RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg Sagsbehandler:e Ole Borg Christensen og Nina Høj Christiansen Katborg RAPPORT UDARBEJDET AF WaterFrame Ryesgade 9 • DK-8680 Ry Tlf.: 87 88 30 90 Sagsbehandler: Christian Dieperink INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund og formål Metodik Resultater og vurdering Nørreå ved Rindsholm Dambrug Grundel Bæk ved Rindsholm Dambrug Karup Å ved Uhre Dambrug Åresvad Å ved Alskov Dambrug Rabis Bæk ved Høgild Fiskeri Skinderup Møllebæk ved Skinderup Mølle dambrug Løvel Møllebæk ved Løvel Mølle Dambrug Sejbæk ved Sejbæk Dambrug Kettinghøj Bæk Løvel Møllebæk ved Løvel Mølle Dambrug Skravad Møllebæk ved Skravad Mølle Dambrug Hørup Møllebæk ved Hørup Mælle Dambrug Karup Å ved Karup Elværk Dambrug Mønsted Å ved Mønsted Dambrug Mønsted Å ved Bryrup Dambrug Jordbro Å ved Skalmstrup Dambrug Karup Å ved Mølholm Dambrug Samlet vurdering Anvendt litteratur 7 7 7 8 8 8 8 9 9 9 9 10 10 10 11 11 12 12 4 5 6 13 3 0 Baggrund og formål Viborg Kommune har tilsyn med vandløbskvaliteten ved dambrug, og gennemfører derfor hvert forår indsamling af smådyrsprøver ovenfor og nedenfor kommunens dambrug. Kommunen har ønsket at få analyseret artssammensætning i prøverne der er indsamlet efter DMU’s (2004) tekniske anvisning og Miljøstyrelsens (1998) vejledning om biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Formålet med denne rapport er at beskrive prøvernes artssammensætning, deres individantal, og efterfølgende vurdere belastningsforholdene på baggrund heraf. 4 1 Metodik Denne rapport er baseret på vandløbstilsyn og faunaprøver, indsamlet af Viborg Kommune i april, og analyseret af WaterFrame i juli-august, 2010. Faunaprøverne ved dambrugene er beskrevet og analyseret ved hjælp af metoder beskrevet af Miljøstyrelsen (1998). Ud over selve smådyrsprøverne er der foretaget en fysisk beskrivelse af vandløbet henholdsvis ovenfor og nedenfor dambrugene. Denne fysiske beskrivelse udgør sammen med den biologiske analyse af artssammensætningen i prøverne grundlaget for en kortfattet faglig vurdering af stationens tilstand og påvirkning. Alle smådyr der er udsorteret og angivet som tilstedeværende i prøverne, er blevet gemt for senere reference og kvalitetssikring. For dyregrupper med høje individtal er der dog kun gemt et mindre antal. 5 2 Resultater og vurdering Nørreå ved Rindsholm Dambrug Opstrøms: Lokaliteteten er præget af at være et søafløb med kraftigt reguleret forløb, betonsider og en del vandrende sand. Prøven indeholdt mange trådformede alger, og smådyrsfaunaen var domineret af et meget stort antal af Hydropsychidae. Der er med 9 positive og 4 negative diversitetsgrupper et stort potentiale for forbedring i forhold til en DVFI score på kun 4. Det er de mange Asellus aquaticus der trækker prøven ned i DVFI score. Nedstrøms: Vandløbet har her mere fast bund og større fysisk variation med høller og stryg selvom der stadig er tale om et reguleret forløb. Det er stadig Hydropsychidae der dominerer, men antallet af Asellus aquaticus er her væsentlig mindsket. Grundel Bæk ved Rindsholm Dambrug Opstrøms: Bækken, der på denne lokalitet løber gennem en skov, er mæandrerende, men med en del sandvandring, okker og grumset vand på prøvetagningstidspunktet. Prøven indeholdt i alt 10 positive diversitetsgrupper og heriblandt et par taxa som man normalt kun finder i vandløb med gode iltforhold, primært Leuctra sp. og Sericostomatidae. Da der samtidig ikke var nogen negative diversitetsgrupper, bliver DVFI 7 med mindst mulige marginal. Nedstrøms: Ingen nedstrøms prøve Karup Å ved Uhre Dambrug Opstrøms: Åen er her naturligt mæandrerende med god fysisk variation i substrat og dybde, men også med en del sandvandring. Prøven indeholdt i alt 30 taxa, med 16 positive og 3 negative diversitetsgrupper. Navnlig blandt slørvinger var der ganske mange arter, hvoraf især Isoptena serricornis og Isoperla grammatica var medvirkende til at prøven fik maksimal DVFI score, på baggrund af 13 diversitetsgrupper. Nedstrøms: Åen har her en ligeledes god fysisk variation, dog med en del sandvandring. I alt blev registreret 25 taxa, altså lidt færre end på den opstrøms 6 station. Fraværet af et par vårflue-taxa og en enkelt døgnfluegruppe medfører, at stationen kun opnår 9 diversitetsgrupper, hvorfor den kun scorer en DVFI på 6. Åresvad Å ved Alskov Dambrug Opstrøms: Ovenfor dambruget er bækken mæandrerende med god fysisk variation, høller og stryg, sten og grus, men bundforholdene er dog også præget af sandvandring. Den forholdsvis lille prøve (891 dyr) indeholdt kun 15 taxa, men da der var 11 positive og kun 1 negativ diversitetsgruppe, og samtidig både Isoperla grammatica og Sericostomatidae, var det præcis nok til DVFI 7. Nedstrøms: Her har Åresvad Å mere karakter af å, med et reguleret forløb der dog har en pæn fysisk variation med underskårne brinker og høller og stryg. Bunden er præget af en del sandvandring mellem gydegruset. Også har var der tale om en prøve med forholdsvis få individer (814 dyr), men fordelt på 20 taxa, men med 14 positive og ingen negative diversitetsgrupper., hvilket medfører en sikker DVFI 7. Rabis Bæk ved Høgild Fiskeri Opstrøms: En mæandrerende bæk med stryg og høller, god strøm, underskårne brinker men også en del sandvandring. Der blev fundet 16 taxa, heraf 6 positive og 1 negativ diversitetsgruppe. Den lille faunaprøve (994 dyr) var domineret var Gammarus pulex, Baetidae, Limnephilidae og Simulidae. Nedstrøms: Nedstrøms for dambruget har bækken samme gode fysiske forhold som ovenfor, men sandvandringen er her betydeligt mindre. I alt blev fundet 17 taxa i den betydeligt større faunaprøve (2270 dyr), der i endnu højere grad var domineret af Gammarus pulex og Baetidae. Skinderup Møllebæk ved Skinderup Mølle dambrug Opstrøms: Ovenfor dambruget er bækken reguleret med jævn strøm, blød sandet-mudret bund. Prøven indeholdt meget få dyr (411 individer), fordelt på 14 taxa. Limnephilidae og Chironomidae dominerede sammen med et stort antal Lymnaea peregra, som man kunne forvente på den mudrede bund. Samtidig var det bemærkelsesværdigt, at der kun var få Gammarus pulex. Med 5 positive og 4 negative diversitetsgrupper kunne DVFI kun blive 4. Nedstrøms: På den nedstrøms station er der også tale om et tidligere reguleret profil, men der er samtidig en del fysisk variation med høller, stryg og underskårne brinker. Dette afspejler sig i substratet, så selv om der er store områder med blød bund, er der også gydegrus og sten. Prøven var ganske stor (1938 individer) og indeholdt i alt 22 taxa, som med 9 positive og 3 negative diversitetsgrupper udløste en DVFI værdi på 5. Løvel Møllebæk ved Løvel Mølle Dambrug Opstrøms: ingen prøve. 7 Nedstrøms: Bækken har god strøm, med underskårne brinker og svagt mæandrerende i et tidligere reguleret profil. Bunden er fast, domineret af sand, men også med partier af sten og grus. Prøven var stor (2489 dyr), domineret af Gammarus pulex og Baetidae med 9 positive diversitetsgrupper og 1 negativ, og med indgang i nøglegruppe 1, var der ikke langt til en højere DVFI-værdi end de 5 som denne prøve fik. Sejbæk ved Sejbæk Dambrug Opstrøms: Bækken har en fin fysisk variation med god strøm, men der var også en del sandvandring. Vandet var uklart (mælket) på besigtigelsestidspunktet. Faunaen var domineret af Gammarus pulex, Baetidae og Limnephilidae. Med 10 positive og 1 negativ diversitetsgruppe og indgang gennem nøglegruppe 1, var prøven tæt på at rykke højere op end den DVFI-værdi (5) som den fik. Nedstrøms: Bækken er fysisk ganske varieret på den nedenfor dambruget liggende station. Men vandet var svagt uklart (mælket) under besigtigelsen. Faunaen er stadig domineret af Gammarus pulex og Baetidae, men der er også mange Tubificidae og Simulidae, så selv om den opnår samme DVFI (5) som den ovenfor liggende station, er der flere foureningsindikatorer. Det er både Elmis, Rhyacophila og Ancylus (30 individer i alt), som placerer prøven i nøglegruppe 2, og med samlet netto 6 diversitetsgrupper er prøven solidt placeret i DVFI 5. Kettinghøj Bæk Opstrøms: Ingen prøve. Nedstrøms: Bækken er ganske lille, og med ringe strømhastinghed på lokaliteteten. Bunden er dækket af vandrende sand, samt og blade fra omkringstående løvtræer og buske, som også giver vandløbet en smule fysisk variation ved deres udhæng og rødder. Leuctra sp. (7 individer) og Sericostomatidae (32 individer) giver indgang via nøglegruppe 1, men blandt de 9 diversitetsgrupper (netto), er der to med kun ét individ. Prøven ligger dog rimeligt sikkert i bedømmelsen DVFI 6. Løvel Møllebæk ved Løvel Mølle Dambrug Opstrøms: Stationen er placeret ca 100 m fra kilderne, og den har en god strøm med fast bund domineret af gydegrus, fint grus, sand og enkelte sten. Prøven var forholdsvis lille (1018 dyr), og domineret af Gammarus pulex og af Simulidae. De rentvandkrævende Sericostomatidae, som blev fundet i 5 eksemplarer, er årsagen til at DVFI-placeringen er sket via nøglegruppe 1, og indplaceringen er således rimelig sikker, med 7 diversitetsgrupper (netto). Nedstrøms: Ingen prøve Skravad Møllebæk ved Skravad Mølle Dambrug Opstrøms: Bækken har på stationen tidligere varet reguleret, men der findes underskårne brinker i det svagt mæandrerende forløb. Strømmen er jævn, og 8 bunden består af sand, mudder og lidt grus. Prøven, der var ganske stor (2556 dyr), fordelte sig på 16 taxa. Især var der mange Gammarus pulex, Baetidae, og Nemoura. Der blev fundet én enkelt Sericostomatidae, men på grund af en del Asellus aquaticus, samt kun 5 diversitetsgrupper (netto), må man gå ind via nøglegruppe 3, således at DVFI kun bliver 5. Prøvens indplacering er sikker. Nedstrøms: Nedstrøms for dambruget har bækken en fin fysisk variation med god strøm og en bund der er domineret af grus, sten og sand. Prøven domineres af Baetidae (740 stk) og bedømmes som en DVFI 5, på baggrund af 8 diversitetsgrupper (netto) og indgang via nøglegruppe 1 efter fund af Sericostomatidae (11 stk). Prøvens indplacering i DVFI er således sikker. Hørup Møllebæk ved Hørup Mælle Dambrug Opstrøms: Møllebækken er på stationen afløb fra en sø, og samtidig stuvningspåvirket (starten på fødekanal til dambruget). Strømmen er jævn, og bunden består især af sand og mudder. Prøven indeholdt få dyr (152 individer), der fordelte sig på 13 taxa. Bedømmelsen baserede sig på fundet af 4 Goeridae, og skete via nøglegruppe 2. Blot én yderligere positiv diversitetsgruppe ville kunne give en højere DVFI værdi, så bedømmelsen som DVFI 4 er forholdsvis usikker. Nedstrøms: Nedstrøms dambruget er bækken mæandrerende med rimelig fysisk variation. Bunden er fast, domineret af sand og sten, med pletter af grus ind imellem. Prøven, der var meget individrig (6403 dyr) og fordelt på 20 taxa, var domineret af Baetidae, Oligochaeta, og Tanytarsini. På grund af to Sericostomatidae var der indgang via nøglegruppe 1, men med kun 3 diversitetsgrupper (netto) resulterede det kun i DVFI 4. Karup Å ved Karup Elværk Dambrug Opstrøms: Karup Å er her mæandrerende med god fysisk variationog frisk strøm. Prøven indehold 25 taxa, heriblandt flere sjældne og specialiserede arter. Denne station har ikke før resulteret i fund af Isoptena serricornis. Antaltsmæssigt dominerede Baetidae og Gammarus pulex. Et lille antal af Isoptena serricornis, Isoperla grammatica og Sericostoma personatum sikrede indgang i DVFI-indekset via nøglegruppe 1, som med 12 diversitetsgrupper (netto) gav DVFI-værdien 7. Dette tal er dog på grund af det lave antal af de mest kritiske dyr, ikke helt sikkert. Nedstrøms: Også nedenfor dambrug har åen en fin fysisk variation, med varierende, faste bundsubstrater. Strømmen er frisk, men en del sandvandring blev dog iagttaget. Prøven indeholdt her endnu flere taxa end ovenfor, og da der også her blev fundet Isoptena serricornis, Isoperla grammatica, Capnia bifrions, Leuctra sp. og Sericostoma personatum, var det en sikker bedømmelse som DVFI 7. Mønsted Å ved Mønsted Dambrug Opstrøms: Åen er her med rimelig fysisk variation og god strøm, fast bund med grus og sten, men også med lidt sandvandring, som muligvis kan skyldes den hårdhændede vedligeholdelse, hvor grøden var skåret helt i bund. Fanuanen var meget divers, og der blev fundet 27 taxa, med antalsmæssig dominans af 9 Gammarus, Baetis og Nemoura. DVFI-værdien 5 blev fundet via indgang gennem nøglegruppe 2, hvorfra der var flere taxa og talrige individer. Værdien 5 må derfor betegnes som sikker. Omløb: Her er der skabt et overbredt reguleret forløb med høller og stryg, og en bund der domineres af grus, sand og sten. Faunaen er domineret af Gammarus pulex og Simulidae indet., og har med 24 taxa en pæn diversitet, der resulterer i netto 8 diversitetsgrupper. Nedstrøms: Her har åen ligeledes en god fysisk variation, mæandrerende forløb, underskårne brinker, god strøm, og en fast, rimeligt varieret bund, som dog er domineret af sand og mudder og præget af sandvandring. Artsdiversiteten er ganske høj, idet der blev fundet i alt 29 taxa, heriblandt ét individ af Leuctra sp. og ét af Sericostomatidae indet som, hvis der var fundet et andet individ, ville have bragt prøven to klasser højere op i faunaklasse, end den DVFI på 4 som den fik. Prøvens bedømmelse må derfor betegnes som usikker, baseret på fraværet af ét individ. Imidlertid er de mange Asellus aquaticus tegn på et højt indhold af hurtigt omsætteligt organisk stof. Mønsted Å ved Bryrup Dambrug Opstrøms: Her løber åen med jævn strøm, og er naturligt mæandrerende med en del høller og stryg. På grund af den jævne strøm dominerer sand og mudder i bundsubstratet. Faunaen var med 33 taxa ganske artsrig, domineret antalsmæssigt af Gammarus pulex, Baetidae indet., Chironomidae og Limnephilidae indet. På grund af en del Asellus aquaticus ender bedømmelsen i en DVFI 4. Nedstrøms: Åen er ligeledes her mæandrerende, med god strøm og en mere varieret bund bestående af gydegrus, sten, sand og mudder. Faunaen er domineret af Baetidae indet, Gammarus pulex og Simulidae indet., og indeholder mange taxa i nøglegruppe 2. Prøven indehold imidlertid også Asellus aquaticus (3 eks.), og var således ikke langt fra at havne i en lavere klasse end den DVFI 5 der blev resultatet af bedømmelsen. Jordbro Å ved Skalmstrup Dambrug Opstrøms: Opstrøms for dambruget var åen reguleret med en del underskårne brinker, men ingen større dybdevariation. Strømmen var god men bunden var meget sandet og der var udbredt sandvandring. På besigtigelsestidspunktet var der ingen vegetation i vandløbet, der samtidig var meget ringe vandførende. Faunaprøven var meget lille, og bestod kun af 13 taxa, med netto tre diversitetsgrupper. Faunaen var domineret af Gammarus pulex og Limnephilidae indet., uden nogen særlige intolerante grupper udover enkelte eksemplarer af Ephemeridae, og blev derfor bedømt som DVFI 4. Der er tidligere år fundet en del intolerante nøglegruppe 1-taxa på stationen (f.eks. Isoperla og Isoptena), men disse var altså nu fraværende. Ét enkelt dyr ville ellers have kunnet få prøven op i en højere DVFI-klasse, hvorfor prøvens resultat må vurderes som noget usikkert. Nedstrøms: Nedstrøms for dambruget er vandløbet lidt bredere, men deler i øvrigt fysiske karakteristika med den opstrøms station. Faunaprøven var meget 10 lille (192 dyr) og domineret af Limnephilidae og Gammarus pulex. Fraværet af nøglegruppe-1 dyr der tidligere er fundet på lokaliteten (udover Ephemera, se ovenfor) indikerer sammen med det lave antal dyr i prøven, at DVFIbedømmelsen er noget usikker. Karup Å ved Mølholm Dambrug Opstrøms: Ingen prøve Nedstrøms: Vandløbet er her naturligt mæandrende, god strøm og varieret bundsubstrat, der dog også er overlejret af en del vandrende sand. Faunaen var divers, i alt 27 taxa, der fordelte sig på en del nøglegruppe 1-taxa: Isoptena serricornis, Isoperla sp., Isogenus nubecula og Sericostoma personatum. DVFI værdien blev sikkert placeret med værdien 7, da der netto var 10 positive diversitetsgrupper. NB: prøven ikke indtastet i WinBio. Samlet vurdering Af de 30 stationer der blev undersøgt, var de 13 parrede således, at der var én opstrøms og én nedstrøms for dambrug. Blandt disse 13 dambrug var der 8, hvor op- og nedstrøms prøve gav samme resultat, 3 hvor den nedstrøms prøve var bedst, og 2 hvor den opstrøms prøve var bedst (se figur 1). Figur 1. Sammenligning af DVFI-værdier op- og nedstrøms for 13 dambrug i Viborg kommune, 2010. Som helhed vurderes, at dambrugenes påvirkning af vandløbene med hensyn til DVFI-grad, er begrænset. 11 Af de 26 parrede prøver, havde18 DVFI ≥ 5, og 8 havde DVFI < 5. Hvis man sammenligner de alle de parvise prøver med tilsvarende undersøgelser, gennemført igennem de seneste 10 år (ialt 299 prøver), og beregner et årligt gennemsnit for alle nedstrøms- og opstrømsliggende stationer, fås en figur som vist nedenfor. Det fremgår, at der er en tendens til, at de nedstrøms prøver har været højst, at DVFI værdierne er steget i gennem perioden, og at forskellen mellem op- og nedstrøms prøver er reduceret. Figur 2. Gennemsnit af årlige DVFI prøver for perioden 2000-2010 fra 26 stationer beliggende op- og nedstrøms 13 dambrug i Viborg Kommune (n=299). Regression ved hjælp af andengrads-polynomier. 12 3 Anvendt litteratur DMU 2004. Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009. DMU’s tekniske anvisning nr. 21: reviderede version 2004: Miljøstyrelsen 1998. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5. Dall, P.C. og Lindegaard C. 1995. En oversigt over danske ferskvandsinvertebrater til brug ved bedømmelse af forureningen i søer og vandløb. 5. udgave 13
© Copyright 2024