KLUBSKIFT FRA UDLANDET KOSTER KASSEN GODE RÅD TIL

// GEBYR
KLUBSKIFT
FRA UDLANDET
KOSTER KASSEN
// Gitte Brøgger Led
GODE RÅD
TIL
KONTRAKTFORHANDLINGEN
// MOVEMBER
HÅNDBOLDMÆND
MED SKÆG
FOR EN GOD SAG
// IVÆRKSÆTTER
LASSE BOESEN
BRÆNDER FOR
STREET HANDBALL
Spillernyt
HÅNDBOLDSPILLERNES EGET MAGASIN | 13. ÅRGANG | DECEMBER 2011 | NR. 4 |
KÆRE
HÅNDBOLDSpILLER
INDHOLD
4.
HjERTETjEK GIVER FALSK TRYGHED
5.
EN STEN FRA HjERTET
6.
DYRT AT VENDE HjEM FRA UDLANDET
8.
FORBUND TjENER MILLIONER
På GEBYRER
11. HåNDBOLDSKÆG FOR EN GOD SAG
13. KONTANTE RåD TIL
KONTRAKTFORHANDLINGEN
17. RET OG VRANG På PENSIONSOPSPARING
20. HåNDBOLD OG FYS-STUDIE HåND I HåND
23. HSF I INTERNATIONALT NETVÆRK
24. IVÆRKSÆTTER I HåNDBOLDENS NAVN
27. VI ER TIL FOR DIG...
29. PARTNEROVERSIGT
30. SPØRG EKSPERTERNE
S
å er vi godt halvvejs inde i turneringerne, og der tegner sig et billede af
større jævnbyrdighed end normalt i både damernes og herrernes liga.
Dermed kan vi se frem til en endnu mere uforudsigelig og spændende
slutspurt frem mod slutspilskampene, og jeg glæder mig allerede til at
følge holdenes videre kamp for medaljer efter nytår.
Når du læser disse linjer, er de danske kvinder godt i gang med at forsvare de
danske farver til VM i Brasilien. December og januar står som altid i håndboldens tegn, og jeg ser frem til at følge mesterskaberne tæt, når både medaljer
og billet til OL-kvalifikationskampe er på spil. Heldigvis bliver den intensive
mediedækning, landsholdene oplever, af højere og højere kvalitet, og vi ved
fra tidligere slutrunder, at håndbold for alvor kan samle nationen. Kom så
Danmark!
November blev i år til Movember og stod i moustachens tegn. Omkring 90
håndboldspillere i ligaen og 1. division lod skægget stå for at sætte fokus på
mænds sundhed, herunder prostatacancer. Den enorme opbakning, der har
været fra jer håndboldspillere, var en væsentlig årsag til, at denne Movemberlancering blev den bedste nogensinde for Movember. Tak for støtten og for de
flotte billeder, der er blevet postet på Facebook og andre steder.
Håndbold Spiller Foreningens kamp for at sikre endnu bedre vilkår for håndboldspillerne fortsætter ufortrødent. Vores spillerrådgiver Simon Friis har fået
en plads i EU Athletes’ bestyrelse, og dermed har Håndbold Spiller Foreningen
fået en international stemme.
I dette nummer af Spillernyt kan du også læse om de urimelige internationale
transfergebyrer, som er blevet endnu højere op til denne sæson, og om de
konsekvenser gebyret har for både spillere og klubber. Der er også gode tips
til kontraktforhandlingen. I artiklen ”Kontante råd til kontraktforhandlingen” har
Gitte Brøgger Led fra FC Midtjylland Håndbold skrevet om de skattemæssige
fordele, håndboldspillere kan benytte sig af, når de sidder ved forhandlingsbordet.
Til sidst vil jeg på vegne af Håndbold Spiller Foreningen sende vores dybeste
tanker og sympati til Jan Boyes familie og pårørende. Vi nåede i Spillernyt 3
at bringe artiklen ”Håndboldmand til fingerspidserne” med Jan Boye og hans
forestående arbejde som formand i Dansk Håndbold Forbund. Jan Boye var
en vellidt og respekteret figur blandt håndboldspillere – både i sit virke som
topdommer og i sin nye rolle i spidsen for forbundet. Det er et stort tab for hele
håndbolddanmark, at Jan Boye er gået bort. Æret være hans minde.
Morten Krampau
Formand
UDGIVER Håndbold Spiller Foreningen c/o Spillerforeningen | Pilestræde 35, 1. sal, 1112 København K | tlf. 3312 1128 | fax 3312 5621 | e–mail: [email protected] | www.haandboldspiller.dk
FORMAND Morten Krampau | ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Michael Sahl Hansen | REDAKTØR Signe Pedersen | mobil 4021 5180
ANNONCESALG FL SportMarketing | Agerbakken 21 | 8362 Hørning | Tlf. 7022 1870 | e-mail: [email protected]
LAYOUT OG PRODUKTION FL SportMarketing | Agerbakken | 8362 Hørning | Tlf. 7022 1870 | e-mail: [email protected] | TRYK Øko Tryk | Tlf. 9694 0411
FOTO Jan Christensen | EMAS–registreret | ISSN 09 05 – 4111
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2011 | SIDE 3 |
Hjertetjek
GIVERFALSK
TRYGHED
Spørgsmålet om hvorvidt håndboldspillere i højere grad skal tilbydes
omfattende sundhedstjek blev på
bedrøvelig vis aktuelt igen, da Lars
Olsen pludseligt faldt død om i en
turneringskamp. Men hjertetjek giver
falsk tryghed, mener en hjerteforsker
inden for feltet.
A f S igne F. P edersen
D
et er sundt at dyrke sport, og de
fleste er også enige om, at et liv
med eliteidræt er sundere end et
liv som inaktiv. Alligevel sker der
alvorlige ulykker i forbindelse med sport, og
den nærmest ultimative kontrast, der viser
sig, når en veltrænet og tilsyneladende
sund krop dratter om midt på banen og i
værste tilfælde ikke vågner igen, er nærmest ufattelig.
Men selv unge, veltrænede mennesker
kan pludseligt falde om med hjertestop.
Det oplevede håndboldverdenen senest
på tragisk vis, da Lars Olsen fra RibeEsbjerg døde under en 1. divisionskamp
mod Team Sydhavsøerne tidligere på
sæsonen. En hændelse som efterlod
holdkammerater, familie og andre tæt på
hændelsen med både sorg og frygt.
| SI DE 4 | SPIL L ERN YT | DECEMBER 2011 |
Det tragiske dødsfald har givet anledning til igen at overveje, om håndboldspillere, ligesom elitefodboldspillere, bør
tilbydes en hjertescreening. Blandt andre
har HC Fyns træner, Jakob Larsen, og KIF
Koldings direktør, Jens Boesen, overvejet,
om et omfattende sundhedstjek kan være
med til at skabe større tryghed blandt
spillerne.
”Vi har haft det oppe at vende tidligere,
hvor vi var enige om, at det var en god idé
at begynde på. Mange steder i udlandet
er det obligatorisk, fordi forsikringsselskaberne kræver det. Og det er da klart,
at når noget som det her sker, så skubber
det på,” sagde KIF-direktøren til Jyske
Vestkysten i september.
Men selv om det umiddelbart kan virke
som en god idé, er der ifølge Anders
Gaarsdal Holst, læge og ph.d.-studerende
på Rigshospitalets hjerteafdeling og tidligere konkurrenceløber, ingen grund til at
bruge resurser på hjertescreeninger.
”Det vil give en falsk tryghed. Der er
nogle sygdomme, man ikke vil fange, og
man vil stadig kunne falde død om. Det
kan desuden være med til at sygeliggøre
folk, hvis vi siger, ”du har måske en øget
risiko for at falde død om.” Vi har stadig
svært ved at identificere, hvem der har en
reelt øget risiko,” siger Anders Gaarsdal
Holst, som forsker i pludselig hjertedød
blandt sportsfolk i Danmark og genetiske
årsager til pludselig hjertedød. Erfaringer
fra Italien, hvor man i stor udstrækning foretager hjertescreeninger på eliteidrætsudøvere, har ifølge hjerteforskeren vist, at hver
gang der reddes ét liv, udelukkes 2000
idrætsudøvere fra at dyrke deres sport på
konkurreplan. I Lars Olsens tilfælde kunne
den tragiske hændelse heller ikke have
været undgået ved en hjertescreening,
eftersom obduktionen viste, at årsagen til
dødsfaldet var en blodprop i hjertet, som
ofte skyldes åreforkalkning og som ikke
fanges ved den foreslåede screening.
Udover forskningsarbejde er Anders
Gaarsdal Holst medlem af Dansk Cardiologisk Selskabs arbejdsgruppe om arvelige sygdomme, og det er netop blandt
de medfødte sygdomme, man finder den
primære årsag til de pludselige dødsfald
blandt yngre sportsudøvere op til 30 år.
”Der er desværre en mindre del af befolkningen, som har en medfødt hjertesygdom, og det er typisk årsagen til pludselig
hjertedød blandt dem, der er under 30 år,”
fortæller Anders Gaarsdal Holst.
Selv om årsagen til dødsfald under
sport i de fleste tilfælde skyldes hjertefejl,
så viser tal fra 2010, at det sker relativt
sjældent. Således omkommer gennemsnitligt to danskere mellem 12 og 35 årligt
af hjertefejl i forbindelse med sportsudøvelse.
Mens den generelle konklusion blandt
danske hjerteforskere er, at man ikke
anbefaler, at man tyr til hjertescreeninger
af alle spillere, er der andre steder, man
kan opprioritere. For spillere og træneres
vedkommende er opmærksomhed på
symptomer afgørende for reduceringen
af pludselige dødsfald, mener Anders
Gaarsdal Holst.
”Man skal holde øje med, om man
har trykken for brystet, brystsmerter ved
anstrengelser eller besvimer,” siger han og
peger derudover på et andet anfægteligt
område i forhold til hjerteanfald.
”Vi så meget gerne, at sportsarenaer
blev udstyret med hjertestartere, specielt
hvis de har en vis størrelse. Det kræver
selvfølgelig, at der er nogle, som er uddannet til at betjene hjertestarteren, men det
er der, man skal sætte ind i forhold til at
forebygge de pludselige dødsfald,” siger
Anders Gaarsdal Holst.
ENSTEN
FRAHJERTET
Da Ida Olesen vågnede op fra narkosen efter en simpel knæoperation,
stod sygeplejeren klar med en overraskende besked. Knæet havde det
godt, men det havde Ida Olesens
hjerte ikke.
A f S igne F. P edersen
”
Pludselig snakkede de om et vitalt
organ i min krop, og det er altså
noget andet end et knæ eller en
forstuvet fod.”
Det var Ida Olesens hjerte, der blev talt
om, og for den blot 23-årige håndboldspiller var det en uventet og skræmmende
drejning, den relativt simple knæoperation
havde taget. I forbindelse med forberedelserne til operationen havde lægerne
nemlig fundet ud af, at hendes hjerte ikke
slog helt normalt.
”Jeg er så ung. At få at vide man har
noget med hjertet, det er skræmmende,”
fortæller Ida Olesen.
Selv om FIF-spilleren fik at vide, at der
højst sandsynligt ikke var noget at bekymre
sig om, valgte hun alligevel at følge lægernes forslag om at få hjertet undersøgt.
”Det sætter jo nogle tanker i gang,
når man får sådan en besked,” siger Ida
Olesen og konstaterer:
”Man kan jo ikke lade være med at
tænke, om man kan dø af det.”
Over et forløb på to måneder fik Ida
Olesen gennemtjekket sit hjerte for at få
en afklaring på sin helbredstilstand. Det
betød flere besøg på hospitalet og en lang
række test og undersøgelser, blandt andet
blodprøver, arbejds-EKG og ultralydsskanning af hjertet. Den første gang tog Ida
Olesen alene af sted, men hun mærkede
hurtigt, at hun havde brug for støtte fra
sin kæreste eller sin mor, når hun var på
hospitalet.
”Jeg tror, det gik mig mere på, end jeg i
første omgang bildte mig selv ind,” forklarer Ida Olesen.
Udover undersøgelser og test på
hospitalet skulle Ida Olesen også igennem
en såkaldt R-test, som i en uge skal måle
hjerterytmen, og selv om Ida Olesen fik at
vide, hun skulle leve livet, som hun plejer,
var det svært at abstrahere fra de mange
besøg hos lægerne og måleren, hun bar
på brystet.
”Det var to hårde måneder. Det var jo
mit hjerte,” siger Ida Olesen, som samtidig
havde svært ved at forstå situationen.
”Jeg kunne ikke mærke noget på mit
hjerte, så det var lidt svært at forholde sig
til,” siger hun.
Da de to måneder var gået, var lægerne
klar med resultaterne af undersøgelserne.
Ida Olesens hjerte har en anderledes
hjerterytme i forhold til de fleste, men det
betyder intet for hendes helbred.
”Jeg var lettet. Det var nok først der, det
gik op for mig, hvor bekymret jeg egentlig
havde været. Jeg er glad for, at jeg fik tjekket mit hjerte, for nu ved jeg, at jeg er sund
og rask, og det føles godt at vide, at der
ikke er noget, der kan dukke op,” siger Ida
Olesen.
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2011 | SIDE 5 |
DYRT
AT VENDE HJEM
A f S igne F. P edersen
FRA UDLANDet
Det Europæiske Håndboldforbund
har hævet det internationale transfergebyr. Det betyder for eksempel, at
kontraktspillere har en prislap på næsten 20.000 kroner i nakken, når de
kommer hjem fra et udlandsophold
– også hvis de vil spille i Serie 2.
D
en lille prislap på håndboldspillere,
som viser det beløb, der skal betales til håndboldforbundene, hvis en
spiller flytter klub over landegrænser, viser nu et langt højere tal end tidligere.
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF)
har nemlig sat det internationale transfergebyr op, og det betyder, at mens der tidli-
| SI DE 6 | SPIL L ERN YT | DECEMBER 2011 |
gere var vedhæftet et gebyr på 1500 euro,
svarende til ca. 11.100 kroner, på kontraktspillere, er gebyret nu 2460 euro, svarende
til ca. 18.300 kroner.
For en håndboldspiller, der har været
på kontrakt i udlandet og vender tilbage til
Danmark, betyder det, at der skal betales
1230 euro til henholdsvis EHF og Dansk
Håndbold Forbund (DHF), svarende til
samlet ca. 18.300 kroner, hvis han eller
hun skal spille kamp i en dansk turnering – uanset om spilleren vil fortsætte på
kontrakt eller spille i Serie 2. Ifølge direktør
i Håndbold Spiller Foreningen, Michael
Sahl Hansen, er det nærliggende at tro, at
EHF har hævet gebyrerne for egen vindings skyld.
”Vi har tidligere haft sager med spillere, som har været offer for de urimelige
transfergebyrer, blandt andet med en
dansk spiller, der ville spille som amatør i
Danmark efter at have spillet et år i udlandet. Spilleren skulle betale et stort beløb
for at spille amatørhåndbold, hvilket taler
sit tydelige sprog,” siger Michael Sahl
Hansen.
Klubberne begrænses
Gebyret betyder også, at nogle klubber af
økonomiske grunde må afvise spillere, som
gerne vil spille på et af klubbens hold. Det
gør FIF blandt andet, fortæller Sven Hjort,
som er daglig leder i københavnerklubben.
”Jeg afviser jævnligt spillere, som for
eksempel skal til København for at læse,
og som gerne vil spille håndbold hos os,”
siger Sven Hjort og giver et konkret eksempel:
”Jeg har lige afvist en ung spiller, som
skal flytte til København fra Island, hvor
han desværre er på kontrakt. Det betyder,
at vi skal betale små 20.000 kroner allerede på transferdelen plus eventuelt
uddannelseskompensation. Det løber op,
og det bliver for dyrt for en klub som FIF,”
siger han.
Ifølge Dansk Håndbold Forbund (DHF)
har man fra forbundets side længe kæmpet mod de internationale transfergebyrer.
Men det har indtil videre været en forgæves kamp, for IHF valgte op til denne sæson at sætte gebyret op for amatørspillere,
mens EHF i samme ombæring hævede
gebyret for professionelle med henvisning
til regulering i forhold til valutakurs. Det
har fået DHF til at ændre strategi, fortæller
Frank Smith, chef for DHF’s turneringsafdeling.
”Der er nogle kampe, du ikke kan
vinde,” siger han.
FAKTA
•
•
EHF har til denne sæson hævet det internationale transfergebyr for kontrakt-
spillere, mens IHF har hævet gebyret for amatører.
Det internationale transfergebyr er et gebyr, som knytter sig til en spiller, der skifter klub på tværs af landegrænser. Hvis en spiller skifter klub inden for Europa, betales gebyret til henholdsvis EHF og det afgivende nationale for-
bund. Hvis en spiller skifter på tværs af verdensdele, betales gebyret til IHF og det afgivende nationale forbund. Det betyder, at hvis eksempelvis Torsten Laen vil spille håndbold, når han flytter hjem fra Berlin, skal hans nye klub betale gebyr til det tyske forbund og EHF. Hvis en dansk spiller vil spille hånd-
bold på kontrakt i et andet europæisk land, går gebyret til EHF og DHF.
Der er gebyrer for både amatører og professionelle. Dog har studerende mulig-
hed for dispensation.
•
Samarbejde med nabolande
Derfor har det danske forbund valgt at
fokusere på håndboldspillere på amatørniveau, som fx kommer til Danmark for at
studere, og som kan blive forhindret i at
spille håndbold for sjov, fordi der skal betales 550 euro, svarende til ca. 4090 kroner,
i gebyr til EHF og DHF.
”Det betyder ikke, at vi ikke synes, elitespillernes gebyrer er for høje. Det betyder
bare, at vi først og fremmest har kastet os
over amatørerne, og det er der, vi mener,
der er størst sandsynlighed for at komme
igennem med ændringer,” siger Frank
Smith og tilføjer: ”Vores principielle holdning er, at alle gebyrerne er for høje.”
Helt konkret har DHF rettet officiel
henvendelse til de øvrige skandinaviske
lande samt Tyskland for at indgå en særaftale, der tilgodeser amatørspillerne, og
ifølge Frank Smith er initiativet første skridt
i kampen mod gebyrerne.
”Vi håber, vi får tilslutning fra de øvrige
lande, for så står vi stærkere og kan bedre
påvirke IHF,” mener Frank Smith, som opfordrer spillere, der skriver kontrakt med en
udenlandsk klub, til at lægge penge til side
til en eventuel fremtidig karriere på amatørbasis, når udlandsopholdet slutter.
Ifølge IHF bliver gebyret på amatørspillere taget op på et rådsmøde i Sao Paulo
den 15. december.
INDTÆGTER TIL DHF
Indtægter til DHF ifølge Håndbold Spiller Foreningens udregning:
34 x 1230 euro = 49.200 euro = 366.196 kroner
(på baggrund af nedenstående tal)
Spillere ind
Spillere ud
Liga og 1. div. damer:
11 22
Liga og 1. div. herrer: 23 18
I alt:
34
40
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2011 | SIDE 7 |
Forbund tjener
A f S igne F. P edersen
millioner på gebyrer
Internationale transfergebyrer er en millionforretning for håndboldforbundene. Dansk Håndbold Forbund er imod de
høje gebyrer, men ifølge Det Internationale Håndbold Forbund er der intet, der forhindrer dem i at sætte gebyrerne
ned.
D
et Europæiske Håndboldforbund
(EHF) kan med sommerens forhøjelse af de internationale transfergebyrer se frem til endnu flere
millioner på bankkontoen fra gebyrer på
kontraktspillere, der flytter klub mellem to
europæiske lande.
Således tjente EHF sidste sæson
minimum 10 millioner kroner på de ca.
2000 spillere, der skiftede fra en klub i ét
land til en klub i et andet land. Dengang
lå gebyret på 750 euro, ca. 5500 kroner,
per transfer, mens det i denne sæson er
steget til 1230 euro, ca. 9100 kroner. Hvis
antallet af spillere, der flytter klub mellem
landegrænser, ligger på samme niveau i år,
vil EHF indkassere omkring 2,4 millioner
| SI DE 8 | SPIL L ERN YT | DECEMBER 2011 |
euro, svarende til ca. 18 millioner kroner.
Samtidig skal forbundet i det land,
en spiller flytter fra, have samme beløb,
altså ca. 9100 kroner, i forbindelse med
klubskiftet. Ifølge DHF skiftede ca. 300
kontrakt- og amatørspillere fra en dansk
til en udenlandsk klub sidste sæson,
og ifølge Håndbold Spiller Foreningens
egen optælling var omkring 40 af disse
spillere kontraktspillere fra 1. division og
håndboldligaerne. Hvis det samme antal
er gældende efter denne sæson, tjener
DHF over en kvart million kroner på det
internationale transfergebyr – alene på
kontraktspillere. Dertil skal lægges gebyrer
på amatørspillere.
Nedsat gebyr muligt
Da det Internationale Håndboldforbund
(IHF) i sommer hævede gebyret for amatørspillere, i øvrigt med fuld opbakning fra de
109 forbund, som deltog i afstemningen,
valgte EHF i samme ombæring at hæve gebyret for kontraktspillere med regulering af
valutakurs som begrundelse. Det var nemlig
det Internationale Håndboldforbund (IHF)
som i sin tid fastsatte gebyret for professionelle, og med hovedsæde i Basel arbejder
IHF i schweizerfranc.
Men ifølge IHF’s Hristo Boskoski, som
er ansvarlig for international transfer, er
der ikke noget, der forhindrer nationale og
kontinentale forbund i at sætte gebyrerne
ned. Han henviser til redegørelsen om
NYE GEBYRER
Til EHF
Til nationalt forbund
* Ikke-kontraktspiller til ikke-kontraktspiller
€400,-/CHF500,-
€400,-/CHF500,-
(EHF refunderer 250 € , så det bliver i alt 550 €)
I alt
€800,-/CHF 1000,-
Ikke-kontraktspiller til kontraktspiller
Kontraktspiller til ikke-kontraktspiller
Kontraktspiller til kontraktspiller
€ 1230,-/CHF1500,-
€ 1230,-/CHF1500,-
€ 1230,-/CHF1500,-
€1230,-/CHF1500,- €1230,-/CHF1500,-
€1230,-/CHF1500,-
€2460,-/CHF3000,€2460,-/CHF3000,€2460,-/CHF3000,-
Gamle gebyrer
*Ikke-kontraktspiller til ikke-kontraktspiller
Ikke-kontraktspiller til kontraktspiller
Kontraktspiller til ikke-kontraktspiller Kontraktspiller til kontraktspiller
€150,-/CHF250,€750,-/CHF1500,€750,-/CHF1500,€750,-/CHF1500,-
€150,-/CHF250,- €750,-/CHF1500,-
€750,-/CHF1500,-
€750,-/CHF1500,-
€300,-/CHF500,€1500,-/CHF3000,€1500,-/CHF3000,€1500,-/CHF3000,-
*Skriver spilleren kontrakt indenfor 12 måneder efter frigivelsen som ikke-kontrakt spiller, skal der betales ekstra gebyr på 2 x €
600,-/CHF1250,- svarende til gebyr for kontraktspillere.
Uddannelseskompensation
Udannelseskompensation er steget til max. 2.880 € pr. sæson (før 2500 €) til klubben og til 660 € (før 500 €) pr. sæson til forbundet.
Aldersgrænse
Alle spillere, der er fyldt 16 år, er omfattet af transferreglerne mht. gebyr. Før gik aldersgrænsen ved 18 år.
reguleringer for transfer, hvor der står at
”et nationalt forbund må opkræve et administrationsgebyr fastsat af IHF eller det
kontinentale forbund…”
”Der står i paragraf 1, at et forbunds
interne reguleringer ikke må modsige IHF,
men det tolker vi sådan, at de nationale
forbund ikke må tage et højere gebyr,
end det IHF har fastsat,” siger Boskoski,
som ikke ser noget problem med, at de
nationale forbund fastsætter deres egen
gebyrsats.
”IHF tjener penge på gebyr, når spillere
skifter på tværs af kontinenter, mens EHF
tjener penge, hver gang en spiller skifter
inden for Europa,” siger Hristo Boskoski.
Indtægter til register
Ifølge DHF’s jurist, Martin Binzer Lund er
gebyret til for at have hånd i hanke med,
hvor spillerne reelt spiller. Med et register
kan man sikre, at ingen spiller ulovligt i
internationale og nationale turneringer eller
fx spiller for en tysk klub lørdag og for en
dansk klub søndag.
”For at opretholde sådan et register
skal man have nogle indtægter, men
gebyrerne bør ikke være noget, man har
et overskud på som forbund,” siger Martin
Binzer Lund, som tilføjer, at gebyrerne ideelt skal være så lave, at det ikke forhindrer
Kilde: DHF
spillerne i at skifte fra én forening til en
anden. Han har sammen med DHF været
med i kampen for at nedsætte gebyrerne
– en kamp som endnu ikke har båret frugt,
og som nu er fokuseret udelukkende på
amatørspillere.
”Holdningen i DHF er, at vi kan leve
med visse gebyrer, men det skal under
ingen omstændigheder give et overskud
for forbundene. Vi kan godt se en mening
med at opretholde et register, hvor man
kan registrere spillerne,” siger Martin
Binzer Lind.
Ud fra DHF’s regnskab er det ikke
muligt at se, om det internationale transfergebyr isoleret set giver overskud for det
danske forbund. Derimod ligner gebyrindtægterne en overskudsforretning for EHF
i forhold til opretholdelse af spillerregister,
mener Michael Sahl Hansen, direktør i
Håndbold Spiller Foreningen.
”Det er nyt for mig, at DHF og EHF selv
kan fastsætte gebyrsatsen. Hvis det er tilfældet, synes jeg da bare, de skal komme
i gang med at sætte det ned,” siger direktøren.
Spillernyt har forgæves forsøgt at få en
kommentar fra EHF.
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2011 | SIDE 9 |
Derfor
valgte vi GF
Vi ville samle alle vores forsikringer ét
sted og kiggede på, hvor vi fik mest for
Vi har blandt andet tegnet en bilforsikring med overskudsdeling, en
pengene. Ved at skifte til GF har vi sparet
6.000 kr. om året, samtidig med at Allan
faktisk har fået en ulykkesforsikring,
som han ikke havde før.
indboforsikring med årsrejseforsikring
og en ulykkesforsikring til pigerne.
Ja, selv vores hund har fået sig den
lovpligtige hundeansvarsforsikring.
Så vi føler, at vi har fået en rigtig god
rådgivning – også om børnenes
forsikringer, når de engang flytter
hjemmefra.
Allan Schmidt og Dorte Jessen,
døtrene Rikke på 19 og Mette på 15 år
og hunden Molly
Ring 70 13 80 80
og få et godt tilbud
på alle familiens
forsikringer.
Beregn din pris på
gfforsikring.dk
GF For s i k r i n g a /s · T l f. 7 0 1 3 8 0 8 0 · g f f or s i k r i n g .d k
HåNDBOLDSKÆG
FOR EN GOD SAG
N
ogle vil mene, december kom belejligt i
år. I november fik overskægget nemlig
comeback i de danske og europæiske håndboldhaller, og den første december var det tid
til at aflive skovsneglen på overlæben.
Håndboldspillernes anderledes look
har givet anledning til grin og
jokes, men grunden til at
lade overskægget stå
var alvorlig. Det
var nemlig
opbakning til den internationale kampagne,
Movember, som fik de danske håndboldmænd
til at kaste sig ud i skægvækstens muligheder,
og op mod 100 spillere har lagt ansigt til den
gode sag, som sætter fokus på prostatakræft
og mænds helbred generelt.
Blandt de mange spillere, som den forgangne
måned har vist sig med overskæg, er KIF
Koldings Lasse Boesen, Bo Spellerberg og
Lars Christiansen. Her kan du se, hvordan de
herrer tog sig ud i Movember-mondering.
PENGE TIL FORSKNING
•
•
Movember-kampagnen har, udover at skabe opmærksomhed,
også skaffet penge til forskning i mænds helbredsproblemer. På
Movembers officielle opgørelse over bidrag har de i alt 7601 registrerede danske mænd til dato indsamlet 834.849 kroner tilsammen. Til sammenligning er der indsamlet ca.1,2 millioner kroner i
Norge, hvor 3789 officielt har ladet overskægget stå for sagen.
Movember er en sammenskrivning af moustache og november og
startede i Australien i 2003. Siden har idéen udviklet sig til en global kampagne i kampen for større opmærksomhed på mænds helbred.
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2011 | SIDE 11 |
%5,1*6
86 72*(7+(5
KONTANTE RåD
TIL KONTRAKTFORHANDLINGEN
N
år en klub sætter sig til forhandlingsbordet med en spiller eller
spillerens agent, er der ofte sat
en bruttoramme for, hvor meget
klubben kan tilbyde spilleren. Det er sportsudøverens ansvar, eventuelt i samråd med
agenten, at få det maksimale ud af denne
bruttoramme.
En håndboldkontrakt er lidt anderledes
end en ansættelseskontrakt med en almindelig lønmodtager. Kontrakten strækker
sig ofte over 1-3 år, hvor det ikke er muligt
for hverken sportsudøveren eller klub at
komme ud af kontrakten uden enighed
om dette. Som sportsudøver har man den
fordel, at man på mange måder selv kan
sammensætte sin kontrakt med eksempelvis fri bolig og fri telefon.
I eksemplerne her i artiklen kan du se et
udpluk af de områder, som jeg mener, at
alt for få sportsudøvere benytter sig af, når
de skriver kontrakt med en klub. De fleste
sportsudøvere kender til reglerne om fri
bolig, fri bil, forsikring og fri telefon, så
disse regler og fordele vil jeg ikke komme
ind på her.
KOntraKtInDgÅELSE
Når sportsudøvere og klubber tegner
kontrakter, sker det ofte for en periode på
1-3 år. Sportsudøveren kan dermed være
bundet af den aftale, vedkommende lavede
med klubben eksempelvis to år tidligere,
men det betyder ikke, at der ikke kan ændres i kontraktsammensætningen.
En sportsudøver kan eksempelvis efter
det første år have interesse i at starte på
et studie efter andet år af kontrakten og
ser muligheden for at benytte reglerne om
betaling af uddannelsesomkostninger ved
træk i bruttolønnen, som du kan læse mere
om i eksemplet.
En af forskellene på et ansættelsesforhold med en klub og en almindelig
arbejdsgiver er, at man som sportsudøver
ofte ikke har en årlig lønsamtale med klubben. Men som sportsudøver har man ret til
at mødes med klubben om kontraktsam-
Det kan være vanskeligt at gennemskue, hvordan man som håndboldspiller
forhandler sig frem til de mest optimale kontraktforhold. Men det har gitte
brøgger Led styr på. FC Midtjylland-spilleren har nemlig skrevet om beskatning af sportsudøvere i sin afhandling på HD i regnskab og økonomistyring.
Her kan du læse om de fordele, alt for få ifølge Gitte Brøgger Led benytter
sig af.
Af GITTE BRøGGER LED, HÅNDBoLDSPILLER I fC
M I DT j Y L L A N D o G S T u D . C A N D . M E R C . A u D
mensætning en gang om året og i den forbindelse rette kontrakten til, så den passer
til sportsudøverens tilværelse.
Mit råd er derfor, at man som sportsudøver husker at aftale og skrive ind i
kontrakten, at klubben og sportsudøveren
en gang om året, eksempelvis den 1. maj,
holder en lønsamtale, hvor sportsudøveren
har mulighed for at ændre på sammensætningen af kontrakten.
kursusstedet og transport mellem bopælen
og uddannelsesstedet.
Ved kørsel i egen bil kan sportsudøveren få udbetalt kørepenge efter en af to
måder. Enten efter de almindelige regler,
herved er kørslen omfattet af 60-dages
reglen, eller alternativt til denne efter den
lave kilometersats, der i 2011 udgør 2
kroner – hvorved reglen om 60 dage ikke
er gældende.
uDDannELSE
Flere sportsudøvere tager i løbet af deres
karriere en uddannelse, og de fleste betaler
selv for bøger og materialeforbrug og kørsel til uddannelse. Efter de danske skatteregler kan arbejdsgiveren (klubben) betale
sportsudøverens erhvervsuddannelse
skattefrit. Udover et deltagergebyr (eksempelvis HD-deltagergebyr) kan klubben
skattefrit betale bog- og materialeforbrug
samt opholds- og fortæringsudgifter på
EKSEmpEL 1
En håndboldspiller bor i Ikast og spiller for
FC Midtjylland. Derudover studerer vedkommende på Handelshøjskolen i Århus.
Sportsudøveren bruger ca. 4000 kroner pr.
semester på bøger, hvorved omkostninger
til bøger for sæson 2010/2011 er 8000
kroner. Sportsudøveren har 74 km fra Ikast
til Århus, i alt 148 km tur/retur, og vedkommende går i skole tre dage om ugen i 15
uger pr. semester, altså 30 uger pr. kontraktsæson.
>>
EKSEMPEL 1
60-DagESrEgLEn
Kørsel Ikast – Århus: (148 x 3,67):
I alt pr. uge:
(544 x 3)
I alt pr. år:
(1.629 x 30)
544 kr. pr. dag
1629 kr. pr. uge
48.885 kr. sæson
LaV KILOmEtErtaKSt
Kørsel Ikast – Århus: (148 x 2,00)
I alt pr. uge:
(296 x 3)
I alt pr. år:
(888 x 30)
296 kr. pr. dag
888 kr. pr. uge
26.640 kr. sæson
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2011 | SIDE 13 |
MEDICINSKE PRODUKTER – MADE IN GERMANY
Udnyt dit potentiale – hver gang!
Genutrain P3
GÚ ?ÚÚÚÚ
¨ÚÚ¤“
GÚ ,ړÚÚÚ
GÚ ,ÚÚÚړ
GÚ ßÚÚړ
GÚ ÆÚÚÚÚ
Venotrain Sport Kompressionsstrømpe
,ÚÚ®@Ú>>Ú
Ú
>>
ÚÚÚÚÚÚÚÚ
ړڮÚ5:9;7;4=>
Motion is Life: www.bauerfeind.com
GÚ
GÚ
GÚ
GÚ
GÚ
.ÚÚ
Ú
Ú¤ÚړÚ
¤
ÚÚÚ8=ŠÚ
Ú
Som eksemplet side 13 viser, kan
sportsudøveren modtage skattefri kørsel
for næsten 50.000 kroner pr. år, hvis vedkommende vælger at blive beskattet efter
60-dagesreglen.
Har sportsudøveren modtaget skattefri
kørsel efter 60-dagesreglen, kan vedkommende ikke senere vælge at få udbetalt
kørselsgodtgørelse efter den lave takst på
2 kroner for samtlige kørte kilometer til befordringsstedet i forbindelse med samme
kursus eller uddannelse. Det er således
ikke muligt, når 60-dagesreglen er overskredet, og der derfor ikke længere er tale
om erhvervsmæssig kørsel, at få kørslen
dækket med 2 kroner pr. kørt kilometer.
Derfor er det vigtigt, at sportsudøveren og
klubben inden første udbetaling af skattefri
kørselsgodtgørelse til undervisningsstedet vælger, om udbetalingen skal ske til 2
kroner for samtlige kørte kilometer i hele
uddannelsesperioden eller ved den højere
sats på 3,96 kroner for erhvervsmæssig
kørsel, hvor der gælder en 60-dagesregel.
Det er altså værd at overveje, om det
kan være fordelagtigt at få et beløb i kontrakten til dækning af deltagergebyr, bogog materialeforbrug og eventuelt kørsel
til uddannelsesstedet, hvis man skal tage
en uddannelse i kontraktperioden eller er i
gang med en uddannelse.
rEjSEOmKOStnIngEr
Flere sportsudøvere rejser i forbindelse
med deres klubaktivitet. Dette kan være i
forbindelse med træningslejre eller europæiske turneringer. Ved rejse i Danmark
eller udlandet, hvor rejsens varighed er på
mindst 24 timer og inkluderer en overnatning, kan en sportsudøver få udbetalt et
skattefrit beløb til dækning af fortæringsudgifter, hvis disse i forvejen ikke dækkes af
klubben.
EKSEMPEL 2
rejsedage: 65
Rejsegodtgørelse pr. dag: 455 x 25 % = 113,75 kr.
Fradrag i alt : (65 x 7.394) kr. 7.394
beløb på 25 procent af kostsatsen pr. dag,
hvis rejsens varighed overstiger 24 timer
og inkluderer en overnatning.
Hvis arbejdsgiveren (klubben) ikke
udbetaler godtgørelsen, selv om betingelserne er opfyldt, kan sportsudøveren på
sin selvangivelse foretage fradrag svarende til 25 procent-godtgørelsen, dog maks.
50.000 kroner pr. år.
Fra indkomståret 2010 ændrede SKAT
bundgrænsen for skattefradrag, så der
ikke længere er en bundgrænse på 5.000
kroner. Herved kan alle sportsudøvere
med rejsedage, hvis klubben ikke udbetaler rejsediæter, fratrække 25 procent af
godtgørelsen på deres selvangivelse og
herved tage fradraget.
EKSEmpEL 2
En sportsudøver rejste 25 dage med
klubholdet og 40 dage med landsholdet
i 2010, hvilket samlet giver 65 rejsedage
i 2010. Sportsudøveren fik ikke udbetalt
skattefri diæt fra klubben, og klubben har
stået for alle omkostninger i forbindelse
med rejsen. Rejsedagene har varet over
24 timer, og der har været inkluderet en
eller flere overnatninger. Sportsudøveren
kan her fratrække de 65 rejsedage på sin
selvangivelse for 2010.
Gitte Brøgger Led har ved siden af sin
håndboldkarriere nået at arbejde syv
år inden for revision for blandt andre
Ernst & Young. Med afhandlingen om
beskatning af sportsudøvere og optimering af kontrakter kan Brøgger Led
skrive HD i regnskab og økonomistyring på cv’et. Den flittige håndboldspiller studerer nu cand.merc.aud.
Skatterådets satser i 2011 er som
følgende:
Kost og småfornødenheder pr. døgn:
455 kroner plus pr. påbegyndt time for
tilsluttende rejsedag (1/24 af satsen)
Diætsatserne for udgifter til kost og småfornødenheder reduceres med henholdsvis 15
procent, 30 procent og 30 procent for fri
morgenmad, fri frokost og fri aftensmad.
Til logi kan udbetales 195 kroner pr. døgn.
Det er normalt, at klubben afholder alle
omkostninger til ophold og forplejning i
forbindelse med rejse. Men selv om klubben afholder alle udgifter, er der stadig
mulighed for at få udbetalt et skattefrit
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2011 | SIDE 15 |
Elitesport
-HSSH&XUWK
&DPLOOD'DOE\
*UHJHUV5\H&KULVWHQVHQ
)RGEROGVSLOOHU
+nQGEROGVSLOOHU
7ULDWOHW
7DJHQYLGHUHJnHQGHXGGDQQHOVH
SnÀHNVLEOHYLONnUL1RUGM\OODQG
.¡EHQKDYQHOOHU(VEMHUJ
1RUGM\VN(OLWHVSRUWHUHWWLOEXGWLOGLJ
GHUYLONRPELQHUHGLQHOLWHVSRUWV
NDUULHUHPHGHQYLGHUHJnHQGH
XGGDQQHOVH
)nSHUVRQOLJUnGJLYQLQJRPYDOJDI
VWXGLXPRJHQLQGLYLGXHOÀHNVLEHO
VWXGLHSODQKM OSWLOÀ\WQLQJDI
HNVDPHQHURJGLVSHQVDWLRQHUPY
:::125'-<6.(/,7(63257'.
Kontakt
Elitesportskoordinator Rasmus Haagensen
.RQWDNW(OLWHVSRUWVNRRUGLQDWRU5DPXV+DDJHQVHQ
på
telefon 22260004 eller mail [email protected]
SnWHOHIRQHOOHUPDLOUK#DGPDDXGN
1RUGM\VN(OLWHVSRUWDGPLQLVWUHUHVDI
A f M artin W eisb j erg , cand . merc .
i f inansiering med speciale
i sp o rts u d ø v eres pensi o ns o psparing
RET OG VRANG
PÅ PENSIONSOPSPARING
Det er måske ikke det første, du tænker på, når du vågner om morgenen, men pensionsopsparing er ligeså vigtigt,
som det for nogle er tørt. Det betaler sig at tænke over fremtiden, og sportsudøvere kan have en fordel i at
spare op, mens de er aktive og måske har en relativt høj indkomst.
P
ensionsopsparing – mindre ophidsende bliver det vel næppe. Ikke
desto mindre udgør pensionsopsparing den største opsparing,
man kommer til at foretage sig gennem
livet. Formålet med opsparingen er ikke
opsparingen i sig selv, men at sikre en
vis levestandard efter man er trådt ud af
arbejdsmarkedet. Det gælder naturligvis
også sportsfolk. Mange sportsudøvere vil
med stor sandsynlighed have den højeste
indkomst, mens de er aktive og en mere
normal indkomst, når skoene stilles på hylden. Falder du som sportsudøver i denne
kategori, bør du i høj grad overveje at spare
op, mens du er aktiv. Gør du ikke, gælder
det generelle pensionsråd stadig: jo før du
starter med at spare op, desto mindre skal
du opspare fremadrettet, fordi opsparingen
tilskrives afkast.
Sportspension
For sportsudøvere findes en særlig pensionsordning, der dog lever et meget stille liv
målt på antal ordninger, nemlig den særlige
sportspension. En ordning som det er meget svært at se ulemperne ved. Den minder
om en almindelig ratepension, men du kan
som sportsudøver få den udbetalt, når du
slutter karrieren til enten finansiering af uddannelse eller til at lette overgangen til det
mere ”normale” arbejdsmarked. Du får fuldt
fradrag i din skattepligtige indkomst ved
indbetaling og betaler således først skatten
ved udbetaling. Se de væsentligste forhold
omkring sportspensionen i boksen.
>>
FAKTA OM SPORTSPENSIONEN
Oprettelse
Personer under 40 år, der har indkomst fra sportsudøvelse, kan op-
rette en sportspension. SKAT bestemmer, hvorvidt indkomsten stam-
mer fra professionel sportsaktivitet.
Antal
Der kan kun oprettes én sportspension gennem livet.
Etablering
Kan ske privat med egen indbetaling eller som arbejdsgiveradmini-
streret ordning for personer på kontrakt.
Indbetaling Samlet indbetaling på maksimalt 1.708.500 kroner, der reguleres årligt – derudover er der ingen pligt til indbetaling af bestemt beløb.
Udbetaling
Skal ske over minimum 1 og maksimalt 10 år og må højst beløbe sig til 341.700 kroner. Der fastlægges et udbetalingsforløb, hvor raterne beskattes som personlig indkomst. Raterne kan således ligesom en almindelig ratepension ikke ændres fra år til år. Udbetalingerne skal starte før personen fylder 40 år, men tidligst 5 år efter oprettelse – ellers overføres sportspensionen til en traditionel ratepension.
Fradrag
Fuldt fradrag i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, der ind-
betales.
Sikring
Så længe opsparingen ikke er udbetalt, er den sikret mod eventuelle kreditorer. Derudover er den sikret mod en eventuel konkurs eller betalingsstandsning i pengeinstituttet af indskydergarantifonden.
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2011 | SIDE 17 |
Sponsoreret
-VDFSOFNBSLFOt0EFOTF4
5MGt'BY
&NBJMUD!UDBOMBFHELtXXXUDBOMBFHEL
Syv indgange til
over 30 forskellige
erhvervsuddannelser
Tre tekniske gymnasier/
Htx
Teknisk Erhvervsskole Center
Tlf. 38 17 70 00 - www.tec.dk
Frederiksberg - Lyngby - Gladsaxe - Ballerup - Hvidovre
Meget få sportsfolk vil kunne tjene
tilstrækkeligt som aktiv til at kunne leve
af den opsparede formue resten af livet. Eksempelvis vil en 33-årig mandlig
sportsudøver, der stopper karrieren kunne
forvente at leve yderligere 45 år baseret
på tal fra Danmarks Statistik. Det betyder,
at hvis han ikke ønsker at arbejde mere
og har opsparet en formue på 10 millioner
kroner, vil hans risiko for at løbe tør for
penge, hvis han bruger 300.000 kroner
om året, stadig være mere end 50 procent.
Human kapital
Når du nu som rationel sportsudøver har
besluttet dig for at spare op til pension,
bør du overveje, hvordan din opsparing bør
placeres. I 1992 gik Nobelprisen i økonomi
til Gary S. Becker for hans tanker omkring
den humane kapital. Inden det bliver for
teoretisk, springes der videre til konklusionen. Som sportsudøver vil størrelsen på din
indkomst bevæge sig i samme retning som
aktiemarkedet. Det vil sige, at din lønindkomst som sportsudøver minder om en
aktie. Det skyldes, at indkomsten er meget
afhængig af præstationerne på banen og
heraf muligheden for at spille sig til en ny
kontrakt, ligesom der eksisterer en stor
risiko for at blive skadet, hvorfor det kan
være svært at komme tilbage på samme
niveau. Mange sportsudøvere vil nok nikke
genkendende til, at deres lønninger har
været faldende, siden den finansielle krise
brød ud i 2008. Det betyder, at du som
sportsudøver med fordel kan afdække
noget af den risiko, du har i din lønindkomst
ved at spare op i ”sikre” værdipapirer som
eksempelvis danske statsobligationer og i
forhold til pensionsopsparing ved at vælge
et traditionelt opsparingsprodukt med et
garanteret afkast. Indrømmet kan denne tilgang være nemmere i teorien end i praksis,
da det nok for mange sportsudøvere gælder, at de ønsker hurtige resultater her og
nu, og her synes aktier mere interessante.
Udbetaling
Hvorvidt sportspensionen helt eller delvist
bør udbetales eller overgå til en almindelig
pensionsopsparing, afhænger i høj grad
af dine økonomiske behov og skatteforhold i og med, at udbetalingen beskattes
som personlig indkomst. Ligesom for en
almindelig pensionsopsparer er forholdet
mellem skattesatsen på henholdsvis indbetaling- og udbetalingstidspunktet essentielt. Fortsætter du som sportsudøver med
at være topskatteyder, vil sportspensionen
med fordel kunne overgå til en almindelig
pensionsopsparing, da skattesatsen på
udbetalingstidspunktet eventuelt vil være
lavere. En forudsætning der dog er behæftet med stor usikkerhed, da der for nuværende sportsudøveres vedkommende er
uforholdsmæssigt lang tid til folkepensionsalderen, og skattesatsen derfor kan ændres
mange gange indtil da.
For yderligere information omkring de
bagvedliggende beregninger er du velkommen til at kontakte Martin Weisbjerg
gennem Håndbold Spiller Foreningen.
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2011 | SIDE 19 |
Hånd
A f L ine S o R a S med
Når elitehåndbold og drømmestudiet
skal gå op i en højere enhed, kræver
det disciplin og vilje. Det har Thilde
Mathiasen fra SK Århus. Ved hjælp
af planlægning og gode relationer til
studiekammerater dribler hun glad af
sted i en travl hverdag med fysioterapeutstudie og håndboldtræning.
| SI DE 2 0 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2011 |
bold
og fys-studie
hånd i hånd
”
Jeg ville blive skør oven i hovedet,
hvis jeg kun kunne have enten håndbolden eller studiet.” Sådan siger SK
Aarhus-spilleren Thilde Mathiasen
med et grin, når hun fortæller om, hvordan
det er at uddanne sig til fysioterapeut,
samtidigt med at man spiller håndbold på
eliteplan. Den kombination stortrives hun
tydeligvis med.
”Jeg elsker, at jeg kan have begge ting.
Det er et privilegium, at det kan lade sig
gøre. Det betyder meget for mig, og er
man lidt presset på den ene front, kan
man hente overskud på den anden,” siger
Thilde Mathiasen.
De to ”fronter” risikerer at kollidere,
når der både skal være plads til sport og
studie. Det var Thilde Mathiasen udmærket klar over, og hun valgte derfor at søge
råd hos Study4Player inden studiestart.
Og det blev hurtigt afgørende for, at SK
Aarhus-spilleren fik den gode begyndelse,
som er så central, når man som elite-
sportsudøver kaster sig ud i studiemiljøet.
Thilde Mathiasen fik nemlig brug for hjælp
til at udskyde sin studiestart, fordi hun
var i Rusland for at spille en Europa Cup
kamp på den dag, der ellers skulle have
været hendes første på det nye studie.
Study4Player sørgede også for at etablere
kontakt til en studievejleder.
”Inden jeg startede på studiet tog jeg
en snak med en studievejleder på skolen,
som jeg altid kan tage et møde med, hvis
der bliver problemer med at få det hele til
at hænge sammen,” fortæller Mathiasen.
Planlægger-gen
Netop når det kommer til at få det hele til at
hænge sammen, er Thilde Mathiasen godt
hjulpet af et veludviklet planlægger-gen. Og
det har hun fået fra håndboldens verden,
mener hun.
”Når man hele tiden har haft håndbolden ved siden af, bliver man nok bedre til
at planlægge sin tid. Fighterviljen tager
man også med sig fra håndboldbanen. Når
man præsenteres for nyt stof, så vil man
bare forstå det 100 procent.”
Interessen for fysioterapi kommer ifølge
Thilde Mathiasen også fra håndboldverdenen.
”Jeg var meget i tvivl, da jeg skulle
vælge uddannelse, som de fleste nok er.
Men den interesse, jeg har fået for kroppen gennem håndbolden, fulgte mig i mit
valg,” siger hun og fortsætter.
”Som håndboldspiller har jeg også
set rigtigt mange fysioterapeuter arbejde
i klubberne, og det har fanget mig. Og
så faldt det naturligt for mig, at jeg skulle
studere ved siden af håndbolden. Jeg
havde haft et fri-år efter gymnasiet, og jeg
er ikke typen, der bare kan sidde stille og
lave ingenting.”
At sidde stille har Thilde Mathiasen heller ikke meget tid til. Håndbolden betyder,
at hun ikke altid kan være til stede til undervisningen, men den aktive studerende
har allieret sig med hjælpsomme studiekammerater, som gerne holder hende
opdateret.
”Selv om uddannelsen er meget praktisk, og vi som sådan ikke har nogen obligatorisk undervisning, har man naturligvis
timer, hvor man helst skal møde op. Men
hvis undervisningen falder sammen med
kampe eller træning, kan man få rigtigt
meget refereret. Det handler selvfølgelig
om at få en rigtig god studiegruppe,” siger
Thilde Mathiasen
Handler om prioritering
Kan det sommetider være hårdt at have et
skema så tætpakket?
”Selvfølgelig kan det det. Men det gælder om virkeligt at få planlagt, så man kan
overskue det hele. Det handler om at prio-
ritere. Hvad vil man mest, hvor meget vil
man ofre? Og når alting bliver lidt presset,
er det om at huske på, hvorfor det er, man
vil det her. Det er meget vigtigt, at studiet
er noget, man glæder sig til at stå op til
om morgenen,” siger Thilde Mathiasen
og understreger, at hvis engagementet er
på plads, skal man ikke holde sig tilbage
i forhold til at kombinere elitesport og uddannelse.
”Kast dig ud i det,” siger hun opfordrende og giver et par gode råd med på vejen.
”Hvis man vil det nok, skal man nok
finde ud af det. Hvis man får planlagt sin
tid godt, kan det helt sikkert lade sig gøre.
Brug de mennesker der er omkring dig.
Der er masser, der gerne vil hjælpe. Det er
bare om at benytte sig af det, så man kan
få det hele til at gå op i en højere enhed.”
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2011 | SIDE 21 |
HSF I INTERNATIONALT NETVÆRK
Håndbold Spiller Foreningens spillerrådgiver Simon Friis er blevet en del af European Elite Athletes Association,
en international organisation som kæmper for atleters vilkår i EU. Som nyt bestyrelsesmedlem vil Simon Friis blandt
andet sætte EHF’s transfergebyrer på den internationale dagsorden. Vi har spurgt Simon Friis, hvad medlemskabet
betyder for de danske håndboldspillere.
Hvordan kan EU Athletes
bidrage til at forbedre danske
håndboldspilleres vilkår?
”European Elite Athletes Association
(EU Athletes) er en organisation, der
kæmper for den enkelte atlets vilkår.
Igennem EU Athletes er der nu et stærkere talerør på alle atleters vegne i EU.
Det handler om den globalisering, der
er i EU, og de følger den har – også for
idrætsudøvere, herunder en atlets ageren som arbejdstager i EU. Det er vigtigt
at anerkende sportsfolk som arbejdstagere og de rettigheder der følger med,
herunder at sikre retten til fri bevægelighed og arbejde. Hvordan de danske
håndboldspilleres vilkår i det daglige
forbedres er stadig op til HSF, men vi
har nu en stærk samarbejdspartner og
et større netværk at trække på.”
Hvad betyder det, at HSF nu
har et bestyrelsesmedlem af
organisationen?
”Det betyder, at vi er med til at præge
den vej, vi ønsker EU, herunder
Kommissionen, skal forstå atleters rettigheder på. Det betyder forhåbentligt
også, at vi efter næste møde igennem
Uni Europa Sport kan få mere støtte fra
Kommissionen til projekter, der kommer
alle til gode. Det gælder både danske
håndboldspillere og alle andre sportsgrene og atleter.”
muligheden for at arbejde med nogle lidt
mere overordnede projekter og så tage
tingene med tilbage til kontoret.”
Hvilke sager arbejder I konkret
med lige nu?
”Lige nu arbejder vi på tre projekter:
”Social Dialogue,” et pilotprojekt med
responsible gambling i flere lande og
WADA’s dopingregler. Vi havde fx en
super spændende ’’social dialogue’’
i Madrid, hvor vi blandt andet havde
WADA nede til en udveksling. Her fremlagde vi en rapport om den manglende
effektivitet ved deres utallige test. Det
er meget typisk for den måde, der bliver
arbejdet på. Der indsamles info og laves
rapporter, og de fremlægges så i et
forsøg på at komme igennem med vores
holdninger og meninger. Udover de tre
hovedprojekter arbejdes der hele tiden
på at forbedre vilkår og rettigheder for
atleter. Sport fylder mere og mere i en
moderne verden, og derfor er det vigtigt,
at der findes spillerforeninger rundt om i
EU, som kan hjælpe på nationalt niveau.
Via EU Athletes forsøger vi at optimere
de enkelte spillerforeninger hele tiden
ved hjælp af erfaringer om fremgangsmåder og projekter.”
Hvilke sager mener du er
vigtige at tage op i fremtiden?
”Jeg mener forsat, der skal arbejdes
hårdt omkring WADA. Effektiviteten
harmonerer ikke med proportionaliteten
af deres test. Det er et voldsomt stort
problem, og det krænker atleternes
rettigheder på en måde, vi finder dybt
uacceptabel. Hvis nogle skulle have
lyst, så er www.antidopingreform.com
en god mulighed for at få et overblik.
Hvis der skal kigges med HSF-briller,
så har vi et problem med EHF’s regler
om transfergebyr. Beløbet er uforholdsmæssigt stort og stemmer ikke overens
med den mængde arbejde, det kræver i
forbindelse med transfer. Igen er der tale
om regler, der er til skade for atleterne,
hvilket vi ønsker at lave om på.”
Hvad betyder det for dig
personligt at repræsentere
HSF i EU Athletes?
”Personligt er jeg stolt over at repræsentere HSF i en bestyrelse for en organisation med over 25.000 medlemmer.
Jeg er glad for mit arbejde i HSF, hvor vi
dagligt har kontakt med medlemmerne
og derigennem forsøger at hjælpe og
skabe fordele via vores arbejde. Derfor
er det enormt spændende at være med
i EU Athletes’ bestyrelse, hvor jeg nu
har fået muligheden for at være med
på et internationalt plan. Det giver mig
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2011 | SIDE 23 |
Iværksætter
A f S igne F. P edersen
i håndboldens navn
Lasse Boesen står bag spilkonceptet Street Handball, som skal
være med til at udvikle og udbrede
håndboldsporten og spillet. Han er
selv født ind i håndboldverdenen og
giver nu sin passion for sporten videre til andre.
| SI DE 2 4 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2011 |
M
ed sin hårdtskydende højrearm
har han gennem mere end ti år
været med til at præge dansk
herrehåndbold og sat sine spor
både på landshold og på klubhold i ind- og
udland. Nu gør han klar til at sætte nye
spor, der skal være med til at bringe håndboldspillet videre.
Lasse Boesen er nemlig en af initiativtagerne til Street Handball, og sammen med
to andre håndboldherrer, Torben Sørensen
og Ole Bruun Andersen, har KIF-spilleren
været med til at udvikle en ny bold og et
nyt spil, som han håber, kan være med
til at få endnu flere til at dyrke den sport,
han selv har viet sit liv til. Håbet er, at
konceptet kan være med til at skabe flere
medlemmer til den traditionelle håndbold,
blandt andet ved at bringe håndboldspillet
tilbage til folkeskolen.
”Vi vil først og fremmest gerne have
håndbold tilbage i skolegården og i sko-
lernes idrætsundervisning,” siger Lasse
Boesen.
”Det største problem ved håndbold er,
at vi ikke har den helt store bredde med.
Der er ufatteligt mange regler, og der er
mange børn, som ikke tør spille håndbold,
fordi bolden er for hård, og det handler for
meget om konkurrence,” siger landsholdsspilleren, som selv er far til to.
Legen i fokus
Derfor begyndte Lasse Boesen for nogle
år siden at pusle med tanken om dels at
udvikle en bold, der var blødere og nemmere at holde om, end den traditionelle
læderbold, dels at udvikle et spilkoncept
med færre regler og uden de faste rammer,
håndboldspillet kræver i form af fx bane,
dommere og kønsopdeling.
”De værdier og rammer, vi har skabt
med spillet, gør, at der følger ufatteligt
mange sociale aspekter med. Det kan
FAKTA OM STREET-HANDBALL
Street-håndbold er et spil for alle. Det kan spilles på tværs af alder, køn, håndbolderfaring
og motorisk niveau, og man kan spille både indendørs og udendørs. Idéen er, at man ikke
behøver en hal med en optegnet bane, to store mål, en dommer eller træner. Til gengæld
har man brug for den specialdesignede grønne bold, som er skabt i samarbejde med
Select og er blødere og mere håndgribelig end den traditionelle læderbold.
Der er altså tre basale ting, der adskiller Street Handball fra traditionel håndbold. De
fysiske rammer, reglerne og bolden. I Street Handball er der færre krav til de fysiske
rammer:
•
•
•
•
Man spiller til ét mål, og målfeltet er anderledes.
I Street Handball må du ikke drible eller have fysisk kontakt med din modstander.
Den traditionelle dommer er afskaffet, så spillerne skal blive enige om kendelser
– alle kendelser.
Målmanden er en ekstra markspiller i angrebet. Det angribende hold er derfor altid i overtal.
Kilde: Street Handball Organisation
INFO: Du kan læse mere om Street Handball på www.streethandball.org
gøre en kæmpe forskel for dem, som
måske ikke i første omgang tør deltage i
boldspil, fordi det handler så meget om
konkurrence,” siger Lasse Boesen og
understreger legen som spillets omdrejningspunkt.
Han lægger ikke skjul på, at der under
idéudviklingen er blevet skelet misundeligt til både basketball og fodbold, som i
højere grad end håndbold bliver spillet på
gader og græsplæner og i mere uhøjtidelige rammer.
”Håndbold er opfundet af en dansker
og er populært i Danmark, men det er
altså en lille sport og ikke så populært ude
i verden. Så hvis vores sport skal udvikle
sig, og vi skal skabe større interesse, er
der nogle, der skal tage initiativ. Der skal
noget nyt til,” siger Lasse Boesen, som
kalder Street Handball ”en lille provokatør i
den traditionelle håndboldverden.”
Kærlighed til bolden
Det er kærlighed til bolden og sporten,
der driver Lasse Boesen, og den glæde
giver den jyske håndboldspiller videre til
andre gennem Street Handball, ikke bare
i Danmark, men også i de egne af verden hvor traditionel håndbold er svær at
dyrke på grund af manglende faciliteter.
Til december (efter udgivelsesdato, red.)
tager Lasse Boesen til Nairobi i Kenya, hvor
han skal lære afrikanske børn og unge om
Street Handball. Med i bagagen har han
en bunke af de grønne, ”rigtige” Street
Handball-bolde, og med det mindre fokus
på konkurrence og det tilsvarende større
fokus på holdspil og integration er spillet ideelt som gadespil i fattige områder,
mener Lasse Boesen.
”De kæmpe sociale elementer, der ligger i Street Handball, gør, at vi nu kan tage
til Kenya og forhåbentligt være med til at
give de afrikanske børn indhold i hverda-
gen med en ny leg,” siger han og håber, at
Street Handball på sigt både kan gøre en
forskel for den enkelte, for håndboldsporten og for ham selv.
”Vi mener, vi kan gøre en forskel, og vi
tror også, det kan blive en levevej på sigt.
Vi vil ikke bare forære et projekt til den
traditionelle håndboldverden,” siger Lasse
Boesen.
De initiativrige håndboldspillere har fået
opbakning og støtte fra blandt andre DHF
og DGI, men ifølge Lasse Boesen forsøger de i øvrigt at holde sig politisk neutrale. Finansielt har Kims og Vattenfall været
uundværlige, ligesom boldproducenten
Select har været en essentiel samarbejdspartner i forbindelse med udviklingen af
den unikke grønne bold.
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2011 | SIDE 25 |
Biobrændsel & Rådgivning
Søndergade 8 - DK-7673 Harboøre
T: 96 90 88 88 - W: cilaj-energi.dk
vi er til for
dig...
Kontakt HSF for nærmere rådgivning om:
ER DU TILSTRÆKKELIGT
FORSIKRET, OG HAR DU
HUSKET AT OPLYSE DIT
FORSIKRINGSSELSKAB OM, AT
DU TJENER PENGE PÅ AT SPILLE
HÅNDBOLD?
Din klub er kun forpligtet til at tegne en
lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Har I
aftalt supplerende ulykkesforsikring og/
eller karrierestopforsikring - eller har du
selv tegnet sådanne forsikringer?
HAR DU HUSKET AT FÅ EN
HELTIDSULYKKESFORSIKRING?
Din egen ulykkesforsikring dækker med
al sandsynlighed ikke, hvis du kommer
til skade i håndbold. Tjener du bare 1
kr. på håndbold, dækker din ulykkesforsikring kun, hvis det er en heltidsulykkesforsikring – og vel at mærke kun,
hvis den ikke undtager professionel
sport.
HAR DU FÅET EN ALVORLIG
SKADE, OG VED DU ENDNU
IKKE, OM DEN MEDFØRER MÉN?
Få hjælp af HSF til at anmelde skaden til Arbejdsskadestyrelsen. Både
i tilfælde af mén og for en sikkerheds
skyld, så en eventuel senere skade
samme sted ikke bliver afvist. HSF har
jurister til at forfølge din arbejdsskadesag helt gratis.
SKAL DU TIL AT SKRIVE
KONTRAKT?
Har du tænkt på det hele i din nye kontrakt? Send den ind til HSF til gennemlæsning. Er du i tvivl om kontraktens
længde, lønniveau m.m.? Ring til HSF
og få en snak om karriereplanlægning
og lønforhandlinger.
HAR DU LAVET EN MUNDTLIG
AFTALE MED DIN KLUB?
Så husk, at du ofte ikke kan bevise aftalen, hvis klubben måtte mene, at den
ikke eksisterer.
FÅR DU IKKE DINE LØNSEDLER?
Så har du ingen vished for, at der er
svaret skat, hvilket du i sidste ende vil
blive gjort økonomisk ansvarlig for.
FÅR DU IKKE DIN LØN?
Er du blevet bedt om at gå ned i løn, eller har du indtryk af, at din klub har økonomiske problemer? Kontakt Håndbold
Spiller Foreningen hurtigst muligt - vi
har stor erfaring med at forhandle med
klubber i en sådan situation og kan
medvirke til at beskytte dig og dine
penge.
SKRIV ALDRIG UNDER PÅ EN
KONTRAKT FORDI DU BLIVER
LOVET SPILLETID, ELLER AT DER
IKKE BLIVER HENTET FLERE PÅ
DIN POSITION
Medmindre du får det nøje formuleret
i din kontrakt, og det kan være vanskeligt. Håndbold Spiller Foreningen
erfarer adskillige gange om året, at
klubber løber fra mundtlige aftaler om
sportslige vilkår.
HER KAN DU SØGE MERE
RÅDGIVNING:
Håndbold Spiller Foreningens:
- sekretariat
- hjemmeside
- eksterne rådgivere. Se kontaktinfo bagerst i bladet.
HAR KLUBBEN SKAFFET DIG
BOLIG?
Så husk at “fri bolig” beskattes efter
en ligningstabel, der kan betyde en
lavere beskatning end din indkomstbeskatning. Kontakt Håndbold Spiller
Foreningen for nærmere skatterådgivning.
SPARER DU OP TIL TIDEN EFTER
HÅNDBOLDEN?
Med den ny opsparingsordning for
sportsudøvere kan du spare op på
yderst fordelagtig vis til tiden efter karrieren. Kontakt HSF og få en snak om
den ny opsparingsordning.
Har du
ikke fået
spillernyt ?
Hvis du er medlem af Håndbold Spiller
Foreningen og ikke har modtaget Spillernyt,
skal du kontakte Håndbold Spiller Foreningens
sekretariat. Der kan være sket en fejl i distributionen.
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 27 |
20
0.10-453*/("'.#-&3
5SOHFSEJOFHBNMFN“CMFSUJMFUOZUMPPL
,“CN“CFMTUPõFSPHBOESFQSPEVLUFSEJSFLUFQÌOFUUFU
,MJLJOEQÌXXXDPODFUUPEL
PHmOEEFN“CFMTUPõFSEV“OTLFSUJMEJOFN“CMFS
$0/$&550t3VCKFSHWFKt7JCZ+t5MG
UDDANNELSE, jOB OG NETVÆRK FOR SpORTSUDØVERE
Kontakt StuDy4pLayEr for rådgivning omkring valg og gennemførelse
af fleksibel uddannelse sideløbende med sportskarrieren.
Tlf.: 65 50 22 72
email: [email protected]
Læs mere på www.StuDy4pLayEr.dk
Kontakt jOb4pLayEr for rådgivning omkring deltidsjobs
eller din arbejdsmæssige fremtid efter sportskarrieren.
Tlf.: 22 26 00 44
email: [email protected]
Læs mere på www.jOb4pLayEr.dk
Spar Nord er virksomhedspartner i
JOB4PLAYER. Forhør dig
om dine jobmuligheder
under eller efter
sportskarrieren.
Nykredit er virksomhedspartner i
JOB4PLAYER. Forhør dig om dine
jobmuligheder under eller efter
sportskarrieren
Kasper Overgaard bæk
Afdelingsdirektør
tlf.: 72 24 58 72
email: [email protected]
annette Frost
Kontorchef
tlf.: 44 55 99 53
email: [email protected]
Kontakt SpOrtSaLumnI.dk for karrierefremme og networking
med nuværende og tidligere elitesportsudøvere.
Tlf.: 22 26 00 44
email: [email protected]
Læs mere på www.SpOrtSaLumnI.dk
| SPILLERNYT | DEC EMB ER 2011 | SIDE 29 |
SPØRG VORES EKSTERNE
EKSPERTER
Skatterådgiver Henning Lund
- kan svare på skattemæssige spørgsmål, lave
skatteplanlægning og sørge for, at du betaler den
skat, du skal – og kun det, samt sikre korrekt skatteflytning, hvis du flytter til eller fra Danmark.
Advokat Martin Dahl Pedersen
- kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om dine rettigheder, har brug for hjælp til forståelsen af din kontrakt, brug for hjælp til kontraktforhandlinger eller
brug for hjælp til at føre din sag.
Håndbold Spiller Foreningen
drives af en bestyrelse:
Morten Krampau, formand
Christina Pedersen, næstformand
Bo Spellerberg
Louise Svalastog
Henrik Mølgaard
Tine Mikkelsen
Mads Nielsen
Elijan Dzankovic
Suppleanter:
Ann Grete Nørgaard
Torben Vinther
Lean Bach-Nielsen
Martin Bager
Der er oprettet et sekretariat
til den daglige drift og
rådgivning af medlemmerne:
Michael Sahl Hansen, direktør
Kresten Blæsild, spillerrådgiver
Anne Jakobsen, juridisk rådgiver
Simon Friis, spillerrådgiver
Håndbold Spiller Foreningen
Sundkrogsgade 5 · 2100 København Ø · Tlf. 70 12 12 11 · Fax 70 12 13 11
SPAR NORD BANK
– tilbyder dig rådgivning, der er skræddersyet til dig
og din situation som håndboldspiller og kan hjælpe
dig i spørgsmål om formuepleje, bolig, pension
og investering”
Kontakt: Tina Sehested, formuerådgiver, tlf. 72 24 58 80,
email: [email protected]
Kasper Overgaard Bæk, afdelingsdirektør, tlf. 72 24 58 72,
email: [email protected]”
c/o Spillerforeningen
Pilestræde 35, 1. sal
1112 København K.
Tlf. 33 12 11 28 • Fax 33 12 56 21
E–mail: [email protected]
Hjemmeside: www.haandboldspiller.dk
Vi er til for dig...
Håndbold Spiller Foreningen er din interesseorganisation som elitehåndboldspiller.
Håndbold Spiller Foreningen varetager dine
interesser og vilkår og sikrer dine rettigheder
over for Dansk Håndbold Forbund, Divisionsklubberne, Team Danmark, Kulturministeriet og
øvrige parter indenfor og udenfor sportsverdenen.
Vi stiller ekstern juridisk rådgivning og skatterådgivning til din rådighed. Derudover søger
Håndbold Spiller Foreningen løbende at forbedre dine arbejdsvilkår, hvad enten du er bi-,
del- eller fuldtidsansat.
Håndbold Spiller Foreningen tager aktivt del i
debatten vedrørende håndboldens udvikling,
for bedst muligt at sikre, at vi spillere kan sætte
vores kvalificerede fingeraftryk.
Som medlem modtager du desuden fire gange
årligt Spillernyt, som er fyldt med spændende
og relevante artikler fra håndboldverdenen.
Har du ris, ros, kommentarer eller idéer til
bladet, er du velkommen til at kontakte sekretariatet.
| SI DE 3 0 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 |
Se skarpt!
Bliv helt fri for kontaktlinser og
brille med en øjenlaserbehandling
EuroEyes sørger løbende for at kunne
tilbyde sine patienter de sidste nye
behandlingsmetoder og mest moderne
teknik. Således opnås den højeste
sikkerhed og bedste kvalitet ved
behandling af synsfejl. Derfor anvender
EuroEyes team af øjenkirurger den ny
udviklede iLASIK metode, som
kombinerer to moderne teknikker.
Med iLASIK bliver Femtosekund-laser,
som er den seneste udvikling indenfor
laser teknologi på markedet, kombineret med Wavefront-LASIK, hvilket resulterer i endnu mere nøjagtige resultater
ved LASIK øjenlaserbehandlinger.
iLASIK bliver bl.a. anvendt af NASA (National Aeronautics & Space
Administration) såvel som den amerikanske hær.
Besøg os på Købmagergade i København og Ryesgade i Århus
Ligesom når du besøger din optiker, kan du hos EuroEyes komme
lige ind fra strøget, men her blive af med din brille eller slippe for
kontaktlinser.
På Købmagergade i København og Ryesgade/Banegårdspladsen
i Århus, har EuroEyes åbnet nye forretninger, hvor det kan blive
sidste gang du behøver besøge en optiker. Du kan få en gratis
quicktest, som vil vise om du er egnet til behandling.
Vores specialuddannede dygtige optikere står klar til at besvare alle
dine spørgsmål, ligesom de kan rådgive dig om, ud fra dine styrker,
hvilken behandling du bør vælge og dine muligheder.
Hvorfor vælge EuroEyes?
• EuroEyes var de første med laserbehandling (LASIK) i Danmark
• EuroEyes har foretaget flest Femto LASIK i Danmark
• i-Lasik foretages i Danmark kun hos EuroEyes
• EuroEyes har udført flest operationer for alderssyn i Danmark
SMS
“eyes” til 1280
Gratis + alm. sms takst
og få tilbudt en
forundersøgelse
GRATIS
København EuroEyes Optics
Købmagergade 38
1150 København K
Århus EuroEyes Øjenlaser Center
Ryesgade 32
8000 Århus C
Frederiksberg
F
EuroEyes Øjenlaser Center
AlerisHamlet Privathospital
H.V. Nyholms Vej 21
2000 Frederiksberg
Tlf 7027 4553
www.euroeyes.dk
Afsender:
Håndbold Spiller Foreningen, Pilestræde 35, 1. sal, 1112 København K
Formuerådgivning,
som kommer tættere på
dine behov
Håndbold Spiller Foreningen og Formuecenter Aalborg har
netop indgået en ny og forbedret samarbejdsaftale.
Michael Sahl Hansen, direktør i Håndbold Spiller Foreningen,
udtaler i den forbindelse:
”Vi har lavet en aftale, der giver vores medlemmer et rigtig
godt udgangspunkt for at få en professionel rådgivning om
deres økonomi, attraktive bankprodukter og specielle tilbud.
Der er meget stor forskel på vores medlemmer - deres
indkomst og længden på deres professionelle karriere.
Dét faktum understreger bare behovet for professionel og
Michael Sahl Hansen
Direktør i
Håndbold Spiller Foreningen
nærværende rådgivning, der også rækker ud over den
horisont, hvor de er professionelle håndboldspillere.”
Kasper Overgaard Bæk, afdelingsdirektør i Formuecenter
Aalborg tilføjer:
”Vi ser frem til et spændende samarbejde med Håndbold
Spiller Foreningen og vil lægge os ekstra i selen for at give
medlemmerne unikke produkter, kvalificeret rådgivning og
komme tættere på de faktiske behov.”
Kasper Overgaard Bæk, afdelingsdirektør i Formuecenter Aalborg.
Formuecenter Aalborg
Østeraa 12, 1. sal
[email protected]
Telefon 72 24 58 70
Formuecenter Aalborg er en specialafdeling under Spar Nord Bank med kompetence inden for formuerådgivning - herunder investering, pension og bolig.
tættere på