12 || Luftfoto viser opførelsen af elevboligerne, der er tegnet af CF Møllers Tegnestue. De blev sponsoreret af Egmont H. Petersens Fond og kaldes derfor Egmonthusene. Øverst i billedet anes Skærbækgård, der er udgangspunktet for hele historien. Det femkantede anlæg er skabt af C.Th. Sørensen, der også har skabt De Geometriske Haver i Birk. Egmonthusene erstattede de første familiehuse, der var ombyggede barakker fra Stigsnæsværket. Foto: Lokalhistorisk Arkiv/Hugo E. Madsen Vandkraft i Skærbæk Dannelsen af Skærbæk Sø for 155 år siden blev grundlaget for spinderi, udflugtssted, restaurant og højskole Af Kurt H. Jørgensen [email protected] Objektivt fylder Skærbæk, lige syd for Herning og Lind, ikke ret meget på landkortet. Kommunen opgør cirka 75 beboere i en bebyggelse, der ikke engang når op på betegnelsen »landsby«. Alligevel har det lille område på forskellig vis sat sig spor i historien med savværk, tekstilvirksomhed, traktørsted med mere. En overgang var Skærbæk såmænd det dynamiske centrum i daværende Rind Kommune. I dag fejres, at det er 40 år siden, at Familiehøjskolen Skærgården indledte sit virke. KFUK’s Sociale Arbejde overtog Skærgården i 1971 og startede i 1972 højskolen, der på det tidspunkt havde været drevet som restaurant og i fuld offentlighed var i færd med at handlet. Indtil handlen faldt på plads, holdt man vejret i det lille samfund, hvor rygterne gik om indkvartering af narkomaner eller kriminelle. Med Familiehøjskolen faldt der ro over stedet, og samtidig viste den ny højskole sig at kunne tiltrække opmærksomhed, fordi den var den eneste af sin slags i landet med hele familien som målgruppe og med muligheden for at tage børn med på højskoleophold. Det var imidlertid ikke første gang, at Skærgården var med til at sætte en dagsorden. Faktisk viser gamle optegnelser, at der omkring 1856-1857 blev etableret et uldspinderi her, og det betyder, at virksomheden må henregnes til pionererne inden for tekstilindustrien i Herning-området. Ved Skarrild var Clasonsborg etableret af Nis Clason som den første egentlige fabrik i området 1839-1840. Med sine erfaringer fra Holsten forsøgte han at indføre en form for arbejdsdeling i fremstillingen af uldog tøjvarer ved at tilbyde at karte og spinde råvarerne. Brobygger og fabrikant Virksomheden i Skærbæk betegnes som et bønderspinderi, idet det ikke var nær så stort som i Skarrild og i vid udstrækning blot var tænkt som en slags servicevirksomhed for områdets bønder. En art mellemform lige inden den egentlige industrialisering, som for alvor tog sin begyndelse i Herning med etableringen af uldspinderiet i Vestergade i 1876, den senere klædefabrik. Der er mange eksempler på, at netop den gryende tekstilindustri tiltrak iværksættertyper til Herning-egnen. De så nogle muligheder, og ofte gik de i samarbejde med de lokale. Således også med spindefabrikken i Skærbæk, der etableredes af Jens Jeppesen, tømrer fra Ringkøbing-egnen, der egentlig kom til området for at bygge en bro over Rind Å. På den tid var landevejen mellem Herning og Vejle endnu ikke anlagt, ligesom den direkte vej over Knudmosen ikke eksisterede. Måske var det vandmøllen i nærliggende Kideris, der inspirerede Jens Jeppesen, i hvert fald endte han med at overtage den netop nedbrændte Skærbækgård, der også lå ved et vandløb, som dermed kunne give vandkraft til at drive en mølle. Sammen med købmanden i Bærslund, Niels Madsen Merrild, og fabrikant P. Smidt, Nymølle, etablerede han i 1956 det selskab, der genopbyggede gården og ved siden af fabrik og vandmølle, der blev taget i brug året efter. Den lille Gunderup Bæk blev op- stemt, og derved dannedes Skærbæk Sø. Vandet herfra skulle drive møllen, og i 1866 ved man, at vandkraften drev to kartemaskiner og fem spindemaskiner. Omsætningen ved at karte og spinde for bønderne er på ægte møllerskik blevet suppleret med udskænkning af en lille dram, som Jens Jeppesens hustru, Maren Dinesen, har stået for. Tre år efter starten var der fem ansatte til at passe maskinerne, men om foretagendet nogensinde blev større, er nok tvivlsomt. Fra 1870 stod Jens Jeppesen som eneejer af spinderiet. I de første år har der givet været nok at lave, og det var bestandigt nødvendigt med flere maskiner. Til tider var der ikke vand nok i søen, og derfor blev der opstillet en vindmølle ved Fjederholt Å, der skulle pumpe ekstra vand op i møllesøen. Denne vindmølle eksisterer ikke mere, men fundamentet findes stadig ved åen. Senere blev der mindre at lave, og konkurrencen fra det mere mekaniserede spinderi i Herning begyndte at melde sig. Overleveringen vil også, at Jens Jeppesen nok var god håndværker, men ikke særlig dygtig handelsmand, ligesom han ikke var