1. No category

ØKONOMISK ANALYSE
- 1. KVARTAL - 2012
D. 30.03.12
Resumé
•
BNP i 2011 voksede med relativt beskedne 2,7 % og lader noget tilbage at ønske
sammenlignet med 2010. Det til trods kan Brasilien nu officielt kalde sig verdens
sjette største økonomi målt på BNP.
•
Delstaten Ceará viser i 2011 4,3 % pæn BNP-vækst - et markant positivt bidrag til
den samlede brasilianske økonomi. I 2012 forventes Ceará fortsat at vokse på et
niveau over det nationale niveau.
•
Detailsalget vokser i gennemsnit 6,7 % i 2011. Detailhandlen er i gennemsnit vokset med 5,83 % p.a. i de sidste 10 år.
•
Arbejdsmarkedet i Brasilien påvirkes ikke betydeligt af afmatning og den gennemsnitlige formelle arbejdsløshed var i 2011 på lave 6 %.
•
Den årlige inflation i 2011 var 6,5 % p.a. - præcist indenfor målsætningen på 4,5
% +/- 2 procentpoint p.a. Den årlige inflation er siden aftaget yderligere, og den
måltes i februar til 5,85 % p.a.
•
Banco Central do Brasil (BCB) sænkede d. 7/3 Selic-renten med 75 basispoint til
9,75 % p.a., som dermed for første gang i næsten to år er under 10 % p.a.
•
BRL apprecierede relativt kraftigt i tiden efter nytår, men tendensen er siden
vendt. d.29/3 handles en BRL til 3,06 DKK - 2,3 % stærkere end på årets første
handelsdag.
Data og konsensusforventninger
2011/12
2012*
BNP vækst - 2011 resultat og 2012 forventninger
2,7 %
3,5 %
Arbejdsløshed (feb.)
5,7 %
-
Offentlig gæld/BNP (2011, jan 2012)
37,2 %
36,2 %
Inflation (IPCA p.a., feb.)
5,85 %
5,28 %
Renten (SELIC p.a. end of year)
9,75 %
-
Valutakurs (DKK/BRL) (29. marts)
3,06
-
Betalingsbalance/BNP ( feb 2012.)
-2,15 %
-
CDI, månedlig indlånsrente (feb.)
0,74 %
-
INCC byggeprisindeks (p.a., feb)
8,02 %
-
2
EXACT INVEST A/S
ØKONOMISK ANALYSE
- 1. KVARTAL
30.03.12
BNP
Den brasilianske BNP-vækst i 2011 startede stærkt ud i første halvår, stagnerede i
tredje kvartal og accelererede igen i fjerde kvartal. De imponerende væksttal i 2010
fremkom delvist som følge af en kombination af både ekspansiv finans- og pengepolitik, hvilket i slutningen af 2010 og dele af 2011 var med til at presse inflationen.
Således har afmatningen af verdensøkonomien kombineret med et stigende og højt
renteniveau i andet halvår af 2011 påvirket Brasiliens økonomiske vækst mærkbart.
BNP i 2011 voksede med relativt beskedne 2,7 % og lader noget tilbage at ønske sammenlignet med 2010. Det til trods kan Brasilien nu officielt kalde sig verdens sjette
største økonomi målt på BNP, så selvom væksten ikke imponerer sammenlignet med
de seneste års vækstrater (se figur 1), vokser Brasilien fortsat i et år med svære verdensøkonomiske tilstande.
Vækstudsigterne for 2012 ligger over niveauet i 2011, og en lidt lavere vækst i første
halvår af 2012 ventes fulgt af en acceleration i andet halvår. Ifølge konsensus forventes økonomien at vokse med 3,5-4 % i 2012.
BNP Vækst
Figur 1 BNP-vækst og forventet BNP-vækst, procent p.a.
BNP-væksten i 2011
var på 2,7 %.
7,5%
5,5%
3,5%
1,5%
-0,5%
2004
2005
2006
Kilde: Banco Central do Brasil (BCB)
2007
2008
2009
2010
2011
2012e
Regeringens målsætning om et lavere renteniveau har indtil nu begrænset viljen til
finanspolitisk stimulans. Den finanspolitiske tilbageholdenhed har givet centralbanken
mulighed for at sænke den ledende Selic-rente til under 10 % p.a. for derigennem at
stimulere væksten.
En mere ekspansiv finanspolitik kan være næste skridt. Finansminister Guido Mantega udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af BNP-tallene i starten af marts:
”We are better placed to give stimulus this year,”… ”we will implement all the necessary measures to stimulate the economy.”
Værditilvæksten i landbruget var med 3,9 % i 2012 den hurtigst voksende, mens servicesektoren vækstede på linje med gennemsnittet (2,7 %) og industrien mere beskedent med 1,6 %.
3
EXACT INVEST A/S
ØKONOMISK ANALYSE
- 1. KVARTAL
30.03.12
Landbruget var den
hurtigt voksende
sektor i 2011
At Ceará er en af Brasiliens mest interessante regioner understreges af flot BNPvækst i 2011 sammenlignet med landsgennemsnittet. Således vækster Ceará i 2011
med pæne 4,3 % et markant positivt bidrag til den samlede brasilianske økonomi. Forventningerne til 2012 er, at Ceará fortsat vokser på et niveau over det nationale niveau.
Værditilvæksten i landbruget var på imponerende 33,9 % i 2011 ift. 2010 og kom tilbage
ovenpå to svage år i 09 og 10. Servicesektoren, grundpillen i Cearás økonomiske vækst,
voksede med pæne 4,9 %, mens industrien præsterede relativt svag vækst (0,5 %).
Væksten i Brasilien og Ceará drives fortsat af stærk indenlandsk efterspørgsel, mens
industriens udfordring er at løfte produktions- og investeringsniveauet. DETAILHANDEL & EFTERSPØRGSEL
Et lavere renteniveau og stigende indkomstniveauer understøtter den solide indenlandske efterspørgsel, som fortsat er drivkraften i den brasilianske økonomi. Detailhandlen har de seneste mange år vist gode væksttendenser og 2011 er ingen undtagelse, se figur 2.
Årlig ændring i detlhandlen
Figur 2: Detailsalget p/a, procentvis ændring
12%
Med en stigning på
6,7 % p.a. fortsætter
de seneste års fine
resultater i detailsalget
10%
8%
6%
4%
2%
0%
-2%
-4%
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Kilde: IBGE
2010 2011
Detailsalget vokser i gennemsnit 6,7 % å/å i 2011, og dermed fortsættes historien med
stor positiv vækst i detailsalget i de syv foregående år. Detailhandlen er i gennemsnit
vokset med 5,83 % p.a. i de sidste 10 år. På baggrund af den fortsat robuste indenlandske efterspørgsel og en, for et emerging market land, relativt lav opsparingsrate,
forventer Exact Invest A/S, at den positive udvikling i privatforbruget forsætter.
Med en årlig stigning på 16,6 % udgjorde forbrugskategorien ’Møbler og husholdningsartikler’ hele 45,6 % af den årlige værditilvækst i detailsalget, hvilket er med til at understrege brasilianernes lyst til at sætte penge i bolig og indretning grundet stigende
indkomster og stor jobsikkerhed.
4
EXACT INVEST A/S
ØKONOMISK ANALYSE
- 1. KVARTAL
30.03.12
TAM er Brasiliens
største luftfartsselskab.
I Ceará, hvor servicesektoren som tidligere nævnt klarede sig flot, er den årlige stigning
i detailsalget i gennemsnit på 8,2 %, så også her bidrager den nordøstlige delstat til
landsgennemsnittet.
De brasilianske lufthavne mærker også befolkningens forbedrede forbrugsmuligheder.
Siden 2004 er antallet af flypassagerer, målt som afgange og ankomster i brasilianske
lufthavne, steget til mere end det dobbelte. I 2011 gennemgik næsten 180 millioner
passagerer således sikkerhedstjekket i en af de brasilianske lufthavne, hvilket svarer
til en stigning på knap 16 % ift. 2010.
Flypassagerer, antal millioner og årlig passagertilvækst, i procent
Figur 3: Flypassagerer, antal millioner og passagertilvækst, procent
200
Siden 2004 er antallet af lufthavnspassagerer mere end
fordoblet i Brasilien
25%
årlig vækst
180
160
20%
140
120
15%
100
80
10%
60
40
5%
20
0
0%
2004
Kilde: IInfraero
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
90 % af de brasilianske passagerer flyver indenrigs. Kapacitetsmæssigt har de brasilianske lufthavne svært ved at følge med, og regeringen investerer kraftigt i infrastruktur. Som et led i denne proces valgte man i februar at privatisere tre af landets største
og mest travle lufthavne i en aftale til en værdi af 16,2 mia USD, der indebærer, at et
konsortium driver og udvider lufthavnene, således de er klar til VM i 2014.
5
- 1. KVARTAL
13,5%
Arbejdsløsheden i
2011 var gennemsnitlig på kun 6 %,
mens den i februar
måles til lave 5,7 %
12,0%
10,5%
9,0%
7,5%
6,0%
4,5%
apr-04 dec-04 aug-05 apr-06 dec-06 aug-07 apr-08 dec-08 aug-09 apr-10 dec-10 aug-11
Kilde: IBGE
ARBEJDSLØSHED
Arbejdsmarkedet i Brasilien påvirkes ikke betydeligt af afmatning og den gennemsnitlige formelle arbejdsløshed var i 2011 på rekord lave 6 %.
På figur 4 ses den enestående udvikling arbejdsmarkedet har gennemgået de sidste
omtrent 8 år.
I 2004 var den gennemsnitlige formelle arbejdsløshed 11,5 %, hvilket er hele 5,5 procentpoint højere end det nuværende niveau. Tilmed kom arbejdsløsheden i december
- med yderst lave 4,7 % - for første gang under 5 %. De lave arbejdsløshedstal skal ses
i lyset af at dele af den brasilianske økonomi er uformel, og dermed kan tallene ikke
direkte sammenlignes med eksempelvis danske målinger.
I 2011 blev der i alt skabt 1,94 millioner nye jobs. Det er 24 % færre skabte jobs end i
2010. Den aftagende jobvækst er med til at køle et hedt jobmarked, hvor risikoen for
flaskehalse er til stede.
30.03.12
Arbejdsløshed
i procent, 2004-2012
Figur 4: Arbejdsløshed
i procent, 2004-2012
EXACT INVEST A/S
ØKONOMISK ANALYSE
6
EXACT INVEST A/S
ØKONOMISK ANALYSE
- 1. KVARTAL
30.03.12
Befolkningen i Brasilien er ung, og derfor har mange et helt arbejdsliv foran sig. Mere
end 50 % af befolkningen er under 30 år, og i løbet af de næste 20 år forventes den
arbejdsdygtige befolkningsgruppe at vokse med mere end 18 millioner mennesker.
Exact Invest A/S beskriver i artiklen ’På vej på arbejdsmarkedet’ udviklingen i den
brasilianske demografi.
INFLATION
Global afmatning har for Brasilien haft den positive effekt, at et udefrakommende
prispres på specielt fødevarer og brændstofpriser i første halvår af 2011 aftog hen
mod slutningen af året, således den årlige inflation kunne holdes på 6,5 % p.a. - præcist indenfor målsætningen på 4,5 % +/- 2 procentpoint p.a.
Figur 5: Inflation – IPCA, procentInflation,
p.a., jan.2006-2012
06 – feb. 12
8%
Inflationen blev i 2011
holdt præcist indenfor
målsætningen med
6,5 % p.a. og forsætter med at aftage ind i
2012.
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
jan-06
Kilde: IBGE
jul-06
jan-07
IPCA
jul-07
jan-08
jul-08
inflationsmål
jan-09
jul-09
jan-10
nedre grænse
jul-10
jan-11
jul-11
jan-12
øvre grænse
Dette må beskrives som en mindre sejr for centralbankdirektør Tombini, der i efteråret 2011 blev kritiseret for at gennemføre en mere lempelig rentepolitik i et ellers
vanskeligt inflationsterræn. Prisgruppen ’Føde- og drikkevarer’ havde den største
påvirkning på inflationen og bidrog med 26 % af den samlede årlige prisstigning, mens
prisgruppen ’transport’, hvor eksempelvis brændstof indgår, bidrog med godt 17 %.
Som det fremgår af figur 5 er den årlige inflation siden nytår aftaget yderligere, og
den måltes i februar til 5,85 % p.a. Den månedlige februar inflation var 0,45 % sammenlignet med januar, og var på linje med analytikernes forecastforventninger.
Med den årlige inflation under kontrol og aftagende, har der været plads til at sænke
renten.
7
EXACT INVEST A/S
ØKONOMISK ANALYSE
- 1. KVARTAL
30.03.12
Selic
Figur 6: Selic-rente, procent p.a., maj.
05Renten
– marts. 12
25%
20%
15%
10%
5%
0%
maj-05
jan-06
sep-06
maj-07
jan-08
sep-08
maj-09
jan-10
sep-10
maj-11
jan-12
Kilde: IBGE
RENTE
Banco Central do Brasil (BCB) sænkede d. 7/3 Selic-renten med 75 basispoint til 9,75 %
p.a. på Copom-rentemødet. Analytikere ventede en rentesænkning i størrelsesordnen
50-75 basispoint. Dog ses de 75 basispoint som en acceleration af den nedadgående
rentetilpasning, der trinvist har været på 50 basispoint, siden renten toppede i august
med 12,5 % p.a.
Selic-renten er for første gang i næsten to år under 10 % p.a (se figur 6), mens realrenten ligeledes med 3,68 % p.a. for første gang i to år er under 4 % p.a., hvilket dog fortsat
er en af verdens højeste.
Banco Central do Brasils rolle som decideret ”inflations høg” er siden august 2011 og
sideløbende med en aftagende årlig inflationsrate rykket lidt i baggrunden for at blive
erstattet af et større fokus på lavere renteniveauer. En lavere realrente skal fra officiel
side, og som nævnt tidligere, stimulere købe- og vigtigst investeringslysten og derigennem væksten i økonomien. Fra en mere uofficiel betragtning begrænser en lavere
realrente arbitragemulighederne ved carry trade, og rentesænkninger kan derfor
forbedre produktiviteten gennem valutakursen.
Rentesænkningerne er i overensstemmelse med Exact Invest A/S’ forventninger om et
lavere renteniveau på den lidt længere bane, og som det fremgår af figur 6 er trenden
tydeligt nedadgående over de sidste 7 år. Udsigterne bakkes op af den velrespekterede
tidligere BCB direktør Henrique Meirelles:
”Real Brazilian interest rates are on a downward curve,”…”When I came to the central
bank at the beginning of 2003, the real interest rate was 14%. By 2010, it was 6% and
today it’s a little less. If you examine the curve, you can see that the downward trend
is very clear.”
VALUTA
At europæisk gældkrise ikke længere betragtes som et presserende problem øger den
generelle risikovilje hos investorer, hvilket potentielt styrker Den Brasilianske Real
(BRL), mens positive tendenser i den amerikanske økonomi, et lavere brasiliansk renteniveau og mere restriktive IOF skatter potentielt svækker BRL. Disse faktorer har
8
- 1. KVARTAL
EXACT INVEST A/S
ØKONOMISK ANALYSE
30.03.12
derfor, i den seneste tid bidraget til at øget volatiliteten i BRL - dog primært overfor
Den Amerikanske Dollar (USD).
Overfor Den Danske Krone (DKK) handles en BRL d. 29/3 til 3,06 DKK. BRL apprecierede relativt kraftigt i tiden efter nytår, men tendensen er siden vendt (se figur 7
næste side) og den nuværende handelspris ligger nu 0,6 % svagere end på årets første
handelsdag. Samtidig svarer det til en depreciering på 4,5 % ift. det gennemsnitlige
daglige handelsniveau i 2011.
Kurs
per12BRL daglig
Figur 7: DKK pr. BRL juni
08 DKK
– mar.
3,6
BRL apprecierede
relativt kraftigt i
tiden efter nytår,
men tendensen er
siden vendt. d.29/3
handles en BRL til
3,06 DKK
3,4
3,2
3
2,8
2,6
2,4
2,2
2
jun-08 sep-08 dec-08 mar-09 jun-09 sep-09 dec-09 mar-10 jun-10 sep-10 dec-10 mar-11 jun-11 sep-11 dec-11 mar-12
Kilde: OANDA.com
Efter nytår apprecierede BRL ligeledes først kraftigt overfor USD for siden at depreciere gennem marts måned (se figur 8). En USD handles d. 29/3 til 1,82 BRL, hvilket dog
svarer til en appreciering på 2,3 % siden nytår. Handelskursen svarer til en depreciering
på 9 % ift. det gennemsnitlige daglige handelsniveau i 2011.
2,7
Kurs BRL per USD daglig
Figur 8: BRL pr. USD juni 08 – mar. 12
2,5
En USD handles d.
29/3 til 1,82 BRL,
hvilket svarer til en
appreciering på 2,3 %
siden nytår.
2,3
2,1
1,9
1,7
1,5
jun-08 sep-08 dec-08 mar-09 jun-09 sep-09 dec-09 mar-10 jun-10 sep-10 dec-10 mar-11 jun-11 sep-11 dec-11 mar-12
Kilde: OANDA.com
9
EXACT INVEST A/S
ØKONOMISK ANALYSE
- 1. KVARTAL
30.03.12
IOF SKAT – BRASILIANSK TOBIN
Brasilien har, som flere gange beskrevet i tidligere analyser, en længere række IOF
skatter pålagt finansielle transaktioner. Regeringen kan skrue op og ned for disse, når
de finder det nødvendigt eksempelvis for at begrænse låntagning til forbrug eller til
at beskytte valutaen mod appreciering ved at reducere inflowet af mere kortsigtet og
såkaldt spekulativ kapital. IOF-skatter, også kaldet Tobinskatter, som Brasilien over en
længere periode har anvendt, diskuteres for øjeblikket også i Europa.
Nobelprisvinderen
James Tobin, som i
1972 for første gang
foreslog en valutatransaktionsskat.
Regeringens seneste tiltag var at forlænge
en 6 % skat på udenlandske lån og obligationer udstedt i udlandet af lokale firmaer.
Ændringen har fundet sted af to omgange
indenfor de sidste par måneder. Først
inkluderede man låntagning med en løbetid
på tre år og siden også fem år, mens den oprindelige skat, der blev indført for et år siden,
dengang kun dækkede et-årige lån. Skatteændringen vedrører ikke ’direkte udenlandske investeringer (FDI) og påvirker derfor
ingen af Exact Invest A/S’ aktiviteter.
FDI
I Brasilien var opsparingsraten i 2011 på 17,2 % af BNP. Det er lavt i sammenligning
med mange andre emerging markets lande, der i flere tilfælde ligger med opsparingsrater på over 30 % af BNP. En høj opsparingsrate er nødvendig for at opretholde et højt
investeringsniveau. At opsparingsraten i Brasilien er relativt lav, betyder at der er plads
til alternative investeringsformer som eksempelvis FDI, der er den type investeringer
Exact Invest A/S er involveret i.
Figur 9: FDI, i millionerFDI,
USD,millioner
2006-2011USD
70000
I 2011 tilførtes der
således hele USD 67
milliader FDI til den
Brasilianske økonomi, hvilket udgør
2,7 % af BNP.
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
Kilde: BCB 2006
2007
2008
2009
2010
2011
I takt med at den brasilianske økonomi modnes, er FDI investeringerne tilsvarende
vokset i størrelse, se figur 9. I 2011 tilførtes der hele USD 67 milliader FDI til den Brasilianske økonomi, hvilket udgør 2,7 % af BNP. Det er samtidig ny rekord.
RESEARCH & ANALYSE - Søren Møller-Larsson: [email protected]