1. No category

Udsmykning til Dalby Skole
FAKTA OM PROJEKTET:
Hvad? Kunstnerisk udsmykning af nybyggede lokaler for indskolingen (0.-3. klasse) samt SFO på Dalby
Skole, Kolding. Indviet maj 2014.
Titel? ”Hej unger! Jeg er jeres nye skoleinspektør” (fra en af replikkerne i udsmykningen).
Hvor? Dalby Skole, Dalbyvej 97, Kolding.
Hvor stort? Udvidelse og ombygning er samlet 1.200 m2 (nybygning 800 m2, ombygning 400 m2).
Udsmykningen omfatter 6 Store Scener og 17 Små Ting – i alt ca. 170 m2; uanset hvor man er i
nybyggeriet, kan man altid se en eller flere af de store scener og orientere sig ud fra kunsten.
Hvem?
Bygherre: Kolding Kommune
Modtager: Dalby Skole, Kolding
Arkitekt: Tegnestuen Mejeriet A/S (skitserende arkitekt)
Kunstner: Per Petri
Print: Damgaard Jensen A/S
For mere information kontakt:
Per Petri, email [email protected], mob +45 28184644
EN UDSMYKNING DER HANDLER OM BØRNENES NYSGERRIGHED OG FÆLLESSKABET PÅ SKOLEN
Skoleinspektøren hænger omvendt og smilende ned fra loftet – og er ved at tabe hatten ned i hovedet på
dem, der går forbi. Nogle elever har fundet et højtsiddende vindue og kravler op ad væggen for at
komme ud på en anderledes måde. På gulvet står et par henslængte skolerygsække – rygsækkene vidner
om en skole med plads humor og fritænkning med ”pandekager” i hver anden time og ”hopning” hele
dagen, hele ugen på skemaet.
Historierne – fordelt på 6 Store Scener og 17 Små Ting – er fortalt med henholdsvis kæmpemæssige og
mindre håndtegninger direkte på væggene i de nybyggede lokaler for 0.-3. klasse og SFO på Dalby
Skole, Kolding. Det er ikke eleverne, der har været i gang, men billedkunstner Per Petri, som Kolding
Kommune har bedt om at udsmykke de nye skolefaciliteter.
Per Petri har – både i form og indhold - forsøgt at indfange det, som skoletiden ifølge ham dybest set
handler om: Nysgerrighed og det at være del af et Fællesskab.
Hvad angår nysgerrigheden: ”Børn sidder med et glas mælk og får et kulørt sugerør i hånden, og så
begynder de at suge indad og blæse ud – mest det sidste. Og så er de i gang med alle ingredienserne i
en leg, herunder en god gang regelbrydning, som vi voksne sidder lidt misundeligt og kigger med på,
samtidigt med at vi siger, at de ikke må, og at de ikke må spilde på dugen uha nej, og alt det der. Men
altså lidt misundelige det er vi, fordi pusteriet rører ved den der fornemmelse af noget vi har mistet. Det
er svært at stikke børnenes egen undersøgende og eksperimenterende leg, som uden varsel vender
verden på hovedet, men udsmykningen gør forsøget: at være på fuld omganghøjde med børnenes
nytænknings-potentiale, at følge dem men også at udfordre dem. Det har i min verden ofte med det
humoristiske og fjollede at gøre - det, der netop vender tingene på hovedet og punkterer alvoren,
ligesom nu skoleinspektøren. Han kommer ned fra loftet; det skulle han ikke, men det gør han. Der er
noget med mønsterbrydning der. Det har et element af at være undergravende virksomhed, ligesom
1
legen med sugerøret. Jeg vil gerne inspirere til at vende tingene på hovedet, inspirere til fjollerierne og til
at livet ikke nødvendigvis ender med en stationcar og det rene efterligneri”, siger Per Petri, som også
fortsætter, ”Udsmykningen må gerne opføre sig sådan, at børnene vitterligt føler sig mødt, at de
nærmest kan snakke med udsmykningen, at de føler deres troskyldighed og ’lille’ verden bliver værdsat,
og ikke bare er et skridt på vejen til noget vigtigere.
Og hvad angår fællesskabet: ”Hvis man vil se fællesskab for fuld udblæsning, også rimeligt komplekst
fællesskab, så skal man bare gå én dag i skole. Dét er fællesskab! Udsmykningen har værsgo’ at arbejde
videre på det fællesskab, og det gør den så i form af en slags spejling af livet på skolen”.
Det helt simple greb, der er anvendt i denne udsmykning, er at udsmykningen er fuldt ud stykket
sammen af situationer og ting fra hverdagen på den her skole, i en fri, humoristisk drejet udgave. Det er
livet på skolen, der er på væggene: De Store Sceners og det er børnenes løbehjulDe Store Scener er
….. og de Små Ting er et sammensurium af de ’rekvisitter’, der hører til børnenes (og lærerens og
forældrenes) skolehverdag, og som er placeret på væggene, svarende til hvor man kunne finde dem i
virkeligheden.
TO NIVEAUER – DE STORE SCENER OG DE SMÅ TING
Per Petris arbejde på skolen omfatter 6 Store Scener og 17 Små Ting, ca. 170 m2 i alt.
De store scener er forskellige historier/situationer fra skolehverdagen, sådan som de næsten kunne
ta´sig ud – og alle sammen med skolelivets særlige fællesskab i fokus: Det er eleverne, der kigger på
inspektøren i loftet, eller det er nogle elever, der leger, gemmer og fnisende skjuler sig med fingrene for
øjnene. Og der er således altid andre børn på skolen, uanset om man så er den allersidste, der bliver
hentet i SFO’en. De små tegninger er et sammensurium af de ’rekvisitter’, der hører til børnenes (og
lærernes og forældrenes) skolehverdag, fx. et løbehjul stillet op ad væggen, en grævling henne fra Natur
og Teknik, eller et par rulleskøjter, et hjemmelavet skateboard, en kæmpebog etc. i hvert af
mellemrummene mellem børnenes garderobeskabe.
Med spændet mellem de store sceners forenklede ansigter, tegnet med tyk streg og i markant oversize,
og de små tings detaljerede skolehverdags-rekvisitter tegnet med tynd streg og i virkelighedstro skala
1:1, opnås også æstetisk en dynamik i den samlede udsmykning.
I SIT INDHOLD, SIN OPLEVELSESVÆRDI – EN LANGTIDSHOLDBAR UDSMYKNING
I sit omfang og i sine mange detaljer er der er meget stof at gå på opdagelse i – ikke mindst efterhånden
som børnene lærer at læse og kan forstå de mange kommentarer på væggene. Fx. har nogle af eleverne
i selve udsmykningen gennemskuet, at det ikke er inspektøren i loftet, men en lærer, der har klædt sig
ud. Så mens de mindste endnu ikke kan læse, er det måske noget, de større forklarer videre. Det
forgrenede persongalleri, med markant forskellige karakterer, kalder måske på at man én dag
identificerer sig med den ’frække’ Lauge, en anden dag med den tænksomme Alfred.
EN UDSMYKNING DER SPREDER SIG UD I ARKITEKTUREN OG UD I SKOLENS LIV
Kunsten er ikke koncentreret ét sted, men spredt ud over hele nybyggeriet. Udsmykningen vil gerne på
fuld udblæsning og rundhåndet – og på en måde ligeså uformelt som graffiti - danne et strømmende
samspil med hele skolens nye arkitektur og hele skolens LIV. På den måde er tegningerne også indtænkt
i arkitekturen som wayfinding, så børn og voksne på skolen lettere kan finde rundt, fx. er det altid muligt
at se mindst én af de 6 store scener, når man er i fælleszonerne. Per Petri forestiller sig, at en almindelig
vending blandt eleverne godt kunne blive: ”Skal vi mødes under skoleinspektøren?” eller ”…. henne ved
Lauge der puster mælkebobler”.
2
Wayfindings-begrebet skal måske i denne sammenhæng nuanceres og udvides en smule. Skolen er ikke
en stor skole, så om end udsmykningen skaber vejvisning, er det formentligt endnu mere centralt, at
udsmykningen skaber steder, som børn og voksne ’mapper’ som identifikationssteder. Den høje væg ved
fællesrummets og SFO-basens store vægflade er således ikke blot en stor vægflade, men stedet hvor
skoleinspektøren hænger med hovedet nedad, ligesom udgangen ud mod legepladsen, ikke blot er et
vindfang, men stedet hvor en pige med spand på hovedet siger ”Yes!” til at det regner.
Det har været en klokkeklar målsætning, at udsmykningen vitterligt spiller sammen med nybyggeriets
fysiske rammer og det liv der udfolder sig. Altså en ægte treenighed mellem Udsmykning, Skoleliv og
Arkitektur.
OM KUNSTNEREN
Per Petri er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus (1991), men han er samtidig billedkunstner og
forfatter og arbejder gerne i et felt, der blander de tre ting, som nu udsmykningsprojektet her. Per Petri
har tidligere stået for udsmykning til udstilling på Dansk Designcenter i København, Charlottenborgs
Forårsudstilling, det nybyggede Grønne Lægehus i Hinnerup, Rømer ved Åen i Aarhus m.fl.
PRODUKTIONSFAKTA
Tidligere har Per Petri via printede tapeter og folier overført tegnede motiver på væggen, men denne
gang er der brugt en ny teknik udført i samarbejde med printvirksomheden Damgaard-Jensen, hvor
håndtegningerne er blevet scannet, digitaliseret, forstørret op, printet samt monteret som skabelonfolier
på væggene, og efterfølgende malet direkte op på vægfladerne. Ved det helt endelige resultat er der
således ikke noget folie tilbage på vægfladerne, kun kunsten/motiverne malet direkte på væggene.
3