Aktionslæring
Den ubrudte læringshistorie i Græsted
Der eksisterer et
direkte forhold
mellem kvaliteten af
de voksnes
samarbejde og
barnets lyst og evne
til at erobre ’det
nye’:
Jo bedre samarbejde mellem de voksne,
desto bedre overgang for barnet.
Schoug Psykologi & Pædagogik
2
De første 3-4uger sætter ’tonen’
for barnets oplevelse af sig selv i
det nye miljø
Schoug Psykologi & Pædagogik
3
Dopamin
• En vigtig del af hjernens
belønningssystem
• Udløses bl.a. ved succesoplevelser
• Dopamin forstærker evnen til at lære
• Vi vil automatisk genopsøge situationer,
der har udløst dopamin
- og undgå situationer, der udløser
noradrenalin (stresshormon)
Schoug Psykologi & Pædagogik
4
Social og emotionel trivsel har (mindst)
lige så stor betydning for barnets succes i
skolen som dets kognitive evner
(Heckman og Masterov)
Schoug Psykologi & Pædagogik
5
De første erfaringer med overgange skaber
’et mønster’, der reaktiveres ved efterfølgende overgange
Schoug Psykologi & Pædagogik
6
Forbundne overgange
Schoug Psykologi & Pædagogik
7
Fortællingen om Mauri
2 måneder før skolestart:
”Mauri har en positiv indstilling til at
lære. Hun har et positivt billede af sig selv
og en indre tryghed. Hun viser omsorg over
for andre børn og tager hensyn til andre.
Hun er i stand til at lytte og kan følge komplekse instruktioner.
Spørger for at finde ud af ting. Kan læse sit eget og andres navn.”
2 måneder efter skolestart:
”Uanset om det er i en gruppe eller en klassesituation skal Mauri
opfordres til at være opmærksom. Hun er typisk mere interesseret
i, hvad de andre børn laver. Indsatsen er svingende. Mauri bliver
let distraheret. Det er svært for hende at sidde stille og lytte til en
historie. Hun hører ofte ikke instruktioner.”
(Dunlop, 2003)
Schoug Psykologi & Pædagogik
8
Hvad ved vi nu?
• Regression er ikke en
lovmæssighed i udviklingen
• Alle børn skal føle sig kompetente i
den nye kontekst
• Balancen mellem forskelle og
ligheder er afgørende
Schoug Psykologi & Pædagogik
9
Børnenes oplevelser (Fisher, 2009)
76 % udtrykker positive forventninger
Nye legemuligheder
Nye venner
Lære mere/møde større udfordringer
24 % udtrykker bekymring
At sige farvel, at miste, savn
Usikkerhed over for det ukendte
Ikke at kunne leve op til de nye krav (især drenge)
Schoug Psykologi & Pædagogik
10
Usikkerheden handler også om:
At blive drillet på steder uden voksenopsyn
At skulle møde en ny ’voksen’
At blive skældt ud
At skulle arbejde hårdt
De fysiske rammer – ikke at kunne finde vej, ikke
at kunne finde toiletterne, osv.
◦ Vigtigste tryghedsfaktor er venner
Schoug Psykologi & Pædagogik
11
Børns forestillinger om skole
”(Man skal lære at) tælle til 50, opføre sig ordentligt og høre
hvad skolelæreren siger, og lære og tørre mig uden nogen
ser det og hjælper mig. EBC og A og R skal der stå på min
mosters store kæmpe tæer. Lære at pudse mine briller. Være
sød. Ikke snakke, nive, heller ikke slå, for så bliver man sat
udenfor døren. Og også hvis man skriger. Det må man ikke.
Og så skal jeg også være sød ved dem, og man må heller
ikke skrive på sin hånd og på biblioteksbøgerne. Og så skal
man også huske ikke at skændes så ens briller ryger af, - så
glasset bliver løst, for det har jeg prøvet en gang. Så må
man heller ikke tage læbestift og øjenmascara på, hvis man
har de voksnes med.”
Kilde:S. Broström
Schoug Psykologi & Pædagogik
12
Barnets behov
Mange børn har brug for tolkningsstøtte
- ”Tavse emner”
• Eksklusion
• Tab af relationer
Reel separationsproces
Schoug Psykologi & Pædagogik
13
Det er sammenhængen, der tæller
• Forbindelserne mellem barnets udviklingskontekster
udgør en væsentlig pædagogisk ressource.
• Jo tættere forbundet udviklingskonteksterne er, desto
bedre vil barnet kunne støttes i overgangen, idet det er
gennem forbindelserne mellem konteksterne at
overførslen af viden, erfaringer, læring osv., sker.
Schoug Psykologi & Pædagogik
14
Stærkt forbundne miljøer:
• Barnets erfaringer kan overføres og anvendes i
den nye kontekst
• Relationer mellem børn på tværs af kontekster
• Der er understøttende led, der forbinder de to
kontekster
• De voksne har positive relationer til hinanden
• Fælles mål
• Fælles sprog/begreber
• Fælles pædagogisk model
(Bronfenbrenner/Schoug Larsen)
Schoug Psykologi & Pædagogik
15
Hvordan kan vi skabe en god overgang?
Forberede barnet på det nye (besøg, snakke
sammen, tage fotos, tegne, osv.)
 Understøttende led (opfordre til samarbejde,
selv tage initiativ til samarbejde og dialog,
’familietutorer’, hjælpe barnet til at etablere nye
relationer til jævnaldrende, osv.)
 Tage ordentlig afsked med ’det gamle’
 Snakke om oplevelser, savn, forventninger,
glæder, osv.

Schoug Erhvervspsykologi
16
Forældre kan for eksempel:
• Invitere forskellige kammerater hjem og lege
• Spille spil med barnet, spille i en mindre gruppe
• Lære at undvære forældre – fx sammen med bedsteforældre eller sove
hos en god kammerat
• Give barnet opgaver i hjemmet – lære at man hjælper hinanden og alle
kan (skal) gøre noget
• Støtte og rose barnet, når det magter opgaverne
• Undlade at irettesætte/rette, når barnet gør sig bedste
• Gå til idræt – og blive ved….
• Lære at spille et instrument – og blive ved…..
• Snakke med barnet om hverdagsoplevelser og fremtidige begivenheder
• Læse for barnet og genfortælle historien sammen med barnet og/eller
tegne til
• Legeskrive med barnet (se evt. writereader – Skriv og læs)
• Synge sammen med barnet, læse rim og remser, lege med ord
• Udfordre barnets fysik (klatre, kravle, balancere, bade, trille, slå kolbøtter
osv.)
•Lade barnet udfolde sig finmotorisk (tegne, male, farve, klippe, legeskrive)
Schoug Psykologi & Pædagogik
17
Zonen for nærmeste udvikling
Schoug Psykologi & Pædagogik
18
Sæt dig på dine hænder
”Hver gang du gør
noget for dit barn, som
det selv kunne gøre,
fratager du det
udviklingsmuligheder”
(frit efter Steen Larsen)
Schoug Psykologi & Pædagogik
19