Samarbejdsbaseret Problemløsning” af psykolog

”Samarbejdsbaseret Problemløsning”
af psykolog Ross W. Greene
Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School som klinisk lektor og grundlægger
af Institut for Samarbejdsbaseret Problemløsning ved Afdelingen for Psykiatri på Massachusetts General Hospital. Om
metoden har han skrevet to bøger:
Det Eksplosive Barn er en generel indføring i Samarbejdsbaseret Problemløsning og især målrettet forældre og
pædagoger.
Fortabt i Skolen giver lærere og pædagoger konkrete værktøjer i hverdagen.
Han har desuden skrevet en lang række indlæg, kapitler og videnskabelige artikler om effekten af Samarbejdsbaseret
Problemløsning, diagnosticering og behandling af børn og unge med adfærdsmæssige problemer, stress blandt lærere
og hvordan lærer-elev-forholdet fungerer bedst.
Ross W. Greene anvendes ofte som konsulent ved almindelige skoler og specialskoler, psykiatriske afdelinger,
bofællesskaber, ungdomsinstitutioner og ungdomsfængsler. Han giver forelæsninger over hele verden.
af
Mette Purup
Lærer på Lystrup Skole
2011
Indhold
1. Præsentation af Lystrup skole
2. Historien bag at vi nåede til Plan B
3. Grundantagelser
4. Indhold i Samarbejdsorienteret problemløsning
5. Skema over ”Triggere” og uløste problemer
6. Tre voksenreaktioner på eksplosioner: Plan A, Plan B,
Plan C
7. De tre trin i Plan B samtalen
8. Forarbejde til Plan B
9. Instruktion til Plan B
Spørgsmål – Tid…
Lystrup Skole
Forstadsskole fra 1974 bygget i ét plan
Har 0.-9. kl. på 3-4 spor
Godt 600 elever fordelt i 5 huse
Modtager desuden elever fra Ellekærskolens distrikt §594
Vi har et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger
Sammensætningen af beboere i Lystrup svarer godt og vel til
landsgennemsnittet
”De udfordrende/udfordrede børn”
på Lystrup skole
Projekt ELLY - relationspædagogik
Handleplaner - redskab
Værdi-grundlag – synlighed
Ny pædagogisk leder – anerkendende pædagogik
Inge Brink Nielsen – formidler af Samarbejdsbaseret
Problemløsning
Handleplan
Barnets navn
Tid
Deltagende personale Pædagoger, lærere, AKT, Ledelse og PPR
Ansvarlig tovholder
Ledelseskontaktperson
STATUS:
Generel indledning…
Vejledende hjælpespørgsmål:
Barnets resurser?
Barnet fagligt?
Barnet motorisk?
Barnet sprogligt?
Barnets vanskeligheder?
Barnets reaktioner på krav?
På hvilken måde fungerer barnets kommunikation?
Barnets relationer til jævnaldrende børn?
Barnets relationer til voksne?
Ordlyd fra Socialforvaltningens §50 undersøgelse kan ses som inspiration på side 2
”Opkridtning” af banen. Tanker og ideer til forløbet
MÅL:
Hvad vil vi? Hvad skal være opnået efter projektet/emnet/temaet?
TEGN:
Det er vellykket, når... Hvordan kan den ideelle tilstand/situation inden for det valgte område beskrives?
HANDLINGSPLAN:
Undervisning
•
SFO
•
AKT
•
Hjemmet
•
Barn
•
Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår?
EVALUERING:
Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke evalueringsværktøjer skal der bruges?
Hvem skal evaluere? Hvornår evaluerer vi? Hvordan skal evalueringen evt. formidles?
MØDER:
Oversigt over afholdte møder.
Til inspiration under STATUS. Ordlyd fra § 50 udtalelse:
•
•
•
•
•
•
•
Elevens adfærd og udvikling. Helhedsindtryk. Har der været ændringer i elevens udvikling og sociale
situation i den tid skolen har haft kendskab til eleven. Elevens oplevelse af sig selv (selvværd). Er eleven
alderssvarende.
Familie forhold. Forældresamspil. Forældrenes beskæftigelse/forsørgelse. Boligforhold.
Forældresamarbejde.
Skoleforhold. Elevens faglige standpunkt. Opmærksomheds- og koncentrationsevne. Stabilt fremmøde.
Sundhedsforhold. Grov motorisk udvikling. Fin motorisk udvikling. Psykisk tilstand.
Venskaber og fritidsforhold. Elevens social- og følelsesmæssige udvikling herunder elevens samspil med
kammerater og voksne i skolen.
Familiens netværk. Jeres kendskab til familiens private netværk. Jeres kendskab til familiens offentlige
netværk.
Andre relevante forhold. Giver elevens udvikling anledning til bekymring. Hvad har skolen gjort for at
imødegå en evt. bekymring for eleven. Hvorledes forholder forældrene sig til en evt. bekymring for eleven. Er
eleven henvist til f.eks. PPR eller anden samarbejdspartnere.
Grundantagelser
/værdigrundlag/grundholdning til børn
• Børn med sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige
Børn gør det rigtige, hvis de kan
“Children do well if they can” (Ross Greene)
udfordringer mangler vigtige kognitive færdigheder.
• Find ud af, hvilke kognitive færdigheder barnet mangler, så
ved du, hvilke kognitive færdigheder du skal lære barnet.
• Metoden er ikke så optaget af at stille diagnoser, for vi skal jo
rumme børnene uanset hvad!
• Hvornår finder udfordrende adfærd oftest sted? Når de krav,
man stiller til et barn, overstiger barnets evne til at reagere
hensigtsmæssigt.
Hvad nu hvis grundantagelsen er:
Børn gør det rigtige, hvis de vil
Så siger vi typisk :
• Hun vil bare have opmærksomhed – det vil alle. Hun mangler evner til at
søge opmærksomhed på den hensigtsmæssige måde.
• Han vil altid have sin vilje – det vil alle. At få sin vilje hensigtsmæssigt kræver
færdigheder
• Hun manipulerer med os – disse børn er mindst i stand til at være
manipulerende. Det kræver forudseenhed, planlægning, impulskontrol og organisering.
• Han er ikke motiveret – Hvorfor skulle et barn ikke ønske at gøre det rigtige?
• Hun har en forkert indstilling – er sikkert blevet misforstået i mange år…
• Han er psykisk syg – Han har livsproblemer og skal have hjælp til at håndtere
livet uanset hvilken diagnose, der er stillet.
• Hendes søster var lige sådan – ligger det i generne?
• Forældrene har opdraget ham dårligt – udfordrende børn har ofte
velopdragne søskende…
Disse klicheer er udbredte forklaringer og leder os i en
blindgyde, som bliver en undskyldning for ikke at gøre noget.
Den voksne vil alene opfatte barnet som problemet og skubber
det fra sig.
Velkendt tilgang til
”udfordrende” børn
Tilgang med
samarbejdsbaseret
problemløsning
Børn gør det rigtige, hvis de vil Børn gør det rigtige, hvis de kan
Børns udfordrende adfærd er
opmærksomhedssøgende og
beregnet på, at tvinge den
voksne til at give efter
Børns udfordrende adfærd er et
resultat af
indlæringsvanskeligheder med
hensyn til fleksibilitet,
tilpasningsevne og
frustrationstolerance
Målet er at få børn til at rette
Målet er at lære børn de kognitive
sig efter de voksnes anvisninger og følelsesmæssige færdigheder,
de mangler
Redskabet er belønning og
straf
Redskabet er Plan B samtaler,
hvor den voksne og barnet lærer at
arbejde hen imod gensidigt
tilfredsstillende løsninger af den
udfordrende adfærd
Fokus: At forholde sig til
adfærden efter den er
forekommet
Fokus: At forholde sig til at løse
og forebygge problemer før de
forekommer
Indhold i samarbejdsbaseret problemløsning
• At besvare spørgsmålet: ”Hvilke manglende
tænkeevner og hvilke uløste problemer er
baggrunden for den udfordrende adfærd?”
• At blive klar over at jeg som voksne har
valgmuligheder for, hvordan jeg reagerer på
adfærden, og hvad jeg kan forvente at opnå
med hver af de valgmuligheder.
• At gennemføre en Plan B med succes.
Situationsanalyse
Situationer med udfordrende adfærd giver oplysninger om:
• Triggere – fx bestemte skoleopgaver, frikvarterer, bestemte
klassekammeraters konfrontationer osv.
• Manglende færdigheder – fx. ved overgange, udholdenhed, flere tanker
og ideer på én gang, er impulsiv, afvigelser fra plan osv.
Indsigt i triggere og manglende færdigheder gør, at udfordrende
adfærd bliver meget let at forudse!
Triggere er: Situationer og relationer som udløser den eksplosive
adfærd.
Tre voksenreaktioner på ”eksplosiv adfærd”
Plan A
Plan B
Plan C
”Du skal…”
”Er du…fordi du?”
”Det er ok
”Du må ikke”
”Jeg er…fordi jeg…”
med mig”
”1…,2…,3…”
(Tavs accept)
-at sætte sig igennem
-at sætte sig sammen
-midlertidig
-enten/eller
-både/og
afkald på
-vrede, skam, skyld
-samarbejde/partnerskab
mine behov
-krav, forbud
-holdbare løsninger
-behold fokus
-straf, belønning
-gensidig respekt
og koncentrer
-rigtig/forkert
-accept, empati
kræfterne på
-godt/skidt
-anerkendelse
en valgt
indsats
At forfølge egne værdier
Plan A
Plan B
x
x
At undgå eksplosioner
x
At lære barnet færdigheder
x
At skabe holdbare løsninger
x
Plan C
x
De tre trin i Plan B
Empati
Definer problemet
Invitation
1.Empati
- Reflekter barnet følelser og behov med ord, så
barnet føler sig hørt og forstået – ”så du siger at…”
- Hjælp barnet med at sætte ord på sin bekymring
eller behov i situationen og lad barnet forstå, at dets
behov er betydningsfulde for mig – ”Jeg har lagt mærke til
at…Hvad sker der?/Hvad er der i vejen?” (Neutralt!)
Empati skal sikre:
• at barnet (og den voksne) bevarer roen
• at barnets interesser kommer på bordet
• at barnet tør åbne munden og sige, hvad der er i vejen
• at den voksne lytter og får forståelse
•
Pas på med overfladisk empati, for det kan give overfladiske/
ingen løsninger.
2.Definer problemet
Den voksne kommer nu på banen med sit anliggende eller behov.
Dette trin er betydningsfuldt, fordi definitionen på et problem er,
at der foreligger to parters anliggender, som der ønskes en fælles
løsning på.
Hvis der kun et ét anliggende på bordet – og det er den voksnes –
er der tale om Plan A. Hvis der kun er tale om barnets anliggende
er det Plan C.
Det er af stor betydning, at begge parters anliggender er klart
definerede, for at der kan findes en løsning.
Den voksne kan fx formulere sit anliggende sådan:
• ”Jeg er bekymret for om…”
• ”Det er vigtigt for mig, at…”
• ”Jeg vil gerne være sikker på at…”
• ”Jeg sætter stor pris på…”
• ”Jeg vil gerne kunne…”
3. Invitation
Nu opfordres barnet til at deltage i en fælles brain storm med
ideer, som kan løse problemet for begge parter.
Det kunne lyde sådan:
• ”Lad os finde ud af, hvordan vi kan løse problemet”
• ”Lad os se, hvad vi kan finde på”
• ”Har du nogle ideer?”
• ”Nå, men jeg har et par stykker, har du lyst til at høre?”
Hvis barnet bliver træt eller man selv kører fast, er det vigtigt at
aftale et nyt møde, så begge parter kan blive friske og få tid til at
gennemtænke problemløsningen.
Måske har den voksne brug for hjælp hos en kollega?!
For-arbejde til Plan B
Situationsanalyse
Se nu på listen over triggere og uløste problemer. Hvilke vil
du/teamet give første prioritet og dermed starte med at træne og
løse problemer på?
Vælg en konkret situation hvor den prioriterede trigger eller det
uløste problem udløste en eksplosiv situation:
Hvad udløste barnets ”eksplosion”?
Hvad skete der? Hvad sagde barnet?
Din egen reaktion (Hvilken plan var det?):
Hvad sagde og gjorde du?
Instruktion til Plan B samtale
1. Empati og beroligelse af barnet – formuler din observation
Hold det neutralt
”Jeg har lagt mærke til…”
”Hvad er der i vejen?”
Bliv ved med at spørge: (hvem, hvad, hvor, hvornår…)
”Jeg gætter på, at du gerne vil…”
”Er det rigtigt forstået?”
2. Definer problemet
”Det er vigtigt for mig…”
”Det er min holdning…”
3. Invitation – brug ord som signalerer fælleskab
”Jeg tænker på, om der findes en måde…”
”Mon…”
”Vil du være med til at…?”
• Opsummer de to parters interesser med ord, der ligger tæt op
ad dem, der var indhold i de første to trin
• Er løsningen realistisk og ok for begge parter?
• Aftal at vende tilbage til Plan B, hvis løsningen ikke holder