1. No category

Kilde: Uddrag af FACIT december 2010
At bruge eller ikke b
momslovens udlægs
Spørgsmålet har mere end én gang givet anledning til dramaer af
nærmest Shakespeare’ske dimensioner
Side 6
Lars Gosvig, momsekspert
Hvor Hamlet kæmper sin fars sag, kæmper de stridende
parter som regel om, hvem der har ret til absolut ingenting,
når det gælder udlægsreglerne.
tivt sparsom, hvilket nok skyldes, at det, når det kommer til
stykket, ikke er så vanskeligt at afgøre, om udlægsreglerne
kan anvendes på en udgift eller ej.
Lad det med det samme være slået fuldstændigt entydigt
og ufravigeligt fast:
Vigtigst at bemærke er, at udbetaling af kørselsgodtgørelse
Momslovens udlægsregler indebærer kun en fordel for parterne i en handel, hvis hovedleverancen er momspligtig, og
køber ikke har fradrag for momsen. Desværre forekommer
det ofte, at både køber og sælger ”står på hovedet” og bruger unødvendige ressourcer på at momsfritage udlæggene,
selvom dette ikke har økonomisk betydning.
Det forekommer, at det faktum, at en given moms kan minimeres, rent ud sagt kan hypnotisere til at tro, at dette per
definition er en fordel. I denne artikel gennemgås udlægsreglerne med fokus på anvendelse af disse i praksis.
Udlægsreglerne i praksis
Den typiske virksomhed, som med fordel kan anvende udlægsreglerne, er virksomheder, der leverer varer og ydelser
til kunder, der ikke har momsfradrag for købet - eksempelvis
privatpersoner og momsfrie virksomheder - og hvor der i
prisen indgår elementer, der kan anses som ”særskilte leverancer” jævnfør nedenfor. Fordelen er, at der ikke betales
moms af de ellers momsfrie dele af prisen, og dermed at
sælger kan levere varen/ydelsen billigst muligt uden, at det
påvirker avancen på den vare eller ydelse, der er leveret.
Som eksempler på elementer, hvor udlægsreglerne med
fordel kan anvendes kan nævnes:
• Porto ved postordresalg og salg på internettet
• Udgifter til persontransport
• Gebyrer til stat og kommuner herunder også tinglysningsafgift (men ikke de almindelige punktafgifter)
Udlægget opkræves normalt på den faktura, som dækker
den samlede leverance, men på en særskilt linje, hvor der
ikke beregnes moms af beløbet. Praksis på området er rela-
ikke kan omfattes af udlægsreglerne – dette gælder uanset,
om godtgørelsen sker efter statens takster eller ikke. Det er
også uden betydning, om beløbet dækker en ansats kørsel,
eller om det er et beløb, der opkræves for indehaverens
kørsel i en personligt ejet virksomhed. Opkrævning af kørsel i egen bil skal altid momses.
Det juridiske grundlag
”Udlægsreglen” i momsloven er formuleret således:
I afgiftsgrundlaget medregnes ikke:
Beløb, som en virksomhed modtager fra aftager som
godtgørelse af omkostninger afholdt i aftagers navn og
for dennes regning, og som i virksomheden registreres
på en udlægskonto. Virksomheden skal kunne gøre
rede for de enkelte beløb for disse udgifter og kan ikke
fradrage afgiften heraf.
Udgangspunktet er, at alle de elementer en sælger afkræver en køber betaling for ved en momspligtig leverance,
skal indgå i momsgrundlaget. Det gælder uanset, om omkostningen indregnes som en generalomkostning, eller den
henføres direkte til transaktionen og uanset om omkostningen, når den afholdes, er momsfri eller momspligtig.
Kort sagt: Der skal som udgangspunkt afregnes moms af
det fulde beløb, kunden betaler.
For at undgå, at der unødvendigt afregnes moms af momsfrie ydelser, kunden lige så vel selv kunne have haft købt,
har lovgiver besluttet at give sælger mulighed for at undlade
at momse disse.
Det står parterne frit for, om sælger skal benytte udlægsreglerne eller ej. Sælger kan anvende udlægsreglerne ved
bruge
sregler?
fakturering af nogle kunder, og undlade at anvende reglerne
ved fakturering af andre. Sælger må også gerne anvende
udlægsreglerne for nogle udgifter og undlade for andre.
Momsloven pålægger ikke sælger at bruge udlægsreglerne,
og momsloven kan altså ikke virke som ”problemløser” mellem en køber og sælger, som er uenige om, hvorvidt sælger
skal anvende udlægsreglerne eller ej.
Anvendelsesmuligheder
Den overordnede forudsætning for, om en given udgift kan
omfattes af udlægsreglerne er, at denne i sig selv ikke må
være en nødvendig forudsætning for, at ydelsen kan leveres. Betalingen kan således ikke splittes op i delelementer,
hvor eksempelvis en (momsfri) underleverandørs ydelse
faktureres særskilt, hvis leverancen ikke kunne have været
gennemført, uden at den pågældende ydelse indgik heri.
Eksempel
En virksomhed driver momspligtig kursusvirksomhed og
leverer et momspligtigt kursus til en bank (som ikke har
momsfradrag). Underviseren købes ind som ”underleverandør” og er i denne forbindelse momsfri.
Det ville være en fordel for kursusvirksomheden at
anvende udlægsreglen på underleverandørens ydelse,
men dette vil ikke være tilladt. Underleverandørens
ydelse er en forudsætning for gennemførelse af kurset
og skal derfor medregnes i det momspligtige grundlag.
Det er den fulde udgift, der konkret skal viderefaktureres
under udlægsreglerne. Sælger må ikke tillægge ”håndteringsavance” eller for den sags skyld slå halv skade eller
lignende med køber. Eventuelle tillæg og fradrag skal ske i
den momspligtige del.
Eksempel
Hvis for eksempel en konsulent besøger to virksomheder under samme rejse, må den pågældendes togbillet
ikke splittes op og fordeles på de to kunder.
Eneste undtagelse er postordrevirksomheder, som har en
særlig aftale med SKAT. Postordrevirksomheder må pulje
portoudgifter og periodisk opgøre udgifter og indtægter.
Er indtægterne større end udgifterne, skal differencen
momses.
Knapt så rigide forudsætninger
I lovteksten anføres det, at udgiften skal
afholdes i ”kundens navn”, og at beløbet
skal konteres på en særskilt konto. Forudsætningen om, at udgiften skal afholdes i
kundens navn, håndhæves ikke strengt.
Det skulle eksempelvis betyde, at det er
kundens navn, der skal anføres ved købet
af en flybillet med den ansatte som ”rejsende”. I praksis er denne forudsætning
umulig at overholde, og den håndhæves
ikke strengt af SKAT.
For så vidt angår kravet om bogføring
på særskilt konto, handler dette først og
fremmest om, at sælger skal sikre sig,
at der er fuld dokumentation, og at der
ikke er risiko for nogen sammenblanding.
Er dette opfyldt, kendes ikke nogen eksempler fra praksis, hvor anvendelsen af
udlægsreglerne ikke er blevet godkendt.
Tilbage til Shakespeare
Hvor Hamlet til sidst må lade livet, vil
ovenstående forhåbentligt have givet
lidt inspiration til at kunne spare på de
knappe ressourcer.
Som sælgende virksomhed er det naturligvis vigtigt at skabe sig en administration med så få undtagelser fra normal
praksis som muligt. Dette skaber rutine
og dermed minimerer det risikoen for
fejl. Hvis kunderne typisk er private, kan
virksomheden naturligvis lige så godt anvende udlægsreglerne, når der sælges til
virksomheder med momsfradrag, selvom
det i bund og grund ikke er nødvendigt.
Som køber, med momsfradrag for
sælgers faktura – er der ingen grund til
at bruge både egen og sælgers tid, hvis
sælger ikke har brugt udlægsreglerne.
Der er alligevel ingen gevinst herved, og
der er sikkert både mere presserende
og spændende ting at tage sig til, end at
skulle tale med sælger om – ja, hvem der
bedst kan spilde egen og andres tid.
Side 7