Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring
den psykiatriske patient
- en kondenseret udgave af undersøgelsens resultater
Centrale fund fra litteraturstudie, fotoworkshop og kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. 2012.
Udarbejdet af: Malene Lue Kessing og Olivia Lønne Poulsen.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning……………………………………………………………………………………………………………………………….s. 3
2. Fokusområder………………………………………………………………………………………………………………………….s.4
3. Resumé………………………………………………........................................................................................s. 5
3.1. Sammenfatning af undersøgelsens resultater……………………………………………………………………….s. 5
3.2. Konklusioner…………………………………………………………………………………………………………………………s. 6
3.3. Anbefalinger………………………………………………………………………………………………………………………….s. 9
4. Uddybning af undersøgelsens resultater……………………..............................................................s. 11
4.1. Kultur og organisation………………………………………………………………………………………………………….s. 11
4.2. Indlæggelse og udskrivning…………………………………………………………………………………………………..s. 13
4.3. Gensidig viden, indsigt og kommunikation……………………………………………………………………………s. 14
4.4. Samarbejdsaftalen………………………………………………………………………………………………………………..s. 16
4.5. Sociale forhold………………………………………………………………………………………………………………………s. 17
4.6. Inddragelse af andre aktører…………………………………………………………………………………………………s. 18
4.7. Borger-/patientinddragelse…………………………………………………………………………………………………..s. 20
2
1. Indledning
Baggrund
Projekt ´’Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient’ startede 1. oktober, 2011.
Projektet er iværksat for at styrke tværsektorielle overgange for borgere/patienter. Erfaringer viser, at
borgere/patienter oplever, at de tværsektorielle overgange ikke fungerer optimalt.
I projektet indgår et litteraturstudie, en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse og en fotoworkshop.
Undersøgelsesresultaterne skal bidrage til at identificere centrale fokusområder i det tværsektorielle samarbejde
mellem Frederiksberg Kommune og Psykiatrisk Center Frederiksberg. Fokusområderne danner baggrund for det videre
arbejde, der har til hensigt at udvikle handlemuligheder, der kan styrke det tværsektorielle samarbejde og
borgere/patienters oplevelse af sammenhæng i sektorovergange.
Litteraturstudie
Litteraturstudiet præsenterer undersøgelser, der ud fra forskellige perspektiver analyserer den tværsektorielle
samarbejdsrelation. Samtidig redegøres der for erfaringer, behov og særlige udfordringsområder, relateret til
samarbejdet på tværs af sektorer.
Litteraturgennemgangen suppleres med to individuelle interviews med eksperter i organisation og ledelse.
Kvalitativ og kvantitativ undersøgelse
1
Den kvantitative og kvalitative undersøgelse præsenterer borgeres, patienters, pårørendes og ansattes erfaringer
og oplevelser med tværsektorielle overgange og tværsektorielt samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og PC
Frederiksberg.
I alt har 245 ansatte fra Psykiatrisk Center Frederiksberg og Frederiksberg Kommune besvaret spørgeskemaet. Det
2
svarer til 61 % af de ansatte, som har fået mulighed for at besvare spørgeskemaet.
Figur 1. Oversigt over antal besvarelser.
Der er foretaget tre fokusgruppeinterviews med 18 ansatte fra Frederiksberg kommune og PC Frederiksberg, et
fokusgruppeinterview med visitatorer fra Centralvisitationen og et fokusgruppeinterview med Jobcenter
Frederiksberg.
334 borgere/patienter har fået udleveret et spørgeskema. Af dem har 52 % (179 borgere/patienter) besvaret hele
spørgeskemaet. For størstedelen af de ikke fuldt besvarede spørgeskemaer angives årsagen som værende ’ikke
relevant’. Der er efterfølgende lavet to fokusgruppeinterviews med pårørende og syv individuelle interviews med
borgere/patienter.
1
For yderligere uddybning af undersøgelsesmetoder, se indledning i den samlede rapport på: www.velfaerdsledelse.dk/projekter/ledelse af det
tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient.
2
Alle procenttal i den kondenserede udgave af undersøgelsesresultaterne refererer til den kvantitative undersøgelse.
3
Fotoworkshop
14 ansatte fra region og kommune har taget fotos af tværsektorielle overgange for at indfange fortællinger om
sektorovergange.
Fotos er blevet præsenteret på to workshops, hvor tværsektorielle udfordringsområder er indfanget. På
fotoworkshops er der blevet arbejdet med nye tiltag, som svar på de identificerede udfordringsområder.
2. Fokusområder
Undersøgelsesresultaterne munder ud i syv fokusområder, som tilsammen afspejler de centrale fund i
undersøgelserne:
Kultur og organisation: Udfordringer i forhold til organisatoriske vilkår og kulturelle forskelligheder mellem
Frederiksberg Kommune og Psykiatrisk Center Frederiksberg.
Indlæggelse og udskrivning: Borgere/patienters behov ved indlæggelse og udskrivning sammenholdt med
praksis på området.
Gensidig viden, indsigt og kommunikation: Udveksling af informationer, kommunikation og ansattes indsigt i
hinandens arbejde på tværs af sektorer.
Samarbejdsaftalen: Ansattes kendskab til og brug af samarbejdsaftalen.
Sociale forhold: Borgere/patienters oplevelser af, hvordan der er blevet taget hånd om arbejds- og
uddannelsessituation, økonomi, børn og boligforhold.
Inddragelse af andre aktører: Involvering af relevante aktører i samarbejdet om borgere/patienter
eksempelvis kommunale sagsbehandlere, jobcenter, Kriminalforsorgen, PSP-samarbejdet, praktiserende læger
og pårørende.
Borger-/patient inddragelse: Borgere/patienters erfaringer med inddragelse i eget behandlingsforløb.
4
3. Resumé
Nedenfor præsenteres sammenfatning og hovedkonklusioner.
3.1. Sammenfatning af undersøgelsens resultater
Undersøgelsen efterlader et indtryk af, at en af de største udfordringer i det tværsektorielle samarbejde er de
ansattes oplevelse af manglende indsigt og viden i den anden sektors arbejde. Det er på samme tid et gensidigt
ønske, at modparten får mere viden om sektorens faglighed, arbejdsforhold og lovgivning. Derfor forventes det,
at et større kendskab inden for de nævnte områder, kan imødegå en række af de udfordringer, undersøgelsen
peger på.
Efterlysning af de personlige møder og det personlige kendskab giver forhåbninger om, at disse faktorer er
nøglen til at styrke det tværsektorielle samarbejde og, at det vil styrke indsigten i den anden sektors arbejde,
lovgivning og faglighed. Derfor er omstruktureringer, hvor medarbejdere forsvinder som samarbejdspartner, et
område, der kræver en særlig opmærksomhed.
Indlæggelse og udskrivning er et af fokusområderne i samarbejdet på tværs af sektorer. Kortere indlæggelsestid
og optimering af den ambulante behandling stiller krav til behandlingspsykiatrien og de socialpsykiatriske tilbud.
Flaskehalse kan betyde, at der er ventetid på det rette tilbud. Dette er borgere/patienter og ansatte i regionen
enige om. Det skaber unødig frustration for alle parter, og det kan medføre længere indlæggelsestid.
Undersøgelsen peger på, at en gennemgående kontaktperson kan skabe sammenhæng for patienten/borgeren. I
ventetiden kan information og andre tilbud skabe sammenhæng i behandlingsforløbet for borgere/patienter.
Koordinationsmøder og fælles behandlingsplaner med involvering af alle relevante aktører, kan medvirke til, at
der kan arbejdes på at forebygge indlæggelse. Samtidig kan der udarbejdes forskellige handleplaner ved
udskrivning.
Størstedelen af borgere/patienter har oplevet, at der er blevet taget hånd om deres sociale forhold ved
indlæggelse. Der er enkelte borgere/patienter, som har mindre gode erfaringer. Manglende overbringelse af
informationer ved indlæggelse og udskrivning kan være årsagen.
Borgere/patienters nævner, at samarbejdet med de kommunale sagsbehandlere kan være svært.
Borgere/patienter oplever, at skulle forholde sig til flere forskellige sagsbehandlere på samme tid.
Lovgivningsmæssige barrierer og en til tider manglende forståelse fra sagsbehandlerside af, hvilken indflydelse en
diagnose kan få for beskæftigelse og uddannelse, påvirker dialogen negativt. Flere af de kommunale
sagsbehandlere efterlyser imidlertid mere psykiatrifaglig viden. Det kan sandsynligvis skabe en større forståelse
for borgere/patienters diagnose.
Mere end halvdelen af borgere/patienter, som har medvirket i undersøgelsen, giver udtryk for, at de er glade for
det samarbejde, deres kontaktperson og behandlere har. Mange ansatte i både kommunen og regionen peger
også på, at samarbejdet allerede fungerer godt, og at de oplever at arbejde ud fra et fælles mål.
Der synes alt i alt at være et godt grundlag for at videreudvikle det tværsektorielle samarbejde mellem Psykiatrisk
Center Frederiksberg og Frederiksberg Kommune.
5
3.2. Konklusioner
Kultur og organisation
•
44 % af ansatte i kommunen og 26 % af ansatte i regionen mener, at fordomme og gensidige
forforståelser i nogen eller høj grad kan have negativ indflydelse på samarbejdet om borgere/patienter.
F.eks. ved divergerende opfattelser af, hvordan patienter/borgere skal behandles.
•
53 % af de ansatte i kommunen og 74 % af ansatte i regionen har erfaret, at samarbejdet i mindre grad
eller slet ikke påvirkes negativt af fordomme og forforståelser.
•
Ca. 50 % af ansatte i region og kommune er enige eller meget enige i, at forskellige lovgivninger kan stå i
vejen for at indhente vigtige informationer om borgere/patienter. Manglende kendskab til den anden
sektors lovgivning kan skabe tvivl om, hvilke informationer om borgere/patienter, der må formidles
videre. Et udvidet kendskab til lovgivning på tværs af sektorer kan imødegå de lovgivningsmæssige
udfordringer, som eksisterer.
Indlæggelse og udskrivning
•
Over 75 % af ansatte i regionen og kommunen mener, at patienter indimellem bliver udskrevet for
tidligt.
•
Til sammenligning svarer 33 % af borgere/patienter, at de i nogen eller høj grad har oplevet at blive
udskrevet før de følte sig klar til at håndtere deres egen hverdag.
•
44 % af borgere/patienter giver derimod udtryk for, at de i mindre grad, eller slet ikke har oplevet at
blive udskrevet for tidligt.
•
Ventetid på behandlingstilbud kan betyde, at borgere/patienter oplever at blive udskrevet til
’ingenmandsland’ – og overladt til sig selv. Information og henvisning til handlemuligheder kan være en
hjælp for borgere/patienter. Eksempelvis ved møder ved afslutningen af ét forløb, hvor det sikres, at
borgere/patienter involveres i og kender sin behandlingsplan.
•
Ansatte peger på, at borgere/patienter med komplekse problemstillinger kan have vanskeligt ved at
håndtere overgange mellem sektorer. Der kan være en risiko for, at borgere/patienter mister kontakten
til både kommunen og regionen. De overlades til sig selv, og går tabt i sektorovergange.
Gensidig viden, indsigt og kommunikation
•
41 % af kommunens ansatte mener i nogen eller høj grad, at regionens ansatte har tilstrækkelig
kendskab til det arbejde, de udfører. 59 % oplever, at dette ikke er tilfældet. 38 % af regionens ansatte
tilkendegiver, at ansatte i Frederiksberg Kommune i nogen eller høj grad har tilstrækkeligt viden om det
arbejde, de udfører. 68 % mener ikke, at ansatte i Frederiksberg Kommune har tilstrækkeligt kendskab til
Psykiatrisk Center Frederiksbergs arbejde. Manglende kendskab til hinandens arbejde kan gøre det
vanskeligt at kvalificere samarbejdet om borgere/patienter. Manglende kendskab kan desuden skabe
myter og fordomme.
•
En stor andel af de ansatte i begge sektorer giver udtryk for, at de har mulighed for at trække på erfaring
og ekspertise fra den anden sektor. I praksis er der færre af de ansatte, der trækker på den anden sektor.
6
•
Særligt ansatte i socialpsykiatrien, ydelsesservice og jobcenter ønsker mere viden og flere kompetencer
indenfor det psykiatrifaglige område. Jobcentrets ansatte kunne godt tænke sig, at de ansatte i
behandlingspsykiatrien fik et større kendskab til den lovgivning, jobcentrene arbejder under.
•
Mange ansatte i regionen og kommunen giver udtryk for, at den personlige kontakt er af uvurderlig
betydning i formidling af viden om af borgere/patienter. Lokale omstruktureringer og
personaleudskiftning kan være barrierer for overlevering af viden og uformelle drøftelser på tværs af
sektorer.
Samarbejdsaftalen
•
Størstedelen af de ansatte i begge sektorer tilkendegiver, at deres kendskab til samarbejdsaftalen er
begrænset. De oplever den kun i mindre omfang som relevant i det daglige arbejde. Det er vanskeligt at
vurdere om samarbejdsaftalen er mere anvendt blandt ansatte i regionen og kommunen, end de selv er
bevidste om. Den kan være videreformidlet gennem andre kanaler, uden at de ansatte er klar over, at de
følger samarbejdsaftalens retningslinjer
•
Undersøgelsesresultaterne efterlader dog indtryk af, at samarbejdsaftalen ikke er tilstrækkeligt
forankret.
Sociale forhold
•
Borgere/patienter har forskellige erfaringer med, om der er blevet taget hånd om deres sociale forhold.
Langt størstedelen angiver, at spørgsmålene ikke er relevante for dem. Det kan skyldes, at
borgere/patienter har erfaret, at der er taget hånd om deres sociale forhold.
•
Flere borgere/patienter giver udtryk for, at dialogen med de sociale myndigheder ikke altid er optimal.
Borgere/patienter oplever en manglende forståelse for deres sygdom. Lovgivning og regler kan også
medvirke til at skabe misforståelser.
•
Borgere/patienter oplever, at de navigerer imellem mange forskellige sagsbehandlere. Det fremmer ikke
tillid og fælles forståelse imellem parterne.
Andre aktører
•
Ansatte fra begge sektorer giver udtryk for, at det er af stor betydning at inddrage andre aktører i
samarbejdet om den enkelte patient/borger. Det kan forebygge, at borgere/patienter tabes i
sektorovergange og sikre en videndeling.
•
Ansatte mener, at det er vigtigt at inddrage pårørende, da de både kan agere netværk, vidensformidlere
og støttepersoner.
•
Flere borgere/patienter oplever, at deres pårørendes deltagelse i møder med kommunen og regionen
har været afgørende for, at de har fået de tilbud, som de ønskede. Borgere/patienter, der ikke har
pårørende, stilles i en vanskelig situation. De kan have svært ved selv at finde resurser og indhente den
nødvendige viden til at argumentere for deres sag.
7
Borger-/patientinddragelse
•
42% af borgere/patienter oplever ikke, at de kan tage hånd om deres hverdag ved udskrivelse.
•
33% af borgere/patienter savner opfølgning ved udskrivelse, og får det dårligere deraf. De mangler
information og viden om hvilke andre tilbud og muligheder, der eksisterer i forlængelse af udskrivning.
•
Størstedelen af de ansatte i kommune og region mener, at borgere/patienter skal inddrages.
8
3.3. Anbefalinger
Undersøgelsesresultaterne medfører følgende anbefalinger:
Kultur og organisation
Fokus på bevidst arbejde med identificering og nedbrydelse af fordomme og kulturelle barrierer for at styrke
samarbejdet tværs af sektorer.
En generel afklaring af, hvilke lovgivningsmæssige muligheder og barrierer der eksisterer for at ansatte kan dele
vigtige oplysninger om borgere/patienter.
Indlæggelse og udskrivning
Udvikling af patientforløbsprogrammer, som lægger en klar strategi for den enkelte patients/borgers
behandling i både regionalt og kommunalt regi. Forløbsprogrammer kan samtidig øge muligheden for at
etablere de rette samarbejdsrelationer og inddragelse af relevante aktører.
Forløbsprogrammer kan også tage vare på patienters behov ved indlæggelse og udskrivning. Eksempelvis
møder, hvor alle relevante aktører er til stede og i fællesskab får lavet en handleplan for den enkelte
patient/borger. I handleplanen skal også indgå en kriseplan, hvis der skulle opstå uforudsete hændelser.
Udbredelse af kendskab til de kommunale tilbud, der eksisterer.
Sikre at borgere/patienter, der har behov for det, kan starte i et kommunalt tilbud i direkte forlængelse af
udskrivning.
Gensidig viden, indsigt og kommunikation
Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde kræver et større ledelsesmæssig fokus på området, så
samarbejdet ikke alene overlades til medarbejderne.
Mere kompetenceudvikling inden for det psykiatrifaglige felt for udvalgte grupper af ansatte.
Iværksættelse af konkrete aktiviteter for skabe større gensidig indsigt ved at dele viden og erfaringer
sektorerne imellem. Aktiviteterne kan medvirke til at:
få indblik i hinandens rammer og vilkår for arbejdet
få viden om, hvilke kompetencer den enkelte medarbejder har
skabe dialog om hvilken betydning forskellige faglige tilgange kan have i forhold til synet på
borgere/patienter
få kendskab til, hvilke ansatte der er relevante at kontakte i de enkelte sager
skabe kontinuitet i tværgående samarbejdsrelationer, hvis der sker omstruktureringer, som medfører
udskiftning af medarbejdere
få indsigt i, hvor ansatte mangler viden og hvor, vigtige informationer tabes.
Etablering af flere mødefora, hvor kommune og region kan drøfte borgere/patienter. Møderne kan være med
til skabe en løbende forventningsafstemning, fælles målsætning og bedre koordinering i relation til
borgere/patienters videre forløb.
Samarbejdsaftalen
Foranstalte en målrettet og motiveret indsats for at fremme kendskab til og brug af samarbejdsaftalen på
tværs af sektorer.
Sætte fokus på hvordan samarbejdsaftalen kan forankres tværsektorielt.
En undersøgelse af hvorvidt samarbejdsaftalen er indarbejdet i de procedure og retningslinjer, der arbejdes
med i dagligdagen.
9
Sociale forhold
Etablering af fast mødestruktur på tværs af sektorer. Det kan sikre en klarhed i forhold til, hvem der tager
hånd om evt. børn, uddannelse/job, økonomi og bolig ved indlæggelse og udskrivning.
Tilknytte en tovholder, som bl.a. kan bistå borgere/patienter i mødet med kommunale sagsbehandlere,
jobcenter og hjemmeplejen.
Samle sagsbehandlingen et sted, så patienten/borgeren får nedbragt antallet af sagsbehandlere.
Etablere fleksible indslusningsforløb for borgere/patienter, så muligheden for at komme tilbage på
arbejdsmarkedet styrkes.
Inddragelse af andre aktører
En vurdering af, hvilke systemaktører der bør inddrages, og hvordan der sikres en involvering af relevante
aktører i de enkelte patientforløb.
Overveje hvordan eksterne aktører skal inddrages, og hvornår inddragelse er relevant for borgere/patienter.
Møder, hvor alle relevante aktører er til stede. Udover at få kendskab og indsigt i hinandens arbejdsfelter,
giver møderne også mulighed for at få et mere nuanceret syn på borgere/patienter. Møderne kan nedbryde
fag-barrierer og andre forforståelser, der står i vejen for gode samarbejdsrelationer.
Fastsættelse af klare rammer for inddragelse af pårørende.
Fokus på, hvilken støtte pårørende har behov for og sikring af, at de får den nødvendige støtte.
Borger-/patient inddragelse
Tilknytning af fast kontaktperson. Kontaktpersonen har til opgave at samle trådene og være forbindelsesled på
tværs af sektorer.
Sikre at borgere/patienter informeres om alle relevante aspekter af deres behandling.
Sikre at borgere/patienter er orienteret om alle tilbud.
10
4. Uddybning af undersøgelsens resultater
I det følgende afsnit vil projektets undersøgelsesresultater blive gennemgået. De fleste af
undersøgelsesresultaterne tager udgangspunkt i resultaterne fra den kvantitative og kvalitative undersøgelse.
Fotoworkshoppen samt litteratur- og erfaringsstudiet vil også indgå.
De samlede undersøgelsesresultater peger på syv udvalgte fokusområder, som påvirker sektorovergange for
patienter og borgere. Nedenfor uddybes de syv fokusområder.
4.1. Kultur og organisation
Figur 1: Gensidige myter og fordomme
3
I de tilfælde, hvor en overgang mellem de to sektorer bliver
uhensigtsmæssig, i hvilken grad mener du da, det skyldes
gensidige myter og fordomme
Kommune
10%
34%
41%
15%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Region 5%
0%
21%
20%
50%
40%
24%
60%
80%
100%
44 % af ansatte i kommunen og 26 % af ledere og medarbejdere i regionen oplever i nogen eller høj grad, at
fordomme og gensidige forforståelser kan have negativ indflydelse på samarbejdet om patienten/borgeren.
53 % af de ansatte i kommunen og 74 % af ledere og medarbejdere i regionen oplever i mindre grad eller slet
ikke, at fordomme og forforståelser påvirker samarbejdet negativt.
Under halvdelen af de ansatte i kommunen og regionen giver udtryk for, at fordomme og gensidige forsforståelser
i høj eller nogen grad påvirker samarbejdet negativt. Det efterlader en relativ stor andel af de ansatte, som ikke
oplever, at fordomme og forforståelser bærer ansvaret for uhensigtsmæssige sektorovergange.
Forskellige behandlingsparadigmer kan udfordre forståelsen for hinandens intentioner og konkrete handlinger
overfor borgere/patienter. Manglende kendskab til hinanden arbejde og faglighed kan også bidrage til at udvikle
og styrke eksisterende fordomme.
3
I afsnittet er gengivet en række udvalgte grafer fra den kvantitative undersøgelse. Enkelte steder er der angivet data uden graf. Disse grafer findes
i rapporten, der samler de kvalitative og kvantitative data.
11
Figur 2: Lovgivning
Lovgivning på området står undertiden i vejen for, at vi kan
tage hånd om patienter/borgere på den bedste måde i
forbindelse med videregivelse af information mellem sektore
Kommune
16%
32%
25%
12%
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Meget uenig
Region
10%
0%
35%
20%
28%
40%
60%
13% 1%
80%
100%
Note: Andel ’ved ikke/ikke relevant’ kommune: 14 %, region: 15 %
Næsten 50 % af alle ansatte er enig eller meget enig i, at forskellige lovgivninger kan stå i vejen for udveksling
af vigtige informationer om patienter og borgere. 13 % er uenige i dette, mens 26 % er hverken enige eller
uenige.
Data peger på, at over halvdelen af ansatte i region og kommune er enige om, at forskellige lovgivninger kan stå i
vejen for udveksling af informationer. Ansatte i begge sektorer er også i tvivl om, hvilke informationer de må
videreformidle, fordi deres kendskab til den anden sektor lovgrundlag er begrænset. Manglende kendskab til den
anden sektors lovgivninger kan være en barriere for at yde den bedste hjælp til borgere/patienter. Der kan være
en risiko for at informationer om borgere/patienter ikke viderebringes, selvom muligheden er til stede. Det
underbygges af at flere borgere/patienter har oplevet at være vidensbærere.
12
4.2. Indlæggelse og udskrivning
Figur 3: Tidlig udskrivelse
Hospitalet udskriver nogle gange patienterne for tidligt, fordi
der mangler sengepladser
Kommune
49%
31%
10% 0,80%
Meget enig
Enig
Hver enig eller uenig
Uenig/Meget uenig
Region
37%
0%
20%
47%
40%
60%
8% 5%
80%
100%
Note: Andel ’ved ikke/ikke relevant kommune: 3 %, region: 10 %
Over 75 % af ansatte i kommune og region mener, at patienter indimellem udskrives for tidligt.
Til sammenligning svarer 33 % af patienterne, at de i nogen eller høj grad har oplevet at blive udskrevet, før de
følte sig klar til at håndtere deres egen hverdag. 44 % har i mindre grad eller slet ikke, oplevet at blive
udskrevet for tidligt. 23 % mener ikke, at spørgsmålet har relevans for dem.
Over 50 % af alle ansatte er enige eller meget enige i, at der nogle gange går for lang tid, før den rette indsats
bliver iværksat ved udskrivning. 5 % af alle ansatte er uenige eller meget uenig i, at der nogle gange går for
lang tid, før den rette indsats iværksættes. 24 % er hverken enige eller uenige. 12 % angiver, at spørgsmålet
ikke er relevant.
Kortere indlæggelsestid kan betyde, at borgere/patienter ikke får det rette tilbud i forlængelse af udskrivning, fordi
der opstår flaskehalse. Borgere/patienter kan få det dårligere med risiko for genindlæggelse. Borgere/patienter
kan også opleve at være indlagt for længe pga. ventetid på et tilbud.
Ansatte i begge sektorer giver udtryk for at både for kort og for lang indlæggelsestid opleves som vanskeligt, fordi
de ikke har mulighed for at tilbyde patienten/borgeren den behandling, de ønsker. Ansatte i kommune mangler
indimellem kompetencer og viden, for at kunne håndtere borgeren/patienten, når indlæggelsestiden er kortere og
patienten tilsvarende dårligere ved udskrivning.
Kortere indlæggelsestid er ikke kun uhensigtsmæssig. Kortere indlæggelsestid betyder, at borgere/patienter
hurtigere kommer tilbage til deres hverdag, hvilket kan være en fordel for nogle.
13
4.3. Gensidig viden, indsigt og kommunikation
60 % af alle adspurgte fra hhv. region og kommune samarbejder i nogen eller høj grad med den anden sektor,
mens 40 % i mindre grad eller slet ikke samarbejder. Følgende resultater skal således læses med dette for øje.
Figur 5: Manglende indsigt og dårlig kommunikation
I de tilfælde, hvor en overgang mellem de to sektorer
bliver uhensigtsmassig, i hvilken grad mener du da, det
skyldes..
35%
Omstruktureringer - kommune
39%
Omstruktureringer - region
Manglende indsigt i hinandens arbejdsfelt kommune
Manglende indsigt i hinandens arbejdsfelt region
16%
40%
2%
17% 0%
15% 3%
54%
64%
20%
18%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
22% 3% Slet ikke
58%
10%
0%
46%
33%
Dårlig kommunikation - region
43%
36%
Dårlig kommunikation - kommune
45%
12% 0%
21%
60%
80%
5%
100%
Over 80 % af ansatte i begge sektorer peger i nogen eller høj grad på, at dårlig kommunikation kan være en af
årsagsforklaringerne til, at sektorsamarbejdet kan være svært, mens 18 % i mindre grad eller slet ikke mener,
dette er tilfældet.
41 % af kommunens medarbejdere oplever i nogen eller høj grad, at medarbejderne på Psykiatrisk Center
Frederiksberg har tilstrækkelig kendskab til det arbejde de udfører, mens 59 % ikke oplever dette. 38 % af
regionens ledere og medarbejdere oplever i nogen eller høj grad, at medarbejdere i Frederiksberg Kommune
har tilstrækkeligt viden om det arbejde de udfører, mens 68 % ikke mener dette.
49 % af Frederiksberg Kommunes medarbejdere savner af og til faglig sparring med relevante medarbejdere
fra den anden sektor, tilsvarende 41 % fra Psykiatrisk Center Frederiksberg har det samme ønske. 14 % af
kommunens ansatte og 14 % af regionens ansatte savner ikke faglig sparring med den anden sektor, mens 10
% af kommunens og 18 % af regionen medarbejdere ikke finder spørgsmålet relevant.
Når så stor en andel af de ansatte peger på dårlig kommunikation, som en af kerneårsagerne til et ukonstruktivt
samarbejde, kan det meget vel hænge sammen med begge sektorers oplevelse af gensidig manglende kendskab til
hinandens arbejde, faglighed, opgaver og ansvarsområder.
Majoriteten af ansatte i de to sektorer udtrykker, at personligt kendskab til hinanden på tværs af sektorer er
afgørende for et godt samarbejde. Manglende indsigt i hinandens arbejde og videndeling på tværs af sektorer kan
skabe usikkerhed om, hvem der bærer ansvaret for borgere/patienters forløb. Flere borgere/patienter fortæller, at de
har givet informeret samtykke til at deres informationer må deles, og alligevel bliver de vidensbærere. Det
underbygges af, at ansatte i begge sektorer oplever, at det er vanskeligt at få klarhed over, hvordan arbejds- og
ansvarsfordelingen er mellem kommune og region.
14
I værste fald kan manglende kendskab til hinandens arbejde og usikkerhed i forhold til ansvarsfordeling betyde dårlig
koordinering af det samlede i samme forløb for borgere/patienter. For borgere/patienter kan disse ’huller’ udmønte
sig i oplevelsen af manglende sammenhæng i deres behandlingsforløb. Betoningen af det personlige kendskab som
garant for udveksling af informationer om borgere/patienter, udfordres løbende af omstruktureringer og ændringer i
personalesammensætning.
Figur 6: Faglig sparring
Jeg savner af og til faglig sparring med relevante medarbejdere
fra den anden sektor
Kommune
13%
36%
26%
11%
Meget enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Region
3%
0%
38%
20%
28%
40%
60%
11%
80%
100%
Ovenstående figur viser ansattes behov for faglig sparring.
En stor andel af de ansatte i begge sektorer, giver udtryk for at de har mulighed for at trække på erfaring og ekspertise
fra den anden sektor. I praksis tager færre ansatte kontakt for at drøfte faglige problemstillinger og indhente viden om
borgere/patienter. Konsekvensen kan være tab af data om den enkelte borger/patient.
Flere ansatte fra region og kommune oplever, at det personlige kendskab styrkes af ansigt-til-ansigt-møde.
Møderne åbner op for at få løst konkrete problemer, og skaber naturlig udveksling af viden om borgere/patienter.
Samarbejde om den enkelte borgers/patients behandlingsplan fungerer langt bedre, hvis viden kan udveksles
direkte og med tilstedeværelse af relevante aktører.
15
4.4. Samarbejdsaftalen
Figur 7: Samarbejdsaftalen
I hvilken grad er du bekendt med samarbejdsaftalen
Kommune 4%
22%
31%
32%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Region
10%
0%
32%
25%
20%
40%
60%
29%
80%
100%
Note: Andel ’ved ikke/ikke relevant’ kommune 6 %, region 11 %
Figur 8: Samarbejdsaftalen i de tværsektorielle kontakter
I hvilken grad henvises der til samarbejdsaftalen i
dine tværsektorielle kontakter
Kommune 2% 9%
16%
37%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Region 2%
0%
16%
20%
25%
40%
37%
60%
80%
100%
Note: andel ’ved ikke/ikke relevant’ kommune 21 %, region 35 %
32 % af ansatte i kommune og region svarer, at de i nogen eller høj grad er bekendt med samarbejdsaftalen,
mens 59 % i mindre grad eller slet ikke er bekendt med samarbejdsaftalen.
Under 20 % af ansatte bruger i nogen eller høj grad samarbejdsaftalen aktivt, mens 65 % i mindre grad eller
slet ikke bruger samarbejdsaftalen i deres daglige arbejde.
Besvarelserne peger på, at der mangler systematiseret opfølgning af samarbejdsaftalerne i hverdagen. Det kan
betyde, at det bliver vanskeligt at holde aftalerne levende. Det underbygges af, at flere ansatte i region og kommune
har kendskab til aftalen, men de bruger den ikke i særlig høj grad i deres daglige arbejde.
16
Samarbejdsaftalen kan være langt mere aktiv blandt ansatte i region og kommune, end de selv er klar om. Den kan
være indarbejdet i de procedurer og retningslinjer, som anvendes i dagligdagen, hvormed den videreformidles
gennem andre kanaler.
4.5. Sociale forhold
Figur 9: Sociale forhold
I hvilken grad blev der taget hånd om...
…dine børn i forbindelse med
udskrivning
...dine børn i forbindelse med
indlæggelse
…din
uddannelses/arbejsdsituation
i forbindelse med udskrivning
2%
5%
6%
4%
…din
uddannelses/arbejsdsituation 3%
i forbindelse med indlæggelse
8%
1%
2%
8%
1%
7%
18%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
7%
19%
9%
…dine boligsituation i
forbindelse med udskrivning
22%
11%
…dine boligsituation i
forbindelse med indlæggelse
15%
9%
0%
8%
10%
Slet ikke
12%
14%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Note: Andel ’ved ikke/ikke relevant’. Børn, udskrivning 83 %, indlæggelse 83 %. Uddannelses/arbejdssituation
udskrivning 63 %, indlæggelse 62 %. Boligsituation udskrivning 45 %, indlæggelse 44 %
32 % af borgere/patienter angiver, at der er blevet taget hånd om deres boligsituation ved indlæggelse. Det
efterlader 23 % som oplever, at det i mindre grad eller slet ikke er sket og 44 % for, hvem det ikke har været
relevant.
11 % af borgere/patienter har erfaret, at der blevet taget hånd om uddannelses- eller arbejdssituation ved
indlæggelse. 28 % mener, at dette kun er sket i mindre grad eller slet ikke. 62 % angiver, at spørgsmålet ikke er
relevant for dem.
8 % af borgere/patienter angiver, at de har haft brug for, at der blev taget hånd om deres børn ved
indlæggelse. Af dem siger 10 %, at der i mindre grad, eller slet ikke er blevet taget hånd om børnene, mens 83
% svarer at spørgsmålet ikke er relevant for dem.
Borgere/patienter har forskellige erfaringer med, om der er blevet taget hånd om deres sociale forhold på, en for
dem, tilfredsstillende vis. Det er vigtigt at være opmærksom på, at langt de fleste angiver indenfor alle tre
17
områder, at det ikke har været relevant, at der blev taget hånd om hhv. børn, uddannelses/arbejdssituation og
boligsituation. En forklaring kan være, at borgere/patienter har erfaret, at der bliver taget hånd om de sociale
forhold fra kommunens side. Det kan også være, at de eksempelvis er barnløse, at evt. børn er voksne eller et
udtryk for, at borgere/patienter ikke har haft brug for hjælp til at håndtere deres sociale forhold. Det er ikke muligt
at få oplyst, hvornår borgere har oplevet, at der ikke blev taget hånd om deres børn ved indlæggelse og
udskrivning.
Flere ansatte, borgere/patienter og pårørende beskriver vanskeligheder i forbindelse med mødet med
beskæftigelsessystemet, typisk på jobcentre, ydelseskontorer og lignende. Borgere/patienter har erfaret at blive
mødt med krav om beskæftigelse eller uddannelse, som ikke stemmer overens med de muligheder, de oplever at
have. Der er et ønske om større forståelse for, hvilke muligheder og begrænsninger borgere/patienter har.
Borgere/patienter peger også på, at antallet af sagsbehandlere kan fjerne oplevelsen af sammenhæng i deres forløb.
Hver sagsbehandler har sin egen sag om patienten. Hvis ikke der er høj grad af samkøring og udveksling af
informationer mellem de forskellige sagsbehandlere, mister borgere/patienter let overblikket.
4.6. Inddragelse af andre aktører
Figur 10: Inddragelse af andre aktører i tværsektorielle overgange
I hvilken grad bør følgende aktører efter din mening involveres i
tværsektorielle overgang? Samlet for kommune og region
41%
PSP-samarbejdet
37%
34%
Kriminalforsorgen
21%
41%
23%
1%
2%
I høj grad
Praktiserende læge
45%
9% 1%
45%
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Primær kommunale
sagsbehandler
59%
Andre
41%
0%
31%
20%
22%
40%
34%
60%
80%
8% 1%
3%
100%
Over 75 % af ansatte i region og kommune mener i nogen eller høj grad, at den praktiserende læge,
kommunale sagsbehandlere, Kriminalforsorgen og PSP-samarbejdet forsat skal involveres aktivt i samarbejdet
om borgere/patienter.
86 % og 91 % ansatte i kommune og region mener i nogen eller høj grad, at pårørende skal involveres i de
tværsektorielle overgange. 14 % og 5 % mener i mindre grad eller slet ikke, at de pårørende skal involveres.
18
Ansatte fra begge sektorer lægger vægt på, at der er vigtigt at inddrage andre aktører i samarbejdet om
borgere/patienter. De kan hver især spille en væsentlig rolle i afklaring af den enkelte borgers og patients videre
behandlingsforløb.
Den praktiserende læge nævnes af både ansatte, pårørende, borgere/patienter som en potentiel central aktør,
fordi alle patienthenvisninger sker via den praktiserende læge.
Kommunale medarbejderne kan opleve, at de efterlades med en borger/patient, som de ikke ved, hvordan de skal
hjælpe, hvorfor flere udtrykker et ønske om, at den praktiserende læge får mulighed for at spille en aktiv rolle i
forbindelse med beboere på bosteder og borgere, der skal tvangsindlægges.
Generelt peges der på vigtigheden af inddragelse af relevante aktører. Både i forhold til at lægge en god
behandlingsplan og skabe konsensus om, hvad der vigtigt for den enkelte borger og patient i vejen mod
helbredelse.
Figur 11: Inddragelse af pårørende
I hvilken grad bør pårørende efter din mening involveres i
tværsektorielle overgange
Kommune
37%
49%
12% 2%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Region
56%
0%
20%
38%
40%
60%
80%
4% 1%
100%
Pårørendes deltagelse på møder med kommune og region opleves ofte som nødvendigt for, at patienter og
borgere får de tilbud, de ønsker. Borgere/patienter, der ikke har pårørende, som kan deltage på møder, stilles
indimellem i en vanskelig situation. De kan have svært ved selv at finde resurser og indhente den nødvendige viden
til at argumentere for deres sag. Ikke alle patienter/borgere har pårørende, der ønsker eller kan deltage, og ikke
alle patienter/borgere ønsker deres pårørende inddraget. Pårørende kan have brug for råd og vejledning i forhold
til, hvordan de bedst håndterer at være pårørende til en person, som har en psykisk sygdom.
19
4. 7. Borger-/patient inddragelse
Figur 12: Inddragelse af patient/borger
I hvilken grad bør patienten selv, efter din mening involveres i
tværsektorielle overgange
Kommune
12% 2%
86%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Region
88%
0%
20%
40%
10%
60%
80%
1%
100%
87 % af ansatte i hhv. region og kommune giver udtryk for, at borgere/patienter selv skal involveres i
tværsektorielle overgange. 12 % mener, at borgere/patienter skal involveres i nogen grad, men 2 % mener, at
borgere/patienter skal involveres i mindre grad.
Over 40 % af borgere/patienter oplever, at ansatte i Frederiksberg Kommune og Psykiatrisk Center
Frederiksberg har et godt samarbejde om deres behandlingsforløb, mens 16 % af borgere/patienter ikke
oplever, at de har haft et godt samarbejde om deres behandlingsforløb. 40 % af de adspurgte svarer, at
spørgsmålet ikke har relevans for dem.
33 % af borgere/patienter har erfaret at blive udskrevet, inden de oplevede sig klar til at håndtere deres
hverdag. 44 % har i mindre grad eller slet ikke oplevet dette, mens 23 % har svaret at spørgsmålet ikke er
relevant for dem.
32 % af borgere/patienter har i nogen eller høj grad oplevet, at de har manglet information og viden om
kommunale tilbud og hvilke muligheder, der eksisterer i forlængelse af udskrivning. 42 % oplevede dette i
mindre grad eller slet ikke, men 25 % angiver at spørgsmålet ikke er relevant for dem.
29 % af borgere/patienter har i nogen eller høj grad oplevet at få det dårligere, fordi de har manglet
opfølgning i form af tilbud fra enten region eller kommune. 46 % har i mindre grad, eller slet ikke oplevet
dette, mens 24 % svarer, at spørgsmålet ikke har relevans.
Ca. 25 % af borgere/patienter har erfaret, at de to sektorer ikke har tilstrækkeligt kendskab til indgåede
aftaler, selvom borgere/patienter har givet tilladelse til, at deres oplysninger må videregives. Ca. 50 % har i
mindre grad eller slet ikke oplevet dette. 25 % svarer, at spørgsmålet ikke er relevant.
Ansatte i de to sektorer mener, at borgere/patienter skal inddrages i deres behandlingsforløbet. Nogle
borgere/patienter har erfaret at blive udskrevet, før de oplevede sig klar til at håndtere deres hverdag. Andre
oplever, at de mangler information og viden om kommunale tilbud efter udskrivning. Henvisning til andre
kommunale tilbud, f.eks. et værested, kan skabe sammenhæng og kontinuitet i behandlingsforløbet.
20
Ansatte peger på, at borgere/patienter med komplekse problemstillinger kan have svært ved at navigere i
tværsektorielle overgange. Der skal derfor være en ekstra opmærksom mod disse grupper af borgere/patienter.
Figur 13: Samarbejdet
I hvilken grad har du (patient/borger) oplevet, at der var et godt
samarbejde om dit forløb mellem...
Behandlerne på
Psykiatrisk Center
Frederiksberg og
medarbejderme i
Frederiksberg
kommune
26%
17%
8%
9%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Dig selv, dine
behandlere og dine
kontaktpersoner
55%
0%
20%
29%
40%
60%
80%
8% 3%
100%
Note: Andel ’ved ikke/ikke relevant´ behandlere og medarbejdere: 40 %, dig selv, dine behandlere og dine kontaktpersoner 6 %.
Lidt over halvdelen af borgere/patienter har oplevet et godt samarbejde mellem dem selv, deres behandlere og
kontaktpersoner. Mange borgere/patienter oplever ligeledes et godt samarbejde mellem behandlerne på Psykiatri
Center Frederiksberg og medarbejderne i Frederiksberg kommune.
21