Magasinet for året 2013

Billeder og fortællinger fra året der gik 2013
MAGASINET
Beboerblad for Egedalsvænge,
Skovengen & By-/Nordengen.
Raketten udgives af:
LEDER
Os og Dem / Dig og Mig
Kokkedal på Vej er rammen for et tæt samarbejde mellem Fredensborg Kommune og to
almene boligselskaber: Boligforeningen 3B,
som har afdelingen Egedalsvænge samt AB
Hørsholm Kokkedal, som har afdelingerne
Skovengen og By-Nordengen. Afsættet for
dette samarbejde er et fælles ønske om at
skabe en positiv udvikling i kvarteret.
Forsidefoto: "Bydelsmødrenes diplomoverrækkesle" - Fotograf: Calus Beyer
Magasinet er skrevet af Kokkedal på Vej med
hjælp fra Steffen Slot og Tijana Krstic fra
Frederiksborg Amts Avis samt formænd og
frivillige fra de tre afdelinger.
Magasinet kan afhentes hos Kokkedal på Vej
og i Kokkedal Cafébibliotek
Redaktion:
Ole Skjellerup
ansvarsh. redaktør
Kokkedal på Vej
Egedalsvænge 37, st tv - 2980 Kokkedal
Tlf: 2087 2980 - Mail: [email protected]
www.kokkedalpaavej.dk
2013 blev på mange områder et godt år.
Vi har i dette blad samlet nogle få af de
gode historier, som vi har arbejdet med
i årets løb. Flere har bidraget til bladet –
mange tak for det!
Men 2013 blev også et år, hvor flere
beboere har fortalt, at de kan mærke
en snigende ”os og dem” stemning,
som sætter sit præg på hverdagen
og giver naboskabet svære vilkår.
Modstandskraften bliver svækket, når
fællesskabet halter, og måske glemmer
man, hvor betydningsfuldt et godt
naboskab faktisk er.
For mange mennesker er et godt
naboskab i meget høj kurs. Det almene
boligområde i Kokkedal er helt fantastisk
levende og rigt – bl.a. på naboskab. Der
er gang i alle mulige frivillige initiativer
og fællesskaber. Fortæl mig, hvor ellers –
fx i Kokkedal, at man kan opleve så meget
aktivitet, så mange der frivilligt bruger
masser af tid på at skabe gode rammer
for deres naboer?
Det er noget ganske særligt, der skal
værnes om og kæmpes for.
Et godt naboskab er også en rigtig god
investering, som gør boligerne attraktive.
De få, som har en destruktiv tilgang til dit
boligområde, trives godt, når fællesskabet er svækket. Det giver dem masser
af spillerum og alt for lidt modstand.
Der er naturligvis brug for ansvarlige
myndigheder med relevante og ordentlige indsatser, men der er især brug for
et civilsamfund, som træder frem, står
sammen og fylder spillerummet ud med
– ja, naboskab!
[det almene boligområde i
Kokkedal er helt fantastisk
rigt og levende
- bl.a. på naboskab]
Hvis du i 2014 får lyst til at lave noget
sammen med nogen, men har brug for
lidt hjælp til at komme i gang. Så er du
velkommen til at tage fat i os – det er bl.a.
derfor vi er her!
af Michael Hedegaard
SEKRETARIATET
Michael Hedegaard
Sekretariatsleder
[email protected]
Tlf: 2215 9220
Louise Mehnke
Familie
[email protected]
Tlf: 2279 4575
Ole Skjellerup
Kultur og fritid
[email protected]
Tlf: 2087 2980
Sebastian Queitsch
Børn og Unge
[email protected]
Tlf: 2523 1030
Al Khayal fra Egypten var gæster hos Kokkedal på Vej i august 2013
ÅRET I AFDELINGERNE
Egedalsvænge
af Birte Vestergaard
Afdelingsbestyrelsen har sat
fokus på økonomi og beboerdemokrati, og har opnået en
huslejenedsættelse på 0,75 %
pr. 1/1 2014, og en glidende
overgang over 3 år for afregning efter de vandmålere, der
opsættes i forbindelse med
renoveringssagen.
Årets arrangementer har
ligeledes været præget af et
højt aktivitetsniveau med
stor tilslutning til Eid-festen
i august og besøg både i
BonBonland og Legejunglen.
Hele seks busser var fyldte
med glade og forventningsfulde børn (og voksne!), da turen
senest gik til Legejunglen den
10. november
Årets sidste arrangement blev
juletræstændingen den 1. december, hvor der blev serveret
og spist ca. 400 æbleskiver i
”Det gamle Vaskeri”.
Trods den omkringliggende
byggeplads havde vaskeriet
formået, at skabe en hyggelig
ramme for de mange beboere,
som mødte frem.
Skovengen
af Susanne Hjælm Nørregaard
I Skovengen er vi nu næsten
ved at være nået til afslutningen på vores store renovering.
Det føles ganske befriende,
og vi glæder os til det er helt
færdigt i starten af 2014, hvor
vi bla kan nyde de flotte og
funktionelle udearealer.
På Skovengens facebookside, "Skovengen i Kokkedal
- Et godt sted at bo", har vi
en livlig aktivitet, og siden
fungerer som en slags lokal
nyhedsformidling.
By-Nordengen
af Lone Schrøder
Året har været præget af
mange møder vedrørende
den store renoveringssag, som
starter op i 2014. Den er temmelig omfattende med bl.a.
nye badeværelser, facader på
østsiden, nye tage og andre
nødvendige ting. Desuden
er vi en del af det samlede
LAR (Lokal Afvanding af
Regnvand) projekt, hvor arbejdet med implementering i
afdelingen også har taget tid.
Vi har flyttet vores kondirum,
så det er blevet større og
mere synligt, og ligger nu i
forbindelse med vaskeriet i
Byengen.
Afdelingen har fået ny afdelingsformand, Lone Schrøder,
der tager over efter Freddy.
Afdelingen har stået bag
arrangementer som fastelavnsfest, børnebiografklub,
linedans, sodavandsdiskotek
og Sct. Hans aften på engen.
Vi har et godt samarbejde
med engagerede beboere
og med Kokkedal på Vej,
herunder Børneudvalget og
Café Naboskab, og vi er altid
klar på flere idéer.
Skovengen fyldte 40 år i 2013.
Det blev markeret den sidste lørdag i august med en
jubilæumsfest for beboerne.
Nogle har boet her fra starten.
Beboerdemokratiet lever i
bedste velgående i Skovengen.
Vi er en stor bestyrelse på 10
personer, med lige mange
kvinder og mænd, fordelt i alder fra 40 til 73 år.
Juletræet blev tændt d. 1. december ved et lille arrangement, hvor vi havde tændt op
i grillen for at varme gløgg,
kakao og æbleskiver.
3
Bydelsmor ser lyst på livet
Narmin Ghannam har en palæstinensisk baggrund og er den ældste af syv søskende. I 2011 vendte hele hendes liv på
hovedet, da hendes mand døde. Nu er hun bydelsmor og klar til at hjælpe og inspirere andre.
af Tijana Krstic og Louise Mehnke
En mørk tid
I 2011 skulle Narmin Ghannam på ferie til
Libanon med sin mand og deres to børn.
Hendes mand, Yasser, var taget af sted en
uge forinden, for det virkede til, at hans
bihulebetændelse var ved at være ovre. Men
i Libanon begyndte Yasser at få det dårligt.
Han blev indlagt og lægerne var nødsaget til
at operere i hovedet. Chancerne var små, og
Yasser overlevede ikke.
Yasser blev begravet i Libanon 27 år gammel.
Efter Yassers død flyttede Narmin fra deres
fælles hjem til sine forældres lejlighed i
Egedalsvænge, hvor hun boede i et halvt år.
Et nyt liv
I dag er Narmin 25 år. Hun er blevet kaldt
et forbillede for andre unge mødre af Louise
Mehnke fra Kokkedal På Vej, for Narmin
er ikke bare enlig mor. Hun er uddannet
frivillig bydelsmor, og til juni afslutter
hun handelsskolernes grundforløb på
Handelsskolen København Nord i Hillerød
med indtil videre meget fine karakterer.
Narmin selv tilskriver sin familie noget af
4
æren for sin succes.
- Hvis jeg ikke havde haft min familie, var
jeg ikke blevet bydelsmor, for det er dem,
der har passet børnene, de aftenener, hvor
jeg har været på kurser, fortæller Narmin i
en artikel til Frederiksborg Amts Avis d. 27.
dec 2013.
I det første år efter Yassers død, var Narmin
deprimeret. Hun satte stor pris på sin families
støtte, men syntes også, det var hårdt at bo
sammen med sine forældre, to børn og syv
søskende, for hun var aldrig alene.
Vendepunktet
Ét af vendepunkterne for Narmin var, da
hendes mor påpegede, at Narmin altså var
nødt til at smile til sine børn.
- Børn kan godt mærke, når noget er galt.
Den første gang, jeg smilede til min datter,
blev hun så glad. Hun smilede igen og gav
mig et stort kram, fortæller Narmin.
Det gik op for Narmin, at hun blev nødt til
at skride til handling, hvis hun skulle sikre
en god fremtid for sig selv og sine børn.
Hun fik efterhånden sin egen lejlighed i
Egedalsvænge og begyndte at undersøge
forskellige uddannelser.
Modellervoks og Cupcakes
Narmins liv er lidt mere hektisk end mange
andre unge kvinders. Og selvom det til tider
kan være ret hårdt, så har det hjulpet hende
at fylde sit liv med en masse gode ting.
- Jeg vil hellere bruge min tid på mine børn,
min skole og mit frivillige arbejde end på så
meget andet, fortæller hun.
- Jeg finder altid på noget, som vi kan
lave. Nogle gange tager vi i legeland, eller
også bager vi cupcakes eller leger med
modellervoks.
Narmin vil ikke bare være sine børns mor,
hun vil gerne have, at de føler, hun også er
deres ven.
- Vi har et rigtig godt forhold, og hvis bare
det fortsætter, som det går nu, så vil jeg være
glad
Hør mere om Bydelsmødrene
www.bydelsmor.dk
www.kokkedalpaavej.dk/bydelsmodre
Info: [email protected] - 2279 4575
Man keder sig ikke
Vi har mødt Carmen fra Byengen og Jette fra Egedalsvænge til en snak om livet i Kokkedal
af Ole Skjellerup
Jeg siger hej
Carmen Pedersen bor i Byengen. Hun
kom hertil fra Værløse for et år siden. Jette
Lisbjerg har boet i Egedalsvænge i 33 år.
De har mødt hinanden i Café Naboskab,
som er en social klub i Byengen, hvor alle
mødes til bl.a. mad og hygge.
Livet er ikke altid uden problemer, men
Carmen og Jette ser lyst på tilværelsen.
”Danskerne er ikke nemme at komme i
kontakt med”, siger Carmen, der kommer fra
Tyskland, ”men man må også gøre noget selv
for at skabe kontakt” fortæller Carmen og
Jette fortsætter; ”Jeg siger hej, når jeg møder
nogen, og så siger de som regel hej igen”.
”Ja, så snart man hilser, åbner folk ofte op”
Tager vennerne med
Både Jette og Carmen er meget opmærksomme på de tilbud om aktiviteter, som
lander i deres postkasser.
”Man kan ikke sige, at man keder sig. Det er
dejligt med de gode initiativer og tilbud” siger
Carmen. Jette nikker ”Ja, og jeg sørger for at
fortælle det videre til dem jeg kender”.
Jette fortæller om en god veninde, som hun
mente trængte til at komme lidt ud. ”Du ser
syg ud, sagde jeg til hende. Så tog jeg hende
med på Aktiviteten på Plejecentret. Og hun
kommer nu også til Café Naboskab og på
ture. Hun har fået farven tilbage”, fortæller
Jette og griner.
Vi har alle noget at give af
Carmen elsker at gå ture. Det gør de i øvrigt
begge to. På sin vej lægger Carmen mærke
til de mange forskellige typer af mennesker,
og hun er glad for den store mangfoldighed,
som bor her i området.
”Vi skal ikke være så bange for hinanden”
siger Jette ”Det handler om mennesket –
uanset, hvor man kommer fra”
”Vi har alle noget at give af”, tilslutter
Carmen, og de opfordrer alle til at være
nysgerrige på aktiviteter og nye initiativer,
hvor man kan møde andre mennesker.
”Tænk, hvis man kun skulle være sammen
med dem man kender –det ville da være
kedeligt”, slutter Jette med et stort smil.
Fordi det nytter!!
Børneudvalget, som er en gruppe frivillige under Kokkedal på Vej, har gennem aktiviteter skabt samarbejde og
glæde for børn, unge og de mange fritidstilbud i Fredensborg Kommun
af Pia Olsen
Foreningsdagen
I
2012
genetablerede
Børneudvalget fra Kokkedal på Vej
”Foreningsdagen”, som gik ud på,
at invitere en masse foreninger og
klubber i Fredensborg Kommune
til at præsentere deres aktiviteter.
Ta med ud og fisk
Det var en stor succes, som
Børneudvalget gentog i 2013. Vi fik
bl.a. kontakt til en helt ny klub som
hedder Fiskeskolen, og som er for
børn og unge.
Herefter startede vi et samarbejde med Fritidsbutikken fra
Fredensborg Kommune, som arrangerede et møde med Fiskeskolen.
Fiskeskolen brænder for at lære
børnene noget om fiskeri, naturen
og hvordan man opfører sig i
naturen har fået deres ønske
opfyldt, og Fritidsbutikken kendte
en gruppe unge, som rigtig gerne
ville ud og fiske og være i naturen.
Det har været et rigtig godt samarbejde, og det er altid dejligt når
man, som frivillig kan få nogle ting
til at gå op i en højere enhed.
Det er bl.a. en af grundene til
at vi har meldt os som frivillig i
Børneudvalget.
5
HVAD
Kokkedal Byfest 2013
HVOR
Egedal Medborgerhus
HVORNÅR
6-8 juni
HVEM
Mere end 2000 mennesker
over tre dage.
Børn, voksne, foreninger,
ildsjæle, aktive, musikere,
publikummer, kunstnere
og en masse frivillige.
6
GLÆD D
IG
BYFEST TIL
20
23-24 M 14
AJ
7
Al Khayal i Kokkedal
Den egyptiske teatertrup var i sommers flyttet til Kokkedal for at spille og lære børn om teater
af Tijana Krstic og Ole Skjellerup
Diktatoren er en klovn
Revolution: Når den egyptiske teatertrup
Al Khayal Al Shaabi viser revolutionsteater, er det med humor og klovneri, men
inspirationen er virkelig - og historien
aktuel.
Klovnede, egyptiske farver er ikke hverdagskost på pladsen foran Plejecenter
Egelunden. Al Khayal boede hele
gadeteaterugen i Egedalsvænge, hvor de
lavede workshops og viste deres stykke
»Farvernes Revolution«.
Seks farver: en orange, en rød, en gul, en
grøn, en blå og ikke mindst en grå sang og
klovnede sig til en revolution for områdets
beboere og Egelundens ældre. I begyndelsen var farverne ligeværdige, men så
steg den grå farve til magten og begyndte
sit enevælde.
- The grey colour steal our power and
we want it back, råbte de på gebrokkent
engelsk.
Grå saboterede de andre farvers drømme
og dikterede deres liv. Ikke ulig Mubarak
og Mursi.
- Det begyndte som et stykke om Egyptens
revolution i løbet af det Arabiske Forår,
men det er endt med at handle om alle
diktatorer - alle der stjæler folkets magt.
Ideen er universel, fortæller stykkets
instruktør, Pepa Diaz, i en artikel til
Frederiksborg Amts Avis den 8. aug. 2013
Ikke kun Egypten
Al Khayal kan skabe en scene hvor som
helst: på et gadehjørne, på en skole eller
lige midt i Kokkedal. Og simpliciteten er
en vigtig faktor ikke kun i udklædning og
materialer, men også i budskabet, for alle
skal kunne være med.
- Vi ville gerne fortælle om revolutionen på en simpel måde, fortæller én af
skuespillerne, Neama og fortsætter: men
alle forstår det, både i Egypten og her. Når
vi flager med vores tørklæder, så forstår
folk godt, at det er et billede på demonstranterne på Tahrir-pladsen.
Det var egentlig lidt tilfældigt at Al Khayal
fik skabt »Farvernes Revoultion«.
- Instruktøren gav alle skuespillerne et
stykke papir, hvorpå de skulle skrive,
hvad de havde lyst til at lave et stykke
om. Det viste sig, at de alle havde lyst til
at lave noget om revolutionen, fortæller
instrukøren Pepa.
De gik i gang med at forberede stykket
allerede inden det Arabiske Forår tog fart
i løbet af 2011.
- Først så vores tilskuere den grå farve diktatoren i skuespillet - som Præsident
Mubarak. Efter han blev væltet, ville vi
faktisk i gang med at lave et nyt stykke,
men da Mubarak blev efterfulgt af endnu
en diktator, Præsident Mursi, så blev vi
ved med at spille stykket. Generelt er
historien vigtig at fortælle, for det er ikke
kun Egyptens historie. Det handler om
det, der sker i alle de arabiske lande, siger
den egyptiske skuespillerinde Neama.
Da Al Khayal spillede »Farvernes
Revolution« i Danmark, var det første
gang, at de viste stykket uden for Egypten.
De har længe gerne ville spille det i andre
lande, men det har været svært for dem at
få lov.
- Det er ikke nemt på grund af alle de
politiske spændinger, og alt der sker i
Egypten lige nu, men vi er glade for, at
det lykkedes at komme hertil, fortæller
Neama.
FAKTA
Gadeteaterfestival 2014
- Afvikles i uge 34 (18. - 22. august)
- Info: [email protected] - 2087 2980
Gadeteater
festival 2013
Gadeteater begejstrede både børn, unge, voksne med workshops og 6 forestillinger.
af Michael Hedegaard
International Festival
Et magisk sprog
Ud af de almene boligområder
i Kokkedal sprang gadeteaterfestivalen i blomst for fuld musik
i uge 32.
Kompagnier
fra
Danmark,
Egypten, Sverige, Frankrig og
Holland gjorde festivalen til et
kulturelt brændpunkt for beboere
og publikum. Gadeteaterfestivalen
arrangeres
hvert
år
af
Teaterforeningen
Fredensborg
Kommune i samarbejde med
Kokkedal på Vej.
Ulla Hardy Hansen, formand for
Kulturudvalget i Fredensborg
Kommune, åbnede festivalen og
sagde bl.a. i sin tale:
”Kunsten vi kan møde på gader og
pladser i de næste dage er et magisk
sprog. Det kan virke kryptisk, når
det prøver at komme i kontakt med
os. Men det formidler et fællesskab
- og det er vel netop dét, det hele
handler om”.
Det sætter spor
Vibeke Poulsen, som er formand
for Teaterforeningen Fredensborg
Kommune, og som sammen med
resten af foreningen gør et stort
stykke arbejde for at bringe professionelt teater ud tæt på borgerne i
kommunen, sagde efter en veloverstået uge: ”Vi kan mærke, at kulturoplevelser af denne karat sætter
sine spor i borgerne og bringer
os tættere sammen. Det er bl.a.
det kultur kan, og det er derfor,
og selvfølgelig pga. kærlighed til
teater, at vi lægger alle disse frivillige kræfter i det”.
Nogle af de øvrige forestillinger på græs, fliser, asfalt, parketgulv og havnekaj - i høj sol og i styrtene regn. Flere billeder: www.kokkedalpaavej.dk/gadeteater2013
Du vælger selv dit liv
Som ung i Kokkedal kan livet stikke i mange retninger. Mange har en idé om i hvilken retning livet bør gå for de unge, og
endnu flere har en holdning til de unges valg. Nogle unge vælger heldigvis selv -for det er trods alt deres eget valg.
af Tijana Krstic,Steffen Slot og Ole Skjellerup
Initiativ
Kokkedal på Vej tog i sommer initiativ til en
pigeklub for de 10-14-årige. Ungdommens
Røde Kors bidrager økonomisk til driften,
og unge kvinder, hvoraf flere selv haft glæde
af Kokkedal på Vejs aktiviteter for ældre
piger, er nu frivilligt engageret.
Sarah Harden Hasfeldt var den første der
meldte sig på banen som frivillig. Hun har
fra start lagt et stort stykke arbejde i klubben,
som tovholder og primær voksen for alle
pigerne. Samtidig med sit store engagement
i pigeklubben er Sarah også ved at uddanne
sig til Bydelsmor. Som Bydelsmor kommer
Sarah til at udføre endnu flere frivillige
opgaver. Hun er en ildsjæl og er til stor gavn
for os alle i lokalområdet.
[nogle af pigerne spørger,
hvorfor hun er i pigeklubben,
når hun ikke får penge for
det]
Bouchra Fayzi er en af de andre frivillige i
pigeklubben. For et par år siden så hun et
Foto: Allan Nørregaard
10
Facebook-opslag, der inviterede til pigeklub,
hvor piger fra Kokkedal kunne mødes om
eftermiddagen for at snakke, lære hinanden
at kende og tage på fælles ture. Hun gik
derned med et par veninder og endte med
at blive glad for fællesskabet i klubben, som
det boligsociale projekt Kokkedal på Vej
var tovholder på. Nu er hun i gang med en
uddannelse på VUC i Lyngby og er samtidig
en af de frivillige kræfter bag en ny pigeklub,
der mødes hver tirsdag eftermiddag på
cafebiblioteket i Kokkedal.
spørger, hvorfor hun er i pigeklubben, når
hun ikke får penge for det.
Jeg vil være rollemodel
Pigeklubben på cafebiblioteket bruges af
cirka 25 piger, og de fleste tirsdage er der
15-20 piger samlet. - Der er mange, der
kommer forbi et par gange, men har for travlt
med andre ting til at komme hver tirsdag.
Bouchra er 19 år og dermed for gammel til
at komme i pigeklubben i ungdomsklubben.
Men de positive spor af fællesskabet har sat
sig fast, så hun har fået lyst til selv at hjælpe
til. - Først og fremmest kan jeg godt lide at
hjælpe folk og forsøge at gøre en forskel. Når
vi mødes, spiller vi spil, snakker, laver bolsjer
eller har skønhedsdage. Jeg vil også gerne
være med til at være en rollemodel, men det
skal jeg også lige vænne mig til, for så skal
jeg jo også være det gode forbillede, smiler
Bouchra og fortæller, at nogle af pigerne
Det korte svar er, at Bouchra gerne vil hjælpe
pigerne ind i et fællesskab. Det sværeste er,
når der kommer en pige, der ikke følges med
nogle veninder. Så kan man godt føle sig
alene, indtil man falder til i pigeklubben, der
netop skal være et sted for alle.
Klub på Cafébiblioteket
De går til sport eller ridning. De piger, der
kommer hver tirsdag, går som regel ikke
til andet, fortæller Bouchra. Pigeklubben
i Kokkedal mødes på cafebiblioteket hver
tirsdag fra klokken 15-17, om end der enkelte
gange kan komme aflysninger, hvis de frivillige kvinder har for travlt med uddannelse
eller er blevet syge.
Hani og drengene
Drengene har en uforudsigelig
hverdag, fordi de ikke har noget at
lave om eftermiddagen. De kommer
hjem fra skole og keder sig, og så
hopper de med på hvad som helst.
Nogle af dem kommer i dårligt
selskab, fordi de ikke har noget at
miste.
De har brug for en rutine, en sport
eller et arbejde, så de kan bruge deres
dag fornuftigt - og så de får noget at
miste, som de virkelig holder af. Når
19-årige Hani Naboulse fortæller om
problemerne for de unge drenge i
Kokkedal, så ved Hani, hvad han taler
om. Han har stået i deres situation,
men han blev reddet af sin kærlighed
til fodbold.
Fodboldlandsholdet
Fodbolden har lært ham at være
disciplineret og holdt ham ude af
ballade. Fodbolden har ført ham til
det palæstinensiske landshold, og
gjort ham kendt både "derovre" i
Mellemøsten og herovre, lige midt i
Egedalsvænge. Fodbolden har givet
ham meget og gjort ham i stand til at
give igen.
- Jeg er vokset op lige her i
Egedalsvænge, det her er mit
barndomsområde, og jeg vil gerne
have, at her er ordentligt, siger Hani.
Det er en af grundene til, at Hani om
fredagen er træner til fredagsfodbold
i Holmegårdshallen. Han vil give sine
fodbolddrenge et alternativ, så de
ikke ender i den kriminelle løbebane
[Hvis de ikke har hovedet
med, så kommer de
ingen vegne]
Der er tre voksne, som drengene kan
træne med i tre forskellige haller.
- Jeg tager dem, der er mest seriøse.
Det er selvfølgelig i orden, hvis de
gerne vil spille hygge-bold, men så
sender jeg dem over i de andre haller.
Det er vigtigt for Hani, at hans hold
er organiseret. De skal også lære alt
det faglige og taktiske i fodbold.
Foto: Lars Skov
- Det vigtigste er, at de også er med
mentalt. Hvis de ikke har hovedet
med, så kommer de ingen vegne, lige
meget hvor stort deres talent er. Og så
skal de have den rigtige attitude. Hvis
de opfører sig ordentligt, så bliver de
også udtaget til holdet, når vi skal ud
og spille turneringer.
Billedskolen i Estland
Billedskolen tog i sommeren 2013 til Fredensborg kommunes venskabsby, Paide i Estland, for at deltage i en kunst festival
af Tom Steffe
Youth Art Festival
Billedskolen Egedal har
været af sted på kunstskole
i Fredensborgs venskabsby
Paide i Estland. Et tværkulturelt udvekslingsprojekt under
Fredensborg Kommune, der er
sat i stand i samarbejde med
Kokkedal på vej.
Seks glade unge mennesker
med mod på både at se verden
og udfordre sig selv, drog med
deres kunstlærer Tom Steffe,
assisteret af Vicki Sieling, af sted
til Youth Art Festival i Estland.
fra både Estland og Letland.
Her ventede 5 aktivitetsmættede dage, hvor der både blev tid
til at besøge gamle herregårde,
borgmesterens
kontor,
en
middelalderruin og en tur
til Pärnu - Estlands svar på
Hornbæk.
Men mest tid blev dog brugt på
at kreere malerier i akvarel og
akryl ved de gamle herregårde
og de i billedskønne gamle
parker sammen med andre unge
Det blev på alle måder en
spændende tur. Fyldt med gode
grin, både over de kulturforskelle som blev mere og mere
tydelige undervejs og over de
mange fælles oplevelser gruppen
havde sammen. Indkvarteret
på Paide Art School, sammen
med ca. 20 andre børn og unge,
var der rig lejlighed for at lære
hinanden at kende, på tværs af
Kulturforskelle
geografi, kultur, køn og alder.
I alt kunne gruppen aflevere
omkring 25 billeder til den
fælles udstilling på Paide
Kulturhus. Her blev udstillet
mere end 100 billeder som børn
og unge fra Kunst Festivalen
havde produceret.
FAKTA
Billedskolen har åbent hver
onsdag fra kl. 18 til 21. Børn fra
kl. 18-20 og voksne fra kl. 19-21
Info: [email protected]
11
Bagsiden
Lær at tegne og male
Syng med i Kokkedal Kor!
Hvis du kan lide at synge, så kom og prøv stemmen
af i Kokkedal Kor!
Vil du høre mere om Café Naboskab, kontakt Lone Schrøder: tlf 4013 6384
fællesspisning - foredrag - spil - workshops - hygge - nye venskaber
Café
Naboskab
S els kabs lokale t
Byengen 230
Kokkedal Kor
Vi inviterer alle sangglade mennesker i alle aldersgrupper over 18 år til at komme og prøve at synge
med os i Kokkedal Kor..
Tegnehold på Egedal
Info: Ole Skjellerup - 2087 2980
Vi har en dejlig stemning i koret og vores dygtige
og energiske korleder Marta sørger for at få alle op
af stolene...
...mød os på facebook
Vi er et rytmisk kor og synger pop, rock, samt
danske sange..
Vi glæder os til at se dig!!!
For mere information ring eller skriv til vores
formand:
www.kokkedalpaavej.dk
Teaterforeningen
Fredensborg Kommune
Bente Andersen
tlf. 30873697/mail [email protected]
Kig forbi vores kontor. Vi er altid fulde af energi
SMÆKKYS
5. marts
Egedal Medborgerhus
Alle har ret
til et fedt
teaterstykke!
Kom med i Teaterforeningen og vær med
til at bestemme hvilket stykke der skal vises
næste gang i din by.
KONTRABASSEN
23. april
Nivaagaards Malerisamling
Læs mere på www.teaterfred.dk
..Syng med!