Aktionslæring - Den ubrudte læringshistorie
Aktionslæring Den ubrudte læringshistorie i Græsted Der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets lyst og evne til at erobre ’det nye’: Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre overgang for barnet. Schoug Psykologi & Pædagogik 2 De første 3-4uger sætter ’tonen’ for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø Schoug Psykologi & Pædagogik 3 Dopamin • En vigtig del af hjernens belønningssystem • Udløses bl.a. ved succesoplevelser • Dopamin forstærker evnen til at lære • Vi vil automatisk genopsøge situationer, der har udløst dopamin - og undgå situationer, der udløser noradrenalin (stresshormon) Schoug Psykologi & Pædagogik 4 Social og emotionel trivsel har (mindst) lige så stor betydning for barnets succes i skolen som dets kognitive evner (Heckman og Masterov) Schoug Psykologi & Pædagogik 5 De første erfaringer med overgange skaber ’et mønster’, der reaktiveres ved efterfølgende overgange Schoug Psykologi & Pædagogik 6 Forbundne overgange Schoug Psykologi & Pædagogik 7 Fortællingen om Mauri 2 måneder før skolestart: ”Mauri har en positiv indstilling til at lære. Hun har et positivt billede af sig selv og en indre tryghed. Hun viser omsorg over for andre børn og tager hensyn til andre. Hun er i stand til at lytte og kan følge komplekse instruktioner. Spørger for at finde ud af ting. Kan læse sit eget og andres navn.” 2 måneder efter skolestart: ”Uanset om det er i en gruppe eller en klassesituation skal Mauri opfordres til at være opmærksom. Hun er typisk mere interesseret i, hvad de andre børn laver. Indsatsen er svingende. Mauri bliver let distraheret. Det er svært for hende at sidde stille og lytte til en historie. Hun hører ofte ikke instruktioner.” (Dunlop, 2003) Schoug Psykologi & Pædagogik 8 Hvad ved vi nu? • Regression er ikke en lovmæssighed i udviklingen • Alle børn skal føle sig kompetente i den nye kontekst • Balancen mellem forskelle og ligheder er afgørende Schoug Psykologi & Pædagogik 9 Børnenes oplevelser (Fisher, 2009) 76 % udtrykker positive forventninger Nye legemuligheder Nye venner Lære mere/møde større udfordringer 24 % udtrykker bekymring At sige farvel, at miste, savn Usikkerhed over for det ukendte Ikke at kunne leve op til de nye krav (især drenge) Schoug Psykologi & Pædagogik 10 Usikkerheden handler også om: At blive drillet på steder uden voksenopsyn At skulle møde en ny ’voksen’ At blive skældt ud At skulle arbejde hårdt De fysiske rammer – ikke at kunne finde vej, ikke at kunne finde toiletterne, osv. ◦ Vigtigste tryghedsfaktor er venner Schoug Psykologi & Pædagogik 11 Børns forestillinger om skole ”(Man skal lære at) tælle til 50, opføre sig ordentligt og høre hvad skolelæreren siger, og lære og tørre mig uden nogen ser det og hjælper mig. EBC og A og R skal der stå på min mosters store kæmpe tæer. Lære at pudse mine briller. Være sød. Ikke snakke, nive, heller ikke slå, for så bliver man sat udenfor døren. Og også hvis man skriger. Det må man ikke. Og så skal jeg også være sød ved dem, og man må heller ikke skrive på sin hånd og på biblioteksbøgerne. Og så skal man også huske ikke at skændes så ens briller ryger af, - så glasset bliver løst, for det har jeg prøvet en gang. Så må man heller ikke tage læbestift og øjenmascara på, hvis man har de voksnes med.” Kilde:S. Broström Schoug Psykologi & Pædagogik 12 Barnets behov Mange børn har brug for tolkningsstøtte - ”Tavse emner” • Eksklusion • Tab af relationer Reel separationsproces Schoug Psykologi & Pædagogik 13 Det er sammenhængen, der tæller • Forbindelserne mellem barnets udviklingskontekster udgør en væsentlig pædagogisk ressource. • Jo tættere forbundet udviklingskonteksterne er, desto bedre vil barnet kunne støttes i overgangen, idet det er gennem forbindelserne mellem konteksterne at overførslen af viden, erfaringer, læring osv., sker. Schoug Psykologi & Pædagogik 14 Stærkt forbundne miljøer: • Barnets erfaringer kan overføres og anvendes i den nye kontekst • Relationer mellem børn på tværs af kontekster • Der er understøttende led, der forbinder de to kontekster • De voksne har positive relationer til hinanden • Fælles mål • Fælles sprog/begreber • Fælles pædagogisk model (Bronfenbrenner/Schoug Larsen) Schoug Psykologi & Pædagogik 15 Hvordan kan vi skabe en god overgang? Forberede barnet på det nye (besøg, snakke sammen, tage fotos, tegne, osv.) Understøttende led (opfordre til samarbejde, selv tage initiativ til samarbejde og dialog, ’familietutorer’, hjælpe barnet til at etablere nye relationer til jævnaldrende, osv.) Tage ordentlig afsked med ’det gamle’ Snakke om oplevelser, savn, forventninger, glæder, osv. Schoug Erhvervspsykologi 16 Forældre kan for eksempel: • Invitere forskellige kammerater hjem og lege • Spille spil med barnet, spille i en mindre gruppe • Lære at undvære forældre – fx sammen med bedsteforældre eller sove hos en god kammerat • Give barnet opgaver i hjemmet – lære at man hjælper hinanden og alle kan (skal) gøre noget • Støtte og rose barnet, når det magter opgaverne • Undlade at irettesætte/rette, når barnet gør sig bedste • Gå til idræt – og blive ved…. • Lære at spille et instrument – og blive ved….. • Snakke med barnet om hverdagsoplevelser og fremtidige begivenheder • Læse for barnet og genfortælle historien sammen med barnet og/eller tegne til • Legeskrive med barnet (se evt. writereader – Skriv og læs) • Synge sammen med barnet, læse rim og remser, lege med ord • Udfordre barnets fysik (klatre, kravle, balancere, bade, trille, slå kolbøtter osv.) •Lade barnet udfolde sig finmotorisk (tegne, male, farve, klippe, legeskrive) Schoug Psykologi & Pædagogik 17 Zonen for nærmeste udvikling Schoug Psykologi & Pædagogik 18 Sæt dig på dine hænder ”Hver gang du gør noget for dit barn, som det selv kunne gøre, fratager du det udviklingsmuligheder” (frit efter Steen Larsen) Schoug Psykologi & Pædagogik 19
© Copyright 2024