1. No category

Litteratur årsplan
årgang 2014/15
Fælles Mål 2009 Dansk står der følgende begrundelse for, hvorfor eleverne skal arbejde med
litteratur i skolen:
”Eleverne beskæftiger sig med litteratur for at få oplevelser og dybere indsigt i sig selv og andre, for
at skærpe opmærksomheden over for og glæden ved det digteriske sprog og for at øge deres viden
om litteratur og de sammenhænge, litteratur er en del af. Litteraturen giver mulighed for erkendelse
gennem æstetiske oplevelser. Samtidig er fiktionstekster karakteristiske ved deres indirekte udtryk.
Derfor må de fortolkes.”
Så med udgangspunkt i denne formulering har vi valgt at arbejde med følgende emner:
Mit stamtræ – mig og min familie (ca. uge 34 til efterårsferien).
Forfatteren Lotte Salling rimer så det synger. 'Mit stamtræ' er en musikalsk rimet bog
med hele familien tegnet op i stamtræet og linet op i en digtsuite på femten portrætter.
Bogen begynder således:
'Jeg vil vise dig en tegning af et træ med mange grene.
Det er et, min farmor tegner, når vi hygger os alene.'
Temaer i bogen er personlighedstræk, arvelige karakteristika og hvem, der ligner hvem.
Milde mormor og sure morfar har gener, der går igen i hovedpersonen, en dreng, som en
dag måske bliver far selv. Det er en dejlig bog om at være familie, som tager det søde
med det sure med på en let og underholdende måde. Tegneren Bo Odgaard har sørget for
at dele næser ud til familien Olsen her, så de alle ligner hinanden på grund af de længste
næser og de tyndeste ben i billedbogens historie. Bogen er vigtig, fordi den fortæller
historien om, at en familie består af flere slægtled og ikke kun de nærmeste.
Vi arbejder med emne gennem både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege:
–
samtaleemner
–
ordforklaringer – ugens guldkorn
–
gå i dybden med en/flere af personerne
–
udvalgte temaer såsom gener, søskende, mange slags familier, at være anderledes
etc.
–
samtale om illustrationerne
–
sanser : gæt og grimasser – hvordan gør en farfar, hvordan bevæger man sig, når
man er gammel etc.
–
rim og remser
–
kreativ opgave: lav deres eget stamtræ.
Fandango – Det er så klamt med den trold (ca. uge 43 – til/med 48).
Her arbejder vi med grundbogsmaterialet Fandango. Temaet er eventyret og dets opbygning, hvilket
man kommer igennem via forskellige billedbøger, bl.a. De tre Bukke Bruse i badeland som er en
moderne udgave af eventyret De 3 Bukke Bruse. Vi kommer omkring Rødhætte, tingseventyr
(Eventyr, hvor hovedpersonen ikke er et menneske, men en ting, der opfører sig som et menneske),
H.C. Andersen og filmen Toy Story 3.
Eleverne laver opgaverne, som findes i arbejdsbogen til dette emne.
Juletema (ca. uge 49 – t/m 51).
Gennem følgende meget forskellige (både på tid og indhold) litterære værker vil vi belyse julen og
dens historie:
Peters Jul af Johan Krohn
Julefortællingen Peters Jul er en samling af digte omhandlende dansk jul i slutningen af 1800-tallet.
Versene er velkendte, og allermest de første strofer af "Før Julen":
Jeg glæder mig i denne tid;
nu falder julesneen hvid,
så ved jeg julen kommer
Min Far hver dag i byen går
og når han kommer hjem, jeg står
og ser hans store lommer.
For mange er Peters Jul indbegrebet af dansk hyggelig jul. Historien følger drengen Peter fra et
velstillet hjem hele vejen gennem optakten til julen, over juleaften, nytårsaften og helt til hellig tre
konger, hvor julen er endegyldigt ovre, og det gamle visne juletræ køres væk.
I historien er der og kræmmerhus, julegås og hemmelige julegavepuslerier, levende lys, sne og en
rigtig julemand, der sørger for at bringe julen til alle hjem med artige børn. En familie der hygger
for hinanden og en gammel bedstemor, der kommer på besøg og fortæller spændende historier. Jo,
der er ægte, gammeldags julehygge hele vejen igennem bogen.
Herefter skifter vi stemning og læser:
Grantræet af H.C. Andersen fra 1845
Et af H.C. Andersens smukkeste, men samtidigt livspessimistiske eventyr, "Grantræet" (1845),
udgør en slags 'biografi' over et træs livshistorie. Under sin opvækst i skoven var træet ofte blevet
overset, ja, selv haren ofrede det ingen opmærksomhed, men sprang ligeglad over det så let som
ingenting. Men som bekendt oplevede træet sin største glæde juleaften, da det var blevet fældet og
stod smukt pyntet og alle de tændte lys på dets grene gav genskin i både børns og voksnes øjne.
Træet havde derfor bagefter svært ved at forstå, at når det nu havde været til så megen glæde, at det
så skulle ende i en mørk krog oppe på loftet, hvor det foreløbig kunne få lov til at ligge og visne.
Træet havde her kun selskab af de små mus, som dog helst ville høre om ting, der kunne spises,
men som alligevel var til trøst og opmuntring, fordi de ikke bebrejdede træet dets utilfredshed med
sin skæbne. Men efter træets mening forstod musene ingenting af det hele. Imidlertid skulle der en
dag ryddes op på loftet, og juletræet blev derfor hentet ned og brugt som optændingsbrænde under
vaskerummets gruekedel. Det eneste, der overlevede af det før så glansfuldt pyntede træ, var den
glimtende julestjerne fra træets top, som dog på en måde og i det mindste var kommet til ny ære og
værdighed, nemlig som pynt på en lille glad drengs stolte bryst, når han legede soldat og paraderede
omkring på gårdspladsen sammen med sine legekammerater.
Andersen ender eventyret med en livspessimisme, hvor moralen er, at alt godt nok er lovbundet,
men samtidig flygtigt og forgængeligt, eller kort og godt, at alt bliver forbi, ja, selv historien om
"Grantræet" bliver en dag forbi og som alt andet går det i glemmebogen.
Igen et stemningsskift til denne bog:
Fupz' store julebog
Sidst år arbejdede vi med Fupz og læste en del bøger af ham, så eleverne er bekendt med
forfatterens skrivestil og morsomme fortællinger med et gran af sandhed fra den virkelige verden.
Julebogen indeholder 3 små fortællinger, hvor af vi har læst 2 af dem. Måske er vi så heldige, at
Fupz kommer med en ny julebog, når vi kommer tættere på december, ellers læser vi Nisse, der
ville være berømt og genlæser en af de 2 andre.
Nissen, der ville være berømt
En nisse tager ind til hovedstaden for at blive berømt. Den ender i et bur i Zoo og finder ud af sammen med de vilde dyr - at det er bedre at være fri end berømt.
Julemandens jul
Billedbog. Den tykke, kaffedrikkende og storrygende julemand er stresset og bander, fordi han har
regnet forkert og glemt en julegave til en ensom dreng i Rødovre. Alligevel får drengen den bedste
jul nogensinde.
En julehistorie – og så alligevel ikke
Billedbog. Nisserne har travlt i december, men hvad så derefter? En nisse bliver arbejdsløs og
prøver nye jobs uden held. Heldigvis møder nissen en ældre mand, Gregers, der har en dårlig
hukommelse. Selvom det ikke er jul inviterer Gregers nissen med hjem til juleaften, og det bliver til
mange flere hurtigt derefter, og det er der mange hyggelige fordele ved.
Faglig læsning (ca. uge 2 – 6).
– at læse for at tilegne sig ny viden
Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekster i faget. Faglig læsning handler ikke
om at lære eleverne at læse, men om at give dem erfaring med at læse fagtekster og styrke deres
faglige viden.
”Faglig læsning skal styrke elevens bevidsthed om sig selv som selvstændig læser og tydeliggøre
den nødvendige tænkning i læsearbejdet”, hedder det i publikationen Læsning i fagene på
Undervisningsministeriets hjemmeside.
Til dette emne har Grethe og jeg bestilt en masse fagbøger hjem til børnene – De små fagbøger,
FAKTISK! og andre billedbøger. De kan læse om alt fra dyr til lande til videnskablige fænomener.
Eleverne bliver sat sammen i grupper, hvor de skal læse bøgerne selv (så vidt muligt), finde
interessante billeder og lave en fremlæggelse på klassen over deres emne. De skal altså kunne tage
det interessante ud af teksterne og formidle det til os andre på en spændende måde – her må de også
gerne lave deres præsentation via computer, Ipad etc.
Historien om den blå planet af Andri Snær Magnason (ca. uge 8 - 10/11)
Dette års forestilling på Aalborg Teater er en opførelse af den prisbelønnet islandsk
børnebog
Historien om den blå planet. Forestillingen bliver et festfyrværkeri af farver, flyvescener,
fantasifulde kostumer, vitser og en rørende historie om at være barn og om at opdage mere om den
verden, vi lever i.
Ugerne op til vi skal afsted, vil vi læse bogen og tale om indholdet, som er meget filosofisk. Det er
vores erfaring, at forestillingerne er bedst, når eleverne har stiftet bekendtskab med indhold og stil
på forhånd.
Historien:
Langt ude i rummet findes en blå planet, hvor der kun bor børn. Børnene har det sjovt hele dagen
lang. De jager selvlysende ildfluer i mørket, samler muslinger på stranden, kigger på sommerfugle
og lader fantasien løbe af med dem.
Men så en dag lander Frode Rumkjær, rejsende i
rumstøvsugere, på planeten. Han begynder at lave om på alting og sender uskylden på flugt med
sine såkaldte “forbedringer”: Han sømmer solen fast over planeten, lærer børnene at flyve ved at
indfange støvet fra sommerfuglenes vinger og meget andet. For hver “forbedring” kræver han en
afgift fra børnene – en procentdel af deres ungdom.
Fandango – emnet er ikke valgt endnu (ca. uge 12 – 16)
Anton og tingenes sjæl af Kathrine Marie Guldager (ca. uge 17 – 23)
Anton mener, at tingene har en sjæl. Desværre er hans forældre ikke enige med ham i den
opfattelse. Far hopper på græsplænen og knækker grene – og påstår, at hverken græsset eller
busken mærker noget. Men Anton kan af og til høre tingene tale. Vasketøjet skændes og
skoletasken ømmer sig, når den bliver hængt på en knage. Heldigvis er der én, som forstår Anton.
Morfar! De to aftaler, at det skal være deres hemmelighed, at tingene har sjæl.
Handlingen lægger op til filosofiske samtaler i klassen om, hvad der er levende, og hvad der er dødt
- og store temaer som medfølelse og empati.
Billedbogen er velegnet til dialogisk oplæsning i 0.-3. klasse. Der er gode muligheder for at arbejde
med såvel sprogforståelse som litterære kompetencer. Det vil således være oplagt, at beskæftige sig
med begrebet ”besjæling”.
I mange historier for børn har ting og ikke mindst dyr en ”sjæl”. Bl.a. skrev H.C. Andersen mange
tingseventyr. Fx ”Toppen og bolden”, ”Stoppenålen”, ”Den standhaftige tinsoldat”…
Også i mere moderne børnelitteratur optræder personificerede ting. Mange elever kender sikkert
Halfdan Rasmussens digte, hvor dyr og ting optræder som mennesker. Fx Mariehønen Evigglad,
Lille sky gik morgentur, Dukken som løb bort….
I Anton og tingenes sjæl mødes virkelighed med tingenes besjæling via Antons fantasi, og mange
børn vil sikkert kunne nikke genkendende til Antons forestillinger. Hvem har ikke set et par
bedende øjne på en gammel bamse, der bliver lagt i skraldespanden eller haft ondt af legetøjsbilen,
der har overvintret i sandkassen?
Forløbet munder ud i, at eleverne laver deres egen genfortælling af bogen v.h.a tekst og billeder –
her kan bruges computer, ipad eller fri-hånd.
Herefter har vi en åben årsplan, da juni måned byder på emnedage,
klasselærerdage etc.
Lærere: Grethe Søndergaard og Helle Danmark