UNDER LINDEN 2015 JANUAR 1 1 Indholdsfortegnelse Leder 3 Beboernyt 4 Faste, ugentlige aktiviteter 5 Præstens side 6 Barndommens land 7 Månedens menu 10 Nytårshilsen med månedens sang og sidste måneds vindere 12 Adventsgudstjeneste 14 Besøg af ”Det Aktiverende Team” 15 Luciaoptog 16 Tak for genstande til ”Erindringsstuen” 18 Kontaktinformation 20 REDAKTION Ansvarshavende: Pia Thøgersen Redaktører: Else Marie Mikkelsen og May-Britt Larsen Layout: Bente Thomsen Sidste frist for indlæg til næste blad er mandag den 19. januar 2015. Redaktionen opfordrer alle til at bidrage med indlæg. Er der brug for hjælp til at skrive, er man altid velkommen til at kontakte redaktionen. Under Linden 2 3. årgang nr. 1 oplag 130 stk. Leder Et nyt år er startet, og som det er tradition for rigtig mange af os, er det et tidspunkt at se tilbage, men så sandelig også at se frem. For mig har året 2014 været et rigtig spændende år, på rigtig mange måder. Den første maj startede jeg her på Lindely, og det er jeg ufattelig glad for. Desværre er der ikke mere end 24 timer i døgnet, for der har været rigtig mange ting at tage fat på, og vil også være det fremover. Alle stillinger er besat af kvalificeret personale. Der er kommet vikarer, som vi selv har ansat. Det har givet en meget større ro for alle beboerne. Selvfølgelig har de ikke den samme person der hjælper alle ugens dage – men det er altid nogle de kender, og som ikke mindst kender Lindely. Vi har brugt meget tid på at rydde op og få lavet en basis struktur. Nu er det blevet 2015, og jeg har store forventninger til vi får udviklet rigtig mange spændende ting, som meget gerne skulle give en endnu bedre dagligdag for beboerne på Lindely. - De nye møbler er bestilt. - Vi arbejder med et nyt kaldesystem, som meget gerne skulle falde på plads inden alt for længe. - Der skal arbejdes med kosten i et tæt samarbejde med køkkenet, beboere og pårørende. - Vi skal styrke fagligheden i hele huset. - Der skal arbejdes på at ledelsen kommer til at være ved indgangen – så det er lettere at komme i kontakt med mig. - Desuden er vi med i alle de udviklingsprojekter der foregår i Gentofte kommune. - Haven skal evalueres, så den om muligt bliver endnu bedre end sidste år. - Samt mange flere opgaver Jeg er sikker på 2015 bliver et rigtigt godt år for Lindely, og jeg er sikker på jeg meget gerne ville have flere timer i døgnet – men ting går desværre ikke altid så hurtigt som jeg gerne ville have det til. På min familie-side, har der været både sorger og glæder. Mine tre piger har det alle fantastisk og blomstrer med deres uddannelser, job og ikke mindst i deres privatliv. Sågar en forlovelse er det blevet til i december. Som landmandskone er høsten gået rigtigt godt, men priserne er rigtig dårlige. På landbrugssiden glæder vi os over at fagligheden er høj, men Rusland kan vi desværre ikke gøre noget ved. Jeg mistede min far i efteråret, og det var min sidste forælder – det gør rigtigt ondt, og et stort kapitel i mit liv er slut. Det er meget mærkeligt. Den mørkeste tid af året er nu ved at være slut – og forventningerne om 2015 er godt i gang på alle fronter. Det vigtigste for mig er, uanset hvor i livet vi er, at fokusere på alt det gode vi gør og alt det vi når, og ikke sætte et ”ikke” foran. Desuden at smile - det smitter, uanset hvor du er. Rigtig godt nytår. Pia Thøgersen Forstander 3 3 Beboernyt Fødselsdage i januar: 13.01. Grethe Christiansen, bolig 201 14.01. Edith C. Frellesen, bolig 223 17.01. Eigil Bach Sørensen, bolig 207 21.01. Else Kjærbye, bolig 306 27.01. Sen Ding, bolig 209 TIL LYKKE med dagen! Velkommen til nye beboere: Delshad Saeed Khalaf, bolig 308 Signe Meyer, bolig 323 Else Højgaard Kenter, bolig 324 Vi har taget afsked med: Per E. Pedersen, bolig 203 4 Ære være hans minde. Mandag til fredag Gymnastik v/Anke Mandag, onsdag og fredag Musik og bevægelse Onsdag Kor Den månedlige aktivitetsoversigt vil hænge på vores opslagstavler ved elevatorerne 5 Kære beboere, pårørende og andre interesserede. Et godt og velsignet nytår til jer alle – håber, at vi vil få mange gode stunder i det nye år. Som I sikkert har bemærket, er der ikke mere morgengudstjeneste om søndagen i Beskæftigelsen. Jeg vil derfor opfordre jer til at deltage i gudstjenesten i kirken om søndagen kl.10,30. Nogle af jer vil måske tænke, at det er meget besværligt ved altergangen, da der er nogle trin op til alteret. Men bare rolig! Vi har den skik i kirken, at de, der er dårligt til bens, kan sidde på den første række, og så kommer vi ned med brød og vin. Og på den måde får alle, der gerne vil deltage i altergangen, mulighed for det. I januar er der gudstjeneste på Lindely i Beskæftigelsen: Tirsdag, den 6. januar kl. 11.00 (Vibeke Hemmert) – Kirkefrokost Gudstjenesten varer ca. en halv time, hvor vi synger nogle salmer, lytter til dagens tekst, siger Trosbekendelsen, lytter til prædiken og holder Altergang. Husk at give besked i god tid til personalet, så de evt. kan følge jer til gudstjenesten. Mange hilsener og på gensyn Vibeke Hemmert, institutionspræst Tlf.nr. 39 45 52 55 (kontor) – email: [email protected] 6 Barndommens land Barndommens land Tidens mælketand Verden er ny for dit øje Folk er to-tre meter høje så de må bøje sig ned til dig (Benny Andersen) Barndommens land i 50’erne og 60’erne delte jeg sammen med min storesøster Else Marie og vores lillebror Carl Peter. Vi to piger blev født i henholdsvis 1954 og 1956 på Hotel Vildsund Strand i Thy i Nordvestjylland, hvor vores forældre forpagtede et badehotel. Vi var en naturlig del af livet på hotellet. Det var et sted, hvor personalet var som familiemedlemmer, der arbejdede hårdt for at yde en god service for gæsterne og ikke talte timer. Vi var hverken i dagpleje, vuggestue eller børnehave, men hele hotellet var vores legeplads. Vi var med mor i køkkenet og med far, når der skulle leveres begravelseskaffeborde i forsamlingshuse på landet. Mens vi var små sad vi på køkkenbordet og var bundet med et viskestykke til vindueskarmen, så vi ikke faldt ned. Efterhånden som vi blev større, kunne vi stå på en skammel og vaske op. De unge piger, der var ansat hos vores forældre, betragtede vi lidt som storesøstre, og ofte tog de os endda med hjem til deres forældre, når de havde fri i weekenden. De syntes, det var synd for os, når vi var lidt i vejen på travle dage. En af pigerne boede i nærheden af hotellet, og efterhånden blev hendes forældre vores plejeforældre, når der var travlhed. Hotellet lå lige ved stranden, og der var en stor grund knyttet til hotellet, hvor der om sommeren var et vidt berømt ”Vildsund marked” – især med hestehandel og gøgl. Der blev også afholdt grundlovsmøder, og andre mærkedage blev markeret. Disse festdage mindes vi som meget festlige med masser af mennesker, og hele familien troppede op og hjalp til på hotellet. I 1960 købte vores forældre selv hotel, og vi kørte over 7 Vildsundbroen og flyttede til Nykøbing Mors, hvor de overtog hotel Bendix, som var byens ældste og største hotel. Godt et år efter blev vores lillebror Carl Peter født. Det var blevet nye tider. Nu boede vi ikke på et badehotel, hvor der typisk var mest travlt om sommeren og i weekenden, hvor egnens folk holdt deres selskaber. Vort nye hjem lå i centrum af byen. Udover turister kom der også handelsrejsende i løbet af ugen. Det var før den tid, hvor alle havde bil, så ofte tog vores far på stationen og hentede gæsterne, når de ankom enten med rutebil eller med færgen fra Glyngøre. Derudover var der mange faste middagsgæster, mange forenings kaffeborde, begravelseskaffeborde og store selskaber. Der var altid travlhed, og vores forældre havde mindre tid til os, end de havde i Vildsund. Tiderne ændrede sig også, så der blev mere faste arbejdstider og arbejdsopgaver for personalet. Det var nu blevet nødvendigt med en fast ung pige i privaten. Hun tog sig især af vores lillebror, gjorde rent i privaten og sørgede for, vi piger kom op og kom i skole. Vi knyttede os meget til disse piger, og det var svært at sige farvel, når de forlod os for at gå i gang med en uddannelse. Vi fortsatte med vore opgaver på hotellet i fritiden – og fik flere opgaver betroet, efterhånden som vi voksede op. Næsten altid under sang hjalp vi til i køkkenet – smurte smørrebrød, dannede bøf, lavede omeletter og bagte kringler, og vores mor lærte os utrolig mange sange. Vi fik også lov til at dække bord til selskaber og servere. Selvom der var travlhed, og meget af vores fritid gik på hotellet, har vi aldrig følt os udnyttet. Vi fik også lov til de fritidsaktiviteter, vi gerne ville deltage i – spejder, søndagsskole, klaver og naturligvis være sammen med vore veninder fra skolen. Derudover havde vi også begge nogle barnepigejobs. Det var ikke så almindeligt, at drenge hjalp til så meget som pigerne, så vores lillebror fik lidt mere fritid til sine interesser – spejder, cricket, fodbold og sine venner. Han har dog fået interesse for faget, så han nu i dag er restaurantchef i London. Selvom der var travlhed, og vores hjem måske ikke lignede så meget vore skolekammeraters, havde vi andre fordele. Vi kom aldrig hjem til et tomt hus, og vi har aldrig haft brug for at have en nøgle til fordøren. I hotellets køkken kunne vi altid finde mor, og det var ofte her, vi lavede lektier, mens 8 hun kunne høre os og hjælpe os med stil og diktat. Hvis vores forældre en sjælden gang havde taget en fridag for at dyrke deres interesse – købe antikviteter på auktion i Aalborg, lå der en besked til os, når vi kom hjem fra skole, og en af de ansatte tog sig af os. Måske lå der en skilling, så vi kunne gå i pølsevognen, som var lidt af en luksus for os, selvom hotellets køkken havde bedre mad, men det var jo hverdag for os. Måske stod der også på sedlen, at vi måtte tage en sodavand og en is i fryseren, hvilket absolut ikke var hverdag for os. O Jesus, du min glæde, du dine vinger brede og sænke om mig ned! Vil slangen mig omslynge, så lad din engel synge: Det barn er gemt i Herrens fred! Sidste vers af: ”Nu hviler mark og enge” er den aftensang, vi er vokset op med, og vi tvivlede aldrig på vore forældres kærlighed og omsorg, som vi har forsøgt at give videre til vores børn og børnebørn, som er vokset op med dagpleje og institutioner og en anden hverdag. Til alle tider ønsker forældre at gøre det bedste for deres børn ud fra de givne forudsætninger, men i bagklogskabens lys og den erfaring, livet har givet, vil der altid være situationer, man gerne ville ændre, hvis det var muligt. Vi må blot stole på, at børnene har følt kærligheden i barndommen og opdragelsen. Barndommens land. Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at love solskin og dejlige skove. Men der er lang vej igen. Sov, min ven. Anne Mette Schrader, Nykøbing Mors Søster til Else Marie Mikkelsen 9 Menuplan for januar 2015 1. Nytårsdag 2. Stegt laks med hollandaisesauce, grøntsager og kartofler. Lasagne med oksekød, hertil en tomatsalat. Trifli. 3. Stegt flæsk med persillesauce, kartofler og grøntsager. Oksegryderet med grøntsager, hertil kartoffelmos. Stegt krebinet med kartofler, grøntsager samt peberrodssauce. Kalvelever med bløde løg, kartofler, samt sauce. Kalkunsnitsel med hasselnødder, kartofler, grøntsager og sauce. Stegt kylling, hertil stegte kartofler, grøntsager samt sauce. Frikadeller med tyttebær, kartofler, grøntsager samt sauce. Fadkoteletter med grøntsager og kartoffelmos. Kogt hamburgerryg med stuvet spinat, hertil kartofler. Ribbensteg med sauce, kartofler og rødkål. Tærte med flødeskum. 4. Søndag 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. Søndag 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. Søndag 19. 20. 21. 22. 10 Stegt kyllingelår, kartofler og agurkesalat, hertil skysauce. Skinkesteg med stuvet spinat, hertil kartofler. Gryderet med oksekød, grøntsager og cocktailpølser, hertil kartoffelmos. Kogt kam med champignonsauce, grøntsager og kartofler. Ovnbagt fisk på underlag af grøntsager, hertil kartofler samt sauce. Stegt mørbradbøf med grøntsager, stegte kartofler samt bearnaisesauce. Oksegullasch med pølser og grøntsager, hertil kartoffelmos. Forloren hare med tyttebær, grøntsager, sauce og kartofler. Fiskefrikadeller med remouladesauce, kartofler og grøntsager. Dampet kylling med peberrodssauce, kartofler samt grøntsager. Grønlangkålsuppe med brød. Fersken med makronskum. Frugtsalat med råcreme. Hønsekødsuppe med brød. Frugtgrød med fløde. Fersken i portvinsskum. Maizenagrød med kanelsukker. Grøntsagsgratin. Yoghurtfromage med flødeskum. Pandekager med marmelade og sukker. Chokolademousse med flødeskum. Karrysuppe med rejer, hertil brød. Risengrød med kanelsukker. Oksekødsuppe med kød og melboller. Tærte med flødeskum. Blommegrød med fløde. Hyldebærsuppe med tvebakker. Fersken med makronskum. Hønsekødsuppe med kød og melboller, hertil brød. Snitte med fersk røget laks. 23. 24. 25. Søndag 26. 27. 28. 29. 30. 31. Kalkun Gordon Bleu, med råstegte kartofler, grøntsager og sauce. Hvidkålsrouletter med grøntsager, kartofler og sauce. Ovnbagt, rødvinsmarineret skinke, hertil flødekartofler og grøntsager. Stegt flæsk med persillesauce, kartofler og grøntsager. Stegt medister med råstegte kartofler, rødkål samt sauce. Krebinetter med kartofler, grøntsager samt sauce. Brunkål med flæsk, hertil sennep og rugbrød. Frikadeller, hertil kartofler, grøntsager samt sauce. Paprikagryde med svinekød, champignon og grøntsager, hertil kartoffelmos. Is med vafler. Karrysuppe med rejer, hertil brød. Tærte med flødeskum. Aspargessuppe med brød. Risengrød med kanelsukker. Budding tilsmagt med rom. Ananas med flødeskum. Frugtgrød med fløde. Tarteletter med høns og asparges. 11 Tak til alle jer, som har afleveret svar på december måneds ”JULETIPS”.  Jeg kan fortælle, at den første julekalender med låge blev produceret i 1932 på Christian Olsens Kunstforlag i København (efter tysk forbillede).  At den første TV-julekalender blev sendt fra DR i 1962 og blev kaldt "Historier fra hele verden". Dette var en idé fra svensk TV fra 1957.  Og at Skt. Stefans Dag d. 26.12. er ældre end julefejring. Fredag d. 5.12. læste jeg højt af "Peters Jul" ……….. Flere af beboerne genkendte historien; og flere kunne – som jeg – næsten bogen udenad. Jeg er opvokset med den bog; min mor læste den højt for os børn hvert år i december. Efter "Peters Jul" læste jeg lidt af den nye bog "Den gode Jul" som stueetagen har fået foræret af en tidligere aflastningsgæst. Begge bøger gav anledning til en god snak om jul i gamle dage. Nu har vi sagt farvel til december og begyndt på et nyt år. Og snart kan vi begynde at mærke "dagene længes", og måske at "vinteren strenges", som Brorson skrev i salmen "Her vil ties, her vil bies" i 1765. "Og træet - ja, det blev et syn at se, da det stod fuldt af den hvide sne; det var som med sølv bedækket. Men dengang forårsfuglene sang, med sine brune grene det hang, og toppen var også knækket. Og skraldemanden efter det kom; men børnene syntes ikke derom, dengang det på vognen knejste. Det var rigtignok vissent, men det var dog, som om en gammel ven for sidste gang, fra dem rejste. " J. Krohn (De sidste vers i Peters Jul) 12 I relation til artiklen om Barndommens Land, får I disse 2 vers som månedens sang med tekst af Erik Lindebjerg : Jeg husker som barn den første sne, de magiske snefnug ville jeg se; jeg slog armene ud og kiggede op, på tungen jeg fanged en hel lille flok. Da følte jeg verden kun rummede glæde; og nu går jeg ud og prøver igen at finde den glæde fra dengang, min ven. Jeg husker som barn den stride vind, den bar mig jo frem og bed i min kind; den fyldte min lunge og løfted mit hår, jog vinteren væk i en pludselig vår. Da følte jeg verden blev født i min glæde, og nu går jeg ud og prøver igen at finde den glæde fra dengang, min ven. Nytårshilsen Else Marie Vindere af sidste måneds konkurrence er: Anni Amundsen, bolig 102 Viggo Kirk, bolig 123 Til lykke! I har vundet en æske chokolade. 13 Adventsgudstjeneste tirsdag d. 2. december Der var lagt op til en dejlig adventsgudstjeneste i beskæftigelsen, hvor vi efterfølgende bød på gløgg og æbleskiver. Først sang vi de traditionelle adventssalmer under gudstjenesten; hvorefter Lindely-koret sang 4 julesange. Vi havde denne dag besøg af en tidligere aflastningsgæst, som også havde været en flittig kor-deltager. Så var det tid til gløgg og æbleskiver. Det duftede allerede under korsangen, så der var noget at se frem til. Noget andet, som også mange af beboerne havde set frem til, var besøget af borgmester Hans Toft, som skulle dukke op ca. 15.30. Borgmesteren blev desværre forsinket, så vi nåede at synge en del julesange, inden borgmesteren dukkede op. Men så kom Hans Toft; der blev hilst på og ønsket glædelig jul til alle. Olsen, May-Britt og Else Marie 14 ”DET AKTIVERENDE TEAM” Den 20. november kl. 13.30 kom Det Aktiverende Team forbi beskæftigelsen med et nyt spil som vi skulle afprøves. Det er et spil som de selv har lavet, så de var meget spændt på hvordan det blev modtaget, og om spillet fungerede. Det er en plade med forskellige punkter på, fx by, land, sprog, tøj, mad, aktiviteter, håndværk, natur. Vi blev delt op i 5 grupper, og så dystede vi ellers mod hinanden. Vi kom rundt omkring med de forskellige punkter. Beboerne kunne fortælle spændende ting om de byer de havde været i, hvilken madretter de kunne lide og forskellige egnsretter, hvilket tøj som var på mode det år osv. Det var et virkelig godt spil, og beboerne var virkelig med på spillet. Det var en stor glæde for os alle. May-Britt og Olsen havde om formiddagen bagt fynsk brunsviger til stor glæde for beboerne. En dejlig eftermiddag med det aktiverende team og beboerne. Der er ingen tvivl om at det spil skal vi prøve igen. Hilsen May-Britt og Olsen 15 Du bærer lyset frem, stolt på din krone Således starter Lucia-sangen; den 12.12. gik Skt. Lukas Stiftelsens børnehave Lucia-optog gennem hele huset. De startede på 4. sal og gik ned på de enkelte etager. For hver ny etage var der en ny brud, der gik forrest med de 4 lys på hovedet, så flere af pigerne kunne få chancen. En enkelt lille brud måtte bæres ned ad den sidste trappe, da det blev lidt for hårdt med de mange trapper og de lange gange. Smukt var det, og børnene var rigtig søde i deres lange hvide dragter. Beboerne var på nogle etager samlet i mellemgangen, og på andre etager sad de i døråbningen til deres stuer, så de kunne følge dem. Børnene fik til sidst overrakt Lucia-brød, som vi dagen inden havde bagt i beskæftigelsen sammen med beboerne. Traditionen med brødene kommer fra Sverige, hvor de kaldes ”lussebit”; og efter gammel svensk tradition blev man natten til d. 13. december vækket med ”lussebit”. 16 Lucia blev lysets helgeninde (Lucia kommer af lux – det latinske ord for lys), og historien stammer fra Sicilien, hvor Lucia skulle brændes på bålet efter brudt ægteskabsløfte, men flammerne ville ikke antænde hende. Lucia døde dog for bødlens sværd i år 304. Nu har vi fastlagt vintersolhverv til d. 21. december, men ifølge gammelkatolsk tidsregning lå årets længste nat mellem d. 12. og d. 13. december. Derfor holdes mindedagen for Luciabruden d. 13. december. Else Marie 17 Tak! Stor tak til alle jer, som har skænket os fine ting til vores ”Erindringsstue”. Vi har modtaget mange fine blå emalje køkkenting, redskaber, fint porcelæn, små søde dukkestel, juleplatter og meget mere. Vi er nu nået så langt, at vi har fået det stillet op i en reol; så husk at gå ned i beskæftigelsen med jeres kære og se det. Med venlig hilsen Olsen, May-Britt og Else Marie 18 19 Kontaktinformation Lindelys ledere og nøglemedarbejdere kan kontaktes på nedenstående telefonnumre: Forstander Pia Thøgersen 25 228 715 20 832 550 (mobil) Afdelingssygeplejerske Else Marie Mikkelsen 25 228 718 Afdelingssygeplejerske Karin Anker 40 625 813 Ansvarshavende 39 455 180 døgnet rundt alle dage, hele året rundt Etage telefon (stuen) Gruppeleder Karin Thers 25 228 729 Etage telefon (1. sal) Gruppeleder Betina Larsen 25 228 730 Etage telefon (2. sal) Gruppeleder Jeanne Rabjerg 40 617 583 Etage telefon (3. sal) Sygeplejerske Tina Davidsen 20 25 228 733