Udtoning
Mening/
betydning
Mætning
„Point of
no return“
Uddybning
Præsentation
Anslag
DEN NARRATOLOGISKE SPÆNDINGSKURVE
Figur 1. Den narratologiske model.
Børns fortællinger
EKSTASE
COMMUNITAS
FIKTIONSSFÆRE
REGISFÆRE
REALSFÆRE
Ekstase: følelse af hengivelse, overskridelse og selvforglemmelse.
Communitas: følelse af dyb samhørighed og fællesskab.
Figur 2. Den store leg (Cecchin, efter: Schousboe, 1993).
Børns fortællinger
Mig-selv-sammenmed-at-spise
Mig-selv-sammenmed-cyklen-pålegepladsen
Mig-selv-sammenmed-den-voksne-ibørnehaven
MIG-SELV
Mig-selvsammen-medmin-bedste-ven
Mig-selv-sammenmed-min-bamse
Mig-selv-sammenmed-min-far
Mig-selv-sammenmed-min-mor
Figur 3. Kort over et RIG-system.
Børns fortællinger
IDENTITET/
SELVOPLEVELSE
FORTÆLLING
Fortid
Nutid
HANDLING/
Fremtid BEGIVENHED
Figur 4. Identitetsmodel (inspireret af model af White, 2008).
Børns fortællinger
Jeg har altid været
god til at læse andre
Det gør jeg, fordi jeg
altid har villet være
noget for andre
Det er en del
af min natur
IDENTITET/
SELVOPLEVELSE
FORTÆLLING
Fortid
Lige siden jeg var lille,
har jeg været optaget
af, hvordan andre har det
Nutid
Jeg arbejder i
en daginstitution
HANDLING/
Fremtid BEGIVENHED
Jeg tror, jeg altid
vil være opmærksom
på, hvordan andre
har det
Figur 5. Meningstilskrivelse (inspireret af model af White, 2008).
Børns fortællinger
IDENTITET/
SELVOPLEVELSE
FORTÆLLING
Fortid
Nutid
HANDLING/
Fremtid BEGIVENHED
Figur 6. En mættet identitet (inspireret af model af White, 2008).
Børns fortællinger
IDENTITET/
SELVOPLEVELSE
FORTÆLLING
UNDTAGELSEN
DOMINERENDE
HANDLING/
BEGIVENHED
Figur 7. Dominerende fortællinger og undtagelser (inspireret af model af White, 2008).
Børns fortællinger
Jeg er stærk, når jeg
spiser appelsin
Det var sjovt at spise
appelsin
FORTÆLLING
Jeg tør godt spise noget,
der er lidt surt
Den smager lidt surt
IDENTITET/
ERKENDELSE
APPELSIN
Fortid
Nutid
Engang spiste jeg
appelsin med farfar ...
han lavede sjov
og ballade
Når appelsinen er sur,
spidser vi mund og
siger uhh-lyde
HANDLING/
Fremtid BEGIVENHED
Den voksne siger, jeg
bliver stærk, når jeg
spiser appelsiner
Figur 8. En mættet identitet (inspireret af model af White, 2008).
Børns fortællinger
BARNETS FORTÆLLING
Lege
Fortællinger
Udvikling af erkendelser,
selvoplevelser og oplevelser af verden
DEN INSTITUTIONELLE FORTÆLLING
Pædagogik
Fortolkningsrammer
Fysisk indretning
Regler og rutiner
Figur 9. Barnets fortælling og den institutionelle fortælling
(efter inspiration fra samarbejdet med Cecchin og Schoug Larsen).
Børns fortællinger
Den er farlig
Samtalerne med de
voksne er hyggelige
Jonas er optaget af
temaer om natur og
om det farlige
Det sociale med
Magnus
DINOSAUR
Mig og Magnus
leger med dem
Jonas er optaget
af at bygge og
konstruere
Dinosaurer bor i et
farligt landskab med
vulkaner
Der er også træer
og store sten dér,
hvor dinosauren bor
Man kan bygge
dér, hvor dinosauren bor
Figur 10. Betydningskort: Hvad er det allerbedste ved dinosaurer?
Børns fortællinger
Sansemæssig oplevelse:
det kolde på tungen, den
søde smag.
Erkendelser om dyr: se
dyr – søde, sjove, små
og store, farlige dyr
IS
Følelsesmæssig
oplevelse: mor, der
skreg, da der var en
hveps ved min is
Den sociale oplevelse:
dejligt at sidde med far
og mor i solen
Figur 11. Betydningskort: Hvad er det mest interessante ved is?
Børns fortællinger
At bygge avancerede
baner
At bygge store baner
over hele stuen
At lave skarpe hjørner
At bygge broer
BILER
At løbe rundt sammen
At kravle op og ned
over ting, der er en
del af banen
At grine sammen
At blive varme og
svede sammen
Figur 12. Betydningskort: Hvad er det allerbedste ved at lege med biler? (1)
Børns fortællinger
Luna, 1 år:
motorens lyd
Andreas, 3,9 år:
at bevæge os
Trine, 4,6 år:
at styre bilen
BILER
Niels, 1,4 år:
at slå den ned i bordet
AT LØBE
SAMMEN
Nicolai, 4 år:
at jeg får plads mellem
de andre børn
Jonas, 5,5 år:
at vide, hvor mange
hestekræfter den har
Figur 13. Betydningskort: Hvad er det allerbedste ved at lege med biler? (2)
Børns fortællinger
KØRE MED
BILER I
INSEKTLEGEN
OPTAGET
AF BILER
Vil gerne være
sammen med
disse drenge,
selvom han har
et andet spor
– biler
Optaget af
spørgsmål om
liv og død
Vil gerne
styre legen
Optaget af at lege
ambulance – den,
der kører de overkørte
insekter på hospitalet
Figur 14. Betydningskort: Hvad er det allerbedste ved at køre med biler i insektlegen?
Børns fortællinger
BØRNEPERSPEKTIVET
FÆLLES
VOKSENPERSPEKTIVET
Konkret
Her og nu – til
stede i nuet
Kortsynet
Lyst
Spontanitet
Fantasipræget
Samvær uden et
bestemt mål
Engagement
Nysgerrighed
Trang til at skabe
Ønske om at undersøge
Socialitet/fællesskab/de
ltagelse
Abstrakt
Langsigtet og
fremadrettet
Overblik
Ansvarsbetonet
Planlægning
Realitetspræget
Mål: at støtte
barnets udvikling
Figur 15. Modellen er inspireret af samarbejdet med Daniela Cecchin og Inge Schoug Larsen.
Børns fortællinger
Figur 16. Kyklopen.
Børns fortællinger
Figur 17. Odysseus’ hav.
Børns fortællinger
BØRNEPERSPEKTIVET
VOKSENPERSPEKTIVET
Figur 18. Stjernesole-model over pædagogisk planlægning af kooperativ integration.
Børns fortællinger
Figur 19. Interview om dinosaurer.
Børns fortællinger
Figur 20. Indendørs vulkaner.
Børns fortællinger
Lineær planlægning
Cirkulær planlægning
• Planlægger aktiviteter fremadrettet: først
A, så B
• Planlægger aktiviteter både fremadrettet
og bagudrettet
• Der er en fast plan for aktiviteter med et
fast mål
• Aktiviteter planlægges løbende, og målene med aktiviteterne forhandles løbende
• Tillader ikke spring mellem aktiviteter –
man skal fx være færdig med én aktivitet,
før man går i gang med en anden
• Følger en bestemt erkendelsesrække – en
bestemt måde at lære noget på
• Øremærker tid og rum til bestemte aktiviteter
• Tilrettelæggelsen virker logisk fremadskridende
• Der er ikke plads til spontanitet inden for
den ramme, der er sat
• Følger en konkret logik, fx hører nisser
ikke med i et billede af et piratskib
• Tillader i mindre grad tilbagevendende
bevægelser; når vi én gang har prøvet det,
så er det slut.
• Tillader spring mellem aktiviteter – man
kan fx godt have gang i flere aktiviteter
parallelt og springe mellem dem
• Følger barnets udvikling af fortællinger og
fortælletråde
• Lege og aktiviteter kan foregå i forskellige
rum og på forskellige tidspunkter.
• Tilrettelæggelsen kan virke noget rodet
• Der er plads til spontanitet
• Følger en billedlogik – tillader fx, at flere
ting eller spor er til stede samtidig
• Tillader tilbagevendende bevægelser, hvor
barnet får mulighed for at vende tilbage til
en leg eller en aktivitet.
Figur 21. Modellen udviklet med inspiration fra samarbejdet med
Inge Schoug Larsen og Daniela Cecchin.
Børns fortællinger
Vi læser
Vi tegner
Vi tager på havnen
Vi parterer
Vi spiser
Figur 22. Lineær planlægning af forløb om fisk.
Børns fortællinger
FISK
Vi læser
Vi tegner
KROP
HAVET
Vi læser
Vi læser
Vi tager på havnen
Vi tegner
Vi tegner
Vi parterer
Vi spiser
Vi tager på udstilling
Vi tager på Danmarks
Akvarium
Figur 23. Cirkulær planlægning af forløb om fisk.
Børns fortællinger
PROJEKT
Vi synger
FORLØB
AKTIVITET
Vi trommer
Vi får kostumer
Vi synger Tre små soldater
Vi synger på gyngen
Vi spiller teater
Vi syr kostumer
Vi finder nye sange
Figur 24. Cirkulær planlægning af aktivitet, forløb og projekt.
Børns fortællinger
Mig-selv-sammenmed-at-spise
Mig-selv-sammenmed-cyklen-pålegepladsen
Mig-selv-sammenmed-den-voksne-ibørnehaven
MIG-SELV
Mig-selvsammen-medmin-bedste-ven
Mig-selv-sammenmed-min-bamse
Mig-selv-sammenmed-min-far
Mig-selv-sammenmed-min-mor
Figur 26. Mig-selv-sammen-med.
Børns fortællinger
Figur 27. Eksempel på indhold i barnets bog.
Børns fortællinger
Figur 28. Barn og voksen skaber en fortælling sammen.
Børns fortællinger
Figur 29. Eksempel på en læringshistorie.
Børns fortællinger
Figur 30. Eksempel på erkendelseshistorie.
Børns fortællinger
Figur 31. Sportavler med betydning: Rød stues sportavler og Hectors sportavle.
Børns fortællinger
Figur 32. Sportavler som blomster i den samme have.
Børns fortællinger
Figur 33. Venskabsrelationer.
Børns fortællinger
Figur 34. Eksempel på dagens dokumentation.
Børns fortællinger
Figur 35. Eksempler på indhold i barnets kuffert.
Børns fortællinger
Figur 36. Liva skal puttes.
Børns fortællinger
Figur 37. Pædagogisk dokumentation.
Børns fortællinger