ARNE L. HANSEN - Vendsyssel Kunstmuseum
ARNE L. HANSEN Maleren Arne L. Hansen (1921-2009) delte sit kunstneriske liv mellem Sjælland og Skagen. I 1950 blev han medlem af Vrå-udstillingen, og hans kunst er i dag smukt repræsenteret på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring og i Kunstbygningen i Vrå. Nu vises hans værker begge steder: I Vrå sættes der fokus på hans serielle arbejder, udsmykninger og kirkekunst, i Hjørring vises en omfattende, retrospektiv udstilling med værker fra 1940erne til 2000erne. Her under fortæller museumsdirektør Sine Kildeberg, Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring, og kunstnerisk leder Anne Lie Stokbro, Kunstbygningen i Vrå, om kunstneren og de to udstillinger. Arne L. Hansen. Retrospektiv vises på Vendsyssel Kunstmuseum året ud. Arne L. Hansen. Udsmykninger, kirkekunst og serielle arbejder vises i Kunstbygningen i Vrå til og med 13. november. Udgivet 2011 af Kunstbygningen i Vrå og Vendsyssel Kunstmuseum i forbindelse med ovennævnte udstillinger © Tekst: Vendsyssel Kunstmuseum/Kunstbygningen i Vrå/forfatterne © Billeder: Arne L. Hansen. Gengivelse med tilladelse fra kunstner/kunstnerens arvinger Foto: Axel Søgaard, hvor ikke andet er nævnt Layout: Anne Lie Stokbro Publikationen og bagvedliggende forskning er støttet af Det Obelske Familiefond Arne L. Hansen – kunstens arkitekt af Sine Kildeberg, museumsdirektør, Vendsyssel Kunstmuseum Det er knap 20 år siden, at det daværende Hjørring Kunstmuseum arrangerede en retrospektiv udstilling med maleren, keramikeren og grafikeren Arne L. Hansen. Med den aktuelle udstilling ønsker Vendsyssel Kunstmuseum at markere 90-året for kunstnerens fødsel og hylde en af Vendsyssels markante kunstnere. Udstillingen, der tæller omkring 100 værker fra 1940erne og frem til 2000erne, følger kunstnerens samlede værk til dørs. Til såvel udstilling som herværende artikel har kunstnerens arvinger velvilligt stillet Arne L. Hansens omfattende arkiv til rådighed. Materialet indeholder blandt andet et større avisarkiv med interviews af Arne L. Hansen i forskellige sammenhænge. De indgår som baggrund for det følgende, hvor kunstnerens egne ord akkompagnerer livsværket. En kunstners oeuvre kan belyses fra forskellige vinkler. I den aktuelle artikel inddeles den i motivkredse og følger således udstillingens tematiske opbygning. Bredt anskuet er Arne L. Hansens kunstneriske livsværk centreret omkring motivkredsene; Arkitektur, landskab og industri – fra gårdarkitektur i Vendsyssel og italienske byplaner over Skagen Nordstrand til Maskin- og Skibsbyggeriet Burmeister & Wain. Fra udstillingen på Vendsyssel Kunstmuseum (De tidlige værker) Et kunstnerisk ståsted Arne Lundsteen Hansen voksede op på Nørrebro i København. Som 14-årig besluttede han sig for at tage en cykeltur op igennem Jylland og slutte af på Skagen. Mødet med det øverste af Nordjylland skulle få stor betydning for Arne L. Hansens færd som kunstner. Fra 1936-38 gik han på malerskole i København og fra 1938-45 periodevis på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Sideløbende med undervisningen ernærede han sig bl.a. som bagerikarl og bryggerarbejder. Arne L. Hansen havde svært ved at forenes med undervisningen på Akademiet, der i tidens ånd var centreret omkring farven: ’Jeg kunde ikke finde noget reelt Forhold til Tingene i den Undervisning, jeg fik paa Akademiet. Vi stod der ti Mand paa Rad og skulde male en dame i violet Bluse og med Sort nederdel og søge at faa Farverne til at klinge. Det gik ikke op for een eneste, at Maleri i allerhøjeste Grad er en Slags Arkitektur. Hvad nytter det, at Farverne klinger, hvis de ikke har nogen rigtig Plads at leve paa […].(1) 1940ernes interiør- og figurbilleder er funderet i naturalismen, men gradvist bevæger formsproget sig mod konstruktivismens flader, geometriske former, rette linjer og stærke farver. Esse, 1955. Olie på lærred, 125 x 135 cm. Privateje I 1955 modtog Arne L. Hansen Akademiets lille Guldmedalje for maleriet ’Smedens fødselsdag’ med et motiv fra sin daværende arbejdsplads. Smedjen og hele miljøet omkring den inspirerer til en serie værker af smede, deres værktøj og essen, hvorom arbejdet udfolder sig. Interessen for industriarbejdspladser, miljø og håndværk fastholder Arne L. Hansen livet igennem - om end motivet undergår en forvandling fra det beskrivende detaljerede til det stemningsprægede reducerede. Smeden, hans vindue, 1967. Olie på lærred, 140 x 165 cm Tilhører Vendsyssel Kunstmuseum Portrætter af bondegårde ’Jeg fandt mig selv i Vendsyssel’ (2) har Arne L. Hansen efterfølgende udtalt om sit forhold til landsdelen. Egnens særpræg; lyset, farverne, havet, landskabet og arkitekturens linjer blev en uudtømmelig inspirationskilde. Han blev hurtigt en del af egnens kunstnerfællesskab, og fra ca. 1950 tilbragtes vintrene i København og somrene på Skagen. Interiører fra møllerier og gårde samt tærskeværk og høstmaskiner i lade og gård fylder lærrederne. Arne L. Hansen arbejder i serier – det samme motiv males igen og igen med små perspektiv-, form- og farveforskydninger; over sommerens gyldne skær til vinterens frostklare blågrå. Rød ladeport, rød mejetærsker, 1958. Olie på lærred, 50 x 73 cm. Privateje Mejetærsker, 1961. Olie på lærred, 138 x 177 cm. Privateje Blikket er rettet mod konstruktionen. I kompositionen etableres kig igennem porte og vinduer, og der opstår et spil imellem de åbne og de lukkede rum, bundet sammen af rendyrkede flader og kvadratets, rektanglets og trekantens geometri. Øjebliksoplevelserne omsættes til stemningsbilleder – et visuelt koncentrat, konstrueret omkring motivets og maleriets arkitektoniske sammenhænge. Gård. Råbjerg. Sol, 1955-57. Olie på lærred, 134,5 x 198 cm Tilhører Vendsyssel Kunstmuseum Gårdarkitekturen i Vendsyssel synes at spejle landskabet. Gårdene smyger sig ydmygt langs det åbne vidtstrakte land – tillukkede og hårdføre overfor vind og vejr og uden unødig dekoration. Arkitekturen er i sig selv farve, linje og flade for at blive i kunstens terminologi, og det er de gårdmotiver, Arne L. Hansen maler igen og igen. På gamle brædder, fra kant til kant, foldes gårdens facade eller ansigt ud; med de sorte og røde porte og vinduer som eneste udtryk. Gård med røde ladeporte, 1960. Olie på træ, 19,5 x 210 cm Tilhører Vendsyssel Kunstmuseum Arne L. Hansen betragtede disse værker som portrætter: ’Det er saadan, at jeg faktisk maler Portrætter af Bondegaarde. De har et Fysiognomi, og det er det, jeg beretter om. Jeg søger at finde frem til det indre Liv, der for Alvor karakteriserer Motivet – akkurat som en Portrætmaler gør det. Jeg er selv fra København, men har opholdt mig meget paa Landet, navnlig i Vendsyssel, og der gaar jeg og kikker paa Gaardene og studerer dem. Hele Milieuet interesserer mig stærkt, og jeg føler mig hjemme i det. ’(3). Gårdens ’ansigtstræk’ afstemmes i vertikale og horisontale linjer. Geometriske former i vekslende format, stregernes skift mellem tyngde og lethed og farvernes indbyrdes forhold balancerer på fladen. Den hollandske maler Piet Mondrians (1872-1944) abstrakte kompositioner, hvor det sorte ’grid’ af linjer omfavner markante farveflader, springer frem på nethinden, men abstraktionen til trods bibeholdes en genkendelighed i Arne L. Hansens motiver – selv i værker, hvor bindingsværket reduceres til et geometrisk linjespil. Bindingsværksgård med sorte ladeporte, (1960). Olie på træ, 19 x 209,5 cm Tilhører Vendsyssel Kunstmuseum Vejrberetninger fra Skagen Fra Skagen gik turene rundt i landsdelen og ikke mindst ud til havet. Brædderne, der blev fundet opskyllet langs Nordstranden, blev benyttet til landskabsmotiverne. Formatet egnede sig også glimrende til at gengive den langstrakte kyst og det vidtstrakte hav under Skagens himmel. Udstyret med malergrej tog Arne L. Hansen ophold på stranden og begyndte sine studier eller vejrberetninger, som han betegnede dem, malet in situ, hvilket er gældende for størsteparten af hans motiver: ’Der mødes to store have deroppe – der sker altid noget […] Denne bræddesamling er en skitsebog – det er frugter af direkte oplevelser, portrætter af horisonten, en gårdlænge, regnvejr, storm. ’(4) Titlerne på værkerne underbygger observationen – ofte dateres de med ugedag, dato, klokkeslæt og en vejrbeskrivelse. Som en kunstens meteorolog betragter og studerer Arne L. Hansen vejrliget, stranden, havet og horisontens linje. Naturoplevelserne viderebringes overbevisende til beskueren. Skagen, Grenen. 18/8 75. Kl. 10.30 (drivende skyer), 1975 Olie på træ, 34 x 119 cm. Privateje Stranden og havet danner også baggrund for motiver med figurer på stranden; skibe, skibsdele og vraggods. Landskabsmotiverne følger samme tråd som de øvrige motivkredse og den naturalistiske forankring mindskes. Figurer bliver til linjer, skygger og spejlinger i landskabet – abstrakte installationer rejser sig mod fladen som et andet fatamorgana. En gæst på stranden (Flyvende hollænder), (1993/2004) Olie på masonit, 18 x 25 cm. Privateje Fra 1980erne og fremefter sætter Arne L. Hansen landskabet på formel. En lineær reliefkonstruktion af horisontale linjer udgør et system, hvorom farven fæstnes. Det er undersøgelser af det landskabelige rum og dets farver – ofte betonet eksplicit med en farveskala eller farvevifte, som man kender dem fra malerindustrien og arkitekturen. Farver i landskabeligt rum, 1992 Olie på lærred, 76 x 86 cm. Privateje Arkitekturen I 1960 etablerede Arne L. Hansen eget værksted for farvesætning og udsmykning af arkitektur. Tankerne omkring samspillet og harmonien mellem maleri og arkitektur udbredtes til det offentlige rum, og Arne L. Hansen har farvesat utallige bygninger, interiører, kirker med videre ud fra en dybfølt forståelse for arkitekturens væsen. Interessen for arkitektur lod sig også konkretisere i en række værker – malerier og keramiske skulpturer – hvor byplaner, særligt inspireret af de mange rejser til Italien, danner baggrund. Fra Rom – byplan og farver, 1990. Olie på masonit, 50 x 73 cm. Privateje De italienske byers arkitektoniske former; deres kringlede gader og bygningernes form bliver fra et fugleperspektiv til mønstre og mosaikker på lærredet. Som i bondegårdene undersøges karaktertrækkene: ’Gader har vidt forskellige fysiognomier […] en by er en samling af forskellige størrelser, husblokkene danner deres spændende mosaik. Via Garibaldi, er en stor, flot gade i en by. I den anden ende er det en blindtarm. Ja, jeg har oven i købet set en Via Garibaldi, der var en lukket gade, sådanne findes næsten overalt i verden. Disse ting er sammenspil mellem arkitektoniske væsner. Jeg er meget begejstret for Italien, denne følelse af at stå på historisk grund og møde byer, der i sig selv er kunstværker. ’(5) De keramiske skulpturer følger samme princip som malerierne, men tilføjer en tredje dimension, nemlig niveauforskellene i landskabet, hvorpå byens linjer er anlagt. Huse og gader hæver og sænker sig som tangenter i spil. Fra omkring 1958 får Arne L. Hansen sin gang på Kählers keramiske værksted i Næstved. Her udforsker han sideløbende med maleriet det keramiske udtryk i såvel skulpturer som relieffer og ud fra de samme motivkredse, eksempelvis stålindustriens støbeskeer og ovne. Industriens væsen Som en række af sine samtidige kunstnerkolleger, blandt andre Victor Brockdorff (1911-1992) og Poul Skov Sørensen (f.1951), blev Arne L. Hansen tiltrukket af industriens motiver og i særdeleshed af B&W på Refshaleøen og jernstøberiet på Teglholmen. Retrospektivt forbandt Arne L. Hansen sin fascination for industrien med en barndomsoplevelse: ’Noget, der har gjort stærkt indtryk paa mig, var, da jeg som dreng rejste gennem nogle meget store industricentrer. Jeg kan huske en række fantastiske højovne, hvorover himlen var tung og rød i natten. Jeg var baade betaget og bange for at være der. Det var en oplevelse […] Dette syn har flere gange senere optaget mig. For et par aar siden paa en studierejse i Sverige kom jeg oppe mod nord til et staalværk, hvor en af hallerne var saa stor, at den næsten ophørte med at være rum. Der var ogsaa meget varmt, saa varmt, at man ikke var i stand til at fornemme afstande. Larmen var ogsaa af en ganske formidabel dimension. ’(6) Støbeskeer, smelteovne og de enorme haller blev underkastet en seriel malerisk undersøgelse – på stedet, i varmen og i larmen. Fra udstillingen på Vendsyssel Kunstmuseum (Motiver fra industrien) Oplevelsen og indtrykket omsættes på lærredet til glødende orange og gabende sorte felter med en bevægelse fra det detaljerede til det reducerede i farve og form. Formaterne spænder over det monumentale, hvorfra kunstnerens oplevelse formidles til beskueren i en altomsluttende atmosfære, hvor varmen synes glødende, til mindre intense – nærmest kondenserede stemningsindtryk, der flimrer på nethinden. Som i gårdmotiverne betones fladen og rummet på én og samme tid, og uendelighed og afgrænsning spænder billedrammen til det yderste. Stålværk. Teglholmen, 1961. Olie på lærred, 134 x 198 cm Tilhører Vendsyssel Kunstmuseum Smedens fyraften, 1968-69. Olie på lærred, 115 x 165 cm Tilhører Vendsyssel Kunstmuseum Industri, glas. Variationer over et tema, 1984. Olie på lærred, 130 x 195 cm. Privateje Den formidable dimension, som Arne L. Hansen fandt i larmen, synes at gennemvæde disse værker – ’jernværker’, som han omtalte dem. Ligesom døgnets gang på Skagen var en uudtømmelig motivkreds blev også jernets bearbejdning det: ’Der ligger altid en oplevelse til grund for billedet […] Det kan ogsaa være en kæde af oplevelser – naar en gloende staalblok mod et køligt, dybt rum – kølnes og taber sin lysende farve og bliver mørkerød og luende som fløjl – sker der en masse ting. Det er et storslaaet syn og rigt som hele døgnet. ’(7) Også glasværker i ind- og udland blev et yndet forlæg for industribillederne. Arne L. Hansens oeuvre er på sin vis knyttet til en svunden tid. De store industrivirksomheder – stålvalseværker, skibsværfter og glasværker er blevet færre, og som en naturlig konsekvens er også miljøet delvist forsvundet. De små landbrug er næsten væk – de gamle høstmaskiner og tærskeværk en saga blot. Samtidig hviler der noget tidløst over Arne L. Hansens værker. I den kontinuerlige og serielle observation af forskydninger i lys og farve, og en stræbende indadskuen i forhold til materialets egenart, er værkerne sat udenfor tid og rum. Hvad enten Arne L. Hansen malede stemningsbilleder af arkitektoniske konstruktioner, landskaber eller industri, udtrykker de alle en atmosfære, som både fanger stedets karakteristika og ophæver motivet til et almengyldigt udtryk. I 1955 satte Arne L. Hansen ord på sine tanker omkring billedsproget og kunstens funktion: ’I det Øjeblik man laver et Billede, er man helt i Kontakt med det, men hvordan det senere faar Folk til at leve med, aner man jo ikke. Men det rene og enkle Sprog […] tror jeg, at Folk forstaar, og jeg vil ogsaa mene, at den Ro og Orden, der er i mine Ting, er noget godt for Mennesker at se paa. ’(8) En gennemgang af Arne L. Hansens oeuvre visualiserer disse tanker, som livet igennem håndhævedes i værkerne; ro og orden i harmonisk samklang – fastholdt i linjer, farve og form komponeret og forædlet af kunstens arkitekt. Fra udstillingen på Vendsyssel Kunstmuseum (Elementer på stranden og eksempler på de sene industribilleder) Noter 1. B.T., 28,12.1955; 2. Vendsyssel Tidende, 3.1.1956; 3. Som note 1; 4. Mobilia nr. 137, dec. 1966; 5. Frederiksborg Amtsavis, 1970; 6. Ukendt dagblad, 1960; 7. Som note 6; 8. B.T. 1955 ET BILLEDE TIL AT FÆRDES I – om Arne L. Hansens udsmykninger, kirkekunst og billedsuiter af Anne Lie Stokbro, kunstnerisk leder, Kunstbygningen i Vrå Maleren Arne L. Hansen er bedst kendt for sine motiver fra industriens hedengangne sværvægtere: B&W, Stålvalseværket, Holmegaards Glasværk og værfterne i Frederikshavn og Skagen. Han er tillige kendt for sine luftige landskabsabstraktioner fra Skagen Nordstrand. Mindre kendt er de mange udsmykninger og farvesætninger til institutioner, rådhuse, skoler, sygehuse, kirker og virksomheder, som han har skabt rundt om i landet, og som af gode grunde ikke kommer på udstilling. Nedenfor trækkes en række af disse arbejder frem, ligesom de bundne opgaver i form af billedsuiter og serielle arbejder, som Arne L. Hansen stillede sig selv gennem årene, vil blive belyst. Artiklen tager afsæt Kunstbygningens udstilling, som netop bærer undertitlen Udsmykninger, kirkekunst og serielle arbejder. Bundne opgaver Udsmykninger er bundne opgaver. Kunstneren må tage både arkitektur, materiale, udformning, motiv og økonomi med i sine betragtninger, når han planlægger et udsmykningsprojekt. Ved udsmykninger af kirkerum er der endnu flere forhold, der gør sig gældende: Udsmykningen skal fungere sammen med de kirkelige handlinger, der finder sted i rummet, og den skal forholde sig til en af de ældste billedtraditioner i den vestlige kultur. Læg hertil, at mange gamle kirker er fredede, og at der derfor gælder meget restriktive regler, når der skal føjes nyt til kirkerummet. Disse udefrakommende krav gør naturligvis opgaverne svært håndterlige – og udfordrende, men da de samtidig er forbundet med prestige, er de attraktive at løse. I sine bundne opgaver var Arne L. Hansen optaget af de samme formelle og koloristiske spørgsmål, som præger de ”ubundne” oliemalerier: Plan, flade, rum og farvens kontrast og intensitet. Også i udsmykningerne er det motiviske afsæt en abstraheret og forenklet naturoplevelse, omend værkerne tilføres monumentalitet gennem formatet, antallet af billeder og de store fortællinger, som kirkekunsten skal formidle. Arne L. Hansen kaldte selv sine udsmykninger for billeder, man kan færdes i, og netop integrationen af rum og kunst, af funktion og dekoration, blev et særkende for ham. Man ser det i de farvesætninger, han via sit farveværksted skabte til en lang række skoler, rådhuse og hospitaler, hvor de enkelte farver bruges som retningsviser, og man ser det i hans udsmykninger af kirker, hvor form og farve hentes i kirkens traditionelle symboler og i kirkeårets farver. Verdslige udsmykninger Natur, industri, landbrug, 1978. Frederikshavn Rådhus Olie på plade, 150 x 150 samt 150 x 600 cm (udstilles ikke). Foto: Arkinord Da Frederikshavn i 1978 byggede nyt rådhus i tidens så populære forskallingsbeton, blev Arne L. Hansen indbudt til bl.a. at skabe en udsmykning til byrådssalen. Opgaven blev løst med et tredelt maleri, der henter sit afsæt i middelalderens triptykoner, fløjaltertavler, hvor sidefelterne kunne lukkes omkring hovedfeltet. Sådan er det ikke i Arne L. Hansens moderne, verdslige udgave. Her rækker sidefelternes motiver, til venstre naturen med havets og himlens blå farve, og til højre landbruget med gule, modne marker og stiliseret gårdarkitektur, slet ikke til at dække over industrien, hvis glødende røde og sorte farver dominerer midterpartiet. Arne L. Hansens udsmykning pointerer industrien som byens hovederhverv, mens fiskeri og landbrug kun har mindre betydning i området. Udsmykningen bliver derved en karakteristik af Frederikshavn, men den er samtidig farvemaleri i sin enkleste form: De tre primærfarver blå, rød og gul på én gang samler og differentierer maleriets tre dele. Tidsfrise, 1978. Industrilak og olie på plade, á 75 x 75 cm Tilhører Frederikshavn kommune Tiden som begreb spiller en væsentlig rolle i Arne L. Hansens kunst. Man ser det i de serier over årets gang, som han vendte tilbage til igen og igen, og man ser det i hans kirkekunst, hvor det stiliserede ur beretter om både timelighed og evighed. Til Frederikshavn Rådhus’ indre gård skabte han i forbindelse med sin udsmykning og farvesætning af huset en frise på i alt 33 billeder, der ligeledes tematiserer tiden. De mange billeder blev skabt til at udsmykke en balkon, der i 1.sals højde løber rundt om rådhusets reception og fordelingsareal. Frisen skulle ses på afstand, og derfor er formsproget meget enkelt. Billederne er kvadratiske og sprøjtelakeret med en hvid bundfarve. Herpå er malet ”visere” i hhv. blå, rød, orange, gul og gylden. Den minimalistiske udformning og diskrete bundfarve integrerer udsmykningen i rådhusets arkitektur, og budskabet, at tiden går, står klart og rent – som en konstatering. Kirkeudsmykninger Arne L. Hansens kirkeudsmykninger findes i såvel nye som gamle kirkerum. Han løste disse meget bundne opgaver med værker, der forener en original fortolkning og modernisering af det kristne symbolsprog med koloristisk intensitet og nærvær. Han valgte gerne Påsken som motiv, men også mere overordnede motiver som Morgen og Aften, der i den kristne kontekst symboliserer lys og mørke og − i omvendt rækkefølge − død og opstandelse. Vejen til Golgatha, 1989. Forarbejder til alterbord i Skagen kirke Olie på plade, á 30 x 30 cm. Tilhører Vendsyssel Kunstmuseum Da Skagen kirke i 1989 blev gennemgribende renoveret, fik Arne L. Hansen til opgave at farvesætte interiøret i C.F. Hansens klassicistiske bygning og skabe en ny alterbordsudsmykning. Arne L. Hansen løste denne del af opgaven ved at bringe Påskens budskab ind i kirken, idet han til alterbordet skabte en billedserie, der i vanlig Hansen’sk abstraktion og forenkling over fem felter fortæller om Vejen til Golgatha: Jesu korsfæstelse, død og opstandelse, indrammet af mørke og lys / nat og dag / død og evighed. Skitserne til de fem billeder udstilles i Kunstbygningen. På skitsen til alterbordets nordvendte gavl domineres billedfeltet af en mørkeblå farve, der i sin dybde synes at skabe rumlighed på fladen. Parallelt med dette rum løber en vandret sølvstreg, der slutter godt halvvejs inde på fladen. Over dette slutpunkt ses en mørk prik. Associationerne til natten, horisonten og en enkelt stjerne ligger lige for, men også til Betlehemsstjernen og Jesu liv, der brat blev afsluttet. I de tre billedfelter, der vender ud mod menigheden, ses Påskens tre centrale motiver: Via Dolorosa, dvs. smertensvejen, hvor Jesus bærer korset gennem Jerusalem, Korsfæstelsen og Opstandelsen. Via Dolorosa er skildret med et skråtstillet kors og et gyldent bånd med røde markeringer, der angiver vandringen og nogle af korsvejsstationerne, dvs. de hændelser, som Jesus kom ud for undervejs gennem Jerusalem. Det skråtstillede kors symboliserer i al sin enkelhed den tunge gang til Golgatha. På midterfeltet er det rejste kors indskrevet i en cirkel. Korsfæstelsen antydes med røde farvefelter, der markerer nagle- og sidesår, og netop indskrevet i en cirkel symboliserer korset, at ”Det er fuldbragt”. Feltets baggrund deles i to af et trappeornament, der adskiller det røde – dennesidige – landskabsplan fra det gyldne himmelplan. Dette trappe- eller stigemotiv vender Arne L. Hansen tilbage til i en række af sine kirkeudsmykninger. Motivet går tilbage til beretningen i Første Mosebog om Jakob, der, mens han sover i ørkenen, ser himlen åbne sig og en stige komme til syne, hvor på engel vandrer op og ned. Stigen viser menneskets vej fra Jorden til himlen, og motivet forstærker dermed Korsfæstelsen. Opstandelsen er tredje motiv på alterbordets forside. I modsætning til de to andre billeder, er der her hverken genkendelighed eller symboler. På helt konkret, dvs. rent malerisk vis, skildres Opstandelsen som en intensivering af lys. En klar gul farve så at sige vokser i lysstyrke op ad billedfladen, og der skabes en opadgående bevægelse, der i al sin enkelhed skildrer Opstandelsen. Alterbordets billedsuite afsluttes på den sydvendte gavl, hvor tone-i-tone af hvidt symboliserer evigheden. Der er ligesom i Opstandelsesbilledet tale om rent farvemaleri uden genkendeligt motiv, men pointeringen af de vandrette linjer leder alligevel tankerne hen på et landskabeligt motiv, og mon ikke Arne L. Hansen har tænkt på lyset over Skagen Nordstrand, da han lod det hvide afslutte billedsuiten? Fra udstillingen i Kunstbygningen i Vrå Vejen til Golgatha, keramiske kors, uden år, samt maleriet Himmeltrappe, 1997 Mørdrup kirke I 1982 fik Arne L. Hansen til opgave at skabe alterbillede og anden udsmykning til den nyopførte Mørdrup kirke i hjembyen Espergærde. Kirken, der er tegnet af arkitekt Per Christiansen, er karakteristisk for kirkebyggeriet i slutningen af det 20. århundrede. Kirkerummet er lyst, rummeligt og indbydende, med højt til loftet og god plads til menigheden. Alterbillede, Mørdrup kirke, 1984 (udstilles ikke) Foto: Mørdrup kirke Til trappeopgangene til pulpituret skabte Arne L. Hansen to malerier, der er abstraktioner over solopgang og solnedgang. Inspirationen er hentet dels i Jakob Knudsens morgensalme ”Se, nu stiger solen af havets skød”, 1891 og i B. S Ingemanns aftensalme fra 1838, ”Der står et slot i vesterled”. Begge salmer er skrevet i romantiske perioder, hvor naturoplevelsen blev sidestillet med oplevelsen af det guddommelige og spirituelle. Se, nu stiger solen, 1982 Der står et slot i vesterled, 1982 Begge olie og bladguld på plade, á 110 x 110 cm. Tilhører Mørdrup kirke, Espergærde Man kan forestille sig, at Arne L. Hansen i sit gyldne morgenbillede især har tænkt på fjerde strofe af morgensalmen, hvor det lyder: ”Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind, did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind, ret som om det ånded af lyset ud – o, du milde Fader, min skaber, Gud!” Den motiviske forenkling svækker ikke associationerne til morgenstunden, men tilføjer derimod en vis monumentalitet til billedet. Den universelle morgenstund, som kan opleves overalt og til alle tider, kommer til at stå som indbegrebet af det guddommelige skaberværk, der måske anes i det cirkeludsnit, der markerer den opgående sols bevægelse fra horisonten op over himlen. Aftenbilledet ligger med sine gyldne reflekser på rød bund nærmere en egentlig naturoplevelse, hvor den synkende sols stråler reflekteres på havet – er det mon Arne L. Hansens egne oplevelser på Solnedgangspladsen i Gl. Skagen, der får lov at skinne igennem her? Ingemann skriver i første strofe af aftensalmen: ”Der står et slot i vesterled, tækket med gyldne skjolde, did går hver aften solen ned bag rosenskyernes volde.” ”Rosenskyernes volde” er i Arne L. Hansens aftenbillede omsat til malerisk stoflighed. Hvor morgenbilledet er glat, ensartet malet, med kun ganske få variationer i penselskriften og klar adskillelse mellem oliefarven og bladguldet, så arbejder han i aftenbilledet med rumlige lag på lag af røde farvenuancer, der sammen med det tilsyneladende sporadisk påførte bladguld skaber illusion om aftenhavets stille dønninger, og dermed understreger det landskabelige element i motivet. Monumentaliteten er dog lige så udtalt her som i morgenbilledet, og tilsammen bliver udsmykningen endnu et eksempel på Arne L. Hansens interesse for tid i både fysisk og religiøs forstand. Altertavle til Sparkær kirke Altertavle, 1997. Sparkær kirke Foto: Hans Peter Johansen (I udstillingen vises skitser) I altertavlen til Sparkær kirke ved Viborg, 1997, der i skitseform vises på udstillingen, skildres Påsken med enkle symboler i klare farver. Altrets billeder, der er indfattet i et senklassicistisk rammeværk fra 1889, skal læses nede fra og op. Midterfeltet på alterbordsforsiden viser Vejen til Golgatha, hvor syv røde og gyldne tegn angiver korsvejsstationer. De to sidefelter er landskabsabstraktioner over dag og nat med farvefelter, der refererer til de liturgiske farver, der bruges hen over kirkeåret, og til den guddommelige himmelblå. Venstre sidefelt kan liogeledes aflæses som farverne for tro, håb og kærlighed, som det også ses i det sammensatte maleri, der omtales nedenfor. I selve alterbilledet angiver sorte og grå nuancer graven, mens et lysende, gyldent kors rejser sig over en rød og gul himmel. Syv punkter referer dels til ”Jesu røst i dødstimen”, dvs. de syv budskaber, Jesus fremsagde, mens han hang på korset, dels til de syv bønner i Fadervor, som bedes over mennesket både ved dåben og ved begravelsen. Tavlen viser dermed, at Opstandelsen indbefatter det enkelte menneske. Alterbillederne er karakteristiske for Arne L. Hansens kombination af landskabelighed og symbol. I alterbordets sidefelter genkendes Arne L. Hansens verdslige landskabsabstraktioner i de to motiver: Havstokken er den linje, hvorom naturen og himlen folder sig. Der er dog ikke tale om naturalisme, men om figuration. Vi kan genkende landskabet, ikke som et bestemt landskab men som indbegrebet af landskabet. Derved får det landskabelige universel karakter og peger ud over både tid og sted. Det samme gælder for hovedtavlen, hvor Golgatha-højen alene genkendes på grund af korssymbolet. Billedsuiter og sammensatte værker I en række serier eller billedsuiter stillede Arne L. Hansen sig selv bundne opgaver, hvor et bestemt motiv eller tema blev undersøgt og versioneret. Det kunne være observationer i Skagen, som endte med den grafiske serie ”Hilsen til årets onsdage”, det kunne være plankemalerier på drivtømmer, hvor observationer af vind og vejr på Skagen Nordstrand blev ’fanget’ og fortolket, eller det kunne være egentlige billedsuiter. Årets 12 måneder, 1973-74. Olie på lærred, 33 x 44 cm. Februar, august, november. Privateje Fra udstillingen i Kunstbygningen i Vrå: Årets 12 måneder, 1973-74 ”Årets 12 måneder”, 1973-74, skildrer således naturen gennem alle de forandringer i farve, tone og stoflighed, som finder sted gennem et år. Motivet er − om end ganske nonfigurativt og varieret i fire hovedtyper hen over året − opfattet med meteorologisk skarphed, og det setes forandring henover året får universel karakter. Det undrer derfor ikke, at Arne L. Hansen i lignende serier, f.eks. over døgnets 24 timer, vælger at tilføje et 25. billede, der skildrer evigheden, sådan som det bl.a. ses i Mørdrup kirke, Espergærde, 1984. Morgen, middag, aften Mindre kan også gøre det, som i den tredelte suite ”Skagen, Grenen, 1988”. Strand, hav og himmel bliver i al enkelhed omsat til abstraktion i de tre billeder, der er sammensat af bemalede trælister, hvilket understreger stofligheden i både malemåde og motiv. Billedsuiten kunne med ligeså stor ret hedde ”Morgen, middag, aften”, for Arne L. Hansen har observeret den glidende ændring i farver og tone, som sker ud over havet i løbet af en dag. I morgen-billedet kaster den opgående sol røde reflekser ud over havet, der får stoflighed i tone på tone af blå. Middags-billedet er en fortolkning af det tindrende dagslys, som Arne L. Hansen oplevede det på Skagens Nordstrand. Aftenbilledet lader lyset aftage mod den blå time, som man kender i Skagenskunsten tilbage fra P.S. Krøyers stemningsfulde og sværmeriske motiver af promenerende damer på Skagen Sønderstrand, malet i 1890erne. Skagen, Grenen, 1988. Olie på trælister, monteret i ramme á 69,5 x 79,5 cm. Privateje De tre maleriers reliefkarakter understreges af malemåden. Pastositeten, dvs. de fede farvelag, som ses på en række af listerne, er med til at skabe tre-dimensionalitet på fladen, men de er samtidig med til at undergrave maleriernes naturalisme. Det ses således ikke kun én, men flere horisonter i hvert billede, som ville Arne L. Hansen fortælle os, at hans observationer og fortolkninger kun er nogle få af mange, at landskabet er i evig forandring – og dermed åbner for en fortsat mulighed for tolkning. Sammensatte værker Arne L. Hansen trak ikke en skarp streg mellem sin verdslige og religiøse kunst, og i en række sammensatte malerier indkredsede han det timelige i det evige. Disse malerier består af et centralt motiv af landskabelig eller opstandelseskarakter, hvor om 12 eller 24 små billeder er monteret. De små ”medaljoner” er ofte variationer over eller fortolkninger af hovedmotivet, og det samlede værk fremstår i sin monumentalitet som både altertavle og verdsligt (andagts)maleri med udsmykningskarakter. Motivtypen går tilbage til den sammensatte altertavle, som Arne L. Hansen i 1982-84 skabte til Mørdrup kirke. Her hænger de enkelte billeder i wirer og bevæger sig svagt med de luftstrømninger, der findes i det store kirkerum. I de mindre versioner af motivtypen er centermotiv og medaljoner fæstnet på en bagplade. Ud over, 1996. Olie og bladguld på plade, monteret på plade, 113 x 113 cm. Privateje. Foto: Ulla Bang I ”Ud over”, 1992 forener Arne L. Hansen sin interesse for tiden med morgenmotivet som symbol på opstandelsen. Centerbilledets motiv er morgenstunden, hvor solen spreder sit gule lys over verden, mens den bevæger sig op over horisonten, sådan som det også sås i pulpiturmaleriet til Mørdrup kirke. Her i det sammensatte maleri kombineres det med minimalistiske skildringer af tidens gang, idet de omkransende, kvadratiske flader er bemalet med oliefarve og belagt med bladguld, som danner et rytmisk, fremadskridende motiv som viserne på et ur. Arne L. Hansens udprægede hang til primærfarverne blå, rød og gul – og næsten aldrig til blandingsfarven grøn – afspejles i ”uret”, hvor et felt af hver farve (kl. et, to og seks) er sat sammen med et felt af bladguld, mens guldet i de felter, hvor primærfarverne står alene (kl. syv-elleve), kun optræder som en smal konturlinje. Anderledes forholder det sig i de tre felter for kl. tre, fire og fem, hvor kolde, akromatiske gråtoner varmes op af større felter belagt med bladguld. Varme og nærvær møder kølighed og afstand, ligesom lys møder mørke. Maleriet peger derfor i sin kolorit ikke blot ud mod dagens men i et større perspektiv også ud mod livets mangfoldighed. Uden titel, februar 1992. Olie og bladguld på plade, monteret på plade, 113 x 113 cm. Privateje Også i værket uden titel, dateret februar 1992, ses et opstandelsesmotiv, nu omkredset af 24 små billeder, der tilsammen udgør en regnbue eller farvecirkel, dog med kun ganske få grønne farver. I hver af medaljonerne ses et meget svagt farveskifte omkring en vandret linje, der leder associationerne mod det landskabelige. Regnbuen er i den kristne symbolik tegn på den pagt, som Gud efter Syndfloden indgik med Noa, om aldrig mere af lade Jorden oversvømme – eller sagt med andre ord, om at beskytte mennesket og dets omgivelser til alle tider. Derfor kan regnbuen, når den skildres som farvecirkel, også henvise til evigheden, idet farvernes cyklus er uendelig. Tid og evighed er helt centrale temaer i Arne L. Hansens kunst. Fra minimalistiske tegn på tidens gang til symbolfyldt kirkekunst, fra intense abstraktioner over årets farver til den isnende stilhed i et vinterdøgn i Skagen. Oversigt over udsmykninger m.v. Arne L. Hansens udsmykninger er langt mere omfattende og varierede, end der er plads til at beskrive her. Med en spændvidde fra svømmehaller til færger, fra hospitaler til rådhuse og fra skoler til kirker, er der tale om et monumentalt, offentligt tilgængeligt værk, der har sat sig spor over hele landet. Her følger en liste over Arne L. Hansens udsmykninger, baseret på kunstnerens arkiv samt på Weilbachs Kunstnerleksikon, 1994. Tilføjelser er meget velkomne. Kontakt Kunstbygningen. 1958 Keramisk udsmykning, kantinen, Rørdal Cementfabrik, Aalborg 1964 Keramisk udsmykning, Landsarkivet, Viborg 1964 Udsmykning, DFDS M/S England 1965 Altertavle, Sørbymagle kirke 1968 Keramisk udsmykning, Køllegårdsskolen / Herlevbadet, Herlev 1966-74 Farvesætning, C.W. Obels fabrikker, Aalborg 1969 Udsmykning, Skt. Nikolaj Kirke, Hvidovre 1970 Keramisk udsmykning, Aalborghus Statsgymnasium 1972 Udsmykning, Sct. Annæ Gymnasium, København (1972) Farvesætning, Løkken-Vrå kommunekontor, Vrå 1975 Farvesætning, Brønderslev Gymnasium 1976 Udsmykning, Kommunedata, Aalborg 1976 Billedfrise, Frederiksborg Bank, Hillerød 1977 Udsmykning, Arbejderhøjskolen, Qaqortoq, Grønland 1978 Farvesætning og udsmykning, Frederikshavn Rådhus 1978 To skulpturer, Rådhuspladsen, Frederikshavn 1978 Farvesætning, Hjallerup Sparekasse 1979 Alterbillede, kapellet, Fladbjerg kirkegård, Frederikshavn 1980 Farvesætning, Aalborg Stiftstidendes bladhus 1980 Farvesætning og udsmykning af DSB-færgen Dronning Ingrid 1980 Udsmykning, Kolding Tekniske Skole 1980 Farvesætning, Morsø Rådhus, Nykøbing Mors 1980 Galleri Micro, Skanderup Ungdomsskole 1981 Akustisk udsmykning, Symfonien, Aalborg 1983 Glasudsmykning og farvesætning, Glostrup sygehus 1985 Altertavle, døbefont og malerier, Mørdrup kirke, Espergærde 1985 Farvesætning, Flade kirke 1987 Farvesætning og udsmykning, Ringsted Teater & Kongreshus 1987 Farvesætning, C.W. Obels Fabrikker, Aalborg 1987 Udsmykning, Sundhedshøjskolen Diget, Råbjerg 1988 Udsmykning, Skærbækværket, Fredericia 1989 Altertavle, Bindslev kirke 1989 Farvesætning og alterbordsudsmykning, Skagen kirke 1980erne Farvesætning, patiensbygning, Hjørring Sygehus 1980erne Farvesætning, Vendsyssel Tidendes bladhus, Hjørring 1991 Farvesætning, bænkegavle, prædikestol og alterbordforside, Hulsig kirke 1991 To gavlmalerier, Nygårds Plads, Brøndby 1990 Farvesætning, NESA, Vangede 1990 Farvesætning og udsmykning, Amagerværket, København 1992 Gavludsmykning, apotekerhus, Aalborg sygehus 1992 Skulptur, Sejlflod kommune 1992 Udsmykning, Frederikshavn Gymnasium 1992 Udsmykning, Sundhedshøjskolen Diget, Råbjerg 1994 Farvesætning, Hobro kirke 1999 Alterbillede, alterbord, bænkegavle og farvesætning, Taulov kirke
© Copyright 2024