Vendebakke - architectmade

Vendebakke
Finn Juhl
Finn Juhl blev født i 1912 og var som arkitekt med til at revolutionere
traditionelt dansk design i 1940’erne og -50’erne. Elegancen og den funktionelle bekvemmelighed i hans møbler
og indretning inspirerede andre af datidens arkitekter, der
især var begejstret for Juhls skulpturelle formsprog og
hans sans for materialets detaljer.
Juhl lagde vægt på, at han ikke blot var møbelarkitekt, men
var alsidigt arkitektuddannet, og han skabte derfor andre
former for kunst, heriblandt Vendebakken. Endvidere udviklede han banebrydende metoder og teknikker til fremstilling af teaktræsmøbler, hvilket han høstede stor anerkendelse for verden over.
Vendebakken designede Juhl i 1956, og sit unikke fingeraftryk har han sat ved at fremstille den med kurvede teaktræsrammer og smukke hjørnesamlinger. I dag kan man se den originale Vendebakke i hans tidligere hjem i Charlottenlund, der den dag i dag fungerer som museum.
Præcis som teaktræet havde en helt speciel plads i Finn Juhls hjerte, vil Vendebakken utvivlsomt få en helt speciel
plads i netop dit hjem. Med dens formfuldendte overflader i to forskellige farver, kan du være sikker på, at den
er brugbar til enhver lejlighed. Hvad enten det er til morgenmad, mens solen står op, eller til elegant middag, når
mørket falder på, vil Vendebakkens dualistiske ydre gøre den såvel funktionel som til en sand fryd for øjet.
At Vendebakken ingen håndtag har, gør den uhyre praktisk
og nem at anvende, uanset om du er barn eller voksen.
Ydermere sikrer teaktræet og den smukke laminatoverflade
Vendebakken et langt liv, og den kan således være der for dig
i mange år fremover.
Kimono Red
Alaska White
Husky Green
Angel Blue
Så vend op og ned på Vendebakken og
sørg for, at den altid passer til netop dit
humør og dine behov!
architectmade.com
Gemini
Peter Karpf
Peter Karpf har med fornem formmæssig klarhed og kompromisløs funktionalitet i sine
designs formået at markere sig som en af de vigtigste ikoner i moderne dansk design. Han
har vundet utallige priser og er ophavsmand til lysestager og massive møbler i krydsfiner,
der senere er blevet danske designklassikere.
Ifølge Karpf lever vi i en tid med alt for meget stress og jag. Han lægger derfor vægt på,
at hans designs har et behageligt udtryk, som får os til at slappe af. I 1965 var det således
fascinationen af den levende flamme, der fik ham til at designe den smukke og enkle
Gemini lysestage.
Simpliciteten og stilheden i Karpfs fredfyldte Gemini lysestage er ikke til at komme
udenom. Den er designet med en uovertruffen finfølelse og lavet således, at de to lys i
enderne af den halvcirklede stage står stabilt med den matematisk set mindste afstand
imellem sig.
Blikket for de små detaljer og elegante muligheder stopper ikke her. Med flere Gemini stager åbnes der op
for, at stagerne kan kombineres, så der opstår en helt ny symbiose af lysestager, hvis udtryk kun begrænses
af fantasien. Uanset om den er alene eller sammen med andre af sin slags, er der ingen tvivl om, at Gemini
lysestagen med dens klarhed, rene linjer og polerede stålfinish
er en unik designperle.
De tilhørende slanke og håndlavede lys er med deres renhed
og yndefulde udseende med til at fuldende Geminis elegante
profil.
architectmade.com
BIRD
Kristian Vedel
Kristian Vedel blev født i 1923. Han blev uddannet på Den Danske Kunsthåndværkog Kunstindustriskole, hvor han senere selv forelæste. Efter at have undervist en
årrække ved universitetet i Nairobi drog han hjem og blev hurtigt en del af den
skandinaviske designbevægelse. Vedel var inspireret af Kaare Klint og den tyske
Bauhausbevægelse, og hans klassiske design var kendetegnet ved en kreativ
brug af materialer, især plastik og træ. I sit prisbelønnede og raffinerede design
lagde Vedel vægt på funktionalitet, og han stillede strenge krav til det ergonomiske
og rationelle i sine designs.
I 1959 designede Vedel en lille fuglefamilie af træ, som hurtigt kom i offentlighedens
søgelys og blev et af de mest succesfulde danske træprodukter fra 1960’erne.
Uanset om du er glad, trist eller nysgerrig, så er BIRD familien der for at dele oplevelsen med dig. Børnene,
forældrene og bedsteforældrene er meget udtryksfulde og besidder alle evnen til at ændre deres humør ved at
dreje hovedet i alle retninger. Ligeledes kan deres kroppe vendes om, så du selv kan blive herre over fuglenes
køn og dermed sætte den helt rette stemning. Uhyre mange muligheder opstår, og således kan to fugle den
ene dag symbolisere et nyforelsket par og den anden dag to fnisende piger.
Der er ingen grænser, når det kommer til BIRD familiens fantasifulde udtryk, og uanset hvad du oplever, kan du
være sikker på, at fuglene vil opleve det med dig. En lille flok af de stilfulde og humørglade BIRDs bliver således
dine trofaste kammerater i dagligdagen.
Hvordan har DU det så i dag?
architectmade.com
PK Bowl
Poul Kjærholm
Poul Kjærholm blev født i Vendsyssel i 1929 og blev som 20-årig uddannet
møbelsnedker i Hjørring. Han slog hurtigt sit navn fast som en markant og
sofistikeret møbeldesigner. Som professor på Kunstakademiet designede
han stole, borde og anden indendørsarkitektur, der har gjort ham til en af de
største eksponenter for dansk møbeldesign i det 20. århundrede.
Kjærholm havde en passion for at bruge stål, sten og læder, og han gjorde
meget ud af at blande funktionalistisk logik med skandinavisk sensibilitet.
Hans mål om at forene form og funktion gennemsyrer i høj grad hans værker,
der alle er stilfulde vidundere med en meget høj brugsværdi.
Når noget exceptionelt, fascinerende, interessant og innovativt ser dagens lys, går der sjældent længe, før alle
vil have fingrene i det. Det opdagede Poul Kjærholm, efter at han i 1963 fik til opgave at dekorere Fredericia
Rådhus og derfor tegnede en stor 200 kg skål i sort marmor, der skulle gøre det ud for et askebæger.
Grundet den usædvanligt store succes, der fulgte i kølvandet på den store marmorskulptur (PK-600), designede
Kjærholm dens efterkommer, PK-Bowl, så alle og enhver kunne få
glæde af den i hjemmet. PK-Bowl er lavet af granit og er gjort unik
ved at have en skarp og hemmelighedsfuld kontrast mellem den
silkebløde inderside og rustikke yderside.
Uanset om den bruges som skål, askebæger eller blot som smuk
dekoration, udgør PK-Bowl et stykke tidløst kunst, hvis funktionalitet lader den være til glæde og gavn for mange generationer
fremover.
PK-600 på Fredericia Rådhus, 1963.
architectmade.com
And og Ælling
Hans Bølling
Hans Bølling blev født i 1931 og ville oprindeligt være reklametegner, inden han
besluttede sig for at udleve sin passion for arkitektur og blev uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole. Siden har Bølling haft stor succes som arkitekt, og han
har tegnet alt fra små dukker og møbler til villaer, lejlighedskomplekser og rådhuse.
Forestil dig at gå ned ad Frederiksbergs trafikerede gader en travl solskinsdag,
hvor biler, cyklister og fodgængere suser forbi og et øjebliks ro ville være belejligt,
om end utænkeligt.
Imidlertid var det præcis, hvad der skete en uforglemmelig forårsdag i 1959, hvor
en politimand fik medlidenhed med en lille andefamilie, som var faret vild i byen.
Politimanden besluttede derfor til alles store forbavselse at stoppe trafikken for en
stund, så ænderne uforstyrret kunne passere gaden. En fotograf fangende den
idylliske begivenhed, hvis billede senere hen er blevet verdenskendt.
Dette ekstraordinære og smukke øjeblik satte sig på danskernes nethinder; alle aviser skrev om det, og ingen
kunne glemme den charmerende andefamilie. Historien vakte også følelser hos Hans Bølling, og den inspirerede ham til at designe en familie af træænder.
Disse træænder er tidløse perler, som udtrykker det smukke
og harmoniske ved begivenheden i 1959 og samtidig vidner om
danskernes evne til at påskønne naturen og hverdagens små mirakler.
architectmade.com
Trepas
Peter Karpf
Peter Karpf har med fornem formmæssig klarhed og kompromisløs
funktionalitet i sine designs formået at markere sig som en af de vigtigste ikoner i moderne dansk design. Han har vundet utallige priser og er
ophavsmand til lysestager og massive møbler i krydsfiner, der senere er
blevet danske designklassikere.
Ifølge Karpf lever vi i en tid med alt for meget stress og jag, og han lægger derfor vægt på, at hans designs har et behageligt udtryk, som får os
til at slappe af. Dette afspejles på eksemplarisk vis i hans elegante Trepas
fyrfadslysestager, som han designede i 1966.
Sommetider er vi nødt til at kaste nyt lys over tilværelsen. Med
forståelsen for dette og det magiske ved tallet 3 designede Peter Karpf Trepas-trioen. Den udmærker sig ved de
massive trefarvede fyrfadslysestager bestående af messing, kobber og rustfrit stål, der får dem til at fremmane
et strålende eventyr, når de står sammen.
Trepas lysestagerne forvandler den ellers ordinære flamme til en dirrende og overdådig oplevelse, alt imens der
fremkommer en særligt varm glød, som kun kan opstå i samspillet mellem de tre metaller.
De smukke stager er designet til at modstå alle ydre påvirkninger, og de er således immune over for såvel
oxydering som fingeraftryk.
architectmade.com
Træbakke
Jørgen Høj
Jørgen Høj var oprindeligt uddannet metalarbejder og møbelpolstrer, men blev i 1950 færdiguddannet fra Kunsthåndværkerskolen.
Han var en alsidig arkitekt, der var involveret i mange projekter,
heriblandt møbler, grafisk fremstilling, boligindretning og biografer.
Han åbnede sit eget studie i 1955 og arbejdede i en periode tæt
sammen med Poul Kjærholm.
I løbet af årtiet udstillede Høj flere gange på Snedkerlaugets Udstilling, og i 1953 designede han den stilfulde og spektakulære
Træbakke.
Skarp i designet, glat i overfladen og altid værd at tage frem.
Hver eneste Træbakke er fremstillet af omhyggeligt udvalgt dansk ahorntræ, der er mellem 100 og 150 år gammelt. I processen er det blevet tørret i op til ti år for at sikre den tårnhøje kvalitet og fløjlsbløde struktur, der
kendetegner træet i hver enkel bakke.
Træbakken er omgærdet af en balanceret Zen-følelse, som den får gennem det æstetiske materiale og den
cremede farve, der ved anvendelse giver en helt speciel glød af ro. Den indbyder ganske enkelt til at få os til at
koble fra og lægge hverdagens stress og jag på hylden for en stund. Og så er den tilmed særdeles anvendelig;
med dens rene og diskrete linjer kan den bruges til alt fra
kontorartikler til sushi – kun fantasien sætter grænser.
På trods af bakkens underspillede og undselige ydre, er
den en sand indretningsperle, der på elegant vis komplementerer sine omgivelser og medvirker til en hyggelig
atmosfære.
architectmade.com
Barnestolen
Kristian Vedel
Kristian Vedel blev født i 1923. Han blev uddannet på Den Danske Kunsthåndværk- og Kunstindustriskole, hvor han senere selv forelæste. Efter
at have undervist en årrække ved universitetet i Nairobi drog han hjem og
blev hurtigt en del af den skandinaviske designbevægelse.
Vedel var en af de første arkitekter, der tog børnemøbler alvorligt og
tegnede dem i en simpel, moderne stil men stadig med fokus på barnets
præmisser.
Han har senere udtalt: ”Mit mål med stolen var at skabe en kombination
af en børnestol og et legemøbel appellerende til børns egen fantasi og
deres varierende fysiske og psykologiske behov.”
Børn er små spilopmagere med store idéer og varierende behov. Vores små guldklumper elsker at hoppe, kravle,
gemme sig, lege med dukker, tegne og sommetider flere af tingene på én gang. Deres vigtigste beskæftigelse
er at lege og ikke mindst at lære, mens de gør det.
Kristian Vedels barnestol er et redskab, der giver barnet mulighed for at udforske og udvikle sine motoriske evner
i leg. Den er ikke blot farverig og fleksibel i brug, men er også udformet i stærkt krydsfiner, hvilket gør den så
godt som umulig at ødelægge.
De regulerbare riller åbner op for uendelige muligheder for arbejde og
leg – sædet kan sættes højt eller lavt, eller det kan fjernes, så barnet kan
gynge eller kravle på stolen. Isættes den lille plade omdannes stolen til et
multifunktionelt bord, hvorved barnet kan spise, tegne eller lege.
Kun fantasien sætter grænser for, hvad barnestolen kan anvendes til og
den passer perfekt ind i dit barns omskiftelige hverdag.
Hvad venter vi på? Lad os komme i gang med
at lege og lære!
CE-mærket indikerer at varen er godkendt i
henhold til de sundheds- og sikkerhedskrav
der er fastsat i de Europæiske Direktiver der
omfatter legetøj.
architectmade.com
SPRING
Jørn Utzon
Jørn Utzon var uden sammenligning den mest berømte danske arkitekt i nyere tid.
Han blev født i 1918 og døde i 2008, 90 år gammel. I sin levetid tegnede han nogle
storslåede bygningsværker, hvoraf Operahuset i Sydney fra 1973 er det mest kendte.
Utzon blev uddannet på Kunstakademiet i København, og hans værker er kendetegnet ved det universelle, det tidløse og evigtgyldige værdier som f.eks. beliggenhed
og lys.
Utzon var formentlig den mest betydelige arkitektbegavelse, som Danmark har fostret i det 20. århundrede. Han høstede stor anerkendelse verden over og modtog et
utal af priser, heriblandt verdens fineste arkitekturpris, Pritzkerprisen, i 2003.
Forestil dig at kunne drikke uberørt kildevand af én af naturens egne bjergkilder hver
eneste dag! Ved at tage en tår af et SPRING glas kan du komme uhyre tæt på denne
fantastiske fornemmelse hjemme i din egen stue.
Ifølge Utzon er det vigtigste ved et glas selve rummet indeni, og derfor har der ved formgivningen af SPRING
været fokus på at udnytte rummet og den måde, væsken flyder ud af glasset på. Det vil du ikke være i tvivl
om, hvad enten du anvender glasset til cognac, cocktails eller isvand, og du kan endda lægge glasset på siden,
uden at indholdet løber ud.
Med SPRING har Utzon fået funktionelt design og skulpturel harmoni til at gå op i en højere enhed, og resultatet er en eksklusiv tidløs perle, som fører ånden fra Utzons univers ind i det moderne hjem hver eneste dag.
Lad SPRING glasset revolutionere
din oplevelse af at drikke…
architectmade.com