Ældre og Sundhed Stillingsbeskrivelse – Sektionsleder i

Ældre og Sundhed
Stillingsbeskrivelse – Sektionsleder i Visitation og Hjælpemidler
Hillerød Kommune søger en leder af myndighedsfunktion, der kan stå i spidsen for en sammenhængende
indsats for borgere på ældre- og sundhedsområdet med udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang. Lederen skal
skabe sikker, effektiv og sammenhængende drift i myndighedsfunktionen og skal have blik for at skabe helhed i
sagsgangene og for mulighederne i digitalisering. Det område, som stillingen dækker, vil kunne udvikle sig over
tid.
1. Om Hillerød Kommune
Hillerød Kommune er regionshovedstad i Region Hovedstaden, og den ligger i hjertet af Nordsjælland. Hillerød
Kommune har ca. 50.000 borgere. Kommunen har udviklet sig rigtig meget de sidste år. Der er sket en kraftig
udbygning med nye bolig- og erhvervsområder, og nu er kommunen i gang med at udvikle en helt ny bydel, som
blandt andet omfatter et nyt supersygehus og en ny S-station.
Hillerød Kommunes direktion består af kommunaldirektøren og tre direktører. Direktionen er rådgiver for den
politiske ledelse og varetager den overordnede strategiske ledelse af hele den kommunale organisation og den
direkte ledelse af 5 områdechefer på stabs- og fællesniveau, samt 8 områdechefer på linjeniveau.
Hillerød Kommune har fokus på enhedsforvaltning, og der arbejdes seriøst og vedholdende med tværfaglighed
og helhedstænkning i forhold til at finde den bedste løsning og støtte for den enkelte borger.
Læring og livskraft
Hillerød Kommunes vision sætter retning for de kommende, mange år. Visionen skal fungere som en
ledestjerne, der kan fokusere Hillerød Kommunes styrker og potentialer og angive den retning, der skal til for at
gøre Hillerød Kommune til en endnu mere ressourcestærk og fremtidssikret kommune, en kommune, der satser
på udvikling og på samarbejde. Seks temaer er centrale: ’Natur og grønt liv’, ’Fremtidens boliger og byliv’, ’Aktive
fællesskaber og kulturliv’, ’Lifescience, beskæftigelse og erhvervsliv’, ’Science og uddannelsesliv’ og ’Sundhed,
bevægelse og aktivt liv’. Læs mere om visionen på Hillerød Kommunes hjemmeside.
En del af fællesskabet
Hillerød Kommune har vedtaget en fælles politik for beskæftigelse, social- og sundhedsområderne – En del af
fællesskabet. Politikken er gældende fra 2013 til 2017.
En del af fællesskabet består af 5 principper:
1.
2.
3.
4.
Ansvar for og indflydelse på eget liv
Forebyggende og mindst indgribende indsats
Udvikling og fokus på effekt for den enkelte borger
Helhedsorienteret og tværfaglig indsats
a. Sundhed ind i social- og beskæftigelsesindsatsen
b. Beskæftigelse ind i social- og sundhedsindsatsen
c. Sociale perspektiver ind i sundheds- og beskæftigelsesindsatsen
Ældre og Sundhed
5. Deltagelse i fællesskaber og samarbejde med nærmiljø og netværk
Der er et fortløbende, ambitiøst arbejde med at implementere den fælles politik på tværs af fagområder. Læs
mere om ”En del af fællesskabet” på Hillerød Kommunes hjemmeside.
2. Om Visitation og Hjælpemidler
Hillerød Kommune er ambitiøs når det gælder sundhed, forebyggelse og ældrepleje. Der arbejdes målrettet på
at sikre sammenhæng og nytænkning i tilbuddene på det nye sundhedscenter og på tværs af fagområderne.
Der er udarbejdet en ældreanalyse, der peger på effektiviseringer, store besparelser på området og yderligere
udvikling af organisationen i samarbejde med afdelingschefen og ledergruppen i øvrigt.
Området for Visitation og Hjælpemidler er en vigtig del af denne helhedstænkning. Der arbejdes løbende på
sammenhængen til de øvrige visitationsområder i kommunen, og på snitfladerne mellem afdelingerne.
Personaleledelse er en vigtig del af stillingsindholdet, herunder:
 Udvikle Visitation og Hjælpemidler som sektion
 Motivere, rådgive og coache medarbejderne med fokus på at skabe og udvikle medarbejderens evne og
lyst til selvstændigt at indgå i ansvarlige faglige samspil og teams med stor grad af selvstændigt ansvar
 Inspirere til at sikre et godt arbejdsmiljø bl.a. via løbende arbejde med MED
 Gennemførelse af MUS og løbende kompetenceudvikling af medarbejderne
I stillingen lægges vægt på evne og lyst til at arbejde med følgende funktioner:






Politisk betjening af fagudvalg både i skrift og tale
Implementering af lovændringer, nye regler, ankeafgørelser, kontrakter m.v.
Økonomi, opfølgning på budget og regnskab, herunder medvirken i budgetprocessen
Udbud og kontrakter med private leverandører – i samarbejde med kommunens indkøbsfunktion samt
opfølgning på kvaliteten af leverede ydelser hos både private og kommunale leverandører
Samarbejde med borgere og pårørende, herunder besvarelse af henvendelser og klager
Aktivt samspil, dialog og sammenhæng på tværs af ældre- og sundhedsområdet og mellem sektion og
andre interne og eksterne samarbejdspartnere
Lederen af Visitation og Hjælpemidler tager initiativ til og medvirker i udviklingstiltag i egen afdeling og på tværs
af Ældre og Sundhed og organisationen i øvrigt.
Lederen af Visitation og Hjælpemidler er ansvarlig for løbende udvikling og kvalitetssikring af de politisk
vedtagne kvalitetsstandarder og bevillingskriterier.
Samarbejdspartnerne uden for kommunen vil være private leverandører, handicapfirmaer, almen praksis,
hospitaler i regionen samt leverandører af hjælpemidler.
Lederen har en aktiv rolle i udvikling af og opfølgning på ledelsesinformation – både på eget område og på
tværs af ældre- og sundhedsområdet.
Ældre og Sundhed
Der er ansat ca. 25 medarbejdere i sektionen, 10 visitatorer, 9 sagsbehandlende ergoterapeuter, en faglig
konsulent, en controller, 2 sagsbehandlere på kropsbårne hjælpemidler og til sagsbehandling af bilansøgninger,
2 administrativ medarbejder samt ca. 6 selvvalgte hjælpere.
Lederen indgår i Ældre og Sundheds ledergruppe, som består af afdelingschefen, souschefen samt lederne af
plejecentre, Hjemmeplejen, Træningssektionen, Rehabiliteringsafdelingen og Fællessektionen.
Visitation og Hjælpemidler visiterer ydelser efter:


Servicelovens §§ 83, 83a, 84, 86, 91, 95, 97, 98, 112-114, 116, 118-121
Sundhedslovens §§ 131, 132, 138

Lov om almene boliger § 54
Lederen er ansvarlig for et budget på ca. 75 mio. kr. årligt til hjemmehjælp og ca. 42 mio. kr. til hjælpemidler,
herunder hjælpemiddeldepotet, der drives af det tekniske område. Hertil kommer afdelingens driftsbudget samt
en række mindre budgetposter.
3. Kvalifikationer og kompetencer
Lederen har erfaring fra arbejde i en myndighedsfunktion.
Lederen af Visitation og Hjælpemidler har fx en sundhedsvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig baggrund,
evt. som kandidat eller master eller med en diplomuddannelse i ledelse.
Der lægges vægt på solid ledelsesmæssig erfaring, som matcher medarbejdernes selvstændige
opgavevaretagelse.
Hvis lederen ikke har en formel lederuddannelse, forventes det, at lederen deltager i ledelsesudvikling og uddannelse på diplomniveau med fokus på Hillerød Kommunes værdigrundlag samt styrings- og
ledelsesprincipper.
Lederen kan arbejde i en politisk styret organisation og formår at formidle politiske beslutninger klart til
medarbejdere og borgere.
Der lægges vægt på følgende kompetencer:









fokus på sikker kvalitet og effektivitet i den faglige produktion og en systematisk opfølgning/evaluering,
der skaber grundlag for ny læring og udvikling
evner at skabe overblik og klarhed og at se helheder, - også økonomisk
nysgerrighed i f.t. andre måder at løse opgaverne på
mestrer udfordrende juridiske problemstillinger – i samarbejde med vores jurister
empatisk, robust og velafbalanceret
er analytisk stærk
er præcis i skrift og i tale
er resultatorienteret
kan medvirke til et godt arbejdsmiljø ved at:
o udvise gennemslagskraft
o have et positivt livssyn og være god til at motivere
Ældre og Sundhed
o
o
o
evner at kommunikere anerkendende – og klart
evner at prioritere i en hektisk hverdag
evner at se mulighederne i tværgående samarbejde