Årsplan for 3. klasse – Dansk 2015/2016
Lærer Minna M. Aarup
Litteraturundervisning
Der anvendes materialet Fandango for 3. klasse, som er et dansksystem med
skønlitteratur i fokus. Bogen indeholder en del moderne børnelitteratur, og
materialet er ikke tænkt som en læsebog, men en grundbog – bogens tekster læses
primært højt af læreren, og der arbejdes primært fælles med diverse opgaver til
teksterne.
Der planlægges, som udgangspunkt, at alle forløb kan nås gennem skoleåret i denne
årsplan. Fandangos årsplan er gengivet i vedhæftet fil, og benyttes, som
hovedplanen, året igennem. Der er afsat et antal uger til hvert forløb, som jeg vil
tilpasse min undervisning efter, ud fra hvor lidt og meget jeg ønsker at medtage fra
Clio Univers.
Der skabes endvidere plads til tværfaglige emneuger, og undervisningen og planen
korrigeres derefter.
Vi vil bruge en del tid på at tale om teksterne i Fandango, være nysgerrige omkring
dem, og se det sjove og gode i teksterne. Målet med Fandango er først og fremmest
at udvikle eleverne som kompetente og engagerede litteraturlæsere og – skrivere.
Elevernes fiktionskompetence skal øges (evnen til at kunne forestille sig noget ikke
eksisterende, evnen til at kunne bevæge sig ind i et fiktivt rum og håndtere roller,
begivenheder og handlinger) og de skal udstyres med forskellige
læseforståelsesstrategier, som de efterhånden lærer at håndtere på egen hånd.
Fantasiøvelser, og afslapningsøvelser, kan endvidere inddrages til dette.
I hvert af fandangos forløb er der såvel fælles læsning af tekster, løsning af diverse
opgaver(faktuelle, reflekterende og perspektiverende) samt skriveøvelser
(tænkeskrivning, dialogskrivning, meddigtning samt egne personlige tekster.
Yderligere anvendes der til litteraturundervisningen forløb fra Clio Univers. Disse
tilpasses som nævnt, systemet Fandango. Der vil medtages forløb fra Clios egen
årsplan til 2. 3. klassetrin. Materiale er endnu ikke udvalgt præcist, da jeg ikke ved
præcist, hvad de har gennemgået tidligere, - det finder jeg ud af i uge 32, efter
samtale med den forrige lærer.
Clio Univers, kommer til at fungere, som et online system, som eleverne kommer til
at kende, kan søge rundt på, og genopfriske stof fra, samt hente inspiration fra, og
arbejde ud fra. Enkelte forløb udplukkes og medtages sideløbende med Fandango,
når de passer godt sammen, så det giver mening for eleverne.
Allerede indtænkte forløb og emner, som passer sammen med Fandango 3, er
følgende:
Før du læser, Læs og skriv, Annas Himmel, Gys og Gru, Mens du læser, Ord,
Ordklasser, Styr på teksttyper, Fortællinger, Forfattere, En som Hodder, Medier,
Læsning
I danskfaget prioriteres en optimal læseudvikling for hver enkelt elev, som noget af
det vigtigste. Eleverne skal arbejde med at automatisere deres læsning og gradvis
øge læsehastigheden, gennem vedvarende læsning af e-bøger, småbøger, seriebøger,
samt på online læsereoler, lix-inddelt, genreinddelt mm.
De skal udvikle deres ordforråd gennem læsning af sprogligt udfordrende tekster,
også små fagtekstbøger, emnebøger og egenproducerede bøger.
At blive en god læser indvirker ikke kun på fagligheden i dansk, men også på alle de
andre fag, samt selvtilliden. Der skal derfor læses meget i 3. klasse både i skolen og
hjemme. I løbet at året, vil der i de fleste perioder, som udgangspunkt blive læst
dagligt i dansktimerne. Der vil bl.a. blive afsat ca. 15-20 minutter til selvlæsning
dagligt, og eleverne skal hjemme ligeledes læse 15-20 minutter. Jeg vil løbende
vejlede forældrene til læsning med børnene på forskellig vis, via forslag til læsning.
I perioder vil vi lave læs og løb, og udeskole, hvor eleverne er i bevægelse, og
dernæst læser i klassen, samt andre varianter, med læseopgaver, der udfordrer til
læsning.
Læsningen registreres på læsebarometer dagligt, så der skabes metabevidsthed
omkring egen medansvar for læsning.
I Clio Univers lægges der op til læse og skrive log, så for at skabe engagement og
selvoverblik for børnene, vil jeg i systematisk bede eleverne skrive læselog samt
reflektere over læringen i skrivelog, fremlægge eller anmelde deres frilæsningsbog
mundtligt eller skriftligt. Dette startes op i uge 33.
Herved inspireres klassekammeraterne ligeledes til at give sig i kast med endnu en
bog, og læselysten og læseglæden kan fortsætte.
Jeg vil endvidere være et spejl for dem, som lærer, der læser, når børnene læser, og
også læse sjove bøger højt, når de trænger til lidt oplæsning.

Genretræ
Grundlæggende for om eleverne kan blive funktionelle læsere er, at de kan skelne
imellem at læse fiktivt og fakta-læsning. I skolen vil eleverne møde et væld af
forskellige tekster/genrer, og for at støtte deres genreforståelse, vil vi på væggen i
klassen påbegynde et genretræ, der tager udgangspunkt i såvel Fandango, som Clio
univers, samt elevernes egen individuelle læsning. I løbet af skoleåret vil vi udbygge
dette, efterhånden som vi støder på nye genrer. Herved har vi lagt byggestenene for
at eleverne kan læse for at lære, og forstå forskellige teksttyper.
Forfatterkendskab
Eleverne får gennem årets løb kendskab til flere forskellige forfattere bla. Kim Fupz
Aakeson, Ole Lund Kirkegaard, Bjarne Reuter, H:C: Andersen, Astrid Lindgreen,
Halfdan Rasmussen, Louis Jensen, Hanne Kvist, samt kunstneren Julie Nord.
Filmen En som Hodder inddrages, samt udpluk af forløb fra Clio Univers, omkring
forfattere.
Film til Ole Lund Kirkegaard kan enddrages inddrages.
Skriftlighed
Skriftlighed er vigtig, og gerne i veksling mellem læsning, så de får en læsbar
håndskrift, og lærer at stave og se ords opbygning, og ordklasser. Eleverne skal
arbejde med at bruge deres læseerfaringer i deres egen skrivning, og de skal arbejde
med at bruge skrivning som et redskab i hverdagen til at fastholde tanker og ideer,
dels gennem opgaver i fandango, Clio Univers, læse- og skrivelog.
Gennem elevernes egne skriftlige små produkter arbejdes der ligeledes med den
mere grammatiske del. Målene er:
Eleven kan anvende enkel og anvendelig layout
Dette suppleres af arbejdet med Stav 3, Dansk Direkte 3, diktater, samt andre
grammatiske hæfter, og specialpædagogiske støttehæfter, som netop skal hjælpe
eleverne til, at få et sikkert, bevidst sprog, og forstå det, at se på ord og ords
opbygning, samt stave sikkert.
Der arbejdes med gammatikken løbende gennem hele skoleåret i det tempo, der
passer elevernes udvikling. Det fremgår derfor ikke af selve årsplanen, hvilke uger,
der arbejdes med hvad. Målene er:
egn og udråbstegn
ninger
Udeskoleaktiviteter og bevægelse inddrages også i det skriftlige arbejde, således at
læring bliver sjov, og tilgodeser alle intelligenser.
Undervisningsmetoder
Undervisningen vil være lærerstyret. Der tages naturligvis hele tiden udgangspunkt
i, hvor eleverne er, og hvordan undervisningen differentieres bedst.
Børn, der trives, lærer på den bedste måde. Det vægtes højt, at der er en god
stemning i klassen, hvor det er tilladt at dele alle sine tanker – Vi lærer rigtig meget
at, at lytte til andres tanker og ideer samt at formulere vores egne.
Der lægges også vægt på ro, orden og struktur i klasselokalet, da dette skaber ro,
orden og struktur i børnenes indre verden.
Der veksles mellem individuelt, makker- og gruppearbejde, alt efter målet for de
forskellige aktiviteter, samt elevernes behov. Herunder anvendes CL (Cooperative
Learning)
Børnenes ipad, samt pc, vil blive anvendt som primære redskab, sammen med bøger
hæfter og kopier.
De fælles mål – færdigheds- og vidensmål:
Der evalueres endvidere efter følgende færdigheds- og vidensmål fra. 2- 4. klasse,
for at tilgodese elevdifferentieringen bedst muligt.
Årsplanen tager udgangspunkt i dette. Se næstfølgende sider (s. 5-8).
Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse
Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge
Forberedelse
•
•
•
•
Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen
Eleven har viden om måder til at skabe forforståelse
Eleven kan anvende enkle førlæsestrategier
Eleven har viden om enkle førlæsestrategier
Sprogforståelse
• Eleven kan identificere ukendte ord i tekst og tale
• Eleven har viden om ord og udtryk i instruktioner og opgaver
Tekstforståelse
•
•
•
•
Eleven kan gengive hovedindholdet af tekster til klassetrinnet
Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur
Eleven kan kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse
Eleven har viden om samspillet mellem tekstens informationer og læserens viden
Sammenhæng
•
•
•
•
Eleven kan forbinde tekstens emne med egen viden, erfaring og ideer
Eleven har viden om samspil mellem tekst og læser
Eleven kan forholde sig til tekstens emne
Eleven har viden om enkle refleksionsspørgsmål
Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte
situationer
Fremstilling
• Eleven kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning
• Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende og informerende tekster
Præsentation og evaluering
•
•
•
•
Eleven kan præsentere sit produkt i nære sammenhænge
Eleven har viden om enkle præsentationsformer
Eleven kan evaluere enkle fremstillingsprocesser
Eleven har viden om enkle vurderingskriterier
Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og
andre æstetiske tekster
Undersøgelse
• Eleven kan få øje på sproglige træk
• Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler
Fortolkning
• Eleven kan finde hovedindhold
• Eleven har viden om hovedindhold
Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære
hverdagssituationer
Dialog
•
•
•
•
Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig
Eleven har viden om turtagning
Eleven kan bruge talesprog i samtale og samarbejde
Eleven har viden om enkle samtaleformer
Færdigheds- og vidensmål 3.-4. klasse
Forberedelse
• Eleven kan formulere enkle læseformål
Eleven har viden om oplevelseslæsning og faglig læsning
Fremstilling
• Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende
Eleven har viden om ordforråd og sproglige valgmuligheder
Oplevelse og indlevelse
• Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers
Eleven har viden om tomme pladser og teksters tid og rum
• Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og
tegning Eleven har viden om mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer
Undersøgelse
• Eleven kan undersøge virkemidler
Eleven har viden om enkle metoder til at afdække virkemidler i en tekst
Fortolkning
• Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden
Eleven har viden om metoder til omskabende arbejde
Sproglig bevidsthed
• Eleven kan iagttage forskelle på talt sprog, skrevet sprog og andre modaliteter
Eleven har viden om kendetegn ved tale, skrift samt ved visuelle og auditive modaliteter