Viborg . Toner.Trepas er mere end bare en arbejdsplads. Hver

10 / Torsdag 25. september 2014
Viborg .
Sangene handler som regel om ferie, sol
og kærlighed. Det har medarbejderne
bestemt, at de skal. Den 25. oktober skal
man dyste mod ligesindede i handicapMGP i Viborg. Foto: Preben Madsen
Glæden er stor, når musikken spiller. Her er det Trepasmedarbejder Flemming og pædagog Lis Sørensen, der fyrer den af.
Trepas
har flere
tangenter at
spille på
Toner. Trepas er mere end bare en arbejdsplads. Hver
onsdag øver husorkesteret, Trepas Band, så det til
hver en tid kan spille op til fest og glade dage.
Af Andreas Søndergaard
[email protected]
Viborg: To, tre fire.
»Oooh, Marie a ve hjæm te dæj, oooh
Marie a ve hjæm te dæj.«
Siden 1998 har Trepas haft sit eget
band. Trepas Band. Ni medarbejdere, en
lydmand og to personaler mødes hver
onsdag i et lille gult murstenshus på Vævervej, hvor de øver, synger, spiller og ler.
Her øver de sig musikalsk, men de øver
sig også på at være tålmodige, på at kunne tage ris, ros og gode råd til sig.
»Der har faktisk været enormt stor interesse for at være med i bandet, og vi
har måttet holde optagelsesprøver, som
medarbejderne kender fra eksempelvis Xfactor i fjernsynet. Især har vi haft mange
forbi, der gerne ville synge, men vi stiller
temmelig høje krav. Heldigvis har de, der
ikke er kommet med, taget det pænt,« fortæller Lis Sørensen, der er pædagog.
Hun har været med i orkesteret siden
dets begyndelse.
Udvalgt
Trepas Band spiller koncerter cirka seks
gange om året - eksempelvis i børnehaver eller på plejecentre. Seneste optræden
med bandet var, da en af medarbejdernes
forældre fejrede guldbryllup.
Normalt spiller de både børnesange
og gamle landeplager, men for tiden øver
bandet sig primært på et af dets egne
numre. Den 25. oktober løber det årlige
handicap-Melodi Grand Prix af stablen,
og for første gang finder det sted i Viborg,
hvor STU-uddannelsen (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, red.) er tovholder på den store fest, som afvikles i Tinghallen.
Trepas Band har formået, som ét af 10
bands, at blive udvalgt til at stille og spille
op. Det er fjerde gang, bandet deltager i
den form for konkurrence - med en tredjeplads og to fjerdepladser som resultat.
»Selvfølgelig møder vi op for at vinde,
men der er faktisk rigtig hård konkurrence, og vi har talt meget om, at det ikke
er sikkert, at det går sådan, for dem vi er
oppe imod er også rigtigt gode,« siger Lis
Sørensen.
Altid i godt humør
Der er ingen musiklærere på Trepas, så
bandet er ikke et sted, hvor man lærer at
spille. Man skal kunne noget for at være
med. Rytmen skal sidde i kroppen.
»Musikken er et rigtigt godt afbræk
i vores medarbejderes hverdag. De ser
frem til det hver gang, og der er ikke noget bedre end at være ude og spille for andre,« lyder det begejstret fra Lis Sørensen, mens bandmedlemmerne så småt
finder deres instrumenter og gør klar til
et nummer.
Bag trommerne sidder Brian, og det
har han gjort cirka en gang om ugen i de
seneste otte år. På en lejr opdagede personalet en dag, at han havde masser af
rytme i sig, og så greb han ellers trommestikkerne og slog tonen an til masser af
musikalske oplevelser.
»Jeg elsker musik. Og så er det sjovt at
være sammen med de andre. Her er vi altid i godt humør,« siger Brian, inden bandet bryder ud i sang.
»Oooh, Marie a ve hjæm«.
TORSDAG 25. SEPTEMBER 2014 / 11
. Viborg
Fakta1
Trepas
{ Trepas er et beskyttet værksted
under Viborg Kommune
{ Målgruppen er »folk med begrænsninger«,
tidligere kaldet »voksne udviklingshæmmede,«
altså folk der grundet udviklingsforstyrrelser
og/eller fysiske handicaps ikke er i stand til at
indgå på det almindelige arbejdsmarked
{ Brugerne kaldes »medarbejdere«,
og dem er der 120 af
Trommeslager Brian har været med i bandet i otte år, og han »kan gode
lide at lave lidt ballede,« fortæller han med et glimt i øjet.
en serviceafdeling, Væksthuset i Hald Ege samt
Kløver-Cafeen. Derudover er der i maskinværkstedet
en »Task Force«-gruppe, som tager ud og løser
opgaver uden for Trepas, blandt andet på Viborg
Stadion. Desuden har Trepas sit eget band, TrepasBand, som tager ud og optræder af og til
{ Derudover er der ansat omkring
25 personaler i Trepas
{ Mottoet for Trepas er »mere end en arbejdsplads«
{ Trepas driver et maskinværksted, et
ledningsværksted, en pakke-montageafdeling,
{ Folkebladet har i årets løb portrætteret en række
mennesker, der har sin gang på Trepas, i anledning af
stedets 50 års jubilæum. Dette er sidste afsnit i serien