Kære kommende studerende på Adgangskurset! Tillykke med din optagelse på adgangskurset. Nu står den på studiestart, hvilket betyder ukendte mennesker, lektier, bøger, nye omgivelser, ligninger, sprog, grammatik og nye undervisere. Alt dette kan hurtigt blive uoverskueligt, så derfor har vi sørget for at arrangere en fantastisk ryste-sammen-lær-folk-at-kende-tur. Vi vil gerne sørge for, at du ikke føler dig helt alene i verden på dit nye studium. Derfor har vi arrangeret en fantastisk rustur, sådan at du hurtigst muligt kan lære dine nye medstuderende rigtig godt at kende. Rusturen går i år til Ny sletten dybt inde i den dybe skov uden for Ry. Her skal vi have tre uforglemmelige dage med sjov, fest og sammenhold. Rusudvalget følger meget med i tidens trend og har spottet at det nye er reality. Dette står vi selvfølgelig ikke tilbage for og vi arrangerer derfor en rustur i realityens tegn! Du skal derfor møde op ved busafgang udklædt som en kendt dansk reality person. Der vil være præmie for bedste, sjoveste og mest anderledes udklædning. Derfor anbefaler vi at du gør noget ud af netop din udklædning, så det er DIG der kan løbe med prisen for årets bedste udklædning! Vi sørger for at stille en fantastisk reality-bar op, med smarte eksotiske cocktails og cult-shakers nok til at stille selv Knaldperlens tørst. Det vil selvfølgelig også være muligt med veltempereret cola eller andre alkoholfrie varer. Vi har sørget for at den flotteste af de flotte-fyre står for severingen i baren fredag aften så du kan forvente dig lidt af et show. De kendte og rige betaler selvfølgelig ikke fuld pris, og der vil derfor også være specielle studievenlige priser på de Parallelimporteret drikkevarer direkte fra Den Glade Viking i Sunny Beach. På turen skal vi løse forskellige ingeniør-relaterede opgaver, så der vil være rig mulighed for at afprøve sin rationelle tankegang samt kreative sider. Du vil få mulighed for at stifte bekendskab med de opgaver rigtige ingeniørstuderende ofte bliver stillet over for, den store tabel, øldrikning, scoringsforsøg, lektie og afleveringer. Glæd dig rigtig meget til disse opgaver! Lørdag afholder vi det legendariske o-løb hvor vinderne hyldes på hædrende vis med tiljubling af himmelske dimensioner. Så sørg derfor for at have de hurtige sko og noget praktisk tøj med! Da kun det bedste er godt nok til de danske reality stjerner har vi arrangeret at køkkenchefen, fra nu verdens bedste restaurant, Noma* kommer og står for maden. Hans gastronomiske evner kommer virkelig til udtryk under vores gallamiddag der afholdes lørdag aften. Du skal derfor huske at pakke dit gallatøj sådan, at du kan fremstå som den flotteste fyr eller labreste dame på dansegulvet. Prisen for turen er den nette sum af 350 kr,- hvilket dækker transport, mad og overnatninger samt underholdning. Du må dog forvente at skulle give en hjælpende hånd med oprydning og rengøring. Sørg for at melde dig ind i vores Facebook-gruppe, søg efter: Rustur AU-IHA-AK Februar 2013. Her vil du kunne se dine nye medstuderende samt få løbende opdateringer om turen og dine rusvejledere. Sæt derfor et stort X i kalenderen d. 1. til 3. februar. Yderligere information kommer på introdagen og her vil tilmelding samt betaling også foregå. Dette kan gøres med kontanter eller dankort. Kom med i fælleskabet allerede fra starten med årets fedeste rus-tur i realityens tegn. *Du skal være opmærksom på at rusudvalget til tider kan være fantasifulde og/eller under indflydelse af gæret humle. Hvem er Rus-A Tutor, rusvejleder, glad, sjov, fuld, underholdende, ansvarsfuld, forstående, hjælpsom, scorende, flotte og imødekommende, dette er alle ord der beskriver de folk der vil tage imod jer den første tid på dit nye studium. Det er også disse folk der har arrangeret rusturen. På Adgangskurset kalder vi denne flok for Rus-A. Vi er en blandet flok af både adgangskursusstuderende, suppleringsstuderende og studerende på ingeniørstudiet, samt færdiguddannede ingeniører som frivilligt arrangerer jeres rustur. Fælles for os er, at vi alle på et tidspunkt har gået på AK-Adgangskurset. Vi rusvejledere vil være med til at sørge for i får en fantastisk start på jeres nye studium. Vi hjælper jer med at finde vej rundt på skolen ved at give jer en rundvisning den første dag. Vi vil også være med på rusturen og være med til at ryste jer godt sammen samt feste til den lyse morgen. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til os, både på introdagen, rusturen, i fredagsbaren eller hvor du ellers skulle møde os. Vi svarer meget gerne på spørgsmål angående studiet, lektier, det at bo i Aarhus, hvilke steder det er godt at handle, gode gå-i-byen-steder samt hvor langt der virkelig er til månen og retur. Vi glæder os lige så meget som dig til at komme afsted og få en super god rustur. Vi håber derfor helt bestemt at du vil med på denne tur og lære dine nye studiekammerater at kende. Du kan finde os på Facebook og på den måde også se os lidt an, samt lurer lidt på dine nye medstuderende inden turen begynder. Søg efter Facebook gruppen: Rustur AU-IHA-AK Februar 2013 Vi glæder os meget til at tage imod dig, og have en fantastisk tur! Rus-A Destination: Det ny Sletten, Bøgedalsvej 16, 8680 Ry Afgang: Fra Ingeniørhøjskolens hovedindgang fredag den 1. februar kl. 8:45, hvor vi vil blive hentet af bussen. Vi møder selvfølgelig alle udklædte til afgang. Forventet hjemkomst: Ved ingeniørhøjskolens hovedindgang søndag d. 3.februar kl. ca. 13.30 HUSKELISTE Husk at medbringe følgende: • Udklædning, tænk meget gerne kreativt da der gives præmie for bedste og mest opfindsomme udklædning • Soveting (lagen, sovepose/dyne og hovedpude) • Toiletsager • Håndklæde • Gallatøj til lørdag aften • Praktisk tøj til udendørs brug • Penge / Dankort (kan bruges i baren) • Og rigtig rigtig godt humør. • Hvis du er ryger, medbring da cigaretter til hele turen. Program for rus-turen: Fredag: 8:45 Afgang IHA for alle realitystjernerne og celebrities 10:00 Ankomst og indkvartering 12:00 Praktiske opgaver og konkurrencer 18:00 Kendis-fest Lørdag: 10:00 O-løb 18:00 Gallafest (Husk dit flotteste gallatøj) Søndag: Oprydning Ca. 13:30 Hjemkomst til IHA. Praktiske informationer Kontakt Hvis du sidder med nogle ubesvarede spørgsmål, er du velkommen til at sende en e-mail til [email protected] eller ringe/sms på 21490501 Tilmelding sker på introdagen (mandag den 28 januar). Der er mulighed for at betale med dankort både ved tilmelding og på selve rusturen! Bus: Du kommer nemmest til skolen ved at tage bus nr.16 til Ingerslevs Plads. Du kan også stå af ved banegården og gå til skolen ca. 10 min. Et andet centralt knudepunkt er Harald Jensens plads herfra er der ligeledes 10 min. gang til skolen. Parkering: Er du så heldig at du har bil så er der et begrænset antal p-pladser omkring skolen. Bøger: Du skal ikke købe nogle bøger før efter introdagen, her vil du få mulighed for at snakke med dine undervisere som kan fortælle dig præcis hvilke bøger du skal bruge og hvornår. Boligmuligheder: Det kan være svært at finde en bolig i Aarhus, men ungdomsboligaarhus.dk kan være et godt sted at starte. Facebook: Rustur AU-IHA-AK Februar 2013 Web: www.rus-a-dk Ingeniørhøjskolen: Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Dalgas Avenue 2 8000 Aarhus C Tlf.: +45 4189 3000 Introdag/første skole dag Mandag d. 28.januar kl. 9.30! Så er tiden kommet, hvor du skal starte på dit nye studium på Adgangskurset. For at du kan få et overblik over skolen, SU’en, lokalerne samt skolens undervisere, har vi planlagt en introdag som også er din første dag på Adgangskurset. På denne dag skulle du gerne få svar på alle dine spørgsmål angående dit nye studium. Der vil desuden være yderligere oplysninger på rusturen. Sted: Lokale 239 - Auditorium Indgang gennem hovedindgangen på Dalgas Avenue 2 (se vedlagt kort) Der vil stå personer og tage imod dig og vise vej. Program 09.30 09.35 09:40 09.50 10.00 10.10 10.20 10.30 10.40 10.50 12.00 ??.?? De nye studerende ankommer Kort velkomst og gennemgang af dagens program Velkomst af IHA´s direktør Adgangskursus-studieleder Mette Lindhardsen Studievejledning v. Keld Lars Bak Pause SU-orientering v. Joan fra studiekontoret De Studerendes Råd - DSR Info for rusturen Rundvisning Fælles afslutning i skolens fredagsbar Afslutning i fredagsbaren Sørg for ikke at have nogle planer resten af mandagen, der vil være forskellige arrangementer og events i fredagsbaren. Fredagsbaren vil holde længe åben, kun for os.
© Copyright 2024