1. No category

DAGSORDEN
Skolebestyrelsen N.J. Fjordsgade
18. april 2012
17:00 – 21:00 på personalerummet
Deltagere:
Forældrevalgte
Suppleanter
Jakob Lave, formand x
Jeannie Rumph, næstformand x
Allan Mogensen
Anne Marie Hviid Larsen x
Jesper Østergaard
Belinda Boeriis
Mads Kjær Jensen x
Lone Storgaard Christensen x
Janne Bremer x
Lise Kirkegaard x
Philip Withen Andersen
Louise Fabian
Ledelses, medarbejdere,
elevrepræsentanter
Jette Bjørn Hansen, skoleleder x
Gitte Baggesen, pædagogisk leder x
Anne Mette B. Jauernik, pædagog
Jens Bech, lærer x
Carl Hansen Juhl 9.c
Alma Kjær Agergaard 9.a
Fra SFO’s forældreråd deltog: Pam Mielcke, Eva Kvist, Trine Krabbe, Anne Krestina Povlsen, Anders Hansson,
Kari Overgaard Leibrandt, Elsa Schilling Bay Vigsø, Steen Thomsen, Bo Løvshall Jensen og Johnny Krämer
Christensen.
Referent: Susanne Landergren Due
17:00-18:00
Beslutningspunkt:
Budget skoleåret 2012/2013
- Vedlagt regnskab 2011/2012, budget for 2012/13
-
og forslag til timefordelingsplan for skoleåret 201213
Økonomileder Søren Torp gennemgår ovenstående.
SFO forældreråd er inviteret til punktet og
efterfølgende spisning
Skolebestyrelsen skal godkende budgettet én gang
om året efter forslag fra skolelederen.
Det er et budget for kalenderåret og ikke for et
skoleår trods det, at det ville passe bedre til
skolens årsrytme, da vores budgetlægning først er
ordentlig færdig, når vi er ved at være klar til at
planlægge det kommende skoleår. Først dér
kender vi alle de relevante tal helt, og hvad der
måtte være af personaleændringer.
Det budget, der fremlægges nu, er derfor mest et
pejlemærke, hvor der kan ske mindre ændringer
helt frem til juni.
Det fremsendte regnskab fremlægges til
orientering. Der er ikke tale om, at bestyrelsen skal
godkende det.
Vi får knap 50 millioner til at drive den samlede
skole for. Beløbet er delt op i to portioner, nemlig
undervisning og SFO, og der skal i Aarhus
Kommune aflægges regnskab separat.
Skolen har en rigtig god økonomi. Det er godt af
flere grunde, først og fremmest fordi det giver os
større råderum. Dertil kommer en større sikkerhed
– også for personalet.
I 2011 (og også 2012) må de tildelte budgetter
ikke overskrides, så derfor kan overskuddet ikke
anvendes pt. Samlet set er det akkumulerede
overskud for skolen på omkring fire millioner.
Forbuddet mod overskridelsen betyder, at vi ikke
kan risikere at budgetlægge for stramt.
Normalt er det sådan, at hvis en skole har et
overskud på mere end 5 procent af
budgettildelingen, så bliver det inddraget af
kommunen. Men fordi vi skal bygge, har vi fået lov
til at overskride den procentramme til indkøb af
inventar til den nye skole.
Vi har skiftet rengøringsselskab, og som det nok er
de fleste bekendt via dagspressen, er det en
udfordring at få aftalen til at fungere som lovet fra
selskabets side. Det sidste rengøringsselskab endte
med at sige kontrakten op, fordi de ikke kunne
levere den lovede kvalitet til prisen. Derfor er vi
nødt til at operere med en buffer på 3-400.000 for
det tilfældes skyld, at det samme sker igen.
Tallene for lærer- og pædagoglønninger afspejler
ikke en ændring i personalenormeringerne eller bemandingen.
Underskuddet på kantinedriften er faldet til 90.000
i 2011, når tilskuddet til driften er fradraget, og for
2012 budgetteres der med, at det går op.
Hvert år på denne tid spørger vi personalet om
kendte ændringer (fraflytninger) samt vurderer,
hvor mange elever, vi kan forvente starter. Det
bliver det elevtal, vi budgetterer efter.
Overskuddet på hhv. SFO og undervisningen
skyldes for en stor dels vedkommende flere elever
end ventet.
Der er enighed om, at det ikke er noget mål i sig
selv at lave så store overskud. Målsætningen er at
ramme den halve million (2 procent af
budgettildelingen), som forvaltningen forlanger, vi
budgetterer med, så der er en buffer.
Der er mange tal (i budgettildelingen), vi ikke
kender endeligt, før sidst på regnskabsåret eller
efter det er afsluttet.
Vi er i en tid, hvor alle er konservative i forhold til
at ansætte flere medarbejdere, da vi forventer, at
budgettildelingen falder i de kommende år, og vi
derfor nemt kan risikere at skulle sende personale i
udviklingspuljen kort tid efter en udvidelse.
Timefordelingsplanen for det kommende år viser
en stigning på godt tusind timer, der primært er
lagt i udskolingen.
Endvidere er der givet en ekstra ugentlig
musiktime i sjette klasse, ligesom timer, der var
tildelt med under 30 timer årligt (lig en lektion
ugentligt), er forsøgt tilrettet til 30 langt de fleste
steder.
I udskolingen har vi talt lidt om at etablere linjer
eller delvise linjer, man kan vælge imellem. Det vil
i givet fald ikke være frivilligt for eleverne, om de
vil deltage i. De vil ikke blive oprettet i det
kommende skoleår, men vi arbejder på at udvikle
det.
En satsning i det kommende år bliver, at alle
lærere og pædagoger får stillet en computer til
rådighed i det daglige arbejde. Dels handler det
konkret om at stille et nødvendigt arbejdsredskab
til rådighed, dels er det et trin på vejen til at
nedbringe papirforbrug og implementere den
nationale digitaliseringsstrategi.
Samlet om budgettet kan siges, at vi sigter efter at
bruge de penge, der er, til at drive skole for, men
med en forsigtighed, så budgettet ikke
overskrides. Der er budgetteret med et overskud
på de anbefalede to procent.
Bestyrelsen og SFO-forældrerådet er enige om, at
såvel regnskab som udspil til budget og
timefordelingsplan ser fint ud.
18:00-18:30
Fælles tapas
Efter fælles spisning fortsætter skolebestyrelsens
ordinære møde.
18:30 – 20:30
Beslutningspunkt:
NJF holdning til skolestrukturanalysens 5
scenarier
Vi udsætter det planlagte punkt om kostpolitik på NJF til
fordel for drøftelse af de 5 scenarier fra den netop
offentliggjorte skolestrukturanalyse, hvor NJF i alle
scenarier er blevet til en ”basisskole” for til og med 6.
klassetrin, hvorefter eleverne er tænkt overflyttet til
Rosenvangskolen.
Vedhæftet er hele analysen, der ikke forventes læst,
men meget gerne skimmet inden mødet. (Se evt.
http://www.aarhus.dk/skolestruktur)
-
Scenariernes indflydelse for NJF v. Jette
Hvordan forholder bestyrelsen sig til scenarierne
generelt?
Brainstorm i grupper på argumenter i et høringssvar
fra NJF.
Fælles opsamling herunder gode ideer til form på
høringssvaret.
Jeannie orienterer om mødet i mandags, hvor
konsulentfirmaet Brøndum & Fliies fremlagde rapporten.
De gjorde meget ud af, at det var en strukturanalyse,
hvor man netop kun har forholdt sig til struktur.
Der blev lagt vægt på de tre scenarier samt de seks
kriterier, der er blevet lagt til grund for pointscoren af
de enkelte skoler.
Scenario 0: Tilpasning Her fokuseres på
løsninger, der udgør en mere moderat tilpasning
af den nuværende skolestruktur. Der ses på
ændringer i skoledistriktet med henblik på at få
en bedre udnyttelse af kapaciteten på udvalgte
skoler.
Scenario 1: Bæredygtige skoler: Scenariet
forudsætter – som resten af analysen – en
klassedannelsesregel på op til 28 elever pr.
klasse og i videst mulige omfang minimum 3sporede skoler. Her lukkes ni-ti skoler.
Scenario 2: Basis- og udskolingsskoler:
Scenariet beskriver forskellige muligheder for
etablering af basisskoler hhv. udskolings-skoler
kombineret med skoler fra 0.-9. Klasse. Her
lukkes ti skoler.
Scenario 3: Skole på flere matrikler: Scenariet
beskriver mulighederne for at etablere et færre
antal skoledistrikter i Aarhus Kommune, i alt 11
nye skoledistrikter, hvor der i hvert nyt
skoledistrikt gennemføres undervisning på flere
matrikler. Her lukkes ti skoler.
Som forælder vil man hellere have en lidt større skole,
hvor børnene kan gå fra 0. til 9. klasse end en lidt
mindre skole, der kun er basisskole, og hvor der så er
plads til Læssøesgades skoles elever, som det er tænkt
i rapportens forslag.
Scenarie 0 er tydeligvis ikke en fordel for os. Det vil
være en skam ikke at beholde overbygningen. Det med
at skulle til at fragte børnene rundt i bus synes ikke som
noget folkeskolerne gør – det er nærmere en
privatskoleting.
Vi skal kæmpe for en sammenhængende pædagogik fra
0. – 9. klasse.
Skal vi formidle vores tanker og ideer om at være
profilskole for at gøre det attraktivt at have fra 0. – 9.
klasse her. Det vil være ærgerligt at skulle have
overbygningen så langt væk som Rosendalsskolen –
kunne man samle dem på Læssøesgade? Hvad tænker
de unge?
Der kan også være noget fedt i at have en basisskole,
ligesom vores udskolingslærere har talt meget varmt
om at have et ungdomsmiljø. Omvendt er det godt at
have den effekt, det er at have noget at kigge op til –
konkret for 6. klasserne.
Vi skal anerkende enhver form for samarbejde, der
sparer penge. Vi skal kæmpe for en god fælles
folkeskole frem for privatskole.
RealDania har lige lavt en rapport om 2050, hvor de
påpeger, at det stærke bymiljø kommer tilbage. Vi skal
ikke køre børnene ud af vores bymiljø – vi skal bygge
miljøer og ikke fragte børnene væk.
Hvis vi vil landsbyen, så skal vi have en skole og en
købmand – det samme gælder det nære bymiljø.
Vi kan ikke finde nogen viden, der kan validere planerne
om basis- og udskolingsskoler. Det i sig selv gør det til
et stort risikabelt eksperiment.
Vi arbejder meget med overgange – og overgangen til
udskolingen svækkes.
KRAI-børn er vant til at ”lege op og lege ned”, og de
bånd skæres over, hvis vi flytter udskolingen.
Vi skal anerkende i vores høringssvar, at kommunen har
en opgave i at finde besparelser – og det skal vi
medvirke konstruktivt til.
Opdelingen i basis- og udskolingsskoler er også en form
for grønthøster – en laveste fællesnævner, for vi skal
være med til at ”føde” elever til de skoler, der ikke har
nok.
Hvad med havneområdet? Hvor skal de gå i skole
henne?
Ungdomsmiljøerne kan man ikke ”tvangsflytte” ud af
bymidten.
Der er ikke er skyggen af kvalitetsaspekt i
undersøgelsen – det er industriskole af værste slags.
For nogle år siden var der en del snak om skoler, der
går til 6. klasse. Niels Egelund var blandt andre fortaler
for det. I Sverige kender man også systemet, men der
er læreruddannelsen også delt og målrettet hhv. mindre
og større børn.
Vi har en bæredygtig velfungerende skole på alle måder
– det skal vi slå på. Omvendt er der jo ingen, der vil
have sin skole nedlagt/ændret væsentligt.
Der er en historik særligt i midtbyområder, hvor det er
meget, meget svært at gætte rigtigt på elevtallet. Lige
så længe, vi kan finde tilbage i historie på skolen, har
elevtalsprognosen været forkert; den har altid været for
lav.
Der er en indbygget venskabsordning, der funderes i
KRAI – man kender nogen, der er to år ældre og to år
yngre på grund af den struktur.
Strukturanalysen er en ”broken model”, der analyserer
på en model, der er ved at dø. Den analyserer
bagudrettet og kommer med svar på fortidens
spørgsmål.
Vi har i mange år kunne se, at samfundet bliver mere
og mere urbant – ikke kun i Danmark, men i hele
verden.
JBH tror ikke på fødeskoler – enten skal man have hele
sammenhængende skoler eller basis- og
udskolingsskoler. Ikke noget midt imellem.
Måske skal vi bruge denne situation til at speede op
under vores beslutning om at etablere linjer i
udskolingen. Det gør vi for at bevare de unge i
folkeskolen i stedet for, at de går på privatskolerne og
efterskolerne.
Politikerne har bedt os alle om at fokusere på et 0-18årsperspektiv og bakke op om det, og så skal vi
naturligvis ikke sende vores unge væk fra det
ungemiljø, vi er i gang med at skabe.
Egenandelen af distriktsbørnene er et af parametrene i
undersøgelsen, og det vil altid være et tema i midtbyen
– dels pga. mobiliteten men også fordi vi bor indenfor
gåafstand af op til fem privatskoler. Det er uinteressant
at kigge på den enkelte distriktsskoles egenandel, men
lad os kæmpe for at byens børn går på byens
folkeskoler. Hvis man havde mere frit valg, kunne man
måske konkurrere med privatskolerne samlet set. Med
andre ord: Byens børn på byens skoler.
JBH har spurgt bestyrelserne i Dagtilbud og FU, om de
vil skrive under på høringssvaret, hvis de kan se sig ind
i det. Det vil være et stærkt signal – også i lyset af
børnebyperspektivet, der er planlagt herinde. Der er
aftalt møde den 30. april fra 18-19.
Hvis vi f.eks. flytter udskolingsbørnene her fra ud til
Rosendal, vil de blive ”dem, der kom til undervejs” –
”dem, der ikke helt hører til”. De vil ikke få det samme
gode tilhørsforhold til deres skole.
Vi er allerede i dag knap 800 elever.
Formålet med rapporten er ikke at slække på kvaliteten
– i det perspektiv er det en meget stor (risikabel)
satsning at lave en helt ny struktur, man ikke ved,
hvordan virker.
I Finland er man i de senere år gået fra opdelingen i
basis- og udskolingsskoler og har efter dansk inspiration
lagt dem sammen igen.
Opsummering ift. udarbejdelse af høringssvar:
Byens børn på byens skoler.
0-18-års perspektivet er vigtigt – helt centralt.
Hvis man vil et princip – et skolevæsen med en
RULL strategi, der vil være det førende i landet
– så kan man ikke pludselig lave en blandet
landhandel-model uden evidens.
Byperspektivet – 2050-perspektivet, det er
vigtigt at vores børn ikke bliver tabere men
vindere i det. Et generelt afsnit om
urbaniseringen.
Vores nye skole – med linjer i udskolingen? –
bliver bygget til tæt sammenhæng mellem 6.
og 7. årgang.
Vores pladsmæssige udfordringer gør, at vi
faktisk har afprøvet en adskillelse
mellem ”basis” og ”udskoling” – og det har ikke
nødvendigvis kun været godt.
Vi er åbne over for en eventuel udvidelse af den
kommende skole for at imødekomme det
urbane behov.
Vi kan ikke gå ind for at man laver så store
ændringer, uden at det er evidensbaseret.
Høringsfristen er den 8. maj kl. 12.00
20:30 – 20:45
Nyt om Frederiksbjergbyggeriet
Vi har i dag været til sidste seminar sammen med
COWI omhandlende rum. Der er i alt 107
rumtyper, som vi i morgen begynder at gennemgå
sammen med vores interne specialister.
Vi er i gang med at gennemskrive vores vision til
indledningen. En del af det færdige kan vi se et
stort aftryk på.
20:45-21:00
Evt.
Der er ros til informationen om strukturrapporten
på forældreintra.
Jette har været til møde hos Jakob i Videncentret
for at tale om et muligt forskningsprojekt om mad.
Hvad er kostens betydning for sundhed og trivsel
blandt skolebørn?
Kokken derude vil gerne lave inspiration til
hjemkundskabslærerne, tale om hvad man skal
kunne købe i kantinen osv?