November 2014 I dette nummer af Fællesnyt kan du læse om hvad der er gjort for at forbedre buskørslen til skolen. Og så kan du læse Karin Christiansens tale ved skolens 50-års fødselsdag. I hendes familie er 3. generation nu i gang med at gå på skolen. God læselyst. Møde med Vej og trafik vedr. buskørsel. Den 8. september 2014 afholdt vi (repræsentanter for fællesbestyrelsen) et møde med Poul-Henning Nielsen, Esben Krægpøth (repræsentanter for kommunen) og Hans Bjergegaard (repræsentant for det politiske udvalg). Baggrunden for mødet var, at vi har modtaget flere henvendelser fra forældre, som undrer sig over, at deres børn ikke længere kan blive fragtet til og fra skole med skolebussen. I stedet skal de tage flextaxier og oplever i det hele taget diverse serviceforringelser. På dette møde drøftede vi hvilke muligheder der var for at forbedre den nuværende busplan, og hvilke muligheder der evt. er næste år mht. buskørsel. På mødet fremlagde vi de indkomne henvendelser fra forældrene på skolen. Vi fik forbedret en af ruterne, da den ikke var optimal for eleverne sammenholdt med deres mødetider. Vi fik desuden at vide at vi har mulighed for at rette henvendelse, hvis der er flere ruter, der er uhensigtsmæssigt tilrettelagt. Ordningen med flextaxi er vedtaget for at korte busruter af og mindske tidsforbruget for den enkelte elev. Denne løsningsmodel var politikerne villige til at tage op til genovervejelse. De gjorde dog opmærksom på, at så vil en anden gruppe elever blive ramt, da denne gruppe i stedet, vil kommer til at køre med bus længere tid. Derfor vil vi senere på året sende et spørgeskema ud, for at høre jer og dermed finde den bedst mulige løsning. Herudover fik vi at vide, at det er muligt at have venner med hjem efter skole med flextaxi . Det vil koste 20kr. Den skal dog bestilles senest 2 timer før man skal bruge den. Det er desværre ikke muligt at garantere, at man kan køre i den samme taxi. Lisbeth Printz, Fællesbestyrelsen. November 2014 Tale ved Ebberup Skoles 50-års jubilæum søndag d. 26. oktober. Ebberup skole fylder 50 år. De fleste, tænker jeg, vil sige: ”Det er da ingen alder for en skole”. Men når man kigger rundt på nogle af de gamle billeder, vil mange måske alligevel sige: ”Det er da godt nok længe siden”. Hvis jeg, som formand for Fællesbestyrelsen, skal sige et par ord i dagens anledning, så vil jeg starte med at citere, hvad Pastor Kien sagde på skolekommissionens vegne, ved indvielsen af Ebberup Skole i 1964: ”Det er ikke det ydre ved en skole, der er det vigtigste. Det er først og fremmest børnene, derefter lærerne og til sidst selve bygningerne”. Ebberup skoles historie er skabt i kraft af de mennesker, der har haft deres gang her de sidste 50 år – lærere, elever, forældre og andet personale. Flere af jer som er her i dag, nogen måske nu med 3.generation af børn der går her, har del i den historie. Min far startede på Ebberup skole i 1964 i 7.klasse, hvor han blev overflyttet fra Vestre skole, som lukkede sammen med Østre skole, skolerne i Torø Huse og Kærum skole. Skolen var stadig en byggeplads. Som Gertrud Malvang – tidligere lærerinde på først Østre skole og derefter den nye skole i Ebberup - skrev i sin tale for tidligere kollegaer i 2003 - 25 år efter sin fratræden: ”Vi balancerede på gulvbrædder og murbrokker, men trods det ser jeg tilbage på det som en stor oplevelse”. Min far havde den gamle skoleinspektør fra Kærum Skole; Lærer Pedersen, også Else Dam som var kommet til skolen sammen med sin mand Orla Dam, da skolen nu havde brug for flere lærere. Karl Nyborg var skolens inspektør. Han var ankommet til Østre skole i 1942 med fru Mimi. Som Folmer Hildebrandt fra 1930 beretter fra tiden i Østre skole, så kunne Nyborg ikke fordrage ost og selvom man godt måtte spise sin madpakke i skolestuen, så var det forbudt at medbringe ost i madpakken. Kunne han lugte ost, så begyndte jagten med en ny spidset blyant, som han spiddede osten på og smed den i kakkelovnen. Dog beskriver han Nyborg som en rar og festlig lærer. Skolepolitisk var 1960´erne indledt med udgivelsen af Den Blå Betænkning. Den beskriver skolens formål og fagenes indhold på en helt ny måde. Sang bliver til Musik, Tegning til Formning. Der er vægt på barnets egen kreativitet og udfoldelse. Nye pædagogiske tanker, kreativitet og personligt udbytte af skolegangen gennemsyrer generelt retningslinjerne. Mange nye lærere ud- November 2014 dannes og kommer ud i skolerne. Autoritetsforholdene svækkes og I 1967 bliver det forbudt at slå eleverne. Skolens opgave ændrede sig fra ikke kun at lære eleverne noget, men også at gøre dem til noget; selvstændige velfungerende individer. Betænkningen rummer detaljebeskrivelser af hvert enkelt fag og skolens formål: ”Det er skolens formål at dygtiggørebørnene til at gå ud i samfunds- og erhvervslivet, velegnede til at opfylde de krav, man med rimelighed kan stille, men først og fremmest er det skolens opgave fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker”. På Ebberup Skole ses også denne tendens. Bl.a. ved et nyt tiltag sat i værk af skolens lærere med Eilif Rebsdorf i spidsen. De beslutter at indføre forældrekonsultationer – altså skole/hjemsamtaler. Det gjorde man fordi, man synes, at karakterbogen var utilstrækkelig i forhold til at se på barnet som et helt menneske. Til forældrekonsultationerne med lærere, elev og forældre kunne man nu drøfte elevens almene arbejdsindsats, forhold til klassekammerater mm. Ungdomskulturens musik, mode og sprog slår stærkt igennem – både i skolen og i omverdenen, hvor beatmusik, blomsterbørn og børnemagt bevæger sig med ind i det følgende årti. I 70´erne udvides skolen med 8. og 9.klasse. Det kræver mere plads og skolen udvider med 8 klasselokaler, kantine og nyt skolebibliotek samt om- bygning af faglokaler. Seksualundervisning bliver obligatorisk og der indføres 9 års undervisningspligt. Både piger og drenge skal nu have Håndarbejde, Sløjd og Hjemkundskab, og skolen præges af tidens politiske, sociale og kønsmæssige opbrud. De nye lærere, som I kan se på billederne her i udstillingen, går i sweater og har fuldskæg, lærerinderne går i batik og tørklæder. Gruppearbejde, elevråd og medbestemmelse florerer og bogen ”Den lille røde for skoleelever” udgives. Karl Nyborg går på pension – Orla Dam bliver den nye inspektør. I 1974 fejrer skolens sit 10 års jubilæum på følgende måde: Klokken 8.00 var 4.-7.klasse inviteret til en tidligere tradition – nemlig morgensang. Fhv. inspektør Nyborg festforelæste om det at gå i skole og læste fødselsdagshistorie. Kl.9.00 mødte resten af eleverne til hyggetime, mens de store så film. Klokken 10 byttede man og til sidst serverede 7.klasserne hjemmebagt fødselsdagskage og sodavand skænket af Bryggeriet Vestfyen. Kl.12.00 fik eleverne fri og skolenævnet var vært ved en frokost for skolens personale og indbudte gæster. Selv starter jeg i 0.klasse på Ebberup skole i 1982. Året efter bliver Leif Andresen inspektør efter Orla Dam. Annelise Lundegaard var børnehaveklasselærer sammen med Nina Mejlsing. I løbet af 1980´erne kommer der ny teknologi i form af bl.a. November 2014 datalære. Videomaskinen og VHS-båndet giver nye muligheder. Elevdemokratiet tager form og man kræver medbestemmelse og skoleboder med mini-brød og kakaomælk. Ungdomskulturen går i flere retninger; punkere, poptøser bliver bl.a. identiteter vi igennem 80´erne skulle finde os tilrette imellem. I 1989 fejrer skolen nu 25 års jubilæum – vi går optog gennem byen. I starten af 90´erne afsluttes min skolegang på Ebberup skole med 10.klasse. Vi har Åse Andresen. egen børn her på skolen. Inspektørstolen er overtaget af Peder Haahr. Skolepolitisk er der fokus på skolens pædagogik og rummelighed, som nu udfordres af debatten om inklusion. Forholdet mellem skole og fritid aktualiseres i højeste grad med den længere skoledag. Konflikt og lærerlockout præger debatten sammen med en ny skolereform. IT, IPADS, smartboards og mobiltelefoner er allestedsnærværende. Så altså… Vi har udvidet og grundkursus, som afskaffes med vores årgang som de sidste. I stedet indføres undervisningsdifferentiering med folkeskoleloven i 1993. Faghæfter til lærerne lægger nye mål for skolens fag og internationale test og sammenligninger begynder at få indflydelse på skolepolitikken. Internet og IT bliver hverdag. Klassens time bliver en ugentlig foreteelse på skolen – med eller uden kage. Begreber som ”ansvar for egen læring” og ”læringsstile” vinder frem. I 00´erne vender jeg igen snuden forbi Ebberup skole; denne gang som lærervikar. Internationale målinger sætter endnu større præg på skolepolitikken. Undervisningspligten udvides til 10 år, da børnehaveklassen nu bliver obligatorisk. Sundhed og bevægelse kommer i højsædet, ligesom udarbejdelsen af kanon for at sikre fælles viden og værdigrundlag. Forældre- og elevintra tager sit indtog og bliver stedet, hvor man på nettet kan følge sine børns skolegang. I 2010´erne går mine Ebberup skole var anderledes i 1964 end nu… Men ens for eleverne dengang og nu er vel; at her på skolen har mange knyttet deres første venskaber, man har mødt voksne, som har skabt fundamentet for, hvordan ens videre liv har formet sig. I løbet af de næste par timer, vil lokalet forhåbentlig blive fyldt med en masse af de historier. Historier der tilsammen udgør skolens historie. Det vil jeg glæde mig til at gå rundt og lytte til. Tak til alle der på forhånd har bidraget med materiale, billeder, historier mm til den lille udstilling. På udstillingsbordet ligger en gæstebog, som jeg gerne vil opfordre alle til at skrive en hilsen i. Jeg håber, at alle får en hyggelig eftermiddag. Karin Christiansen, formand, Fællesbestyrelsen.
© Copyright 2024