Kvalitetsbeskrivelse for socialpsykiatrisk støtte i eget hjem efter Lov om Social Service § 85 Socialpsykiatrisk Center Herning SEP 2011 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. side 3 2. Værdigrundlag for støtte i eget hjem. side 4 3. Mål for kvalitetsområder. side 5 4. Teori og Metode. side 6 5. Generel standard for støtte i eget hjem. side 9 6. Ydelsesbeskrivelse for støtte i eget hjem (Almindelig ordning). side 12 7. Ydelsesbeskrivelse for støtte i eget hjem (Udvidet ordning). side 13 8. Ydelsesbeskrivelse for Temagrupper. side 14 9. Ydelsesbeskrivelse for bofællesskabet ” Nørregade 15 C”. side 15 10. Ydelsesbeskrivelse for opgangsbofællesskabet og støttecenter ”Nørregade 15 A”. side 16 11. Ydelsesbeskrivelse for ”Baghuset” Søndergade 16. side 17 12. Åben Rådgivning. side 18 -2- 1. Kvalitetsbeskrivelse af ”støtte i eget hjem”. Bostøtte, udvidet bostøtte, psykiatrisk støtte, psykiatrigruppen, temagrupper o.lign. Betegnelserne for den kommunale støtte, der ydes til borgere med en sindslidelse, er mange. I Herning kommune har vi derfor valgt, at socialpsykiatrisk støtte til borgere i eget hjem fremadrettet benævnes som ”støtte i eget hjem” Støtte i eget hjem er målrettet borgere fra det fyldte 18 år, der har brug for støtte i forhold til en funktionsnedsættelse som følgerne af en sindslidelse. Borgerne skal have bopæl i Herning Kommune. Støtte i eget hjem kan spænde vidt, fra sjældne sporadiske kontakter til kontakt flere gange dagligt, afhængig af hvor meget sindslidelsen griber ind i personens liv. Målet med denne kvalitetsbeskrivelse af støtte i eget hjem er at beskrive den teoretiske og metodiske tilgang, samt præcisere indholdet af den støtte, der kan gives. Det følgende består i en kvalitetsbeskrivelse af værdier, mål og metode, en generel beskrivelse af støtte i eget hjem samt en konkret ydelsesbeskrivelse af de forskellige muligheder, der er indeholdt i ordningen. Socialpsykiatrisk Center Herning (SCH) yder den socialpsykiatriske støtte i Herning kommune. Leder af SCH er John Zacho. SCH er centralt placeret med kontorer i: Søndergade 16. 1. sal. 7400 Herning. Tlf.: 96 28 49 53 -3- 2. Værdier for støtte i eget hjem Støtte i eget hjem har syv værdi- og normprincipper, som tilsammen danner fundamentet og afsættet for de mål og visioner, der arbejdes efter i det socialpsykiatriske arbejde. Værdiprincipperne er bygget ud fra kognitiv tilgang og danner følgende begreb: Størst mulig livskvalitet i hverdagslivet for den enkelte. Mening: Det er vigtigt for ethvert individ at opleve mening med det, man gør og er i. Hvis noget skal give mening, er det vigtigt, at handling og kommunikation er rettet specifikt mod ethvert individs interesser og ønsker, samt efter fysisk og psykisk formåen. Ansvarlighed: Ansvar handler om at føle ansvar for sig selv. Det vil sige at være indstillet på at tage ansvar for egne handlinger, tanker og følelser og arbejde med ændring af uhensigtsmæssig adfærd. Det indebærer at få forståelse af sig selv og dermed blive i stand til at ændre uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Respekt: Det enkelte individ kan forvente, at der ydes respekt for dem som individer, men også at der forventes en gensidig respekt for andres liv, normer og værdier. Der skal være plads til forskellighed, og at forskellighed kan være en styrke. Tryghed: Tryghed og dynamik er vigtig for at fremme den enkeltes udvikling og identitet, idet den fælles udveksling af individuelle erfaringer kan skabe større forståelse og mulighed for at fungere bedre i sociale sammenhænge. Drømme: Håb, ønsker og drømme i forhold til nutiden og fremtiden er vigtige elementer, som ethvert individ drømmer om, at der arbejdes hen imod. Drømme giver håb, og håb er vigtige for at have ønsker for nutiden og fremtiden. Håb, ønsker og drømme bidrager til, at man kan føle livsglæde. Humor: Et vigtigt element for dagligdagen er humor. Humor er ensbetydende med fantasi og glæde, og udløser energi. Humor kan være medvirkende til, at den enkeltes hverdag får et ”løft”, og at svære problematikker minimeres eller glemmes for en stund. Ærlighed: Ærlighed handler om, at den enkelte TØR være ærlig omkring sig selv og er villig til at arbejde med fokus på det, der er svært. Desuden må den enkelte være indstillet på at ville arbejde på at forandre dagligdagens belastende mønstre og vaner. -4- 3. Mål for kvalitetsområder Borgerkvalitetsmål: - At borgeren får mulighed for at bruge og udvikle evner - At borgeren oplever at have medansvar og medindflydelse for mål, planer og forløb. - At borgeren oplever accept og selvaccept. Faglige kvalitetsmål: - At borgeren har magt over egen tilværelse. - At støtten er fleksibel og tilpasses den enkelte. - At medarbejderne er i stand til at identificere brugerens individuelle behov for vejledning og støtte. - At støtten styrker borgerens recoveryproces. Organisatoriske kvalitetsmål: - At opgaven udføres på en måde, så der er sammenhæng for borgeren og personale i hverdagen. - At opgaven udføres i sammenhæng og samarbejde mellem borgeren, interne og eksterne samarbejdspartnere m.fl. - At medarbejderne er opdateret og fagligt kompetente til at løse opgaven. - At der er et fagligt beredskab til at møde nye opgaver og nye borgergrupper. - At hjælpen ydes, hvor borgeren har mulighed for at modtage den. -5- 4. Teori og Metode for det psykosociale arbejde Udgangspunktet for den sociale indsats er funderet i den ”psykosociale rehabiliteringstilgang”, hvor der derfor såvel internationalt som nationalt arbejdes med indsatser, der fokuserer på inklusion og på muligheden for at komme sig efter en sindslidelse. Der arbejdes ud fra en socialpsykiatrifaglig kognitiv tilgang. Den kognitive tilgang tager udgangspunkt i den nye gren af de kognitive adfærdsterapier: Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Personalet undervises og superviseres løbende i ACT-metoden. ACT er en terapiform, hvor accept- og mindfulness-strategier anvendes i sammenhæng med adfærdsmæssige ændringer. Disse ændringer er baseret på personlige værdier og med en overordnet målsætning om at øge det enkelte menneskes psykologiske fleksibilitet. ACT hviler på det paradoks, at den radikale accept af det, som ikke kan ændres, styrker os til at kunne se og ændre de ting, som kan ænders. ACT-tilgangen handler om at kunne favne det, man kalder den nødvendige lidelse for at kunne foretage mere engagerede og livsbekræftende valg. Det hele handler om at kunne leve i overensstemmelse med dybtfølte personlige værdier. Støtten tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Støtte til den enkelte tilrettelægges med fokus på en recoveryproces, der medfører den forandring, der ønskes i forhold til de opstillede mål. Recovery - eller ”at komme sig”, som det hedder på dansk - er tanken om, at mennesker med sindslidelse kan komme sig helt eller delvist. Det er vigtigt for alle mennesker at have en følelse af at have indflydelse på sit liv, at man har mulighed for at forbedre og ændre på praktiske, fysiske, sociale og personlige forhold i tilværelsen. Recovery kan altså ses som en personlig udviklingsproces mod at komme sig, hvor målet er at blive i stand til at leve et tilfredsstillende og meningsfyldt liv på trods af de begrænsninger, man bærer med sig. Der er tale om en dybt personlig proces, der er meget forskelligt fra menneske til menneske. Det tager tid at komme sig, og det er individuelt, hvor meget tid det tager. Selvom recovery er en personlig proces, der kun kan ske i den enkelte selv, udfoldes processen med at komme sig i et socialt rum. Andre mennesker spiller derfor en rolle. Ingen mennesker kommer sig alene, og recovery kan derfor kun opnås ved ekstern støtte fra sociale relationer eller professionel hjælp. I denne proces tager støttepersonerne afsæt i følgende punkter. -6- Bevidstgørelse: En fælles forståelse og bevidstgørelse af problemet, således at nødvendigheden for forandring af livsvaner og livsmønstre bliver tydelige. Brug af direkte observationer i samværet. Brug af kognitive talemåder, tankegange, arbejdsmetoder og skemaer. Bearbejdning af det bevidstgjorte: Her arbejdes der målrettet med det bevidstgjorte. Der sættes ord på tanker og følelser. Brug af direkte observationer i samværet. Brug af kognitive talemåder, tankegange, arbejdsmetoder og skemaer. Konsekvensfantasier: Her arbejdes der målrettet med valg af handlemuligheder og konsekvenser af valgte handlinger (værste og bedste fantasier og virkeligheden). Valg af mulighed: Her vælger borgeren i samarbejde med medarbejderen, hvilken metode/værktøj/handling, der skal bruges og hvad der målrettet skal arbejdes med til næste gang. Hjemmeopgave vælges. Afprøvning / handling: Borgeren arbejder med valgt hjemmeopgave. Hjemmeopgaven skal ikke nødvendigvis lykkes, men der forventes, at der prøves og gøres erfaringer. Evaluering: Her samtales om, hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt. Ny bevidstgørelse: ”Ny bevidstgørelse” bevidstgøres, og der arbejdes målrettet videre med forandring af livsvaner og livsmønstre efter ovenstående metode. -7- STYREFART Evaluering Ny bevidstgørelse Afprøvning Valg/ beslutning Bevidstgørelse Fra tilstand til proces Bearbejning af det bevidstgjorte Konsekvens -Fantasier -8- 5. Støtte i eget hjem – generelt Formål med ydelsen Støtten skal bidrage til: • at skabe en tilværelse for borgeren på egne præmisser med sigte på, at borgeren bevarer eller forbedrer sine psykiske, fysiske og sociale funktioner. • at den enkelte støttes til at træffe selvstændige valg og får indflydelse på egen situation. • at fastholde egen identitet samt opnå en mere aktiv livsudfoldelse. • at udvikle og vedligeholde personlige, praktiske og sociale færdigheder, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk og struktur i dagligdagen • at øge graden af livskvalitet Visitationsgrundlag Støtten ydes efter Lov om Social Service § 85 ”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer” Målgruppen Målgruppen for ordningen er voksne over 18 år med følger af en sindslidelse og / eller en diagnose af en sværhedsgrad, hvor der - udover behandling - er behov for social støtte: • skizotypisk sindslidelse • skizofreni • bipolare affektive sindslidelser • svært depressive • svære personlighedsforstyrrelser • OCD • spiseforstyrrelser Støtteordningen er rettet mod borgere med bopæl i Herning Kommune og målrettet borgere, der har behov for støtte i egen bolig og selv ønsker at modtage denne støtte. -9- Personlig handleplan Der udarbejdes i samarbejde mellem borgeren og støttepersonen en konkret personlig handleplan for støtten. Denne handleplan tager udgangspunkt i borgerens ønske om støtte, og støttepersonens faglige vurdering. Forvaltningens handleplan jvf. Servicelovens § 141, der er udarbejdet i forbindelse med visitation til støtten, danner grundlag for den personlige handleplan. Udredning Når en borger er visiteret til støtte i eget hjem, kan det være nødvendigt at få undersøgt og beskrevet behovet for støtten yderligere på baggrund af visitationens udarbejdede funktionsvurdering. Det kan være nødvendigt at inddrage andre fagpersoner i denne udredning. Udredning kan resultere i, at der konstateres et ændret støttebehov. Konkret støtteindhold Støtten afhænger af den enkeltes borgers behov, og to forløb vil derfor aldrig være ens. Intentionen er dog altid at få livet i egen bolig til at fungere på en måde, borgeren selv kan acceptere. - Kontakt / besøg Støtten foregår som udgangspunkt ved besøg i borgernes eget hjem, men kan også være i form af telefonopringninger, brev, e-mail eller sms. Kontakten kan også foregå via deltagelse i ordningens temagrupper. - Samtale Samtalen tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Samtalen er relationsopbyggende og afklarende i forhold til støttebehov. Samtalen tager udgangspunkt i den metode, der tidligere er beskrevet. - Mestring af livssituation Borgeren støttes til at opnå videst muligt indsigt i egen livssituation ved støttende samtaler i form af vejledning / undervisning, træning og praktisk afprøvning. - 10 - - Koordinering Støttepersonen vil medvirke til, at borgeren oplever sammenhæng og helhed i de tilbud, borgeren modtager. Der er mulighed for at få støtte til kontakt med offentlige instanser, venner / bekendte og pårørende. - Praktiske gøremål Der kan ydes støtte til praktiske gøremål både i og udenfor hjemmet. Det er dog som udgangspunkt en forudsætning, at borgeren selv deltager aktivt i gøremålet ud fra vedkommendes formåen. Udgangspunktet er at ”gør sammen med” og ikke for borgeren. Støtte til praktiske gøremål kan f.eks. være i forhold til husførelse, indkøb og aktiviteter. - Struktur i hverdagen Behovet for støtte til struktur kan være nødvendigt på forskellige områder og niveauer i den enkeltes hverdagsliv. Støtten ydes med henblik på at udvikle og fastholde strategier for mestring af hverdagen. Der kan f.eks. være behov for støtte i forhold til: - fastholdelse af døgnrytme - at skabe overblik over dagens ”opgaver” - arbejde eller uddannelse - aktiviteter og fritid - Økonomi Borgeren støttes til i videst muligt omfang at bevare evnen til at tage ansvar for egen økonomi. Støtten kan bestå i budgetlægning, påmindelse om betaling af regninger osv. - Sociale relationer Støtten gives med henblik på at opbygge og fastholde sociale netværk i form af støttende og indsigtsfulde samtaler, oplevelsesbaseret samvær, støtte og introduktion til deltagelse i fritidsaktiviteter m.m. samt ledsagelse til aktiviteter - Sundhedsfremme og forebyggelse Som en integreret del af støtte i eget hjem vil der være fokus på sundhed og forebyggelse. KRAM-faktorerne vil være naturlige områder at yde støtte og vejledning i forhold til. Der vil også kunne sættes fokus på andre sundhedsfremmende og forebyggende områder f.eks. støtte til fastholdelse af iværksat behandling - 11 - 6. Støtte i eget hjem – Almindelig Ordning. - Omfang Støtte kan ydes på hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00. Der er mulighed for at modtage op til tre besøg pr. uge. - Støtteperson Borgeren får en primær støtteperson samt tilknyttes et team af støttepersoner, der indgår som sekundære støttepersoner. - Øvrige tilbud Borgere, der modtager støtte i eget hjem, har mulighed for at benytte ordningens åbne tilbud, aktiviteter og temagrupper. - Visitation Visitation til denne støtte sker via Myndighed og Visitation i Handicap og Psykiatri. - 12 - 7. Støtte i eget hjem – Udvidet Ordning. - Omfang - Hverdag Støtte ydes primært på hverdage mellem kl. 8.00 og 23.00. Der er mulighed for at modtage op til flere besøg dagligt. - Nat Efter kl. 23 er der mulighed for telefonisk kontakt til en socialpsykiatrisk medarbejder. I særlige situationer er der endvidere mulighed for at overnatte i gæsteværelse på det socialpsykiatriske bosted ”Skovlyset”. - Weekend og Helligdag I weekend og helligdage er der mulighed for kontakt til støtteperson mellem kl. 11.00 og 16.30 ved henvendelse til ordningens café. I øvrige tidsrum er der mulighed for at benytte tilbud, som er beskrevet under ovenstående. - Støtteperson Borgeren får én primær og én sekundær støtteperson samt tilknyttes et team af støttepersoner. - Øvrige tilbud Borgere, der modtager støtte i eget hjem, har mulighed for at benytte ordningens åbne tilbud, aktiviteter og temagrupper. - Visitation Visitation til denne støtte sker via Myndighed og Visitation i Handicap og Psykiatri. - 13 - 8. Støtte i eget hjem - Temagrupper - Målgruppe Borgere, der er visiteret til støtte i eget hjem, har mulighed for at benytte temagrupperne efter aftale med deres støtteperson. - Målsætning At skabe mulighed for samvær med andre omkring de valgte temaer. Udover samvær giver temagrupperne mulighed for tilegnelse af ny viden og færdigheder. - Teamgrupper Medarbejderne i Bostøtteordningen kører temagrupper som de sindslidende kan tilknyttes efter aftale. Aktuelt kører følgende grupper: - Tøsegruppe - Kvindegruppe - Selvværdsgruppe I - Selværdsgruppe II - Mandegruppe - Mandags Café - Ung- gruppe - Start2run - Seniorgruppe - Fredagshygge. (1. fredag i måneden) - Støtteperson Der er tilknyttet forskellige støttepersoner til de forskellige temagrupper. - Fysiske forhold Temagrupperne er primært placeret i ”Baghuset” Søndergade 16. - Visitation Visitation til temagrupperne sker gennem støttepersonen og Socialpsykiatrisk Center Herning. - 14 - 9. Støtte i eget hjem - Bofællesskabet ” Nørregade 15 C ” - Målgruppe Unge sindslidende, der ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab, som kan styrke den enkelte i på et senere tidspunkt at bo mere selvstændigt. Der er plads til 10 unge i alderen 18 til 35 år. - Omfang af støtten Støtte ydes efter støtte i eget hjem – Almindelig ordning. Endvidere vil der være støttepersoner i bofællesskabet nogle eftermiddage / aftener om ugen. Støtte er målrettet både den enkelte samt fællesskabet. - Støtteperson Borgeren får en primær støtteperson samt tilknyttes et team af støttepersoner tilhørende bofællesskabet. - Fysiske forhold Bofællesskabet er etableret i en boligblok, som et opgangsbofællesskab. Der er 10 lejligheder samt en fælleslejlighed. Fælleslejlighed anvendes endvidere som støttecenter og medarbejderkontor. - Øvrige tilbud Borgere, der modtager støtte i eget hjem, har mulighed for at benytte ordningens åbne tilbud, aktiviteter og temagrupper. - Visitation Visitation til denne støtte sker via Myndighed og Visitation i Handicap og Psykiatri. - 15 - 10. Støtte i eget hjem - Opgangsbofællesskabet ”Nørregade 15A” - Målgruppe Sindslidende, der ønsker at indgå i, og gøre brug af et socialt fællesskab. Der er plads til 9 personer fra alderen 18 år og opefter. - Omfang af støtten Støtte ydes efter støtte i eget hjem –Almindelig ordning. Der er støttepersoner i bofællesskabet dagligt i hverdagene. Støtten er målrettet både den enkelte samt fællesskabet. - Støtteperson Borgeren får en primær støtteperson samt tilknyttes et team af støttepersoner tilhørende bofællesskabet. - Fysiske forhold Bofællesskabet er etableret i en boligblok, som et opgangsbofællesskab. Der er 9 lejligheder samt en fælleslejlighed. Fælleslejlighed anvendes endvidere som støttecenter og medarbejderkontor. - Øvrige tilbud Borgere, der modtager støtte i eget hjem, har mulighed for at benytte ordningens åbne tilbud, aktiviteter og temagrupper. - Visitation Visitation til denne støtte sker via Myndighed og Visitation i Handicap og Psykiatri. - 16 - 11. Støtte i eget hjem - ”Baghuset” i Søndergade 16 - Målgruppe Borgere i Herning Kommune der har en sindslidelse. - Målsætning At skabe et mødested med fælles aktiviteter, sund livsstil og livsglæde som grundlæggende værdi. Baghuset er rettet mod brugere, som har behov for støtte og socialt samvær med andre. Endvidere er Baghuset udgangspunkt for en række forskellige og temagrupper. - Aktiviteter Mandagscafé, Åben Rådgivning, Ture ud af huset, Motion, Aktiviteter, Sang og Musik. - Støtteperson Der er tilknyttet et fast team til Baghuset. - Fysiske forhold Baghuset er etableret i store nye og lyse lokaler, centralt beliggende i Herning midtby. - Visitation Baghuset er uvisiteret. - 17 - 12. Åben Rådgivning i Socialpsykiatrisk Center Herning Kommune Nu bliver det muligt at gå lige ind fra gaden i Herning og få rådgivning om psykiske problemer og sindslidelser. 1. mandag i hver måned åbner Socialpsykiatrisk Center Herning en ny Åben Rådgivning, som tilbyder rådgivning og uformelle samtaler om psykiske problemer og sindslidelser. Er du pårørende, kender du en eller har du selv psykiske problemer eller en sindslidelse og har brug for: - mere viden en personlig samtale brug for overblik over en psykisk belastet situation viden om hvilke tilbud og muligheder der er i Herning kommune I Åben Rådgivning, Socialpsykiatrisk Center Herning, Søndergade 16 i baggården, vil der den 1. mandag i hver måned fra kl. 18.00 til kl. 20.00 være 2 medarbejdere fra Socialpsykiatrisk Center Herning tilstede. Du skal ikke bestille tid, du skal bare møde op. Alle henvendelser er anonyme. Du kan ligeledes kontakte Åben Rådgivning på telefon 20 67 41 75. Åben Rådgivning Socialpsykisk Center Herning Kommune Søndergade 16 baggården 7400 Herning Telefon 20 67 41 75 Åbningstid: 1. mandag i hver måned kl. 18.00 til kl. 20.00 - 18 -
© Copyright 2024