer i øjnene, da vi endelig kunne synge med på ”Der er et yndigt land”. Efter afslutning på håndboldkampen skulle vi til et helt andet stadion for at se afslutningen på atletik-OL, men da omkamp i håndboldhallen og festivitas omkring overrækkelse af medaljer tog lang tid, nåede vi kun at se afslutning i højdespring og 4 x 100 m stafet (vi havde endda købt nogle hundedyre billetter hjemmefra), men det var det hele værd at være med til. Sommeren 1996 med OL vil altid blive husket! Anna Marie Wirnfeldt Silkeborg Inner Wheel Store-Heddinge IW skriver: Store-Heddinge Inner Wheel Klub holdt den 9.juni i Højeruplund sit sidste møde inden sommerferien. Ved dette møde fejres årets jubilarer Dorthe Bencard 40 år, Elsebeth Jeppesen 40 år (var fraværende), Kamma Nielsen 35 år, Ellen Seersholm 40 år og Inge Larsen 25 år. Kamma Nielsen og Elsebeth Jeppesen har desværre valgt at stoppe grundet svigtende helbred. En stor tak til begge for deres store engagement i klubben. Lissi Nedergaard Hansen Store-Heddinge Inner Wheel Klub 16 17 Nye distriksbestyrelser Distriksbestyrelsen D44 Distriksbestyrelsen D47 Distriksbestyrelsen D45 Distriksbestyrelsen D48 Distriksbestyrelsen D46 18 19 50 års jubilæum i Rønne IW Rønne Inner Wheel klub fejrede 28. maj 50 års jubilæum. Dagen startede med at vi modtog 12 Inner Wheelere fra vores venskabsklub i Skurup ved færgen. Torsdag var 4 Inner Wheelere ankommet fra Rûgen, de var indlogeret privat. Alle mødtes kl. 10.30 til brunch ved Anette Nyby. Vi har fremstillet klenex punge, omslag til sangbøgerne og julekort, som blev solgt på Landsmødet i oktober. Overskudet blev på jubilæumsdagen doneret, 7.000 kr. til det lokale Kvindecenter og 3.000 kr. til Girls education. Lederen af Kvindekrisecentret deltog i brunchen og fik her overrakt pengene. Vi kørte herefter til Grønbechs gård i Hasle, som har en flot udstilling af mange bornholmske kunstnere. Dagens program sluttede med kaffe hos Dorthe Andersen. De 11 af veninderne fra Skurup skulle med færgen tilbage kl. 17. Jubilæums middagen blev holdt på Hotel Fredensborg. Gaven fra venskabsklubben på Rügen er 20 rosenbuske af en sort som er forædlet i Tyskland, sorten hedder Inner Wheel. Under middagen udnævnte præsident Lissi Herron vores 50 års jubilar Inger Karlsen til æresmedlem, yderligere 2 kunne fejre jubilæum, Edith Kyhn for 40 års medlemskab og Marie Ørum for 25 års medlemskab. Med venlig hilsen Marie Ørum Hyldest til en 40 års jubilar Vort medlem Karen Larsen blev ved Nykøbing Mors Inner Wheel Klub’s generalforsamling den 2. juni 2010 hyldet for sit 40 års medlemskab af IW og fik overrakt en rose af præsident Kirsten Dæhli Priess. Karen har altid været en rigtig Inner Wheeler, hjælpsom, pligtopfyldende og med en høj mødeprocent, også nu hvor hendes alder er 88 år, og hvor synet kan drille lidt. Et stort tillykke og en stor tak endnu en gang fra os alle i Nykøbing Mors Inner Wheel Klub IW Rosen v/Britta Andersen, Gentofte IW For nogle år siden fik jeg et stort værk om roser foræret. I denne bog er en rose ved navn: INNER WHEEL omtalt. Rosen er fremavlet i England i 1985. En dekorativ haverose opkaldt til ære for vor Internationale organisation. Rosen er dobbelt og er pink med cremefarvet midte. Der er svært at beskrive en rose, som man kun har set på billede. Til Convention i Kota Kinabalu på Borneo i maj 2009 omtalte jeg rosen. Alle synes det er spændende, at IW har sin egen rose og vi besluttede at arbejde på at få rosen til Danmark. Fryer´s Nurseries of Cheshine og pastverdenpræsident Anne Fryer. Er der et familiebånd? Det kunne være lidt sjovt. Vores tidligere verdenspræsident Suzanne Nielsen undersøgte om der var et familiebånd. Desværre ikke. Herhjemme kontaktede jeg roseneksperten Torben Thim, ejer af Rosenplanteskolen i Løve. Torben Thim var meget imødekommende og var straks med på at finde rosen og få den til Danmark. TT er nu i gang med den ikke helt nemme opgave. Onsdag den 14.juli 2010 kl. 10.00 mødtes Danmarks Nationalrepræsentant Benedicte Haubroe, redaktør af Inner Wheel Nyt Kirsten Jakobsen og ego Britta Andersen i Rosenplanteskolen i Løve. Vi blev budt hjerteligt velkommen af Torben Thim. TT er fascineret af roser og samler på alt med roser på. Vi blev belevent vist rundt i ” Rosenmuseet ”, hvor (rosen)genstande er samlet fra hele verden. Malerier af bl.a. J.L.Jensen (blomsterjensen), O.D.Ottesen og Dali. En tekande der spiller ”Tea for two” mens der bliver skænket op. Museet rummer genstande fra det billigste plastik til kostbare bøger, porcelæn og billeder. Vi blev guidet gennem et nyt anlæg, som desværre ikke var helt færdigt på grund af den lange vinter. Det bliver et flot område, når det er færdigt. En sneglehøj. En høj, opbygget som et sneglehus. På toppen af højen er der udsigt over roser, park og Storebælt. Turen gik videre gennem ” Rosariet ”, hvor Torben Thim plukkede og galant overrakte os hver en duftende rose. Videre gennem haveanlæg og ind i ”De grønne rum”. Et stort og fredfyldt område med sjældne buske og træer. Urtehaven er smukt og romantisk sammensat. En blanding af urter og roser. Især rosen: ”Rose de Resht”, hvis rosenblade kan indgå som en ingrediens i retter. En skøn måde at få urtehaven med ind i haven på. Vi sluttede turen af med en dejlig frokost i Restaurant ”Gartner Petersen”. Restauranten er opkaldt efter grundlæggeren af planteskolen. Planteskolen fejrede i juni i år 80 års jubilæum. Tusind tak til Torben Thim for en pragtfuld dag i de smukke omgivelser og indsatsen for Inner Wheel rosen. Jeg kan varmt anbefale et besøg i Rosenplanteskolen i Løve. En rigtig rose er efter manges opfattelse en rød storblomstret rose, men det er fra vildarterne alle roser er forædlet. De vilde roser er faktisk de mest rigtige, da de er tusinder år gamle. Vi glæder os til at byde rosen velkommen til Danmark og håber at de første roser kommer i handelen til efteråret. Torben Thim vil forhandle INNER WHEEL ROSEN 20 21 Herlev IW - Begejstringen smitter! Nye medlemmer – igen Som præsident for Herlev Inner Wheel i 2009/2010 valgte jeg det samme motto som da jeg var distrikts præsident i D47. ”Begejstring for Inner Wheel”. Min overbevisning er, at hvis vi viser andre vores begejstring for Inner Wheel og beretter om Inner Wheel i andre sociale forsamlinger, vil det give en større søgning til vores klubber. Det er nu afprøvet i Herlev Inner Wheel og det har givet os 7 nye medlemmer i dette Inner Wheel år. Seks blev optaget på vores martsmøde og en blev optaget på vores juni møde. Vi glæder os over denne tilgang og ser frem til, at få nytte af al den nye inspiration til vores klub. Marianne Bossen Succesliv.dk [email protected] [email protected] Ja, vi er meget begejstret!!! • Få overskud til dig selv • Få overskud til dit job • Få overskud til dit privatliv • Få fjernet de negative følelser • Få integreret de positive følelser med ORKISOL-pakker [email protected] www.succesliv.dk Gørlev IW Klub har haft præsidentskifte den 21/6-10. Mødet blev holdt på Reersø hos vor nye præsident Inger Jørgensen. Maden blev indtaget med den flotteste udsigt ud over Storebælt og solen skinnende fra en skyfri himmel. En helt igennem dejlig aften. Inden kæden skulle skifte ’ejermand’, kunne afgående præsident Ingrid Rasmussen byde velkommen til to nye medlemmer i Gørlev Inner Wheel. Det er Rie Kæmpe og Grethe Christensen, som vi byder velkommen i vor kreds. På billedet præsident Ingrid Rasmussen, Rie Kæmpe og Grethe Christensen. Vi er meget stolte af, at vi i dette IW år har fået ikke mindre end 5 nye medlemmer. Dorte Marie Hansen ISO – Gørlev IW 22 23 Hamburg-Alstertal Inner Wheel i København Den 28. maj 2010 fik København IW besøg af deres IW venskabsklub Hamburg – Alstertal . En lille mobil kreds modtog 10 oplagte og forventningsfulde damer, som næsten alle var gamle bekendte fra besøget hos dem i Hamborg for 2 år siden. På Hotel Opera stødte endnu en del medlemmer fra København IW til, og så gik det ellers derud af. Første stop var Amaliehaven, hvor en flot opdækning ventede. Champagner, petitfour og jordbær – bedre kunne det ikke blive. Frederik den VIII. Palæ, som vore tyske gæster havde læst om i Hamburger Abendblatt, stod selvfølgelig højt på deres ønskeseddel, så det fik et grundigt gennemsyn. Derfra var tiden inde til at gå op på Kongens Nytorv til Torben Olsens italienske restaurant FIAT, hvor en 3 retters menu blev nydt i hyggelig atmosfære. Næste formiddag gik vi med vore gæster ned ad Strøget til Georg Jensen. Vi fik et meget kompetent foredrag om sølvsmedekunsten. I programmet var der lovet en særlig overraskelse. Den bestod i et besøg og eventuel benyttelse af de gamle offentlige toiletter foran Storkespringvandet. Selv som Københavner blev man overrasket over, hvor funklende rene de var. Højpolerede kobberrør og messingvandhaner skinnede om kap. Det var en virkelig vittig attraktion at vise frem.Turen fortsatte til Nyhavn, hvor vi var på havnerundfart med DFDS’s Canal Tours – altid en sikker succes. En festlig frokost i restauranten Told & Snaps i Toldbodgade, som klubben inviterede til, afsluttede arrangementet for København IW’s vedkommende. Da tyskerne dog havde besluttet at blive et døgn mere, tog jeg som selvbestaltet kontaktperson over. Om aftenen ledsagede min mand og jeg de 10 tyske IW’ere til en dejlig Balletaften på den nye Opera, efter vi på Hotel Nyhavn 71 havde styrket os med en let anretning og et par flasker vin. Næste morgen, søndag den 30. maj (min mands fødselsdag ) havde vi på forhånd inviteret til en lille ” Frühschoppen ” hos os i Frederiksgade. Med champagneglas i hånden, blev der for min mand sunget en 3 stemmet fødselsdagssang, og bagefter reciteret et par passende vers af Goethe. Før vore tyske IW veninder skulle med toget kl. 16.00, var der i Divan 2 arrangeret en dejlig frokost. AnneLise Heidelberg og hendes mand Sven, der er chef for Tivoligarden, havde påtaget sig at afhente og transportere kufferterne fra Hotel Opera til hovedbanegården. Sven holdt et lille foredrag om Tivoli og Tivoligarden og efter en rundtur i den smukke have, kunne vi nyde de sidste timer i hinandens selskab i Divan 2’s fornemme havepavillon. Alt i alt, var det et yderst vellykket besøg, og det var nogle glade tyskere, Anne-Lise og jeg med vore mænd kunne vinke farvel til. Alice Waldner København I.W. 24 25 Udflugt til København for Esbjerg og Varde IW I kælderetagen, som er særligt sikret, hørte vi om konge- og dronningekroner, regalierne, og kronjuvelerne, hvoraf vi for nylig så dronning Margrethe bære sit yndlingssmykkesæt, smaragderne, i anledning af sin 70-års fødselsdag. I kælderen befinder sig også resterne af Rosenborgvinen, rhinskvin som blev serveret første gang ved nytårstaflet i 1598, og desuden bemærkede vi lydkanalerne, der førte op til kongens gemak, så han kunne høre den musik, som hans musikere sad og spillede i kælderen. Humøret var højt og forventningerne store, da 43 Inner Wheelere fra Esbjerg og Varde steg på bussen ved Korskroen torsdag d. 6. maj. Et udvalg fra begge klubber havde i vinterens løb arbejdet med at planlægge den fælles udflugt til København, som rent praktisk var lagt i hænderne på Ansager Turistfart. Til turen derover havde udvalget indkøbt lidt godt til maven og halsen, og Merete Pind fra Varde IW havde forfattet en sang til lejligheden, som vi sang med stor fornøjelse. Frokosten, som bestod af lækre sandwich, blev indtaget mens vi kørte. Vores to udmærkede chauffører fortalte om de seværdigheder, som vi passerede, da vi nærmede os Rosenborg. Her stod der to dygtige guider parat til at føre os rundt på slottet i to grupper og fortælle om det. Vi så først Christian IV’s og hans dronning Anna Cathrines (og senere Kirsten Munks) lejligheder i stueetagen, og her skal blot nævnes kongens stue med vægge, der består af træpaneler opdelt i felter, som alle har indsatte malerier lavet af nederlandske malere, de ligeledes bemalede lofter, det allegoriske ur, og samtalerøret i væggen i dronningens stue. På andensalen så vi riddersalen (oprindeligt en dansesal) med tronstolene, sølvløverne, audiensstolen og de fine stuklofter, som er fra 1700-tallet. Efter et kort ophold ved Amaliehaven, hvor vi fik kaffe og dejlig hjemmebagt kringle, kørte vores bus langsomt i den københavnske myldretid ud til DR-byen på Amager. Også her viste to guider rundt i forskellige studier, bl.a. ’X-faktor studiet’ og nyhedsstudiet, og vi fik et kig ind i de kulisser, der bruges til optagelserne af den nye TV-serie Borgen, som skal sendes til efteråret. Herefter var der en lækker buffet i Restaurant DAB IN, og så kom dagens højdepunkt, nemlig torsdagskoncerten i den nye flotte koncertsal med den fantastiske akustik. DR’s Symfoniorkester spillede et flot klassisk program, og den unge tyske pianistinde, der var solist i Tjajkovskijs klaverkoncert, fik så stor applaus, at hun måtte give et ekstranummer. På hjemturen blev der serveret kaffe og lækre hjemmelavede småkager. Vi var nok trætte, men der blev snakket livligt og ikke mindst sunget mange sange. Vi var tilbage ved Korskroen kl. 1.45 efter en dag med godt samvær, og fuld af interessante og berigende oplevelser. Charlotte Nielsen Eks-sekretær for Esbjerg Inner Wheel Distriktspræsidenten i D44 skriver: Inner Wheel hjulet drejer stille og roligt rundt, og der er mange tænder der skal falde i ”hak”. Da jeg startede min læretid for et år siden, syntes jeg der var lang tid til at mine ”tænder” skulle pudses og vises frem. Pludselig er det juni måned, og en kædeoverrækkelse står for døren – det var en stor tillid der blev vist mig, da jeg blev indstillet til Distriktspræsident – og jeg vil med stolthed bære kæden og gøre mit bedste.Den 17. juni modtog jeg kæden, ved et storslået arrangement på Aars Hotel. Aars Inner Wheel Klub havde lavet en fantastisk aften for Distrikt 44. Alle var inviteret til at komme i god tid, da der var 7 kunsthåndværkere der havde lavet kunstudstilling, så gæsterne kunne vandre en tur i fantasiens verden. Temaet for aftenen var ”fransk inspireret” med malerkunsten i fokus, hvilket bordpynten også bar præg af. Som tjenere havde vi fornøjelsen af at blive serviceret af 12 mænd fra Aars Rotary Klub.Tak til alle de gæster der var med til at gøre det til en uforglemmelig aften – der deltog godt 100 piger. Nationalrepræsentanten Benedicte Haubro havde taget turen fra Sjælland og Pastnationalrepræsentant Annelise Andersen fra Nordjylland – tak for det. En stor velkomst og tak skal også lyde til min nye distriktsbestyrelse, som så beredvilligt har sagt ja til bestyrelsesarbejdet i 2010/11. Det ”nye” ansigt i distriktsbestyrelse er VDP Andrea Welzen, som jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med. Jeg ved vi får et godt samarbejde, da alle ser frem til nye udfordringer og opgaver, som vi sammen skal løse det næste år. Efter en dejlig juli måned med store mængder af sol og sommer, bliver det godt at komme i arbejdstøjet, komme på klubbesøg og blive en del af Dansk Inner Wheel Råd. Allerede midt i august starter jeg på dét, jeg har set frem til i lang tid - nemlig min runde hvor jeg skal besøge alle klubberne i Distriktet, og til foråret de to klubber på Færøerne. Det bliver en dejlig oplevelse. Det at komme rundt i klubberne og opleve forskellige Inner Wheel aftener, det giver meget inspiration, og noget jeg ved kan bruges til vores målsætning om at gøre Inner Wheel til en endnu mere attraktiv klub at være medlem af. Nytænkning og holdningsændringer kan være både spændende og krævende, men husk: ”Hvis vi ønsker at leve uden besværligheder, så husk på at egetræer vokser sig stærke i storme, og diamanter bliver skabt under hårdt pres”. På gensyn ude i klubberne og på Nyborg Strand den 2. til 3. oktober, hvor jeg håber, at rigtig mange vil komme. Med venlig hilsen Lene Krüger Schade Distriktspræsident D44 26 27 Distriktspræsidenten i D46 skriver: tillid I har givet mig. Et nyt Inner Wheel år er begyndt, der er kommet nye bestyrelsesmedlemmer i både klubber og distrikter. Jeg har været ”føl” i et år, og nu er der min tur til at være distriktspræsident – tak for den Jeg er ydmyg overfor opgaven, og jeg vil gøre mit til, at dét at være Inner Wheeler både er udfordrende og udviklende; mit arbejde som distriktspræsident vil være at forandre for at bevare. Vi skal fortsat gennemgå regler og sædvaner for at forenkle og forny. Min klub Vamdrup Inner Wheel havde den 7. juni arrangeret en festlig og dejlig aften i forbindelse med distriktskædeoverrækkelsen, som jeg sent vil glemme. Tusinde tak til jer alle sammen! Også en stor tak til alle jer, der kom fra alle egne i distriktet og gjorde aftenen så festlig. Velkommen til de to nye i distriktsbestyrelsen Lone Junker, distriktssekretær og Ruth Arnhem, vicedistriktspræsident og tak til distriktskasserer Anne Nielsen, DISO Birgit Jelstrup – og naturligvis past-distriktspræsident Inge-Lise Jørgensen - for at fortsætte i bestyrelsen endnu et år. Det er vigtigt med erfarne kræfter i bestyrelsen; jeg ser frem til samarbejdet med jer alle. Lørdag den 8. maj havde jeg nogle fantastisk udbytterige timer sammen med de kommende klubpræsidenter, der havde taget sig tid til at tilbringe en formiddag med hinanden. Mødet var uformelt, og formålet var at lære hinanden at kende, udveksle gode ideer, erfaringer og meget andet. Mange spændende emner blev drøftet og vi besluttede, at jeg skal deltage med et indlæg på Rotarys Distriktskonference den 2. oktober 2010 med formål at styrke samarbejdet og forholdet mellem Rotary og Inner Wheel. Dette betyder, at jeg tidligt om morgenen den 2. oktober sætter kursen mod Haderslev og er tilbage i Nyborg ved 13-tiden. Jeg glæder mig umådeligt meget til sammen med distriktssekretær Lone Junker at besøge jer i klubberne. Jeg håber, vi kan bidrage med lidt inspiration og ser frem til at høre om dét, der optager jer. Vores rolle er at være formidler organisationen imellem og det er vigtigt, at vi kender og forstår hinanden. Vejen fra klub til Råd skal være enkel og fri for alt for mange sten, der skal vendes. Jeg glæder mig også meget til at træffe rigtig mange i forbindelse med Nyborg Strandweekenden den 2.-3. oktober 2010. Det vil være dejligt, hvis mange har lyst og mulighed for at deltage i weekenden, der ikke kun er forbeholdt de delegerede fra klubberne. Husk det er muligt for alle Inner Wheelere at deltage som gæst uden stemmeret. Det er i forbindelse med denne weekend, man virkelig fornemmer, at Inner Wheel ikke blot er en lokal klub, men at man er medlem af et landsdækkende netværk af forskellige kvinder, som sammen udvikler et godt fællesskab og venskab med respekt for hinandens holdninger og meninger. Jeg kan allerede nu oplyse, at Forårsdistriktsmødet bliver den 5. marts 2011 med Kolding Inner Wheel som arrangør. Jeg håber, at mange allerede nu sætter et kryds i kalenderen. På gensyn. Pia Legarth Distriktspræsident Distriktspræsidenten i D48 skriver: Her ved begyndelsen af det nye Inner Wheel –år sender jeg en hilsen til alle Inner Wheelere og især til jer i D48. Jeg glæder mig til at komme på besøg i alle distriktets klubber i efteråret og begyndelsen af det kommende år. I løbet af de 11 år, jeg har været medlem af IW har det stået stadig klarere for mig, at det vigtigste – det mest positive ved IW er venskabet. Ikke kun det venskab, der eksisterer i ens egen klub, men i højere og højere grad i distrikt, på landsplan og sågar på verdensplan – ja det er store ord! For det er jo vanskeligt at nå så langt ud! Det kræver , at man rent fysisk er til stede og møder kvinder (læs Iw’ere) fra nære og fjernere klubber. Det kan godt være både dyrt og tidskrævende at deltage i arrangementer som distriktsmøder, landsmøder, rally’er og conventions, men jo oftere man gør det, jo bedre kommer man til at kende ”de andre”, ”de udenbyske” eller ”udenlandske” og det giver lige så gode og positive oplevelser som de lokale møder gør. Ved lidt ihærdighed og vedholdenhed kan disse møder udvikle sig til venskaber. Man tager blot et møde ad gangen.! Og, ja - hermed sender jeg alle en stor opfordring til at komme til Nyborg Strand den 2. og 3. oktober også selvom man ikke er delegeret, og det er lidt dyrt. Jeg håber, at se rigtig mange både på Nyborg Strand og til forårsdistriktsmødet den 12/3- 2011 i Slagelse. Lone Pramming Distriktspræsident D 48 Inner Wheel Nyt historie Det var Gudrun Sander Hansen, Frederiksberg IW, der var initiativtager til Inner Wheel Nyt, Danmark. Gudrun var DISO i distrikt 47 og hun inviterede bl.a. Birte Fangel, Anne Moldrup, Lis Frydlund, Agnete Gotfredsen og undertegnede samt nogle flere, til et møde. Det var en meget forsigtig start. Gudrun opfordrede os til at komme med indlæg til bladet, som hun var redaktør af. Det blev trykt i hendes mands firma. De fleste klubber bestilte 3 – 5 eksmpl. Enkelte klubber bestilte 1 pr. medlem. Vi mødtes atter hos Gudrun, da den første udgivelsen kom. Det var en stor dag. Gudruns spisestue var vort ”arbejdsrum”, hvor vi fordelte bladene efter bestillingslisterne. Med de korte afstande, der er i distrikt 47, kunne de fleste blade bringes ud af Gudruns lille udvalg. Der var ikke mange penge til porto. Bladet blev en succes og det glædede hende meget, at hendes idé blev så godt modtaget. Flere og flere bestilte personligt abonnement. Senere blev bladet – efter en afstemning på Nyborg Strand – gjort obligatorisk. De forskellige redaktører har sat deres præg på bladet. Det er blevet bedre og bedre – også fordi teknikken er blevet moderniseret. Et lille hjertesuk fra en eksDISO. IW Nyt er vist desværre blevet det eneste pust fra det øvrige Danmark, som mange får, da ikke alle udnytter de muligheder, der er for at få kendskab til livet i andre klubber. Det er synd for dem. Kirsten Hansen Virum IW 28 29 Afslutningen af skoleprojektet på Sri Lanka Som mange sikkert husker i dagene efter Tsunamien i 2004. Gik ”The Rotary Family” (Rotary, Inner Wheel og Rotaract) sammen om at samle penge ind til ofrene efter Tsunamien. Valget faldt på Sri Lanka, fordi Rotary DK. allerede havde kontakt til Rotary på øen. Der blev i løbet af januar måned samlet ca.4 mill. kroner sammen, heraf havde IW samlet ca. 189 000 kr. ind. I samarbejde med Rotary på øen fik Rotary DK til opgave at bygge 3 nye skoler. Skolerne Trincomalee og Batticaloa er færdige, men skolen i Jaffna er aldrig blevet bygget på grund af krigen mellem regeringsstyrkerne og De TamilskeTigre. Da indsamlingen sluttede den 31. januar 2004 lod vi kontoen stå åben og der kom et mindre beløb ind, som vi besluttede skulle bruges til at plante buske og træer på legepladsen ved skolerne, der kunne komme i skygge for solen og i læ for regnen. Som I kan se på fotoet, så varer det lidt endnu før disse betingelser bliver opfyldt, men det kommer. Selvom det er længe siden vi sluttede vores projekt, så tror jeg, at I alligevel gerne ser afslutning på projektet. Venlig hilsen Hanne Krøgh Rasmussen Past Past Nat. Rep. Velkommen til nye medlemmer Distrikt 44 Bangsbostrand Brønderslev Ebeltoft Hadsten Hinnerup Hjørring Hjørring Vestre Klaksvikar Randers Østre Viborg Distrikt 45 Esbjerg Give Grindsted Ringkjøbing Silkeborg Varde Aarhus Vestre Distrikt 46 Sønderborg Distrikt 47 Dragør Frederiksberg Helsingør Hillerød Søllerød Taastrup Distrikt 48 Faxe Gørlev Karlslunde Nakskov Nykøbing Falster Præstø Roskilde 2000 Slagelse Sorø Bente Chrone, Karen Louise Erlandsen Jette Vinther Maj Britt Melby Jensen Tove Sander Skovgaard Ingrid Johanne Mikkelsen Tina Birgitte Skov Madsen Lene Holmsgaard, Åse Jørgensen Karin Stokkebro Schmøkel Anna Mette Woergaard Rasmussen Jensa Anthoniussen, Árna Maria Fossdalsá Gitte Aarsøe Birgit Rønnow Sørensen Lene Doris Nielsen, Gerda Pedersen Berit Brøndum, Hanne Cochet Myllerup Lisbeth Sandgrav Bennetzen, Conny Gajhede Karen Johannesen, Siri Osland Lorenzen Anni Holm Matthiesen Anette Bøving Skjønnemand, Birthe Brogaard Mona Pedersen Inge Hausgaard Stokbro Kirsten Simonsen Birte Sørensen Anne Mette Stæhr Dina Isbrandtsen, Rikke Thygesen Ilse Østergaard Marianne Thomsen Jytte Hey Helle Roskvist Annette Darsberg, Christine Bernt Henriksen Margit Schellerup Frandsen Ann-Dorte Vivi Jensen Grethe Brandstrup Christensen Marie Louise (Rie) Kæmpe Bodil Grubbe Aase Valborg Klinke Johansson Ewa Wisnicka-Wodzka Lisbeth Kingo Mie Luun Solvejg Kristensen Alice Kirstine Weber Jensen 30 31 Dødsfald Vigtige datoer Distrikt 44 Bjerringbro Gerda Eriksen 2. - 3. oktober 2010 Hadsten Ellen Sørensen Anne-Marie Muus 05. marts 2011 D44 Forårsdistriktsmøde i Skive Nykøbing Mors Karla Larsen Sæby Distrikt 45 Brørup-Holsted Grethe Poulsen Tove Davidsen Give Marie Nissen Distrikt 46 Aabenraa Edel Selberg Distrikt 47 Gentofte Elise Helleskov Marie Jørgensen Hillerød Christian IVConnie Hansen Kastrup Landsmøde på Nyborg Strand 05. marts 2011 D46 Forårsdistriktsmøde i Kolding IW 28. maj 2011 D48 Distriktskædeoverrækkelse i Nykøbing F. IW 15. juni 2011 D44 Instruktionsmøde og distriktskædeoverrækkelse, Frederikshavn IW 07. juni 2011 D46 Distriktskædeoverrækkelse i Odense Sct. Knud IW 18. juni 2011 D47 Nationalkædeoverrækkelse i Sønderborg IW København Inner Wheel inviterer til Intercitymøde Karin Ratje Distrikt 48 Maribo Lotte Jarvig Nakskov Gerda Bertelsen Ringsted Lise Hedelund DEN 11. OKTOBER 2010 KL. 18 - 21 PÅ HOTEL PHØNIX, BREDGADE I KØBENHAVN Arkitekt MAA Jens Andrew Baumann, Erik Einar Holms Tegnestue ApS vil fortælle om restaureringen af Frederik den VIII’s Palæ - kronprinsparrets nye bolig i København. Pris: kr. 275,00. Bindende tilmelding til Birthe Domansky Møller [email protected] Jyske Bank 5024 0001276034 Senest den 27. september 2010. ID-nr. 46668 Vigtige oplysninger Frimærker afleveres til: Hanne Dahl Box 174, Granvænget 20 5700 Svendborg Udenlandske abonnenter: kr. 100,00 Bestilling til: Rådskasserer Else Storgaard Senest 30. juni 2011 E-mail: [email protected] Betaling til: Alm. Brand Bank 7681 – 1568625 Senest 30. august 2011 IBAN nummer DK1076810001568625 BIC-kode (Swift-adresse) ALMBDKKK Obs! Alle bankomkostninger skal betales af ordregiveren Returblade sendes til: Medlemregistret Tove Galmstrup Christensen Engvej 2 8370 Hadsten Næste nummer udkommer december 2010 Sidste frist for manuskripter til: Ansvarshavende redaktør Søndag den 31. oktober 2010
© Copyright 2024