Udtoning Mening/ betydning Mætning „Point of no return“ Uddybning Præsentation Anslag DEN NARRATOLOGISKE SPÆNDINGSKURVE Figur 1. Den narratologiske model. Børns fortællinger EKSTASE COMMUNITAS FIKTIONSSFÆRE REGISFÆRE REALSFÆRE Ekstase: følelse af hengivelse, overskridelse og selvforglemmelse. Communitas: følelse af dyb samhørighed og fællesskab. Figur 2. Den store leg (Cecchin, efter: Schousboe, 1993). Børns fortællinger Mig-selv-sammenmed-at-spise Mig-selv-sammenmed-cyklen-pålegepladsen Mig-selv-sammenmed-den-voksne-ibørnehaven MIG-SELV Mig-selvsammen-medmin-bedste-ven Mig-selv-sammenmed-min-bamse Mig-selv-sammenmed-min-far Mig-selv-sammenmed-min-mor Figur 3. Kort over et RIG-system. Børns fortællinger IDENTITET/ SELVOPLEVELSE FORTÆLLING Fortid Nutid HANDLING/ Fremtid BEGIVENHED Figur 4. Identitetsmodel (inspireret af model af White, 2008). Børns fortællinger Jeg har altid været god til at læse andre Det gør jeg, fordi jeg altid har villet være noget for andre Det er en del af min natur IDENTITET/ SELVOPLEVELSE FORTÆLLING Fortid Lige siden jeg var lille, har jeg været optaget af, hvordan andre har det Nutid Jeg arbejder i en daginstitution HANDLING/ Fremtid BEGIVENHED Jeg tror, jeg altid vil være opmærksom på, hvordan andre har det Figur 5. Meningstilskrivelse (inspireret af model af White, 2008). Børns fortællinger IDENTITET/ SELVOPLEVELSE FORTÆLLING Fortid Nutid HANDLING/ Fremtid BEGIVENHED Figur 6. En mættet identitet (inspireret af model af White, 2008). Børns fortællinger IDENTITET/ SELVOPLEVELSE FORTÆLLING UNDTAGELSEN DOMINERENDE HANDLING/ BEGIVENHED Figur 7. Dominerende fortællinger og undtagelser (inspireret af model af White, 2008). Børns fortællinger Jeg er stærk, når jeg spiser appelsin Det var sjovt at spise appelsin FORTÆLLING Jeg tør godt spise noget, der er lidt surt Den smager lidt surt IDENTITET/ ERKENDELSE APPELSIN Fortid Nutid Engang spiste jeg appelsin med farfar ... han lavede sjov og ballade Når appelsinen er sur, spidser vi mund og siger uhh-lyde HANDLING/ Fremtid BEGIVENHED Den voksne siger, jeg bliver stærk, når jeg spiser appelsiner Figur 8. En mættet identitet (inspireret af model af White, 2008). Børns fortællinger BARNETS FORTÆLLING Lege Fortællinger Udvikling af erkendelser, selvoplevelser og oplevelser af verden DEN INSTITUTIONELLE FORTÆLLING Pædagogik Fortolkningsrammer Fysisk indretning Regler og rutiner Figur 9. Barnets fortælling og den institutionelle fortælling (efter inspiration fra samarbejdet med Cecchin og Schoug Larsen). Børns fortællinger Den er farlig Samtalerne med de voksne er hyggelige Jonas er optaget af temaer om natur og om det farlige Det sociale med Magnus DINOSAUR Mig og Magnus leger med dem Jonas er optaget af at bygge og konstruere Dinosaurer bor i et farligt landskab med vulkaner Der er også træer og store sten dér, hvor dinosauren bor Man kan bygge dér, hvor dinosauren bor Figur 10. Betydningskort: Hvad er det allerbedste ved dinosaurer? Børns fortællinger Sansemæssig oplevelse: det kolde på tungen, den søde smag. Erkendelser om dyr: se dyr – søde, sjove, små og store, farlige dyr IS Følelsesmæssig oplevelse: mor, der skreg, da der var en hveps ved min is Den sociale oplevelse: dejligt at sidde med far og mor i solen Figur 11. Betydningskort: Hvad er det mest interessante ved is? Børns fortællinger At bygge avancerede baner At bygge store baner over hele stuen At lave skarpe hjørner At bygge broer BILER At løbe rundt sammen At kravle op og ned over ting, der er en del af banen At grine sammen At blive varme og svede sammen Figur 12. Betydningskort: Hvad er det allerbedste ved at lege med biler? (1) Børns fortællinger Luna, 1 år: motorens lyd Andreas, 3,9 år: at bevæge os Trine, 4,6 år: at styre bilen BILER Niels, 1,4 år: at slå den ned i bordet AT LØBE SAMMEN Nicolai, 4 år: at jeg får plads mellem de andre børn Jonas, 5,5 år: at vide, hvor mange hestekræfter den har Figur 13. Betydningskort: Hvad er det allerbedste ved at lege med biler? (2) Børns fortællinger KØRE MED BILER I INSEKTLEGEN OPTAGET AF BILER Vil gerne være sammen med disse drenge, selvom han har et andet spor – biler Optaget af spørgsmål om liv og død Vil gerne styre legen Optaget af at lege ambulance – den, der kører de overkørte insekter på hospitalet Figur 14. Betydningskort: Hvad er det allerbedste ved at køre med biler i insektlegen? Børns fortællinger BØRNEPERSPEKTIVET FÆLLES VOKSENPERSPEKTIVET Konkret Her og nu – til stede i nuet Kortsynet Lyst Spontanitet Fantasipræget Samvær uden et bestemt mål Engagement Nysgerrighed Trang til at skabe Ønske om at undersøge Socialitet/fællesskab/de ltagelse Abstrakt Langsigtet og fremadrettet Overblik Ansvarsbetonet Planlægning Realitetspræget Mål: at støtte barnets udvikling Figur 15. Modellen er inspireret af samarbejdet med Daniela Cecchin og Inge Schoug Larsen. Børns fortællinger Figur 16. Kyklopen. Børns fortællinger Figur 17. Odysseus’ hav. Børns fortællinger BØRNEPERSPEKTIVET VOKSENPERSPEKTIVET Figur 18. Stjernesole-model over pædagogisk planlægning af kooperativ integration. Børns fortællinger Figur 19. Interview om dinosaurer. Børns fortællinger Figur 20. Indendørs vulkaner. Børns fortællinger Lineær planlægning Cirkulær planlægning • Planlægger aktiviteter fremadrettet: først A, så B • Planlægger aktiviteter både fremadrettet og bagudrettet • Der er en fast plan for aktiviteter med et fast mål • Aktiviteter planlægges løbende, og målene med aktiviteterne forhandles løbende • Tillader ikke spring mellem aktiviteter – man skal fx være færdig med én aktivitet, før man går i gang med en anden • Følger en bestemt erkendelsesrække – en bestemt måde at lære noget på • Øremærker tid og rum til bestemte aktiviteter • Tilrettelæggelsen virker logisk fremadskridende • Der er ikke plads til spontanitet inden for den ramme, der er sat • Følger en konkret logik, fx hører nisser ikke med i et billede af et piratskib • Tillader i mindre grad tilbagevendende bevægelser; når vi én gang har prøvet det, så er det slut. • Tillader spring mellem aktiviteter – man kan fx godt have gang i flere aktiviteter parallelt og springe mellem dem • Følger barnets udvikling af fortællinger og fortælletråde • Lege og aktiviteter kan foregå i forskellige rum og på forskellige tidspunkter. • Tilrettelæggelsen kan virke noget rodet • Der er plads til spontanitet • Følger en billedlogik – tillader fx, at flere ting eller spor er til stede samtidig • Tillader tilbagevendende bevægelser, hvor barnet får mulighed for at vende tilbage til en leg eller en aktivitet. Figur 21. Modellen udviklet med inspiration fra samarbejdet med Inge Schoug Larsen og Daniela Cecchin. Børns fortællinger Vi læser Vi tegner Vi tager på havnen Vi parterer Vi spiser Figur 22. Lineær planlægning af forløb om fisk. Børns fortællinger FISK Vi læser Vi tegner KROP HAVET Vi læser Vi læser Vi tager på havnen Vi tegner Vi tegner Vi parterer Vi spiser Vi tager på udstilling Vi tager på Danmarks Akvarium Figur 23. Cirkulær planlægning af forløb om fisk. Børns fortællinger PROJEKT Vi synger FORLØB AKTIVITET Vi trommer Vi får kostumer Vi synger Tre små soldater Vi synger på gyngen Vi spiller teater Vi syr kostumer Vi finder nye sange Figur 24. Cirkulær planlægning af aktivitet, forløb og projekt. Børns fortællinger Mig-selv-sammenmed-at-spise Mig-selv-sammenmed-cyklen-pålegepladsen Mig-selv-sammenmed-den-voksne-ibørnehaven MIG-SELV Mig-selvsammen-medmin-bedste-ven Mig-selv-sammenmed-min-bamse Mig-selv-sammenmed-min-far Mig-selv-sammenmed-min-mor Figur 26. Mig-selv-sammen-med. Børns fortællinger Figur 27. Eksempel på indhold i barnets bog. Børns fortællinger Figur 28. Barn og voksen skaber en fortælling sammen. Børns fortællinger Figur 29. Eksempel på en læringshistorie. Børns fortællinger Figur 30. Eksempel på erkendelseshistorie. Børns fortællinger Figur 31. Sportavler med betydning: Rød stues sportavler og Hectors sportavle. Børns fortællinger Figur 32. Sportavler som blomster i den samme have. Børns fortællinger Figur 33. Venskabsrelationer. Børns fortællinger Figur 34. Eksempel på dagens dokumentation. Børns fortællinger Figur 35. Eksempler på indhold i barnets kuffert. Børns fortællinger Figur 36. Liva skal puttes. Børns fortællinger Figur 37. Pædagogisk dokumentation. Børns fortællinger
© Copyright 2024