Oktober 2014 | nr. 5 | 15. årgang UDLEJERFORENINGEN AARHUS

Nyhedsbrev
4-5 | Overdragelse af lejemål
uden istandsættelse
7-9 |Energisparepakken
Luftsteg og vindfrikadeller?
UDLEJERFORENINGEN AARHUS - VI VARETAGER DINE INTERESSER
Oktober 2014 | nr. 5 | 15. årgang
14-15 | Åbyen - en By i Byen
Kursusoversigt
Nr. Titel
4
5
6
7
8
9
Nyhedsbrev
Underviser
Dato
Generationsskifte
Hans Nielsen og Søren Lyager
Forbrugsregnskaber
Louise Kaczor, Søren Lyager og Techem
Bedre lejekontrakter
Erik Aagaard Poulsen
Vedligehold og forbedringer Hans A. Nielsen og Jan Mehlsen
Lejens størrelse og regulering Søren Lyager og Louise Kaczor
Småhusejendomme
Erik Aagaard Poulsen
20.10.14
27.10.14
03.11.14
10.11.14
17.11.14
24.11.14
INFORMATION
Oktober 2014 | nr. 5 | 15. årgang
Udlejerforeningen Aarhus’ kurser er en
Filial af Danske Udlejeres kursusvirksomhed.
KURSUSBEVIS
Efter vore kurser udstedes deltagerbeviser til alle som ønsker det. Advokater
og revisorer vil således kunne lade vore
kurser indgå i deres faglige forpligtelser til kursusdeltagelse. Alle kurser er
på 3 lektioner og giver 3 kursuspoint.
TIL LYKKE!
Byrådet har indgået en ny aftale om kommunens budget.
4-5 | Overdragelse af lejemål
uden istandsættelse
7-9 |
Energisparepakken
Luftsteg og vindfrikadeller?
14-15 |
Åbyen - en By i Byen
UDLEJERFORENINGEN AARHUS - VI VARETAGER DINE INTERESSER
Max. deltagerantal til alle kurser: 50.
Aftenkurser starter kl. 19.00 og slutter senest kl. 22.00.
Alle kurser består af 3 x 50 min.
Hvert medlem har ret til 2 deltagere på hvert kursus uden deltagergebyr.
For ekstra deltagere og ikke medlemmer betales kr. 250,- pr. kursus.
TILMELDING! Din kursustilmelding foretages via vores hjemmeside: www.ufaa.dk
ALLE KURSER AFHOLDES PÅ NEDENSTÅENDE ADRESSE
Scandic Hotel Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus. Telefon 8931 8100
AFBUD
AFBUD
Har du tilmeldt dig et kursus og senere
bliver forhindret skal du sende afbud.
Det vil give andre mulighed for at
deltage i kurset eller modsætningsvis
spare foreningen for omkostninger.
Bestyrelsen har derfor truffet en principbeslutning om at kurserne fortsat
skal være gratis, men at de som bliver forhindret i at møde op og som
glemmer at melde afbud vil blive
opkrævet et gebyr på kr. 250,Gældende fra 1. januar 2014.
Har du tilmeldt dig et kursus og senere bliver forhindret skal du sende afbud.
Det er der mange der gør, men også mange som ’glemmer’.
Forsiden: Banegårdspladsen i Aarhus Festuge
Foto: Karin Press
UDLEJERFORENINGEN AARHUS
Fredensgade 30, 8000 Aarhus C
Telefon: 8612 1132
[email protected] · www.ufaa.dk
UDGIVES AF
Udlejerforeningen Aarhus, Redaktionsudvalget
TRYK CS Grafisk A/S
ANNONCESALG
Gert Hald:
8612 1132
Hans Jespersen:8675 0155 / 4028 3823
ANNONCEPRISER
1/4 side: kr. 1.300,1/2 side: kr. 2.500,1/1 side: kr. 5.000,-
V I D S T E D U AT …
C B R E H A R S T O R E R FA R I N G M E D S A L G A F
BOLIGUDLEJNINGSEJENDOMME
Yderligere information vedr. deadlines,
formater, tekniske specifikationer mv.
kan rekvireres hos Gert Hald eller Hans
Jespersen.
BOLIGUDLEJNINGSEJENDOMME
I AARHUS C
SOLGT
Sdr. Ringgade 2
16 boliger samt 2 erhvervslejemål
I alt 1.646 m² til kr. 18.846/m²
Afkast 3,21%
Salgspris kontant kr. 32.000.000
ENERGIMÆRKE
D
Rudolph Wulffs Gade 11
9 velindrettede boliglejemål
Boligareal i alt 659 m²
Gulstensejendom opført 1953
VI ER LØSNINGEN TIL
DIN NÆSTE EJENDOMSHANDEL
Afkast 3,30%
Salgspris kontant kr. 16.000.000
ENERGIMÆRKE
D
ANSVARSHAVENDE DETTE NUMMER
Lars H. Rasmussen
Telefon: 8616 0055
e-mail: [email protected]
REDAKTIONSUDVALGET
Claus Jespersen, formand
Lars H. Rasmussen, redaktør
Mogens Weinreich, journalist
Hans Jespersen, annoncer
Karin Press, foto
Niels Meldahl
Ole Mathorne
Niels Lucassen
Redaktionen er afsluttet d. 30.09.2014
Oplag: 1.000 stk.
Næste nummer: November 2014
Udlejerforeningen Aarhus’ Nyhedsbrev
sendes til samtlige medlemmer af
foreningen.
Statsaut. ejendomsmæglere, MDE, valuarer og chartered surveyors
Aarhus: 7022 9602 København: 7022 9601
www.cbre.dk
ÅBNINGSTIDER
Telefonen besvares:
Mandag til torsdag: kl. 9.00 - 16.00
Fredag: kl. 9.00 - 12.00
Hvorfor siger vi som udlejerorganisation så til lykke med det?
Jo - Aarhus Kommune halter langt bagefter andre kommuner, når det gælder
erhvervsvenlighed. Mange organisationer, os selv inklusiv, har fremført forskellige
synspunkter og holdninger på områder, hvor der virkelig er brug for forbedringer.
Et af de områder er arbejdsindsatsen eller manglen på samme i Bygningsinspektoratet, nu ”Center for Byudvikling og Mobilitet”. Ja, flot skal det lyde! Mange af
vores medlemmer har virkelig mærket den langsommelige arbejdsproces med at
få en byggesag igennem. Selv simple sager har givet store udfordringer for os udlejere og mange har følt, at Aarhus Kommune slet ikke var interesseret i en flottere
by, hvor håndværkerne var i beskæftigelse.
Jeg har talt med flere medlemmer, der har mindre byggeprojekter med 2-10 lejligheder liggende ved kommunen i måneder og år, og det vel at mærke på samme
tid som politikerne taler om manglen på lejligheder. Det er nærmest en Molbohistorie.
Men i den nye budget aftale er der bevilget 10.000.000 kr. til Bygningsinspektoratet. Pengene er, over en 2 årig periode, øremærket til at nedbringe byggesagsbehandlingstiderne. Hurra for det, det er noget vi alle kan glæde os over, både
udlejeren som gerne vil investere, håndværkerne som gerne vil arbejde og lejerne
som gerne vil have bedre boligforhold.
Men uden at tage glæden fra nogen, så står der en lille mand med en trefork på
min skulder og hvisker at mantraet ”flere penge, flere penge, flere p…..” desværre
tidligere har vist sig ikke rigtig at bære frugt , og at den ønskede effekt måske
kunne have været opnået med andre ledelsesmæssige værktøjer i stedet for.
Byrådet skal dog også have ros for at man vil oprette en ”Mobilitets- og Vejfond”,
som på længere sigt vil sikre over en milliard ( ! ) til investeringer i kommunens
meget kritiserede infrastruktur. Hvor pengene helt konkret kommer fra og med
hvilken sikkerhed, fortaber sig dog lidt i tågerne. Det var vist noget med provenu
fra tilbagekøb af hjemfaldsklausuler på grunde. Men skulle disse penge ikke bruges til sænkning af dækningsafgiften? Eller var det til betaling for en Marselis
tunnel?
Men … jeg krydser fingre og håber på at ”vitamin”indsprøjtningerne virker!
Med venlig hilsen
Claus Jespersen
Formand
Medlemmerne er ALTID meget
velkomne på kontoret. Aftal tid i forvejen.
2 www.ufaa.dk
www.ufaa.dk
3
I forhold til problematikken om overdragelse af
lejemål lejere imellem risikerer man som udlejer, at
den længstboende lejer ved lejemålets ophør påstår, at han ikke har overtaget lejemålet nyistandsat, og derfor ikke skal aflevere det nyistandsat.
Af advokat Helge Find Rasmussen,
Advokaterne i Jyllandsgården A/S
Overdragelse af lejemål
uden istandsættelse
Som udlejer oplever man ofte, at en
stor lejlighed deles mellem et par studerende, således at en person står på lejekontrakten og efterfølgende fremlejer
et værelse eller to til nogle kammerater.
Det giver af og til problemer i en opsigelsessituation, når den oprindelige
lejer skal fraflytte, enten for at flytte
sammen med en kæreste eller flytte efter job, når de tilbageværende ønsker at
overtage lejemålet.
lejerne imellem, for ikke at blive fanget
af reglen i Lejelovens § 98, stk. 1.
Det er selvfølgelig muligt at tvinge de
tilbageværende lejere til at gennemføre et flyttesyn, således lejligheden kan
istandsættes, men dette forekommer
for alle parter som en ualmindelig bureaukratisk fremgangsmåde. Som oftest
har lejerne aftalt, at den tilbageværende lejer kan overtage depositum og
forudbetalt leje, og betale for den fulde
istandsættelse ved lejemålets aflevering.
Bestemmelsen i § 98, stk. 1 kan ikke fraviges til skade for en lejer, og det er fx.
ikke lovligt at aftale, at en lejer, der er
flyttet ind i et uistandsat lejemål skal
betale for nyistandsættelse ved fraflytning.
Det kan lade sig gøre som udlejer at
acceptere denne fremgangsmåde, men
man skal som udlejer være meget opmærksom på formuleringen af aftalen
4 www.ufaa.dk
§ 98, stk. 1. Ikke forpligtes til at
aflevere i bedre stand end overtaget
Det er velkendt, at lejere ikke kan aftale
at aflevere et lejemål i bedre stand end
det er overtaget. Derfor anvendes som
oftest muligheden for at aftale, at et lejemål er overtaget nyistandsat og skal
afleveres nyistandsat.
I forhold til problematikken om overdragelse af lejemål lejere imellem risikerer man som udlejer, at den længstboende lejer ved lejemålets ophør påstår,
at han ikke har overtaget lejemålet
nyistandsat, og derfor ikke skal aflevere
det nyistandsat.
Det er derfor ikke muligt, blot at lade
den efterfølgende lejer indtræde i rettigheder og pligter.
Overdragelse af depositum
og rettigheder
Såfremt den efterfølgende lejer betaler
den fraflyttende lejer for overtagelse af
depositum og herefter indtræder i rettighederne er det lovligt at overdrage
rettigheder og pligter.
Det beløb, den fraflyttende lejer skal
have udbetalt skal svare til depositum
og eventuelt forudbetalt leje fratrukket
omkostninger til den fraflyttende lejers
andel af istandsættelsesomkostningerne på tidspunktet for hans fraflytning.
Dette vil sige, at det er nødvendigt at
foretage et skøn over, hvor store istandsættelsesomkostningerne er for hele
lejligheden. Dette beløb skal så ”deles”
mellem lejerne i forhold til, hvor stor en
del af lejligheden de har rådet over.
Såfremt lejerne har delt lejligheden 50 50%, skal den fraflyttende lejer således
Foto: Lars H. Rasmussen
betale for 50% af omkostningerne til
istandsættelse. Har den fraflyttende kun
benyttet 1 ud af 3 værelser, er hans andel formentlig 33%.
Det er et krav, at denne aftale udarbejdes skriftligt, og der udarbejdes en allonge til den eksisterende lejekontrakt,
hvori aftalen anføres. Det er ikke et krav,
at udlejer udfærdiger aftalen, men udlejer bærer risikoen for, at aftalen skrives forkert. Hvis udlejer laver aftalen,
kan der ikke kræves gebyr for dette,
idet dette formentlig er at sammenligne
med ulovlig dusør. Forholdet kan sammenlignes med, at det ikke er lovligt at
opkræve gebyr for at skrive lejekontrakten til lejer.
Det er et krav, at beløbene til istandsættelse, og den fraflyttende lejers andel af
istandsættelsesudgifterne angives med
eksakte beløb. Dette er nødvendigt for
efterfølgende at kunne bevise, at der er
foretaget en faktisk vurdering af disse
forhold, og at der derfor ikke ”blot” er
forsøgt at omgå lejelovens generelle
forbud mod, at en lejer afleverer et lejemål i bedre stand end det er overtaget.
Aftalens bedømmelse i praksis
Huslejenævnet i Aarhus har netop bedømt en sådan aftale. Lejer havde påstået det indbetalte depositum tilbagebetalt, idet lejeren anførte, at lejemålet
ikke var nyistandsat ved lejerens indflytning. Udlejer krævede omkostningerne
til nyistandsættelse betalt af lejeren.
Nævnet kom frem til, at aftalen principielt var lovlig, idet beløbene var anført.
Huslejenævnet anførte herudover, at
idet lejemålet ikke kunne besigtiges på
tidspunktet for aftalens indgåelse, havde nævnet ikke mulighed for at vurdere,
om de angivne beløb var rigtige.
Nævnet afviste herefter at behandle sagen, hvilket i øvrigt svarer til den praksis Huslejenævnet har, når et lejemål er
istandsat inden nævnet kan nå at besigtige lejemålet.
Udlejer havde dog opkrævet et gebyr
for udfærdigelsen af allongen til lejekontrakten, hvilket blev betragtet som
ulovlig dusør i lejeforhold. Udlejer skulle
derfor tilbagebetale dette gebyr.
Det skal bemærkes, at lejerne altid vil
have mulighed for at indbringe spørgsmålet for Boligretten, såfremt de mener
at kunne dokumentere at der ikke er
hold i de angivne beløb for hhv. istandsættelse og fraflyttende lejers pligter.
Konklusion
Såfremt ovenstående retningslinjer for
aftalens udfærdigelse anvendes, vil Huslejenævnet som nævnt formentlig ikke
tilsidesætte aftalen, og den længstboende lejer vil således skulle betale for den
fulde istandsættelse af lejemålet efter
fraflytning. Dette gælder også, selvom
istandsættelsesomkostningerne måtte
overstige depositum mv., idet aftalens
gyldighed alene vurderes ud fra forudsætningerne på tidspunktet for aftalens
indgåelse og dermed istandsættelsespligtens størrelse på tidspunktet hvor
den første lejer fraflytter lejemålet.
www.ufaa.dk
5
Luftsteg og
vindfrikadeller?
Administration 2000· Samsøgade 21· 8382 Hinnerup
Tlf. 70 25 22 33
www.adm2000ad.dk · Mail: [email protected]
Viby El-værk hedder nu
AURA Installation …
og vores gule biler er blevet hvide. Men vores 45 elektrikere udfører stadig alle former for elektriker- og
installationsarbejde, og vi gør det stadig ordentligt.
Med 100 års østjysk erfaring i ryggen er vi et trygt valg
som din autoriserede elinstallatør.
Ring allerede i dag på tlf. 87 92 55 11 og lad os give et
bud på din opgave.
AURA Installation l Skanderborgvej 180 · 8260 Viby J ·
6 www.ufaa.dk
aura.dk
Den 22/3 2012 indgik regeringen en aftale med Venstre, DF,
Enhedslisten og De Konservative om den danske energipolitik for
2012-2020 med henblik på energibesparelser blandt andet
gennem øget energieffektivisering i alle sektorer.
Af advokat (H) Erik Aagaard Poulsen,
Advokaterne i Jyllandsgården A/S
I de indledende bemærkninger til loven er det oplyst, at driften af bygninger tegner sig for 40% af det samlede
energiforbrug i Danmark og det vurderes at boligområdet forbruger ¾ heraf,
hvorfor der er behov for en reduktion
af energiforbruget med deraf følgende
reduktion i CO2 udledningen. Denne effektivisering er i vidt omfang gennemført for så vidt angår de skærpede krav
til nybyggeriet, og loven sigter således
på at energieffektivisere den ældre boligmasse.
Paradoks problem
I lovforslagets bemærkninger beskrives herefter det som lovgiver kalder et
”paradoksproblem” – der er et ukendt
begreb i udlejerkredse – som går ud på
følgende:
Det er udlejeren der beslutter, om der
skal foretages energiforbedringer i
ejendommen, og udlejeren der foretager investeringen, men det er lejeren
der opnår besparelsen og den eventuelle
komfortforbedring.
Omvendt betaler lejeren for energiforbedringerne gennem en lejeforhøjelse,
og hvis lejerens energibesparelse overstiger lejeforhøjelsen opnår lejeren en
økonomisk nettobesparelse.
Dette kaldes paradoksproblemet, hvorefter man tilføjer, at konsekvensen heraf
er, at umiddelbare rentable investeringer i energibesparelser ofte ikke bliver
udført på grund af udlejerens usikkerhed overfor, hvilke afkast han vil få af
investeringen.
Efter min opfattelse er det en til lejligheden opfunden dårlig undskyldning for
at lave dårlig lovgivning, idet retspraksis
gennem mange år har fastslået rimeligt
fast, at alle former for forbedringer, der
har at gøre med isolering og energibesparende foranstaltninger, typisk berettiger til en lejeforhøjelse på grundlag af
de samlede udgifter til investeringen og
herunder også de sædvanlige følgeudgifter, der er forbundet med sådanne
forbedringer.
Dette gælder f.eks. al isolering af varmefordelingsmålere, vandfordelingsmålere, termostatventiler, forsatsvinduer,
gulvvarme, glasoverdækning, lydisolering HPFI-relæer, natsænkningsanlæg
og varmeautomatik m.v.
Herudover har det været fast praksis i
mange år, at udskiftes almindelige ruder
med termoruder anses 75% af udgifterne som forbedring og 25% af udgifterne
som vedligeholdelse, fordi udlejeren ved
at skifte de gamle vinduer slipper for
vedligeholdelsesudgiften til disse.
Fortsættes næste side ...
www.ufaa.dk
7
Fortsat fra forrige side
De vise sten
Energipakken sælges herefter med trylleformularen ”totaløkonomiske rentable
forbedringer” som en eller anden – formentlig økonom - på Christiansborg har
opfundet.
Genistregen bygger på følgende
argument:
For at styrke udlejerens incitament til at
gennemføre energisparende foranstaltninger indføres en ny måde at beregne
forbedringstillægget på, nemlig ved at
udlejeren må medtage alle udgifterne
end de samme kr. 3.000,00, som lejeren
opnår i besparelse.
Hvor blev herefter udlejerens incitament af til at gennemføre nye energibesparende foranstaltninger?
for forhøjelsens beregning, som skal
komme i form af en bekendtgørelse eller
en vejledning og/eller nogen blanketter,
endnu ikke findes, således at de nye regler ikke kan bruges, selv om de er trådt i
kraft den 1/7 2014.
Nye beregningsregler
De nye beregningsregler, som blev indført fra 1/7 2014, er rent teknisk sket
ved, at der i den eksisterende bestemmelse om beregningen af forbedringsforhøjelser i lejelovens § 58 er indført
et nyt stykke 3. Herefter har vi 2 regler
i lejeloven om beregningen af forbedringsforhøjelser, hvor der er valgfrihed
Begrænsning af BRL § 5, stk. 2
En af de mest succesfulde ændringer af
lejelovgivningen i nyere tid var indførelsen af reglen om gennemgribende modernisering fra 1/7 1996, hvorefter den
gamle og umoderne lejlighed efter at
have gennemgået en gennemgribende
modernisering indenfor 2 år med udførelse af forbedringer for minimum
Det er tankevækkende, at Boligministeriet efter regeringens indgåelse af energiaftalen med de øvrige partier 2
gange tidligere har fremsat
det samme lovforslag.
.
herunder både følgeudgifter og udgifter, der ellers skulle betegnes som rene
vedligeholdelsesudgifter. Herved opnås
et højere beregningsgrundlag for lejeforhøjelsen og dermed en højere lejeforhøjelse. Omvendt indeholder samme
regel en forpligtelse til, at udlejeren hos
en af Boligministeriet godkendt energikonsulent skal indhente en beregning
af, hvilken besparelse lejeren opnår ved
gennemførelse af projektet.
Herefter skal den beregnede lejeforhøjelse nedsættes til samme beløb som lejeren opnår i besparelse.
Dette kaldes ”totaløkonomisk rentable forbedringer” og er det rene hokus
pokus, hvorefter en beregning af forbedringsforhøjelsen efter de nye regler
medfører et forbedringsbeløb på kr.
6.000,00 årligt, men energikonsulentens
beregning medfører kun en besparelse
på kr. 3.000,00 årligt, hvorefter udlejeren ikke kan varsle større lejeforhøjelse
8 www.ufaa.dk
fra udlejeren til selv at bestemme, om
man vil bruge den gamle regel i lejelovens § 58, stk. 2 eller de nye regler i §
58, stk. 3.
Den nye og valgfri regel for beregning
af lejeforhøjelser for energibesparende
foranstaltninger i LL § 58, stk. 3 har følgende ordlyd:
”for arbejder, der medfører energibesparelser for lejerne i ejendommen, kan
udlejeren forlange en lejeforhøjelse på
grundlag af de samlede udgifter, der
med rimelighed er afholdt hertil, dog
højest svarende til den besparelse, som
arbejderne medfører for lejerne.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætter nærmere regler om krav
til dokumentation, om betingelserne for
at kræve lejeforhøjelse og om forhøjelsens beregning”.
Det skal oplyses, at de forudsatte nærmere regler om kravet til dokumentation
kr. 1.500,00 pr. m² (kr. 2,167,00 pr. m² i
2014) medførte ret til at genudleje lejligheden til det lejedes værdi.
Denne regel har medført, at i tusindvis
gamle og umoderne boliger er blevet
moderniseret op til en standard der svarer til moderne byggeri.
Succesen har således været en fordel
både for ejer og lejer, men har altid været en torn i øjet på lejerorganisationerne, fordi udlejerne herved typisk opnår
en større lejeforhøjelse end der kunne
have været varslet og tillagt lejen efter
de hidtidige regler om omkostningsbestemt leje.
Dette sætter energisparepakken nu også
en effektiv stopper for, idet en udlejer
fremover ikke kan modernisere en lejlighed og genudleje denne til det lejedes
værdi, hvis ejendommen ikke har et
energimærke i den gode ende under
A-D.
Hvis ejendommens energimærke er ringere (E, F og G), er det en betingelse for
fremover at anvende BRL § 5, stk. 2,
at udlejeren enten gennemfører energibesparende foranstaltninger, således
at han opnår et energimærke A-D eller
indenfor 2 år udfører energibesparende
foranstaltninger for mindst kr. 410,00
pr. m² (i 2014) på hele ejendommens
boligareal. Først herefter kan udlejeren
gå i gang med at modernisere en enkelt
lejlighed.
Det skal præciseres, at de kr. 410,00 pr.
m² kun må være anvendt til forbedringsarbejder, og at der ikke må indregnes
vedligeholdelsesarbejder i de arbejder
der udføres til energibesparende foranstaltninger. Har udlejeren en ejendom
på 1000 m², hvoraf de 200 m² er udlejet
til erhverv og 800 m² til boliger, skal der
således først udføres forbedringsarbejder til energibesparende foranstaltninger for kr. 328.000,00 inden udlejeren
går i gang med at afholde udgifterne
til gennemførelse af gennemgribende
modernisering af den enkelte lejlighed.
Hvorfor ikke i stedet for have stillet krav
til udførelse af specifikke energibesparende foranstaltninger til den lejlighed
der moderniseres, således at efterhånden som lejlighederne moderniseres og
genudlejes opfylder de byggelovgivningens skærpede krav til isolering og andre energibesparende foranstaltninger?
Grøn byfornyelse
Endelig indeholder energisparepakken
gennemførelse af et nyt kapitel 6a til
byfornyelsesloven. Efter disse bestemmelser kan udlejeren indgå en aftale
med flertallet af lejerne i en ejendom
om udførelse af energibesparende foranstaltninger, hvorved byfornyelseslovens kendte regler bringes i spil.
Systemet er således, at hvis der indgås aftale med mere end halvdelen af
ejendommens lejere kan samme energiforbedring varsles overfor mindretallet, således at de gennemføres for hele
ejendommen.
Medfører arbejderne ved energibesparende foranstaltninger, at det bliver
nødvendigt at foretage genhusning af
lejerne i en periode, er det forudsat, at
kommunen sørger for genhusning og
afholder omkostningerne herved.
Det er ligeledes forudsat, at lejerne kan
opnå indfasningsstøtte, således at den
første års lejeforhøjelse betales af kommunen med 2/3 af beløbet og herefter
aftrappes lejeforhøjelsen over 10 år for
de lejere der boede i ejendommen ved
arbejdernes udførelse og bliver boende
i ejendommen de næste 10 år.
Efterhånden som lejerne flytter, bortfalder indfasningsstøtten til den enkelte
lejlighed, således at den nye lejer, der
flytter ind, skal betale fuld lejeforhøjelse.
Til brug for beregning af lejeforhøjelsen
i sager om grøn byfornyelse er der indført en ny beregning som varslingsregel
som lejelovens § 58a. Indholdet heraf
medfører, at lejeforhøjelsen kan beregnes på grundlag af de samlede udgifter,
dvs. også følgeudgifter og de dele heraf
der måtte være vedligeholdelsesudgifter, således at der ikke er noget loft over
beregningen. Det skal tilføjes, at udover
muligheden for at opnå indfasningsstøtte og dermed tilskud til nedsættelse
af lejen i 10 år er det også forudsat,
at lejerne kan opnå boligsikring til lejestigningen, hvorved man fraviger og
gennemhuller det selvopfundne guldæg
kaldet ”totaløkonomisk rentable forbedringer”.
Luftkasteller
Imidlertid har regeringen og de øvrige
forslagsstillere ingen realitetssans.
Det fremgår nemlig af lovteksten, at det
er kommunerne selv der bestemmer, om
de vil bruge penge på genhusning, og
om de vil give tilskud til en indfasning.
Det vil en række kommuner ganske enkelt ikke, og i landets næststørste kommune, Aarhus har man oplyst, at byfornyelseskontoret blev nedlagt i 2013,
og at der ikke er afsat nogen midler til
byfornyelse og heller ikke grøn byfornyelse, hverken i 2014 eller 2015 og uden
tilskud og indfasningsstøtte vil ingen le-
jere naturligvis indgå nogen aftaler om
nogen frivillig lejeforhøjelse.
Tankespind og luftkasteller
Det er tankevækkende, at Boligministeriet efter regeringens indgåelse af
energiaftalen med de øvrige partier 2
gange tidligere har fremsat det samme
lovforslag.
Begge gange har både Danske Udlejere
og Ejendomsforeningen Danmark forsøgt at forklare ministeriet, at lovforslaget hverken er gennemtænkt eller
genialt, og der er ikke meget tvivl om,
at lovændringen ikke får nogen tilsigtet
konsekvens.
Det ligger helt klart, at den hidtidige
praksis om gennemførelse af energibesparende foranstaltninger medfører en
større lejeforhøjelse, end der med nogenlunde sikkerhed kan beregnes i lejerens besparelser.
Disse afhænger jo i vidt omfang af lejernes forbrugsmønster og nogen er energisparer mens andre er energifråsere.
Der vil derfor ikke være nogen grund til
at bruge de nye regler, der blot stiller
udlejere dårligere med hensyn til lejeforhøjelsens størrelse.
Muligheden for at gennemføre besparelserne frivilligt gennem den grønne
byfornyelse vil heller ikke få nogen effekt, allerede fordi at tilskudsordning er
en frivillig sag for kommunerne, som
ikke har lyst til frivilligt at putte penge
ned i hverken udlejerens eller lejernes
lommer.
Tilbage er der kun de nye hindringer der
er lagt i vejen for brugen af BRL § 5, stk.
2 om gennemgribende moderniseringer.
Effekten heraf vil naturligvis kun være,
at den hidtidige moderniseringsbølge
bremses op, - og til glæde for hvem?
Det er ugennemtænkt lovgivning
som ingen får glæde af!
www.ufaa.dk
9
Varslinger
Boligudlejningsmarkedet i
Aarhus er i top!
Det går strygende for boligudlejningsmarkedet i Aarhus. Efterspørgslen
på boligudlejningsejendomme er steget og ligger nu på et niveau, der
matcher 2007.
Hos Nybolig Erhverv Aarhus har vi gennemført flere succesfulde handler,
og hver dag har vi kontakt til interesserede købere af boligudlejningsejendomme i Aarhus og omegn.
Kontakt os for en gratis og uforpligtende salgsvurdering.
t
g
l
o
S
Nybolig Erhverv
Grenaa
Nybolig Erhverv
Aarhus
Bavnehøjvej 20 · Grenaa
[email protected] · Tlf. 8620 8582
nyboligerhverv.dk/grenaa
Europaplads 2 · 8000 Aarhus C
[email protected] · Tlf. 8620 8585
nyboligerhverv.dk/aarhus
Heine Jensen, Salgschef
t
g
l
o
S
t
g
l
o
S
Tordenskjoldsgade, 8200 Aarhus N
Marselis Boulevard, 8000 Aarhus C
erhvervssiden.dk
Satser i lejelovgivningen for 2014/2015
Høegh Guldbergsgade, 8000 Aarhus C
Nybolig Erhverv
Grenaa
Nybolig Erhverv
Aarhus
Bavnehøjvej 20 · Grenaa
[email protected] · Tlf. 8620 8582
nyboligerhverv.dk/grenaa
Europaplads 2 · 8000 Aarhus C
[email protected] · Tlf. 8620 8585
nyboligerhverv.dk/aarhus
erhvervssiden.dk
tyrker
s
Vores
er
dele:
r
o
f
e
n
Di
t solide
Hvad vil du helst være..
..til salg - eller helt solgt?
Oplev forskellen på TIL SALG og SOLGT! Ejer du en boligudlejningsejendom,
så sælger vi den for dig.
Timingen er rigtig nu. Vi har mange kunder, der efterspørger boligudlejningsejendomme. Det betyder, at vi hurtigt sælger de ejendomme, vi får til salg.
s
og me
største i ryggen
marks
a
n
a
rm
D
rfi
r
gle
Du få
msmæ
ialister
ejendo
e spec
f erfarn mme
a
t
e
g
areta
jendo
bliver v udlejningse
Salget
bolig
f
a
lg
a
is
artotek
ende k ere
sdækk
b
d
ø
n
k
la
e
red
Stort
teresse
med in
2015
2014
Boliglovgivningen:
Sats-/indexregulering....................................................................0,8%1,0%
Indvendig vedligeholdelse, LL §22 stk . 1......................................4443
Udvendig vedligeholdelse §18 og 18B.......................... www.GI.dk
Gebyr for kommunens udlæg vedr. el, vand og
varme, LL §§ 45, stk. 5, 46 b, stk. 2 og 46 q, stk. 2................. 150149
Godtgørelse ved råderet, LL § 62 a, stk. 5:
Egenbetaling..................................................................................15.34415.222
Maksimal godtgørelse..............................................................121.373120.410
Minimum godtgørelse...................................................................3.0693.045
Konto for forbedring, LL § 63 a........................................................2322
Beb. rep. godkendelse af forbedringsarbejder
maksimalt, LL § 66 a ............................................................................96 96
Påkravsgebyr LL § 93 stk. 2. ........................................................... 275 273
Forbedringsbeløb min. pr. m² BRL § 5 stk. 2 ........................ 2.184 2.167
Forbedringsbeløb min. pr. lejemål BRL § 5. stk. 2 ........ 249.807 247.824
Energiforbedring pr. m² BRL § 5 stk. 3 ....................................... 414 410
Erstatningsboligpligt, ML § 7, stk. 4 ...............................................92 92
Forbedringsgrænse I BRL § 23 stk. 1 .............................................96 96
Forbedringsgrænse II BRL § 26 stk. 1 ......................................... 191 190
Huslejenævnsgebyr BRL § 39 stk. 1 ............................................ 141 140
Forhåndsgodkendelse af leje BRL § 39 stk. 1 .......................3.620 3.592
Med offentliggørelsen først i juli af juninettoprisindekset kan reguleringssatsen
for 2015 beregnes. Denne udgør 1,0% i
forhold til 2014, hvor den var 1,6%. Nettoprisindekset benyttes til den årlige justering af diverse beløb i lejelovgivningen.
Vi viser her de vigtigste satser for varslingen af omkostningsbestemt husleje 2015,
2015
2014
Ankenævnsgebyr BRL § 44 stk. 4 ................................................. 159 158
Maksimalt beboerrepræsentationskontingent .......................339 336
Påkravsgebyr erhvervslejemål (ELL § 69 stk. 3) ...................... 150 149
Huslejenævnet i Aarhus:
Pr. beboelseslejlighed årligt:
Honorar for egen administration ......................................3.000,00 2.950,00
Honorar for fremmed administration, incl. moms ..... 3.750,00 3.687,50
Honorar for eget viceværtarbejde ...................................2.200,00 2.125,00
Honorar for fremmed viceværtarbejde dokumenterede udgifter
Diverse poster ...............................................................................100,00 75,00
Varmeregnskab dokumenterede udgifter
Fradrag for sparet vedligeholdelse, vinduer .......................... 25% 25%
Forbedringsforhøjelse, egen finansiering * ..............................8 % 8%
Forbedringsforhøjelse, optagelse af lån ydelse
på sædvanlige lån.
* Satsen har virkning fra 1. september 2010.
Satserne, der baseres på Lejelovene, er medtaget i henhold til
udlejerforeningens beregninger, idet Socialministeriets vejledning
for 2015 satserne endnu ikke er udkommet.
samt andre satser. Tallene er foreløbige,
da ministeriets vejledning endnu ikke er udsendt. Denne foreligger normalt først i løbet
af efteråret. Hele listen vises på Danske Udlejeres hjemmeside: www.danskeudlejere.dk.
Vedr. forbrugsafgifter henvises til følgende
hjemmesider:
El:www.nrginet.dk
Renovation:
www.affaldvarme.dk
Vand:www.aarhusvand.dk
Varmeforsyning: www.affaldvarme.dk
Udarbejdet af Udlejerforeningen Aarhus. Benyttes
på eget ansvar. Senest opdateret den 24/7 2014.
Der tages forbehold for trykfejlog senere ændringer.
Kære udlejer, er
du dækket godt nok?
Som udlejer er det særligt vigtigt at være
Din lokale Alm. Brand assurandør er spe-
rigtigt dækket, så du kan få hurtig og rele-
cialist i forsikring af netop udlejningsejen-
vant hjælp, hvis dine bygninger bliver
domme.
LG
T
m.m. Det skyldes, at du kan risikere store
Mail eller ring og få en uforpligtende snak
huslejetab oveni beskadigelserne, hvis
om, hvordan du og Alm. Brand kan passe
udbedringerne trækker ud.
rigtig godt på dine interesser.
SO
LG
T
SO
LG
T
SO
SO
LG
T
beskadiget ved brand, storm, indbrud
Midt- og østjylland
Erhvervsassurandør
Henrik Andersen
Telefon 35 47 97 89
Frederiks Allé 60, Aarhus
Mejlgade 17, Aarhus
Klostergade 52, Aarhus
Ny Munkegade 28, Aarhus C
[email protected]
Ring til os og lad os få en snak om salg af din ejendom:
87 30 99 30
10 www.aagf.dk
www.ufaa.dk
11
AARHUS NYT · september 2014
Hvordan skal lejerne se deres
forbrugsmåling?
Når det nye EU-direktiv bliver til dansk lovgivning, vil lejerne efter stor sandsynlighed
have krav på online adgang til forbrugsværdier.
Meget mere end fordelingsregnskaber
www.techem.dk
Aarhus Byråd indgår bredt budgetforlig
Nemt og enkelt - Energivisualisering i øjenhøjde
Et bredt politisk flertal i Aarhus Byråd har i dag indgået forlig
om næste års budget med fokus på vækst, beskæftigelse og forbedret infrastruktur samtidig med, at også indsatsen for udsatte
grupper bliver styrket. Partierne er enige om at oprette en ”
Mobilitets- og vejfond”, som på længere sigt vil sikre over 1 milliard kr. til investeringer.
Telefonisk medlemsservice tilbydes gratis
uafhængigt af kontorets åbningstid
Lejeret og ejendomsjura
Søren Lyager, Advokat
Erik Aagaard Poulsen, Advokat
7011 1122
8612 2366
Skat
Hans Anton Nielsen, Statsaut. revisor
8739 3744
Salg, vurdering og administration
Peter Lautrup, Direktør, EA
Gert Sauer
Lars H. Rasmussen, Direktør
Flemming Mørk Pedersen, Statsaut. ejend.mægler, MDE 2013 0111
8620 2233
8616 0055
7022 9602
Praktiske og tekniske grundejerforhold
Michael Due, Rådgivende ingeniør
Hans Jespersen, Direktør
Henning Poulsen, Civilingeniør
Jørgen Stounberg, Ingeniør
8616 4755
8675 0155
8619 0700
8622 4515
Medlemsfordele
”Magasinet”, Danske Udlejere 10x årligt • ”Nyhedsbrevet”, Udlejerforeningen Aarhus 6x årligt • Aktuelle kurser og møder • Telefonisk rådgivning • Lejekontrakter og blanketter mv. - gratis til kopiering • Tilskud til
principielle retssager • Fordelagtig forsikringsordning med retshjælpsdækning.
Kontorets åbningstider:
Mandag til torsdag: kl. 9.00 - 16.00 / fredag: kl. 9.00 - 12.00
for telefoniske og personlige henvendelser.
Retningslinjer for gratis rådgivning
Har du et spørgsmål til en af eksperterne i vores spørgepanel, kan du få et gratis råd ved enten at ringe eller maile
det til Udlejerforeningen eller den pågældende direkte.
Spørgsmålet skal kunne besvares umiddelbart uden gennemgang af bilag og egentlig sagsbehandling, idet man
ellers må påregne at blive henvist til at søge betalt rådgivning.
Hvis du kontakter en af eksperterne direkte, skal du med
det samme oplyse, at henvendelsen sker som medlem af
Udlejerforeningen Aarhus.
Dine spørgsmål bliver besvaret hurtigst muligt og normalt
inden forløbet af 5 arbejdsdage bortset fra ferieperioder,
hvor svartiden kan være længere.
Under hensyn til at besvarelsen af dit spørgsmål er gratis,
og at det udelukkende gives på grundlag af de kortfattede
oplysninger, som du selv giver rådgiveren fraskriver både
Udlejerforeningen og rådgiveren sig ethvert ansvar som
følge af svaret.
Fredensgade 30 · 8000 Aarhus C
Tlf. 8612 1132 · [email protected] · www.ufaa.dk
-
Rådmand er begejstret for penge
til bedre mobilitet
Rådmanden for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, er klar til at
trykke på speederen i arbejdet for bedre mobilitet i Aarhus
Kommune efter et budgetforlig, der sikrer flere penge til den
trafikale infrastruktur. Rådmanden glæder sig over, at der nu er
bred politisk enighed om at reservere 1,1 mia. kr. ekstra over de
kommende år til at skabe bedre mobilitet i Aarhus. Helt konkret
oprettes der en mobiltets- og vejfond, som skal sikre, at der er
penge til at gennemføre markante trafikale investeringer.
”Aarhus vokser og er hastigt på vej til at blive en storby. Nu kan
vi for alvor tage fat på at bygge en infrastruktur, der matcher
behovet og understøtter væksten. Vi bliver stadig flere i myldretidstrafikken, og det er økonomisk og miljømæssigt en fordel,
når trafikken glider bedre,” siger Kristian Würtz. Det forventes,
at fonden ud af den samlede ramme alene de kommende fire år
vil bidrage med sammenlagt 286 mio. kr. til at skabe bedre mobilitet. ”Nu gælder det om at få så meget mobilitet som muligt
for pengene. Jeg glæder mig til at sende de første forslag frem
til byrådet inden årets udgang. Vi sætter blandt andet fokus at
forbedre fremkommeligheden på Viborgvej og Ringgaden, sætter gang i en VVM-undersøgelse for en udvidelse af Viborgvej
og viderefører ITS-indsatsen. Desuden skal vi søge staten om
bidrag til tilslutningsanlæg til motorveje, supercykelstier og
cykelparkering,” siger rådmanden.
Byrådet har med en ekstra bevilling på 30 mio. kr. årligt til at
vedligeholde kommunens vejnet også sikret, at det nuværende
vedligeholdelsesniveau bevares.
-
Få en gratis og uforpligtende
salgsvurdering.
Kontakt valuar Gunnar Broholm for
en drøftelse af mulighederne for et
optimalt salg.
SØGES
12 www.aagf.dk B ol ig ud lej n ings ej endomme sø ges i
Aa rhus ti l kon krete
Ny chef for Byggeri i Aarhus Kommune
-uafhængig erhvervsmægler
www.broholmerhverv.dk
tlf. 53 52 58 53
Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, har pr. 1. november ansat Ann Hamborg som chef for Byggeri. Hun kommer fra
en stilling som chef for Byggeri i Viborg Kommune. Aarhus er
Danmarks hurtigst voksende storby og er vækstcenter nummer
ét målt på indbyggertal og jobskabelse gennem de seneste 10 år.
Byggeri er i gang med en større forbedring af serviceydelserne,
hvor borgere og erhvervslivet i endnu højere grad sættes i fokus
i myndighedsarbejdet.
Ann Hamborg kommer fra en stilling i Viborg Kommune, hvor
hun siden 2007 har været chef for Byggeri. Forud for dette var
Ann teknisk chef i Bjerringbro Kommune i en årrække, og hun
har gennem sin karriere gjort sig en række værdifulde erfaringer, der er brug for i Byggeri. ”Min drivkraft for mit virke som
chef i en offentlig administration har gennem de sidste mange
år været at skabe værdi og tilfredshed hos de interessenter, der
modtager de kommunale kerneydelser,” siger Ann Hamborg.
Netop den vinkel har været af stor betydning i valget af Ann
Hamborg.
Den øgede kompleksitet i byggeansøgningerne har udfordret
Byggeri gennem de seneste år. Den 1. juni 2014 gennemførte
Teknik og Miljø en omfattende reorganisering, som betyder, at
hele myndighedsapparatet omkring byggeri nu er samlet i ét
center, Center for Miljø og Energi, som ledes af Claus Nickelsen.
Der er igangsat en helhedsorienteret indsats på området. Byggeri er bl.a. tilført større ledelseskraft og er flyttet fysisk tættere
på centerets andre afdelinger, og nu er der en chef på plads.
-
Aarhus nomineret som City of the Year
Anset engelsk akademi med fokus på arkitektur og byudvikling
har nomineret Aarhus til The European City of the Year Award
2015. Aarhus er nu i konkurrence med Torino og Rotterdam,
og en delegation fra The Academy of Urbanism besøger Aarhus
for at vurdere byens kvaliteter. Aarhus står midt i den største
udbygning og omdannelse nogensinde, og et moderne Aarhus
skyder frem med fokus på bæredygtighed, sammenhængskraft
og kvalitet i byarkitekturen. Det er baggrunden for, at det ansete, uafhængige engelske Academy of Urbanism nu har nomineret Aarhus til The European City of the Year Award 2015,
hvor Aarhus er i konkurrence med Torino i Italien og hollandske
Rotterdam.
Akademiet har siden 2006 arbejdet for at danne netværk og
dele viden mellem fagfolk med interesse for byers sociale, kulturelle, økonomiske, politiske og fysiske udvikling. I de seneste
år har akademiet kåret en række fremtrædende europæiske
byer til The European City of the Year Award, blandt andet Oslo,
Göteborg, Hamborg, Marseilles, Valencia og Istanbul.
Udvalgt af Niels Lucassen
www.ufaa.dk
13
Af Lars H. Rasmussen
Illustrationer venligst udlånt fra Årstiderne Arkitekter og Arkitema.
Hallerne og andre erhvervsbygninger
står pt tomme og nedrivning vil ske
frem mod årsskiftet, således at byggerierne kan starte med det nye år 2015.
Lokalplanarbejdet , som tog sin begyndelse helt tilbage i 2007, først med
ændringer til kommuneplanen for hele
området nord og syd for Søren Frichsvej, har været en lang og sej proces,
med mange ændringer undervejs. Kommunen har været noget famlende i deres holdninger omkring byggehøjder
og facader, hvorfor planerne er blevet
ændret mange gange undervejs. Eksempelvis ønskede man i starten en mere
punktagtig bebyggelse, med indsigtsmuligheder ind gennem området. Det
blev undervejs ændret til et ønske om
en mere lukket facadebebyggelse, som
giver et mere bymæssigt udseende.
Åbyen - en By i Byen
Aarhus By er inde i en rivende udvikling,
hvad angår befolkningstilvækst og nybyggerier. I året 2013 blev vi ca. 4.800
flere indbyggere, og trenden med en
vækst på ca. 5.000 indbyggere forventes
at holde i årene fremover. I år 2030 forventes vi at runde 380.000 indbyggere,
jf. tal fra Aarhus Kommune. Danmarks
Statistik har en prognose, som siger
377.000 indbyggere i 2030, så tendensen er klar fra flere kilder.
Samtidigt skyder nye byggerier op
overalt, som for eksempel havneområdet, DNUHospital, Ceresbyen og Gods14 www.aagf.dk
baneområdet og mange flere. Ofte er
det tidligere nedslidte og hensygnende
erhvervsområder, som langsomt er blevet forladt, da de enten repræsenterede
urentable virksomheder eller på grund af
udviklingen lå uhensigtsmæssigt. Det er
Kommunens intention, at disse områder
byomdannes, det vil sige transformeres
til boliger, kontorer samt andre offentlige formål. Samtidigt er det målet, at
der i disse områder sker en fortætning,
således at bykernen udvides. Derved kan
man spare på de knappe ressourcer, herunder jord. En større befolkningstæthed
fremmer også de kollektive løsninger
som transport, energiforsyning, renovation m.m.
En sådan bytransformation sker i disse
måneder på den gamle Fragtmandscentral i Åbyhøj, hvor lokalplanarbejdet
pågår for den første etape og forventes
færdig omkring årsskiftet 14/15. Dette
arbejde omdanner området til ”Åbyen” ,
som bliver det nye navn for denne bydel.
Fragtmændene flyttede i 2009 ud til Logistikparken i Årslev, hvorved Åbyhøj
slap for omkring 600 lastvogntog per
døgn fra tidlig morgen til sen midnat.
med vandpartier, som fungerer som forsinkelsesbassiner for regnvand. Gennem
det fælles byrum etableres et gennemgående stiforløb, så der mod vest er forbindelse til Åby Skole, og mod øst til de
rekreative arealer syd for området mod
Aarhus Å. Det grønne område hvor der
pt afholdes Northside Festival.
Bygherrer i området for 1. etape bliver en
blanding af pensionskasser, private investorer samt Kollegiekontoret, i alt ca.
625 boliger, heraf 200 ungdomsboliger.
Tilsagn til sidstnævnte blev givet af Aarhus Byråd i starten af september 2014.
Lokalplan for etape 2, og dermed resten
af Fragtmandsgrunden, er ved at blive
igangsat og forventes færdig med udgangen af 2015. Denne omfatter ca.
49.000 m2 etageareal og yderligere 650
boliger. Når området er fuldt udbygget
vil der være omkring 1.250-1.300 nye
boliger , hvilket vil ændre på karakteren af Søren Frichsvej fra Åby Skole og
ind mod Ringgaden. Der kommer simpelthen mere liv og aktivitet, hvorved
centrum og bykernen trækkes længere
ud mod vest. Endelig vil strækket blive
beplantet med træer, så vejen bliver til
en allé. Dette er et krav fra Kommunen, men skal betales af de respektive
bygherrer. De må så glæde sig over den
smukkere velkomst, som kommende
gæster til byen bliver mødt med, når de
besøger byen ad denne vej.
For 1. etape, se lokalplan 990, er der
udarbejdet en etageboligbebyggelse
med tilhørende faciliteter. Bebyggelsen
tænkes opført med en tæt og bymæssig karakter med et punkthus i op til
15 etager, mens de øvrige boligblokke
etableres i varierede højder med 4 til 8
etager. Derudover bliver der dagligvarebutikker mod Søren Frichsvej. Forslaget
indeholder en samlet bebyggelse på ca.
38.000 m2 etageareal, svarende til en
bebyggelsesprocent på ca. 150.
Bebyggelsen udformes med grønne opholdsarealer i tilknytning til de enkelte
bygningsafsnit. Fra vest til øst -gennem
området – etableres fælles friarealer
som et varieret byrum uden biltrafik og
www.ufaa.dk
15
BOLIGUDLEJNINGSEJENDOMME
EJENDOM MED 61 BOLIGLEJEMÅL OG 42 GARAGELEJEMÅL
SO
LG
T
BYGGERET PÅ 94 M2 – PROJEKTMATERIALE MEDFØLGER
Jens Juuls Vej 42, Viby
SO
LG
T
NYHED
NYHED
Haderslevgade 3, Aarhus C
2 SPÆNDENDE
EJENDOMME PÅ VEJ IND
PÅ FREDERIKSBJERG
OG PÅ TRØJBORG.
SKOVVANGSVEJ 9, AARHUS N
Flot moderniseret ejendom med byggeret til opførelse af 94 m² i
gården. Ejendommen er senest renoveret i 2003/2004, hvor vinduerne mod facaden blev udskiftet, facaden blev renset ned og pudset
op, nyt tag og nye zinkinddækkede kviste. Forhuset indeholder 3 lejemål på mellem 44 - 68 m² Alle lejlighederne fremstår i pæn stand
og badeværelser og køkken er moderniseret i 2003. Trægulvene i
lejlighederne på 1. og 2. sal er fra 2003. Baghuset er indrettet med et
lille anneks og et erhvervslokale til lager på 94 m², der i dag benyttes
af et malerfirma. Byggeret på 94 m2 – projektmateriale medfølger.
RING OG HØR NÆRMERE
Ejendomsmæglerfirmaet a/s MDE
Bolig/erhvervsareal: 159/129 m²
Forrentning: 3,75%
Købesum: 4.400.000
Sagsnr.: 14150801
NYHED
EMILIEHØJ 1-3, HØJBJERG
Flot ejendom med 61 boliglejemål samt underjordisk garageanlæg
med 42 pladser. Ejendommen består af 12 velindrettede boliglejemål, 49 studielejligheder, hvoraf 10 stk. er nyetableret i 2012, samt
1.260 m² underjordisk parkeringskælder med 42 garager og privat
adgangskontrol. Ejendommen fremstår særdeles præsentabel med
trappeforløb i terrasso, flisebelagte gangarealer til studielejlighederne, nyere termovinduer, renoverede altaner mv. Indvendigt
fremtræder de fleste lejligheder i rigtig god og opdateret stand. Alle
lejemål incl. studielejlighederne har egne køkken- og badefaciliteter.
Købesum: 46.000.000
Sagsnr.: 14100601
Bolig/erhvervsareal: 2178/1260 m2
Forrentning: 4,44%
Allan Nørgaard
Lars Ørbæk
Peter Fredberg
Jan Kirkebæk
Bent Knudsen
Carsten D. Sørensen
Heidi Thybo
Indehaver
Ejendomsmægler
Indehaver
Indehaver
Erhvervsrådgiver HD (A)
Ejendomsmægler
DiplomValuar
Ejendomsmægler
& Valuar
Ejendomsmægler
MDE, HD (A)
Erhvervskoordinator
Tlf. 40 72 36 64
Tlf. 20 90 20 90
Tlf. 51 17 17 88
Tlf. 40 81 54 89
Tlf. 29 39 07 17
Tlf. 40 81 54 89
Tlf. 96 31 60 80
HASSERISVEJ 143 • 9000 AALBORG
•
TLF. 96 31 60 00 / RÅDHUSGÅRDEN, VESTER ALLÉ 4, 1. SAL
•
8000 AARHUS C
LAD OS REGNE DET UD....
Vi har stor erfaring med beregninger vedrørende montering af altaner - ligesom vi yder tilsyn med énfamiliehuse
og udarbejder tilstandsrapporter.
Arne Elkjær A/S er en rådgivende ingeniørvirksomhed med
17 kvalificerede og engagerede medarbejdere som samlet
dækker over alle ingeniørmæssige fagområder inden for
byggeri- og anlægsarbejder.
Uanset din opgave og dens størrelse sætter vi en stor
ære i at levere rådgivning af høj kvalitet, til den aftalte tid
- og pris.
- OG GivE DEN RiGTiGE RåDGivNiNG
Hos os kan du få udført alt fra mindre tilsyns- og
projekteringsopgaver inden for et enkelt fagområde til
store, totale anlægs- og byggeprojekter.
Ring til os på tlf. 86 16 47 55 og få et uforpligtende tilbud eller se mere på vores hjemmeside www.arneelkjaer.dk
vi rådgiver inden for alle former for byggeri- og anlægsarbejder - såsom konstruktionerr, VVS installationer,
ventilation, el-installationer samt anlægsarbejder med veje
og kloakker.
Vi bistår med bygherrerådgivning, projektering, konstruktionsberegninger og energimærkninger og mange andre
ting ved større opgaver.
Bredskifte Allé 7, 8210 århus v, tlf. 86 16 47 55
Arne Elkjær A/S er medlem af Foreningen af Rågivende Ingeniører
UDLEJERFORENINGEN AARHUS - VI VARETAGER DINE INTERESSER