INFORMERER Kære kunde Først og fremmest velkommen hjem fra ferie til de af jer der har afholdt den, vi håber I har nydt den! Vi er nu mere end halvejs gennem 2015, og vi håber I har god aktivitet i jeres forretning. Sommeren blev jo desværre ikke noget at råbe hurra for, med den regn og blæst vi oplevede i juli. De mange våde dage har nok desværre ramt klimasalget en del, i hvert fald i forhold til sidste år. Vi håber, at august og efteråret vil rette lidt op på det tabte, for klimasegmentet er jo vitterligt en af de få massive vækstområder, der er i markedet for tiden. 350.000 oliefyr i DK skal fortsat udskiftes, og behovet for professionelle klimaløsninger er fortsat pænt stigende. De øvrige segmenter har også svinget en del, dog med en lille pil opad, som vi ser det, hvilket vi jo som branche ikke skal klage over. I H. Jessen Jürgensen har vi også brugt sommeren til at skabe nogle nye ting, som vi her kort vil informere om: HJJ introducerer ny informativ hjemmeside: Vi har designet en ny hjemmeside, med det klare sigte, at skabe et værktøj, hvor I nemt og hurtigt kan finde de informationer, I har brug for. På forsiden vil I også kunne se, at vi er ved at gøre klar til en HJJ E-handel shop, der også skal bidrage til at gøre jeres indkøbsarbejde og overblik lidt nemmere i vores fremtidige samarbejde. E-shoppen er ikke helt færdigudviklet endnu, men der arbejdes på højtryk på, at gøre de sidste elementer klar, hvilket vi naturligvis vil informere yderligere om, når det er på plads. Klik ind på www.hjj.dk og oplev vores nye hjemmeside. Har I spørgsmål, ris eller ros, så hører vi meget gerne fra jer. Jeres tilbagemeldinger bruger vi til løbende at forbedre den relevante platform, som I med fordel kan bruge. GOD FORNØJELSE! HJJ Kolding afdeling skifter adresse men bliver i Kolding: Den 28. september 2015 Skifter vores Kolding afdeling adresse! Vi har valgt at flytte fra Gejlhavegaard til nye og mere moderne bygninger på Niels Bohrsvej, tæt på hvor Esbjerg motorvejen støder sammen med den sønderjyske motorvej. Vores nye adresse bliver herefter: NIELS BOHRSVEJ 1, 6000 KOLDING (ligger ca. 10 minutter nordligere og meget tættere på hovedtrafikårerne). Flytningen medfører også, at I får endnu bedre til- og frakørselsforhold og dermed minimerer dyrebar montørtid ved afhentninger. Vi glæder os til at kunne byde jer alle velkommen i vores nye afdeling. Har du spørgsmål er du som altid velkommen til at kontakte din daglige HJJ kontaktperson eller undertegnede. Venlig hilsen H. Jessen Jürgensen A/S Claus Bo Jacobsen Adm. direktør BALLERUP Tempovej 18-22 2750 Ballerup Tlf.: 7027 0607 KOLDING Gejlhavegaard 7-9 6000 Kolding Tlf.: 7022 9899 AARHUS Birkemosvej 4 8361 Hasselager Tlf.: 7020 0311
© Copyright 2024