UNDER LINDEN - Sankt Lukas Stiftelsen

Under Linden
2014
nOvemBer
11
1
Indholdsfortegnelse
Leder
3
Beboernyt
4
Faste, ugentlige aktiviteter
5
Den faglige side – tanker fra en nyuddannet læge
6
Månedens menu
8
Vindere af oktober måneds konkurrence
10
Månedens sang
11
Mandegruppen
12
Wellness-arrangement
13
Høstfesten i september
16
Dukketeater med Prop og Berta
18
Æbleuge
19
Præstens side
21
Referat fra Beboer- og pårørenderådsmøde
22
Kontaktinformation
24
REDAKTION
Ansvarshavende:
Pia Thøgersen
Redaktører:
Else Marie Mikkelsen og May-Britt Larsen
Layout:
Bente Thomsen
Sidste frist for indlæg til næste blad er mandag den 17. november 2014
Redaktionen opfordrer alle til at bidrage med indlæg. Er der brug for hjælp til at skrive, er man
altid velkommen til at kontakte redaktionen.
2
Under Linden
2. årgang
nr. 11
oplag 130 stk.
Leder
De smukkeste høstfarver, fantastiske solnedgange og en ro samt rigtigt meget
”hygge”, er det der betegner november måned. Det er også det vi gør på
Lindely. Selvom temperaturen fortsat er meget høj, er vi mere vant til, det er
indehygge på denne tid – dagene bliver kortere, og vi sidder endnu mere end vi
plejer og snakker omkring måltiderne. Derfor er vi i gang med at se både på
kost samt skabe den ro der skal til for beboerne. Der er rigtigt mange der skal
tages hensyn til, og dette vil løbende ændre sig.
På det sidste Beboer-/pårørenderådsmøde talte vi meget om kost og den
betydning samvær har for at spise. Derfor vil vi arbejde videre med dette i den
nærmeste tid.
Der arbejdes også intenst videre med møblering af fællesarealer, og der vil
blive lagt en tegning på de enkelte etager her først i november, som I alle kan
komme og se på. Kom endelig med gode ideer til møblering. Jeg har haft rådgivere på, som er vant til at arbejde med indretning af beboelser som Lindely.
Det der er vigtigt, er basismøblerne, så kan vi altid arbejde med vægfarver og
andre sjove ting senere.
Det er med stor glæde jeg ser at regningerne fra vikarbureau er faldet drastisk
og fortsat gør det. Det håber jeg I alle kan mærke, både som beboere og
pårørende. Jeg ved personalet gør alt for at informere jer om hvad der foregår
så godt som muligt. Men husk – som jeg altid både skriver og siger – så kom
eller ring til mig, hvis der er noget.
Den 1. november vil den sidste sygeplejerske og de sidste SSA’er begynde. Det
glæder jeg mig rigtig meget til. Det er første gang siden før jeg startede, der er
ansat det personale der egentligt er tænkt, til et sted som Lindely, med de
plejeopgaver, der ligger både for faste beboere og sandeligt også for
aflastningsbeboere. Som aflastningsbeboer er man ofte i en svær fase i sit liv,
og har derfor brug for støtte og hjælp til at tage de rigtige beslutninger for
fremtiden – det vil vi meget gerne blive endnu bedre til at støtte.
Som leder gennem mange år ved jeg godt vi ikke kan gøre alle glade. Men selv
med den viden bliver vi alle rigtigt kede af det når vi oplever vi ikke gør det
godt nok. Det at have en dement pårørende, er meget svært – det er svært at se
når man kommer og oplever ens kære ikke ser ud som man ønsker. Her er der
mange diskussioner også i medierne, hvornår er det overgreb og hvornår er det
omsorgssvigt. Det er en evig debat. Heldigvis har vi fået en rigtig dygtig
demenskoordinator, som vil hjælpe os med at undgå omsorgssvigt, men ved
god viden og omsorg vil kunne være med til at forebygge at den demente føler
sig presset, så vi ikke kan udføre den pleje der skal til.
Vi havde en fantastisk høstfest – jeg kan med ro i sindet sige at alle hyggede
sig. Både over i Søstrenes spisestue og de der ikke kunne deltage.
Det var fantastisk mad køkkenet havde leveret og det smukkeste høstbord
beskæftigelsen havde lavet. Tak til jer alle for en god aften.
Pia Thøgersen
Forstander
3
3
Beboer nyt
Fødselsdag i november:
12.11.
Birthe Hjorth, bolig 124
TIL LYKKE med dagen!
Velkommen til ny beboer:
Edith C. Frellesen, bolig 223
Vi har taget afsked med:
Poul Bjerre Kristiansen, bolig 308
Aase Wulff, bolig 305
Niels Verner Wismer, bolig 227
Ære være deres minde.
4
Mandag til fredag
Gymnastik v/Anke
Mandag, onsdag og fredag
Musik og bevægelse
Onsdag
Kor
De månedlige aktiviteter vil hænge på vores opslagstavler ved elevatorerne
HUSK vinsmagning 13. november kl. 18.30
Bindende tilmelding senest torsdag 6. november
til Bente Thomsen - enten på tlf. 40 60 64 36 eller
på mail til [email protected]
OBS! Det koster kr. 75,- pr. deltager (dvs. både for
beboere og pårørende).
5
Tanker Fra en Nyuddannet Læge
Det var en af de bedste dage i mit liv, da jeg blev færdig som læge i sommer måske den bedste. Det var kulminationen på mange års hårdt arbejde og et mål
der blev sat, da jeg havde været i praktik på Slagelse sygehus i 8. klasse. Allerede
der vidste jeg, at det var en verden, som jeg ville arbejde i.
Jeg begyndte 1. juli på Gentofte hospital, efter 14 dages dejlig sommerferie.
Holde mere ferie kunne jeg ikke, det var jeg alt for spændt til. Nu havde jeg
trænet til at blive læge i så mange år, og jeg følte mig helt klar til at komme ud og
bruge mine færdigheder. Ikke at jeg følte mig fuldstændig sikker på alting, men
jeg var klar til at udvikle mig på andre måder end det var muligt ved at studere
og gå til eksamener. Jeg vidste, at der var så meget mere til jobbet som læge, fx
kommunikationen med patienterne, kollegaerne, samarbejdet med sygeplejerskerne og så alt det praktiske såsom IT-redskaberne osv.
Det var en meget stor mundfuld, da jeg begyndte, og alt det praktiske fyldte
80 % af mine dage. Jeg skulle spørge om alt, og følte mig meget mere som en
belastning end en ressource. Jeg nåede måske to patienter på en dag, og jeg
syntes, at jeg mistede fokus fra det faglige og patienten pga. alt det praktiske –
det var meget frustrerende. Når jeg cyklede hjem, fløj patienterne gennem mit
hoved, og pga. det høje tempo, var jeg meget nervøs for at have glemt noget.
Første nattevagt var efter 1,5 uge. Min telefon ringede hele tiden med dårlige
patienter, og jeg kunne ikke tage den mindste beslutning, uden at skulle rådføre
mig - stakkels dem jeg har været på vagt med. Jeg ringede til vores Akutteam ved
den første patient med åndenød jeg havde, og selv om de var søde, fortalte de
mig også, at jeg sagtens kunne klare det selv en anden gang - og det har jeg gjort
siden.
Jeg syntes at alt var kaos, men måske egentligt mest i mit eget hoved, for om
morgenen, når jeg tænkte tilbage, var alt jo gået nogenlunde, og jeg havde overlevet min første nattevagt. Jeg havde dog generelt svært ved at sove, da jeg kom
hjem efter de første nattevagter, jeg var oppe i et højt tempo, og igen og igen
kørte de beslutninger jeg havde truffet, rundt i mit hoved.
I løbet af vagtener er der er ikke meget tid til at gå og tænke over de
beslutninger du tager, og heller ikke tid til forberedelse. Jeg blev smidt ud i
udfordringerne uden varsel, og det tror jeg har været rigtig godt. Det er alligevel
svært at forberede sig til fx overlevering af dårlige nyheder, eller pårørende som
er utilfredse. Jeg har bare måttet stole på mine evner, og så lære noget fra hver
problemstilling.
6
Da jeg begyndte, fik jeg at vide, at de første to måneder ville blive hårde. Lidt
selvsikkert havde jeg nok tænkt, at jeg ikke ville synes, at det ville være så hårdt.
Der gik dog to måneder før jeg begyndte at slappe af og finde mig til rette, præcis
som fortalt. Jeg tør nu stole på mine beslutninger og kan med meget mere ro i
sindet lægge mig til at sove efter en endt nattevagt.
Det gode ved jobbet som læge er, at man bliver ved med at lære og man bliver
stimuleret til at lære, da der hele tiden er nye problemstillinger. Jeg ringer og
konfererer mine patienter med dygtige læger fra hele regionen hver dag, hvilket
er en meget lærerig proces. På en lille seddel i min lomme, skriver jeg hver dag
de ting ned jeg skal læse om derhjemme, og hver dag er der nye ting, som jeg
ikke er stødt på før.
Jeg er meget glad for, at jeg ikke skal gøre de to første måneder om igen, men ved
også at det har været en nødvendig proces at gå igennem. Nu kan jeg fokusere på
det faglige og patienterne og samtidig have overskud til kommunikation og
kollegaer. Jeg tager et skridt ad gangen, og så håber jeg en dag, at blive lige så
kompetent som alle de dygtige overlæger på afdelingen.
Christina Thøgersen
7
Menuplan for november 2014
1.
2.
Søndag
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Gammeldags oksesteg med bønner,
glaserede perleløg, kartofler og sauce.
Rullesteg med svesker og æbler, hertil
sauce, grøntsager samt kartofler.
Medister med rødkål og kartoffelmos samt
sauce.
Stegt rødspætte med persillesauce, kartofler
og grøntsager.
Paneret flæsk, hertil kartofler, grøntsager og
sauce.
Kogt hamburgerryg med grønlangkål og
kartofler.
Bøf stroganoff med kartoffelmos.
19.
Glaseret skinke med grøntsager, sauce samt
kartofler.
Farseret ribbenssteg med sauce, rødkål og
kartofler.
Andesteg med brunede kartofler, hvide
kartofler, surt, rødkål og sauce.
Husarsteg (nakke med krydderurter), hertil
kartofler, grøntsager og sauce.
Farsbrød med grøntsager, kartofler og
tyttebærsauce.
Benløse fugle med grøntsager, sauce og
kartofler.
Fiskefrikadeller med remouladesauce,
stegte kartofler og grøntsager.
Provencegryde med grøntsager, hertil
kartoffelmos.
Ovnstegt laks, hertil hollandaisesauce,
kartofler samt grøntsager.
Farseret kyllingebryst med grøntsager og
kartofler, hertil sauce.
Ribbenssteg med rødkål, kartofler og
grøntsager.
Lasagne, hertil tomatsalat.
20.
Kalvefrikassé med kartofler.
21.
Helstegt lammekølle med grøntsager,
kartofler samt sauce.
Fadkoteletter med pølser og grøntsager,
hertil kartoffelmos.
9.
Søndag
10.
Mortensaften
11.
12.
13.
14.
15.
16.
Søndag
17.
18.
22.
8
Frugtgrød med fløde
Fløderand med jordbærsauce.
Karrysuppe med rejer.
Rabarberkage med flødeskum.
Islagkage.
Maizenagrød med kanelsukker.
Øllebrød med flødeskum.
Grøntsagsgratin.
Pære med flødeskum.
Ris a la mande med
kirsebærsauce.
Snitte med hellefisk.
Risengrød med kanelsukker.
Hyldebærsuppe med tvebakker.
Æblekage med flødeskum.
Tærte med flødeskum.
Ananasdrøm med flødeskum.
Legeret kyllingesuppe med
grøntsager, hertil brød.
Rejecocktail med brød.
Chokolademousse med
flødeskum.
Kærnemælkssuppe med
rosiner.
Frugtgrød med fløde.
Syltede pærer med flødeskum.
23.
Søndag
24.
Islagkage.
25.
Braiseret oksetykkam med grøntsager og
kartofler, hertil sauce.
Kogt oksebryst med peberrodssauce, grøntsager og kartofler.
Frikadeller med kartofler, rødkål og sauce.
26.
Kalvefrikassé med kartofler og grøntsager.
Citronfromage med flødeskum.
27.
Kogt hamburgerryg med stuvet spinat og
brunede kartofler.
Farseret porre med grøntsager, kartofler
samt sauce.
Skipperlabskovs, rødbeder, purløg og
rugbrød.
Ribbenssteg med rødkål, sauce samt
kartofler.
Æbleskiver med det hele.
28.
29.
30.
Søndag
Legeret aspargessuppe med
brød.
Fløjlsgrød med kanelsukker.
Risengrød med kanelsukker.
Frugtgrød med fløde.
Frugttrifli med flødeskum.
9
Vindere af sidste måneds konkurrence
Christian Blichfeldt bolig 225
Gudrun Heilbuth bolig 304
Til lykke!
I har vundet en æske chokolade.
Der gik ild i alle farver!
For nylig var det efterårsjævndøgn. Dag og nat var lige lange. Efteråret er
trådt ind over dørtærsklen; vinden piber, og regnen pisker ned. Det var
lige vejr til at tænde op i brændeovnen, og jeg fik lyst til at lave dejlig
varm tomatsuppe. Det kan være lidt vemodigt med den kommende
mørke tid – men også hyggeligt på mange måder; og samtidig er det også
opstarten til vinterens mange aktiviteter.
For nylig kom jeg forbi Gentofte Rådhus; den flotte bygning ud mod
Bernstorffsvej var fyldt med vild, klatrende vin, der var så flot rød, som
ville den protestere mod vinterens komme.
Viggo Stuckenberg skrev i 1898 digtet ”Efterår”:
Der gik ild i alle farver,
Kulde i den milde dug.
Vindens nynnen blev til hvisken,
Kildens rislen tunge kluk.
Syng månedens dejlige sang med jeres kære i boligerne.
Novemberhilsen fra Else Marie
10
”Regnvejrsdag i november”
1) Jeg vil male dagen blå
med en solskinsstribe på
vælge lyset frem for skyggen
gi' mig selv et puf i ryggen
tro på alting, selv på lykken
jeg vil male dagen blå.
2) Jeg vil male dagen gul
solen som en sommerfugl
sætter sig på mine hænder
alle regnvejrsdage ender
der står 'maj' på min kaldender
jeg vil male dagen gul.
3) Jeg vil male dagen rød
med den sidste roses glød
jeg vil plukke kantareller
løvetand og brændenælder
leve i det nu, der gælder
jeg vil male dagen rød.
4) Jeg vil male dagen grøn
dyb og kølig - flaskegrøn
sætte tændte lys i stager
glemme rynker, dobbelthager
håbe på mit spejl bedrager
jeg vil male dagen grøn.
5) Jeg vil male dagen hvid
nu hvor det er ulvetid
købe franske anemoner
for de sidste tyve kroner
lytte til Vivaldis toner
jeg vil male dagen hvid.
6) Jeg vil male dagen lys
strege ud og sætte kryds
jeg har tusind ting at gøre
klokken elleve-femogfyrre
blev november hængt til tørre
jeg vil male dagen lys.
Melodi: Pia Raug
Tekst: Ebba Munk Pedersen
11
Mandegruppen – tur til Skovlyst
Så er mandegruppen begyndt. Vi startede for nogle uger siden, og der
kommer mellem 7-10 mænd som hygger sig mellem hinanden.
Forrige gang blev mændene enig om at de meget gerne ville ud og spise
frokost. De var blevet enige om at det skulle være Restaurant Skovlyst i
Harrestrup. Vi tog af sted kl. 11 fra Lindely. Der var 10 mænd som havde
meldt sig. De skulle ud og have lækkert smørrebrød og hjemmebrygget øl
fra Skovlyst Bryggeri.
Der er mange muligheder i mandegruppen. Det er deltagerne som
kommer med idéerne.
May-Britt og jeg håber at mandegruppen bliver en hyggelig oase for vores
mænd som bor eller er på aflastning på Lindely. Alle mænd er meget
velkomne. Mandegruppen er den 2. og 4. tirsdag i måneden, og det er fra
kl. 13.30-15.00 i beskæftigelsen i kælderen.
Velmødt!
Hilsen fra May-Britt og Olsen
12
Wellness-arrangement torsdag d. 11. september
Vi havde længe set frem til denne dag, hvor vi kunne tilbyde vore beboere
en "Forkæl dig selv-dag" i beskæftigelsen. Vi havde nøje planlagt hele
dagen med de forskellige tilbud, maden og dekoration af rummet.
Den lækre snacks-buffet skulle bestå af små sandwichers, oste canapéer,
frugt- og grøntbidder, vin og frugtsmoothies.
Det som vi kunne tilbyde beboerne, var hånd- og fodbade, manicure og
neglelakering, ansigtsmaske samt let massage.
Vi mødte alle fire tidligt ind og gjorde det sidste klar til at kunne modtage
vore "klienter" fra kl 10.
Der blev hurtigt fyldt op af spændte beboere i et helt anderledes rum,
end de var vant til at se. De første kom i gang med de forskellige "bade",
mens andre blev fulgt rundt af personalet til bl.a. buffeten.
Der var også mulighed for at deltage i 2 konkurrencer: et cylinderglas var
fyldt med læbepomader, hvor man skulle gætte antallet (der var 3
muligheder) samt en helsequiz med 7 spørgsmål. Personalet hjalp flere af
beboerne, så alle kunne være med i lodtrækningen om shampoo og
cremer, og selvfølgelig også læbepomader.
Det blev en rigtig god dag; hele formiddagen cirkulerede personale og
beboere mellem de forskellige stande, mens nogle sad i kø for at komme
til. Igen over middag kom beboere ned til os. Det var dejligt at fornemme,
hvorledes de nød behandlingen. På et tidspunkt sad der 5 herrer i gang
med fodbad, nogle med fødderne i vand, andre med fødderne smurt ind i
creme og pakket ind i plastik og håndklæde for at bevare varmen. Nogle
af herrerne ville gerne have beholdt fødderne pakket ind. En enkelt
beboer nød ansigtsbehandlingen så meget, at vedkommende faldt i søvn.
Flere af damerne kom strittende med fingrene efter manicure og neglelakering. Og både personale og beboere nød behandlingen med nakke- og
skuldermassage.
13
Jo, det var helt klart en succes, og som vi gerne prøver igen.
Vinderne blev udtrukket næste dag til Musik og bevægelse.
Antal læbepomader:
Vinderne blev:
Vinderne
af helsequiz blev :
Det rigtige svar var 228 stk.
Rigmor Rygner, bolig 22
Lars Knudsen, bolig 208
Dorrit Fritze, bolig 127
Synnøve Friis, bolig 107
Zarina Grønbjerg, 1. sal
Anke, Olsen, May-Britt og Else Marie
Se flere fotos på næste side ………..
14
15
Høstfesten den 24. september
Lindelys høstfest begyndte med en høstgudstjeneste i Sankt Lukas
Stiftelsens kirke. En dejlig indledning til en festlig aften, hvor Vibeke
Hemmert, vores præst, nævnte sommerens mange tiltag i haven, samt
glæden af vort udbytte af bær og grønt i haven.
Middagen blev indtaget i
Diakonissehusets smukke
spisesal, efter vi havde sunget
”Septembers himmel er så
blå”. Bordene var smukt
pyntede med aks, små æbler
og flotte grene, som Pia alt
sammen havde hentet i
skoven samme morgen.
Vi var 95 personer i salen, og vi fik lækker 3 retters menu, samt kaffe og
petit four. Der var en god stemning i salen, og det var rart at mærke, at
alle påskønnede arrangementet.
16
Efter middagen sang Lindely-koret;
og derefter glædede musiker Lars
Grand os endnu engang med dejlige
sange og harmonikaspil.
Der var mange, som benyttede
lejligheden til at få sig en svingom.
Det var en dejlig fest, og
bagefter har det været
skønt at kunne se tilbage
på.
Tak til de mange pårørende, som støttede op om det.
Else Marie
17
Dukketeater med Prop og Berta.
Onsdag d. 17/9 havde vi i
beskæftigelsen besøg af 60
vuggestue- og børnehavebørn,
som sammen med vore
beboere skulle se dukketeater.
Forestillingen udspillede sig i
det univers, som børn kender
fra TV og bøger.
Et nyt koncept, udviklet af Niels
Ingolf, kombinerer det traditionelle dukketeater med ny
teknologi, idet der er
implementeret en kæmpe
fladskærm i forestillingen.
Handlingen tog udgangspunkt i
Prop, som forlader byen for at
finde et hus på landet, og her
møder han koen Berta, Tyttebøvserne og en ond heks.
Niels Ingolf styrede selv de 9
dukker, som talte med børnene
under forestillingen.
Det var sjovt at høre svar og
råb fra børnene, som levede sig
helt ind i forestillingen.
Børn og voksne blev efterfølgende budt på popcorn, frugt og saftevand.
Else Marie
18
Uge 42 var erklæret ÆBLEUGE.
Fredagen forinden havde vi været på Frydenlund
æbleplantage og samlet ca. 50 kg æbler.
Ugen bød så på æbleskiver, hjemmelavet æblesaft,
æbledekorationer og endelig vores fællesspisning,
hvor der blev serveret hjemmelavet karrysild med æbler,
æbleflæsk og æbletrifli med æblesaft.
Så en helt fantastisk uge i æblets tegn!!!!!!!!!!
19
20
Kære beboere, pårørende og andre interesserede.
I november er der følgende gudstjenester på Lindely i Beskæftigelsen:
Tirsdag, den 4. november kl. 14.00 (Vibeke Hemmert) - kirkekaffe
Søndag, den 9. november kl. 9.30 (Helge Rørtoft Madsen)
Søndag, den 16. november kl. 9.30 (Vibeke Hemmert)
Gudstjenesten varer ca. en halv time, hvor vi synger nogle salmer, lytter til dagens
tekst, siger Trosbekendelsen, lytter til prædiken og holder Altergang.
Det er dejligt, at vi nu har kirkekaffe efter gudstjenesten om eftermiddagen. Der er
mulighed for at tale sammen samt møde hinanden på tværs af etagerne.
I er også altid velkomne til gudstjeneste i Sankt Lukas Stiftelsens Kirke. Her er der
gudstjeneste (højmesse) hver søndag kl.10,30.
Husk at give besked i god tid til personalet, så de evt. kan følge jer til gudstjenesten.
Mange efterårshilsener og på gensyn
Vibeke Hemmert, institutionspræst
Tlf.nr. 39 45 52 55 (kontor) – email: [email protected]
21
Beboer- og Pårørenderådsmøde onsdag 10. september 2014 kl. 13.30-15.30
Til stede:
Afbud:
Jytte Rekling – formand for rådet, pårørende til Søren Rekling, bolig 229
Lis Bager – pårørende til Lars Knudsen, bolig 208
Jytte Wingfield – pårørende til Grethe Christiansen, bolig 201
Gitte Tofte – pårørende til John Tofte, bolig 325
May-Britt Larsen – medarbejderrepræsentant
Else Marie Mikkelsen – afdelingssygeplejerske
Karin Anker – afdelingssygeplejerske
Pia Thøgersen – forstander
Bente Thomsen – sekretær, referent
Karl Børge Hansen og datter Karin – pårørende til Britta Hansen, bolig 129
Mona Gøthler – Seniorrådsrepræsentant
Pia Thøgersen bød velkommen til mødet og oplyste at Gentofte kommune havde flyttet det tidligere anmeldte tilsyn
vedrørende aktiviteter til onsdag 12. november 2014 kl. 15-16. Der var derfor udsendt ny dagsorden for dagens møde
ved mail/brev 9. september 2014.
1
Godkendelse af
dagsorden
2
Godkendelse af
referat fra 25. juni
Gennemgang af
Indledningsvis oplyste Pia Thøgersen at afdelingssygeplejerske Susanne Arslev
personalesituationen er fratrådt; stillingen vil ikke blive genbesat. Endvidere anførte Pia:
Der er nu 1 gruppeleder pr. etage/afdeling.
Plejen og aktiviteter vil blive styrket.
Den tidligere varslede reduktion på aftenvagter gennemføres ikke.
Der arbejdes på at have egne afløsere, som kender huset, og dermed
begrænse brugen af vikarbureau.
Ansættelse af yderligere social- og sundhedsassistenter til støtte for
gruppelederne.
I tilknytning til Pias orientering blev der stillet spørgsmål bl.a. vedrørende
manglende information på stuen om hvordan den enkelte beboer skal plejes.
Endvidere er der ønske om at der strammes lidt op m.h.t. oprydning.
Vedr. plejen svarede Pia at der arbejdes på at plejeplaner holdes ajour
elektronisk, men at der også sættes skema op i den enkelte bolig med daglige
procedurer. Karin Anker supplerede at der arbejdes med at ændre kulturen,
fx hvad angår oprydning.
Pia bad om at få besked hvis der opleves manglende oprydning, gerne med
foto. Kun ved at få besked, kan vi ændre.
3
4
22
Gennemgang af
planerne for efteråret 2014 (kaldesystem, møbler etc.)
Godkendt. Med bemærkning om at Else Marie vil give en status på aktiviteter
som en del af pkt. 4. Samt punkt til eventuelt angående kommunikation
mellem vagterne.
Godkendt.
Pia oplyste at ny direktør for Sankt Lukas Stiftelsen, Søren Bønløkke, er tiltrådt
den 1. september 2014.
M.h.t. planerne for indretning af fællesarealer blev det aftalt at Pia indhenter
forslag/tilbud fra 3 leverandører; endvidere blev det aftalt at pårørende Jytte
Rekling, Lis Bager og Jytte Wingfield indgår i arbejdsgruppe herom. Der søges
inspiration på andre institutioner, fx Jægersborghave, Fælledgården, Holmegårdscentret og evt. Tranehaven.
Der indhentes tilbud på nyt kalde-/telefonsystem, således at bl.a. tanken om
at personalet møder ind i personalerum kan lade sig gøre, så man kan komme
i kontakt.
Allerede er det gennemført at ansvarshavende aftenvagt møder ½ time før og
får rapport af dagvagten.
Der udarbejdes funktionsbeskrivelser for alle stillinger, hvilket er nyt.
Ny hjemmeside er undervejs.
Systemet for vagtplaner ændres, således at der laves nye ”rul”, ref. Karin A.,
og sådan at gruppeledere har hele fridage.
Herefter gav Pia ordet til Else Marie, der omdelte visionspapir for
beskæftigelsen. Visionerne beskrives således:
 Sprede glæde hos beboerne / være livsbekræftende.
 Være til gavn for beboerne.
 Give trivsel for beboerne i samspil med medarbejderne.
 Vil tage udgangspunkt i beboernes behov, ressourcer, ideer og
ønsker.
5
Evt.
6
Næste møde
Else Marie oplyste herefter om alle de særlige aktiviteter der har været hen
over sommeren og de aktiviteter der arbejdes med for den kommende tid.
Der har været positiv respons fra beboerne og også fra pårørende.
Pia anførte at den faste, daglige aktivitet ”gymnastik” giver tydeligt forbedring
af funktionsniveauet hos de beboere der deltager, mens Else Marie oplyste at
den faste, ugentlige aktivitet ”kor” giver megen glæde.
Det blev diskuteret om man kunne lave flere etage-arrangementer, som kan
tilgodese dem der ikke ønsker at deltage i aktiviteterne der retter sig mod alle
beboere.
Afslutningsvis bemærkede Pia at personalet i beskæftigelsen hele tiden
prioriterer at lave så mange aktiviteter og så bredt som muligt, således at der
også bliver taget individuelle hensyn og lavet aktiviteter for få. Men det er
hele tiden en afvejning af hvordan vi får mest for ressourcerne, samt at vi jo
også må respektere beboernes ønsker om ikke at deltage i alle aktiviteter.
Endelig blev det bemærket at flere frivillige er nødvendigt hvis der skal
tilbydes individuelle aktiviteter, som fx oplæsning (bog – avis) eller en gåtur.
Der blev spurgt om man som pårørende må gå ind og besøge andre beboere?
Hertil er svaret ”ja” hvis ikke der fx er infektion eller andre sundhedsmæssige
forhold der tilsiger at man ikke gør det.
M.h.t. et nyt navn til ”beskæftigelsen” blev alle indkomne forslag skrevet op –
og der blev fundet en vinder. Navnet offentliggøres på et senere tidspunkt.
Der var fra pårørende stillet spørgsmål om hvordan man kan få forbedret
kommunikationen personalet imellem. Pia oplyste at daglige rutiner snarest
vil blive sat op i den enkelte bolig, så alle har den samme viden om hvordan
den enkelte beboers daglige pleje skal være. Desuden arbejder vi på et fælles
personalerum, hvor der kan gives besked til vagterne ved vagtskifte. Men det
kræver at kaldesystemet i huset fungerer, så dette kan lade sig gøre.
På spørgsmålet om frugt og kost generelt svarede Else Marie at der bliver
tjekket op på frugten, mens Pia forklarede at der stiles efter at den enkelte
etage/afdeling selv skal stå for bestilling af kost.
Der var også fra pårørende en henstilling om at sørge for at give nok at drikke.
Samt ønske om hygiejne m.h.t. at give rent tøj på.
Nyt, ordinært møde aftalt til onsdag 8. oktober 2014 kl. 14-16.
Formøde inden det anmeldte tilsyn onsdag 12. november kl. 14.15.
Det oprindeligt aftalte møde torsdag 25. september 2014 blev aflyst.
23
Kontaktinformation
Lindelys ledere og nøglemedarbejdere kan kontaktes på nedenstående
telefonnumre:
Forstander Pia Thøgersen
25 228 715
20 832 550 (mobil)
Afdelingssygeplejerske Else Marie Mikkelsen
25 228 718
Afdelingssygeplejerske Karin Anker
40 625 813
Ansvarshavende
39 455 180
døgnet rundt alle dage, hele året rundt
Etage telefon (stuen) Gruppeleder
Karin Thers
25 228 729
Etage telefon (1. sal) Gruppeleder
Betina Larsen
25 228 730
Etage telefon (2. sal) Gruppeleder
Jeanne Rabjerg
40 617 583
Etage telefon (3. sal) Sygeplejerske
Tina Davidsen
24
25 228 733