”Hvad er det for en snekke – ”
Således indledte Thomas Kingo i 1689 en salme, der beskrev Jesus, der stillede
stormen på søen.
Og sådan spørger også mange, når de i kirkerummet ser én eller flere skibsmodeller
ophængt under kirkens loft. ”Hvorfor hænger der modeller af skibe i kirkerummet?”
Skikken stammer fra de første kristne kirker langs Middelhavet, hvor fiskere og
søfolk, der var blevet reddet fra et forlis på havet, i taknemmelighed skænkede Gud en gave til
udsmykning af kirkerummet. Fra Middelhavet bredte skikken sig op gennem Europa og nåede til
Danmark i 1500-tallet. I 1589 skriver biskop Jacob Madsen fra Odense således i sin visitatsbog om
Vindinge kirke, at ” 1 liden Skude hænger foran Prædikestolen.”
I dag hænger der i danske kirker ca. 1300 kirkeskibe. Det ældste stammer fra 1630 og
hænger i Ho kirke i Vestjylland. Ingen af de danske kirkeskibe kan med sikkerhed siges at være
skænket til kirken som en tak til Gud for en redning til søs, men mange er skænket af søfolk i
taknemmelighed over at være kommet hjem i god behold efter måske mange år til søs i de store
sejlskibe.
En bys velhavende borgere har kunnet skænke lysekroner og anden udsmykning til
kirken, men søfolk og fiskere havde dengang ikke råd til sådanne kostbare gaver. I stedet for er de
gået sammen om at lade bygge og skænke en skibsmodel til deres kirke. Det er således tilfældet
med orlogsskibet ”Gud er vort Haab” i Sct. Nicolai kirke i Svendborg. På skibets skrog står der
”Skænket af 37 Skippere og Styrmænd fra Sct. Nicolai Sogn”. Kirkeskibet ”Kandace” i Egense kirke
er skænket til kirken af fiskere og søfolk fra Tankefuld og Fiskop i 1888.
Andre kirkeskibe er skænket til kirken til minde om afdøde personer. I Thurø kirke
hænger således et kirkeskib med navnet ”Philip”. Det er bygget og skænket af faderen til minde
om en afdød søn. I Fredens kirke hænger kirkeskibet ”Marie”. Det er skænket til kirken af
skibsbygger Ring Andersen i 1946 til minde om Ring Andersens afdøde moder.
Men langt de fleste af de danske kirkeskibe er skænket og ophængt i kirken til
udsmykning af kirkerummet. Det er således tilfældet med de to skibe i Sct. Jørgens kirke. Det store
kirkeskib, en 3-mastet fuldrigger med navnet ”Sct. Jørgen”, er ophængt i kirken i omkring 1930.
Det er bygget af skibstømrer Hans Nielsen Hansen, der var ansat på Ring Andersens skibsværft.
Det er tydeligt, at det er en fagmand, der har bygget det, for det er perfekt ned til de mindste
detaljer. Han solgte det til en skræddermester Petersen i Svendborg, der senere solgte det til
gårdejer Niels Brydegaard for nogle sække duefoder. Niels Brydegaard forærede så senere
skibsmodellen til Sct. Jørgens kirke, hvor det blev ophængt en juleaften.
Et kirkeskib skal jævnligt efterses. Tovværket mørner, malingen kan skalle af, og der
lægger sig et tæt lag af støv og snavs på hele skibet. I 1994 og igen her i 2012 har jeg haft
kirkeskibet til renovering og har begge gange kunnet glæde mig over det smukt udførte kirkeskib.
Det andet kirkeskib er en model af skonnerten ”Peder Most”. Skonnerten var bygget
i 1944 på Ring Andersen værft til rederiet A.E.Sørensen i Svendborg. ”Peder Most” blev landskendt
i 1953, da den sejlede rundt i danske farvande med 66 Svendborgdrenge om bord - alle farvet
rødhårede som helten i drengebøgerne om Peder Most.
I 1955 byggede skibstømrer Hans Rasmussen i Marstal tre modeller af ”Peder Most”,
og to af disse modeller kom i skibsreder A.E.Sørensens eje. Den ene model overgik senere til
sønnen Mogens Huusfeldt Sørensen, og i september 1991 forærede han modellen til ophængning
i Sct. Jørgens kirke.
Overdragelsen til kirken fandt sted efter gamle sømandstraditioner, som de kendes
fra Marstal, Thurø, Svendborg og andre søfartsbyer. Søndag den 8. september blev kirkeskibet
båret i procession fra præstegården til kirken. Forrest i processionen gik musikere fra Peder Most
Garden. Derefter fulgte 4 tidligere skibsførere fra rederiet A.E.Sørensen, der bar kirkeskibet, og
derefter gik giveren Mogens Huusfeldtt Sørensen og en stor gruppe af menigheden.
Processionen gik gennem Sct. Jørgens parken, og ved mindestøtten for de omkomne
søfolk i de to verdenskrige, gjorde processionen holdt, og Mogens Huusfeldt Sørensen nedlagde
blomster ved mindestøtten.
Ved kirkedøren stod sognepræst Erik Nissen og menighedsrådsformanden og tog
imod processionen. Med en lille tale overrakte Mogens Huusfeldt Sørensen kirkeskibet til
menigheden, og formanden takkede for gaven og lovede giveren, at menigheden ville bevare
kirkeskibet i tiden fremover. Derefter fulgte en festlig gudstjeneste, der bar præg af denne særlige
dag. Efter gudstjenesten kunne menigheden se nærmere på ”Peder Most”, der var placeret på et
bord i kirken – og et par dage senere hang kirkeskibet på sin plads under kirkens hvælving.
Taknemmelighedsgave, standsgave, mindegave, udsmykning - begrundelsen for at
hænge en skibsmodel op i kirken kan være forskellig. Men uanset begrundelsen hænger de der
også som et billede eller symbol på skibe, som under deres sejlads fra havn til havn er udsat for
både storm og stille. Det er mennesket også på sin rejse fra vugge til grav. Kirkeskibet hænger i
kirken med sin stævn pegende mod alteret – det hellige. Det er kursen – også for mennesket.
Afdøde biskop Henning Høirup udgav engang en digtsamling ”Landsbykirkens Sange”
Et af digtene omhandlede de kirkeskibe, han som dreng havde siddet og set på i kirken. Det sidste
vers lyder:
”Det hænger der stadig for takkel og tov
under kirkens kølige bue;
kun orgelets bølger spiller om bov
af det kirkeskib højt i ”Vor Frue”.
Det maner hver dreng, og det minder hver mand,
der har hu til at løfte blikket,
at holde sin kurs imod livets land
og aldrig at fejle bestikket.”
Henning Thalund