Fuld rejsebeskrivelse

Tur til Island, arrangeret med henblik på fugle, juni 2015
14 dage i perioden 11.6. – 24.6.2015
Turen er tilrettelagt med fokus på fugle. MEN det er bestemt ikke det eneste vigtige,
for de rejsende vil komme til at opleve en masse andet. Den ene rejseleder vil fortælle
en masse om Islands historie og aktuelle forhold, om litteratur og kunst og om den
øjeblikkelige politiske situation i Island.
Denne rejseleder (K. Torben Rasmussen) har boet i Island i samlet 5½ år og er
forfatter af Turen går til Island. Han er også en habil amatørornitolog, og kender
derfor de gode steder.
Den anden rejseleder er Erik Kramshøj, godt kendt af alle, som har interesseret sig for
fugle gennem de seneste mange år.
Meget skulle gå galt før vi ikke ser bl.a. islom, nordisk lappedykker, strømand, islandsk
hvinand, mosehornugle, jagtfalk, dværgfalk, storkjove, polarlomvi…
Et samlet antal arter på 60-65 er realistisk
Udkast til program:
Dag 1 / torsdag den 11. juni 2015
Afgang fra Kastrup lufthavn kl. 14.00, ankomst Keflavik kl. 15.10 (lokal tid). I Keflavik lufthavn skifter vi til
indenrigsfly mod Nordlandets største by Akureyri, hvor der er ankomst
kl. 16.40. Her venter bussen og vi kører straks mod øst, cirka 100 km og
ankommer til overnatning ved søen Mývatn.
To nætter her, ved sydenden af søen og derfor tæt på de
såkaldte pseudokratere (billede th.)
Søen er kendt for sine mange fugle, inkl. eksotiske arter som islom,
strømand og islandsk hvinand, men også nordisk lappedykker, bjergand,
spidsand og knarand. Omkring søen yngler stor kobbersneppe,
dobbeltbekkasin og odinshane. Og så er der gode chancer for jagtfalk,
dværgfalk og mosehornugle.
Dag 2 / fredag den 12. juni 2015
Vi bruger hele dagen omkring søen. Ud over fugle er der mange andre attraktioner, bl.a. de usædvanlige
pseudokratere ved Skútustadir, de voldsomme lavaformationer Dimmiborgir og et stort område med kogende
mudder og en helt særlig duft af svovl.
Der er også et udmærket museum, med vægt på Islands fugle, så det skal vi have tid til at se.
Overnatning samme sted, for anden og sidste gang
Dag 3 / lørdag den 13. juni 2015
Vi kører mod nord, stopper ved vandfaldet Dettifoss, der fører enorme
mængder smeltevand fra gletsjeren Vatnajökull mod nord. Vi stopper ved
informationscenteret i Ásbyrgi og ser på den sære landskabelige
formation, der findes her (billede th.). Her er også lidt skov, og derfor
vindrosler, gærdesmutter og andet.
Siden hen længere mod nord, næsten helt til Polarcirklen og kommer til
Melrakkasletten, hvor der findes en mængde mindre søer med fine fugle.
Sidst på dagen ankommer vi til den lille by Raufarhöfn, hvor vi skal bo den kommende nat.
Dag 4 / søndag den 14. juni 2015
Der er tid til flere besøg på Melrakkasletta, før vi kører længere mod syd, og kommer ud på næsset
Langanes (nordøst), hvor vi skal bo de kommende to nætter – midt i ødemarken. Eller rettere sagt: midt i
et nogenlunde frodigt landbrugsområde med enge og vandløb – vadefugle! Og dværgfalk
Dag 5 / mandag den 15. juni 2015
Vi bruger hele denne dag på Langanes. Blandt kigger vi NED på en
koloni suler og lomvier, ikke så sædvanligt at se suler fra denne
position.
Vi kigger også på en forladt by, hvor der nu kun ses ruiner. Og vi
kigger naturligvis mod havet, hvor der ikke så sjældent ses
kongeedderfugl.
Overnatning samme sted, for anden og sidste gang.
Dag 6 / tirsdag den 16. juni 2015
Efter morgenmaden må vi videre. Vi vil køre rimeligt langt denne dag, men der er tid til et dejligt varmt bad i
et åbent bassin, som ligger meget smukt placeret i landskabet. Og vi
skal se en fin gammel tørvegård; en bygningstype, der er speciel for
Island. Vi passerer gennem landbrugsområder og mere øde steder, og
stopper jævnligt, når der er grund (og tid) til det.
Sidst på eftermiddagen kommer vi frem til Islands største skov
Hallormsstadarskógurinn, nu med træer op til 20 meter høje. De
seneste år er skovhornugle begyndt at yngle her. I søen Lagarfljót
lever der, efter sigende, et søuhyre af samme familie som Loch Nesskreaturet. Får du et godt billede, kan du nemt betale denne
Islandsrejse…
Vi overnatter på et guesthouse i skoven, for de kommende to
nætter
Dag 7 / onsdag den 17. juni 2015
Denne dag skal vi op i højlandet og lige snuse til en helt særlig naturtype. Heroppe lever der rensdyr,
oprindeligt indført i 1700-tallets oplysningstid mhp. at forbedre levevilkårene i Island. De er svære at se,
men der lever nogle tusinde dyr i dette område. Men her yngler også kortnæbbet gås, sangsvane, hjejle,
snespurv og havlit.
Og her ligger et kæmpereservoir, som er skabt for at producere vandkraftenergi til et kæmpestort
aluminiumsværk ude ved kysten. Det skal vi også høre om.
Sidst på dagen hjemme igen, overnatning på samme sted, for anden og sidste gang.
Dag 8 / torsdag den 18. juni 2015
I dag vil vi igen køre rimeligt langt. Vi kører langs østkysten, hvor vejen mange steder følger kystlinien ud og
ind, ud og ind. Meget smukke landskaber. Vi kører ind til en lille by for
at se på havnelivet og få en pause. Vi passerer Islands sydøstlige
”hjørne” (ved byen Höfn) og kører den næste lange tid med udsigt til
Europas største gletsjer Vatnajökull (8.300 km2). Ruten går et stykke
tid gennem ret frodigt område med små søer. Vi tjekker for fugle. Og så
stopper vi ved lagunen Jökulsárlón, hvor ret store isbjerge (ikke af
grønlandske dimensioner, dog) driver rundt på landets dybeste sø. Her
er en mængde havterner, og edderfugle og ofte spættet sæl (én af to
arter sæler i Island).
Sidst på dagen er vi fremme i den mikrolille by/bygd Hof, hvor der
ligger en smuk lille kirke. Her yngler 10-12 par gråspurve, som de eneste i Island.
Overnatning her de kommende to nætter.
Dag 9 / fredag den 19. juni 2015
I dag skal vi besøge området Ingólfshöfdi, der næsten som en ø
ligger langt ude på smeltevandssletten. Her yngler storkjove helt
tæt! I 2013 ynglende her omkring 150 par på et ret lille område. Vi
skal medbringe stokke eller andet til at holde over hovedet, så de
aggressive fugle ikke rammer os, når de vil skræmme os væk. Og
her yngler lunde, lomvie, polarlomvie og andet godt.
Vi kommer dertil, siddende eller stående på en traktorvogn.
Faktisk yngler lille stormsvale også dér, men de yngler meget sent –
som andre steder – så chancen for at opleve den lille fugl, er ikke store.
Men i området er der andet spændende end fugle at se, bl.a. det meget smukke vandfald Svartifoss,
omkranset af søjlebasalt. Og en gletsjertunge, som vi kan komme helt tæt på.
Dag 10 / lørdag den 20. juni 2015
Efter morgenmaden forlader vi stedet, og fortsætter mod vest. Vi passerer den enorme smeltevandsslette
Skeidarásandur, der i midten af 1990’erne blev næsten oversvømmet efter et stort vulkanudbrud oppe under
isen i Vatnajökull. Det er et helt ungt landskab, vanskeligt at anlægge vej på, så først i 1974 blev ringvejen,
som vi nu kører på færdiggjort og skabte mulighed for almindelig biltransport over sandende. Her er også
storkjover.
Senere kommer vi gennem et område med lava fra et udbrud i 1783-84, der producerede omkring 10 km3
lava (eller mere – der er lidt tvivl). I dag er det et fantastisk landskab, idet lavaen er ovegroet med mos.
Vi passerer landets sydligst beliggende lille by, Vík, for vi lidt efter kommer til gården Sólheimahjáleiga, hvor
vi skal bo de kommende to nætter.
Dag 11 / søndag den 21. juni 2015
I dag skal vi til Vestmannaøerne. Kendt for sine mange fugle – der
dog ikke er helt så mange mere – og for vulkanudbruddet i 1973,
der lagde flere hundrede huse øde. Enten begravet af lava eller
aske, eller nedbrændt på grund af lavaens enorme varme.
Vi tager på en sejltur rundt om den største ø Heimaey, hvor vi ser
bl.a. lunde, lomvie, alk, tejst, mallemuk, ride
Er vi heldige ser vi også spækhuggere, for hver sommer kommer de
i disse farvande. Det er spændende at komme tæt på dem.
Vi sejler tilbage til fastlandet sidst på dagen og kører til gården, for
den anden og sidste nat.
Dag 12 / mandag den 22. juni 2015
Straks efter morgenmaden sætter vi kursen mod hovedstaden Reykjavik, MEN før vi når så langt, der flere
attraktioner at nyde. Vi kører til det store vandfald Gullfoss, dets nabo, området med gejseren Strokkur, der
med så minutters mellemrum sender sin kogende vand- og dampsøjle højt til vejrs, og endeligt et både
geologisk og historiske højdepunkt, nemlig Tingvallasletten. Beliggende ved nordsiden af landets største sø
Tingvallavatn (84 km2), med bl.a. islom, rødstrubet lom, stor og toppet skallesluger, og ikke sjældent
strømand i den fossende elv, der tilfører vand til søen.
I Reykjavik bor vi på turistklassehotellet Hotel Cabin. Middagen foregår på hotellet, og består af righoldig
salatbar, inkl. to-tre varme retter, pasta osv. Ikke noget kulinarisk højdepunkt, men OK
Dag 13 / tirsdag den 23. juni 2015
Dagen er til egen disposition, og der er derfor mulighed for at besøge nogle af hovedstadens mange
spændende kulturelle højdepunkter. Bl.a. det næste nye koncert- og kulturhus Harpa (www.harpa.is),
kunstmuseer, kulturhistoriske museer, fine dunkle kaffehuse eller transparante caféer – og meget andet.
Om aftenen spiser vi en fælles afslutningsmiddag på en bedre restaurant.
Dag 14 / onsdag den 24. juni 2015
Hjemrejsedag. Allerede kl. 10.30 skal vi køre mod lufthavnen, men det betyder at ønsker man at nyde én af
Islands fine ting – de varme bade – endnu en gang, så kan man nemt spadsere til landets største anlæg i
Laugardalur, 700 meter fra hotellet.
Der er afgang fra lufthavnen i Keflavik kl. 13.15 og dermed ankomst kl. 18.15 (dansk tid) i Kastrup.
PRAKTISKE OPLYSNINGER OG PRIS
Programmet er vejledende og ret til ændringer forbeholdes.
Pris pr. person: kr. 21.750 (eller kr. 20.950 – se neden for, under Indkvartering)
Tillæg for enkeltværelse: kr. 2.500
Inkluderet i prisen:
Flybilletter t/r, inkl. skatter og afgifter – NB: fra Kastrup til Island t/r
Transport iflg. program i komfortabel, røgfri bus med god plads og erfaren islandsk chauffør
Indkvartering i delt dobbeltværelse m. morgenmad – privat bad/toilet
NB: to steder/4 nætter på turen er der ikke plads til alle i værelser med privat bad/toilet.
1: På Langanes (dag/nat 4 og 5) er der maks. 9 værelser med privat b/t og 6 værelser med
fælles b/t.
2: På gården Sólheimahjáleiga (dag/nat 10 og 11) er der maks. 11 værelser med privat b/t og
4 værelser med fælles b/t.
Ved tilmelding skal man udtrykkeligt melde, hvad man ønsker. Først-til-mølle princippet
gælder.
Vælger man alle fire nætter med fælles bad/toilet, er prisen kr. 20.950 pr. person (+ tillæg for
enkeltværelse)
Middag x 13 stk. (to retter’s middage, inkl. kaffe/te – afslutningsmiddag dog noget højere standard)
Nævnte ture, udflugter og sejlture
K. Torben Rasmussen, rejseleder (forfatter af Turen går til Island), habil feltornitolog
Erik Kramshøj rejseleder, specialist fugle
Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen:
Servering ombord på flyet
Drikkevarer ved måltider – ud over isvand, som altid følger frit og rigeligt
Øvrige måltider, dvs. også daglige frokoster (regn med 50-70 DKK pr. dag, efter behov)
Eventuelle aktiviteter og entrébilletter ud over de nævnte
* Der tages forbehold for større pris- og valutaændringer og for ændringer af skatte- og
afgiftsforhold. Prisen er baseret på min. 20 deltagere.
Praktiske spørgsmål og hurtige svar:
Hvad skal jeg medbringe?
•
•
•
•
Praktisk og varmt rejsetøj. Vind- og vandtæt. Indgår der sejlture i programmet, medbring da lette handsker
Praktisk fodtøj med gode såler. Bør kunne tåle fugt.
Badetøj til besøg i de varme kilder. Husk et håndklæde.
Pas kræves ikke, men medbring det, hvis du har ét. Under alle omstændigheder skal man medbringe ID-kort med billede.
•
Island er ikke med i EU, husk det ved mulige rejseforsikringer og nødvendige dokumenter
Skal jeg købe valuta før afrejse? – NEJ, det kan man ikke pt. (efter krisen i Island)
•
•
•
Ved ankomsten til lufthavnen i Keflavik kan man veksle kontanter eller hæve på VISA/Dankort eller andre internationale kort
De fleste butikker og restauranter modtager samtlige kredit-kort
Kursen er pt. 1 DKK = 20,59 IKR (21.10.2014), dvs. 1.000 IKR modsvarer 48-49 DKK. For aktuel kurs, tjek den islandske
nationalbanks hjemmeside på www.sedlabanki.is
Hvad med daglig frokost?
•
•
•
Er turen ikke med fuld pension gælder følgende:
Vi standser som regel ved middagstid på steder, hvor der kan købes lette varme anretninger, kaffe og kager
Man kan også medbringe en termokande og købe påfyldning og enkelte steder kan man købe en selvsmurt sandwich fra
morgenmadsbuffet’en.
Hvad kan jeg købe med fordel i Island?
•
•
•
Vi er ikke på de sydlige kanter, så røverkøb af varer kan ikke påregnes. Man kan dog med fordel købe uld og kunstvarer.
Dyre mærkevarer kan også vise sig at være billigere end i Danmark
Husk at bede om Tax Free-check, den giver 7 – 20% (der er diffentieret moms i Island) rabat ved køb for mere end IKR 4.000
på samme kassebon. Beløbet udbetales i lufthavnen ved afgang. NB: vær opmærksom på, at ikke alle butikker er tilsluttet Tax
Free-ordningen.
Forstås dansk i Island?
•
•
Ja, mange forstår dansk, men mange, især unge/yngre, foretrækker at svare på engelsk. Tal selv langsomt og tydeligt dansk.
Alle har gennemgået danskundervisning i grundskolen.
Skal jeg prøve en islandsk hest?
•
Hvis du ikke gør det nu, så gør du det aldrig! Hvor der gives mulighed findes det nødvendige overtøj, hjelm, støvler og
instruktioner (koster 350-400 DKK per gang).
Hvordan er vejret?
•
Besøg hjemmesiden www.team-island.dk, og kig under Om Island
Kort om Team Island og KulturRetur A/S
Virksomheden ejes af K. Torben Rasmussen og Carl Erik Skovgaard Sørensen.
K. Torben Rasmussen litteraturhistoriker fra Århus Universitet, direktør for Nordens hus i Reykjavik (1994-98), leder af
Århus Kunstakademi (2000-2004), og forfatter til Turen går til Island (Politikens Forlag). Er en hyppig anvendt
foredragsholder. Siden 2004 har han arbejdet professionelt med at arrangere rejser (oversigt over foredrag samt
udførligt C.V. fremsendes gerne)
Carl Erik Skovgaard Sørensen er islandsk konsul i Århus, advokat og partner i advokatfirmaet DELACOUR i
Århus/København. Han bistår med idéer, inputs og kontakter bl.a. ved planlægning af erhvervsrelaterede rejser og ture
KulturRetur A/S (med Team Island) arrangerer hvert år rejser til Island, Færøerne og Irland – og desuden
til andre destinationer som bl.a. Makedonien/Kosovo/Albanien, Tyskland, Rumænien og Tunesien. Nye
rejsemål på vej…