Marts - April - Maj 2011

Sct. Jørgens Kirke
Marts - April - Maj 2011
Kirkedøren helt op for bøsser og lesbiske
Af Martin Wemmelund
Ægteskabsloven er til debat i
Folketinget. Familiestrukturen
er under ændring i disse årtier.
Tidligere blev homoseksualitet
fordømt, fortiet og fortrængt,
det var et tabubelagt emne.
I dag er der bred folkelig forståelse for, at to mennesker af
samme køn kan leve sammen i
et frit og ansvarligt parforhold,
der etisk set ikke er til at skelne
fra et samliv mellem to af forskelligt køn. Det tog Folketinget konsekvensen af i 1989, da
man vedtog loven om registreret
partnerskab, der yder to mennesker af samme køn de samme
pligter og (næsten) samme rettigheder som ægtefolk.
Siden da har registrerede partnere fået ret til at adoptere.
Men også uden adoption kan
registrerede par leve et helt familieliv med børn. Den nye reproduktionsteknologi har også
her vendt op og ned på meget.
Og hvor mange registrerede par
tager ikke børn fra tidligere forhold med ind i deres samliv?
Skal vi så tage skridtet fuldt ud
og sidestille registrerede par
2 SCT. JØRGENS KIRKE
med ”almindelige” ægtefolk?
Folkeligt er afgørelsen allerede
truffet. Man taler om, at registrerede par ”bliver gift”, om at
være ”mand og kone” også i
forhold mellem to af samme
køn. Men vi drager ikke den
juridiske konsekvens, så vi i stedet for ”indgåelse af registreret
partnerskab” taler om ”vielse”.
Og det er stadig ikke muligt at
få sit partnerskab indgået i kirken – kun på rådhuset. (Dog er
det muligt at få en ”gudstjenestelig markering” i kirken, men
ikke efter et ritual man har ret
til - sådan som ethvert medlem
af folkekirken har ret til en ”kir-
kelig velsignelse” af et borgerligt indgået ægteskab). ”Lighedsmageri”, ”rettighedstænkning”, ”de krænkedes politik”,
hævder modstanderne.
Og tilføjer: Hvad bliver så det
næste, der skal velsignes i kirken?
Almindelig sund fornuft og simpel ligestilling, vil jeg kalde det.
Og tilføjer, at al den tale om, at
så vil folk nok også have deres
forhold til deres cykel, deres
hund eller deres elsker/inde velsignet, kun er platheder; vi taler
her – som i ægteskabet – om
menneskers forhold til den særlige anden, til det menneske, der
”er blevet livet for én”.
En knast i en eventuel ændring af ægteskabsloven består
i, at stat og kirke i Danmark
hører sammen. Giver Folketinget ret til vielse af homoseksuelle, må denne ret også udstrækkes til vielse i kirken.
Men kan Folketinget lovgive
på dette område? Drejer det sig
ikke om et af Folkekirkens indre anliggender, som Folkekirken – også i en stat-kirke-model som den danske – skal have
lov at regulere selv? Og hvordan skulle et ritual i givet fald
se ud for vielse af homoseksuelle i kirken?
For at afklare dette forhold
nedsatte kirkeministeren sidste
år et udvalg til at behandle problematikken om Folkekirken og
registreret partnerskab.
Udvalget har barslet med en
rapport. Den fastholder det
traditionelle syn, at ægteskab
og partnerskab er to forskellige
ting. Til gengæld anbefaler et
stort flertal, at der udarbejdes
et særligt ritual til brug for indgåelse af registreret partnerskab i kirken.
Nyt fra Menighedsrådet
Sct. Jørgens menighedsråd har
været med til at afgive høringssvar. Et flertal på seks af rådets
medlemmer støtter op om rapportens anbefaling.
De siger: Lad os åbne kirkedøren for registrering af partnerskab! To af rådets medlemmer kan kun støtte, at kirken
åbner for en velsignelse af et
partnerskab, der allerede er indgået på rådhuset; til gengæld
mener de, at en sådan velsignelseshandling bør ske i henhold til et autoriseret ritual.
En går hverken ind for, at partnerskab registreres i kirken
eller for et autoriseret velsignelsesritual. En ønskede ikke at
udtale sig.*
Jeg slutter op om menighedsrådets flertal i denne sag.
Jeg glæder mig til, at denne sag
bliver afklaret lovgivningsmæssigt. Og jeg glæder mig til, at
det første homoseksuelle par
kommer til Sct. Jørgens Kirke
for at indgå partnerskab og få
Guds velsignelse over deres
samliv.
En sådan velsignelse har de
brug for – ligesom alle andre
par, der vil hinanden i både
medgang og modgang. Det er
det vigtigste. Samtidig kan en
sådan lovændring forhåbentlig
være med til at lukke et sort
kapitel i vi menneskers historie
med hinanden – et kapitel, der
handler om århundreders fordømmelse af kærlighed mellem
mennesker.
* (Høringssvaret i sin fulde
længde er tilgængeligt på kirkens hjemmeside:
www.sctjoergens.dk)
Af Hans Bach Piekut
Så er vi i gang med 3. funktions år, der – som altid – startede med en konstituering.
Det foretagne valg resulterede
i genvalg på posterne. Men
inden kalenderåret 2010 var
afsluttet, kom den sørgelige
meddelelse at Torben Hviid
var død.
Da menighedsrådet ikke havde
flere suppleanter til rådighed,
måtte vi søge Fyens Stift om
tilladelse til at fortsætte arbejdet med kun 8 medlemmer
samt vælge en kirkeværge uden
for rådets egne rækker.
Steffen Søby, der i forrige valgperiode var medlem af menighedsrådet, indvilligede i at påtage sig opgaven i resten af
funktionsperioden.
Mindeord
Selv om overskriften er ”Nyt
fra menighedsrådet” synes jeg
det er naturligt, i dette blad, at
mindes Torben Hviid for det
ualmindeligt store arbejde han
gennem mange år har udført i
den kirkelige verden.
I en række år var Torben Hviid
således en meget aktiv og samvittighedsfuld formand for menighedsrådet, senere påtog han
sig det store og krævende arbejdet som kirkeværge, et arbejde han bestred til sin død.
Det var ikke kun Sct. Jørgens
sogn, der nød godt af Torbens
Hviids store arbejdskraft. Også
Svendborg Provsti havde i rigtig mange år glæde af Torbens
store viden og arbejdsindsats.
Os der arbejdede sammen med
Torben nød godt af hans store
hjælpsomhed, flid, grundighed
og store viden inden for kirkeadministration og drift.
Vi kommer til at savne Torben,
hans lune jyske humor, engagement og hensynsfulde retskaffenhed.
Kommende
menighedsrådsmøder
Tirsdag den 29. marts.
Torsdag den 28. april.
Tirsdag den 24. maj.
Alle dage kl. 18.30.
SCT. JØRGENS KIRKE
3
DET SKER… i kirken
HVERDAGSGUDSTJENESTER
KRAVLEGUDSTJENESTE
Foråret byder på hverdagsgudstjenester med altergang
tirsdag den 22. februar og
den 12. april kl. 12.45.
Efter gudstjenesten indbyder
vi til kaffe i sognegården.
Søndag den 3. april kl. 14.
Denne gudstjeneste er for menighedens mindste medlemmer og deres forældre.
FLOT FARVEL TIL JENS
Kirkegårdsassistent Helle Jensen overrakte små nyttige gaver
til pensionisttilværelsen fra sin grønne såbalje
De kom fra nær og fjern. Venner og familie. Kolleger og samarbejdspartnere. Børn og ældre.
Omkring 100-125 mennesker
havde fundet vej til Sct. Jørgens
Sognegård den sidste fredag i
januar.
Alle sammen med et formål:
At ønske kirkegårdsleder Jens
Andersen god vind ind i tilværelsen som glad og aktiv pensionist. Efter næsten 34 års arbejde
på en af Danmarks smukkest
beliggende kirkegårde, kunne
Jens glæde sig over glade mennesker omkring sig. Smukke
taler. To gaveborde der sikrer,
at Jens ikke går tør for vin de
første mange måneder. Et veldækket bord med lækkerier til
ganen. Og sidst men ikke
4 SCT. JØRGENS KIRKE
mindst et afslappet samvær med
snak og grin.
Og der blev snakket og grinet
de par timer som afskedsreceptionen varede. Det var tydeligt,
at alle hver især havde sjove
minder fra deres samarbejde og
samvær med Jens gennem de
mange år, hvor han har været en
uundværlig del af Sct. Jørgens
Kirke og kirkegård. Ligesom
det har været en naturlig del af
Jens’ liv.
Nu står fremtiden på et liv, hvor
han sammen med Hanne selv
kan tilrettelægge hverdagen.
Men mon ikke han stadigvæk
vil kigge forbi Danmarks smukkeste kirkegård en gang imellem?
Kim Barren
Gudstjenesten afholdes i samarbejde med Dagcenteret på
Sygekassens Hjem, der arrangerer kørsel, men alle er naturligvis meget velkomne både til
gudstjenesten og den efterfølgende sammenkomst.
Rigtig mange småbørn i sognet følger den succesrige
”babysalmesang” hos organist
Karen Jørgensen. Ligesom ved
babysalmesangen, lægger vi ved
kravlegudstjenesten vægten på
salmesang, hvor børn og voksne leger, danser og laver fagter
til nogle af de kendteste af vore
salmer.
Alle er velkomne.
KONCERT
Lørdag den 26. marts kl. 16
På programmet er Pergolesis
Stabat Mater
De medvirkende er Louise
Odgaard, sopran, Anne Roed
Refshauge, alt (kendt fra
adventskoncerter i 2009) og
organist Tina Christiansen.
Der udover spiller Tina Christiansen Marcel Dupré:
Crucifixion.
FORÅRSKONCERT
Torsdag den 12. maj
kl. 19.30
Sct. Jørgens kirkes kor synger
denne aften populære værker af
bl.a. den nulevende komponist
John Rutter.
Kirkens organister medvirker.
DET SKER… i sognegården
BABY-SALMESANG
Baby-salmesang fortsætter den
9. marts kl. 10-11 i sognegården. Nye deltagere kan tilmelde sig til kirkekontoret.
RYTMIK FOR BØRN
I ALDEREN 1-3 ÅR
Lørdagene den 12, 19. og
26. marts. kl. 10-11
Udviklingskonsulent Gitte Miller Balslev og organist Karen
Jørgensen har sammensat et
festligt og fornøjeligt program
for mindre børn.
Programmet indeholder musik,
dans, sang, rytmik med små instrumenter samt rim og remser.
Tilmelding til kirkens kontor
gerne på mail: [email protected]
senest onsdag den 9. marts.
Der er en deltagerbetaling på i
alt 75 kr.
FASTELAVN
Fastelavnssøndag den 6.
marts skal vi have slået katten
af tønden! Kirken vil gerne
være behjælpelig med dette
vigtige forehavende og indbyder til et fastelavnsarrangement
for børn i alle aldre.
Vi begynder med en kort børnegudstjeneste kl. 14 i kirken.
Herefter samles vi i sognegården, hvor vi spiser fastelavnsboller og slår katten af tønden.
Tøndeslagningen er ordnet i
grupper efter børnenes alder,
så både de mindste og de
største børn kan være med.
Kom i fantasifulde udklædninger og deltag i dysten om at
blive katte-konge eller – dronning!
Vi plejer at fylde salen godt ud,
og der bliver gået til stålet, når
tønderne skal slås i stykker,
men selve sognegården har
holdt til det hele indtil nu!
CAFÉ-LØRDAG
12. marts kl. 14.30 – 16
med Trio Malou
Louise Odgaard, sopran
(kendt fra advent-koncerter i
2010), Louise Sletting Hvilborg, mezzo og Marie Sønderby, klaver har sammensat et
program med vægt på lieder fra
den romantiske periode samt
værker af Henry Purcell såvel
duetter som soli.
EFTERMIDDAGSMØDER
Onsdag den 2. marts
kl. 14.30
”Når spurven sidder stum bag
kvist skal der synges”
ved Kirsten Lockhart, der er
organist ved Thurø kirke og
desuden pianist, sanger og
komponist.
Hun siger om foredraget:
”Med udgangspunkt i højskolesangbogen til fællessang og
mine egne vokale indslag fra
SCT. JØRGENS KIRKE
5
min produktion som cabaretsolist/komponist inviteres I til
en opløftende eftermiddagssammenkomst i jeres dejlige
sognehus”.
Onsdag den 16. marts
kl. 14.30
Filmeftermiddag med den amerikanske film Doubt fra 2008,
hvor Meryl Streep er blandt de
medvirkende.
Filmen varer 104 min.
En populær præst underviser
på en katolsk skole; Hans moderne indstilling står i kontrast
til forstanderinden, der gerne
anvender straf og frygt. Skolen
har netop optaget sin første
sorte elev nogensinde og han
bliver historiens omdrejningspunkt, da der opstår mistanke
om, at præsten har misbrugt
ham.
6SCT. JØRGENS KIRKE
MINDEHØJTIDELIGHED 5. MAJ
- en udstilling
om børneliv i
Marineforeningen i Svendborg
og Sct. Jørgens Menighedsråd
indbyder til den årlige mindehøjtidelighed for de omkomne
danske søfolk under de to verdenskrige.
Højtideligheden afholdes ved
mindestøtten i Sct. Jørgens Parken den 5. maj kl. 14. Her synger vi danske sange, repræsentanter for kommune, fagforbund og foreninger nedlægger
kranse og sognepræst Ole Bach
Piekut, Vester Skerninge, holder tale. Efter højtideligheden
er menighedsrådet vært ved en
kop kaffe i sognegården.
170 år
jse en historisk re
Tag med på
illing
st
ud
de
en
ækk
se den tankev
ely.
gs eget Børn
om Svendbor
KONFIRMANDINDSKRIVNING
2012
Onsdag den 6. april
kl. 14.30
Foredrag om Børnely i Bagergade, Svendborg, der begyndte sin historie som ”Asylet – en
Oplysningsanstalt for Smaabørn” helt tilbage i 1839 og
dermed er Danmarks tredjeældste daginstitution.
Anna Pia Holmgaard, journalist har sammen med grafiker
Trine Kirketerp og Svendborg
Museum skabt udstillingen
”Børnely - børneliv i 170 år”.
Foredraget ser på børns vilkår,
sociale skel, lokal historie og
forsøger at besvare spørgsmål
som ”kan man aflevere et spædbarn som bare er seks uger gammelt – over et dørtrin?” Hvad
ligger der egentlig bag sangene
”Åh, abe” og ”Lasse Lasse lille”? Hvorfor interesserede en
dronning sig for Svendborgs
fattigste arbejderbørn i 1839?
For at kunne få et overblik over
antallet af kommende konfirmander, beder vi om tilmelding til konfirmation og konfirmationsforberedelse allerede
i begyndelsen af marts. Konfirmanderne tilmeldes til konfirmation i deres sognekirke.
Konfirmationsforberedelsen
ligger hos os i 7. klasse. Skolerne holder traditionelt morgentimerne tirsdag og/eller torsdag fri, så konfirmanderne kan
følge forberedelsen i morgentimerne fra kl. 8.00-9.30 i deres
sognekirke.
Alle elever i de nuværende 6.
klasser i Svendborg får i februar gennem skolerne en tilmeldingsblanket til forberedelsen
til konfirmation i foråret 2012.
Blanketten udfyldes og afleveres sammen med en kopi af
den kommende konfirmands
dåbsattest.
”SKÆLD UD
PÅ GUD”
Studiekreds ved Martin Wemmelund.
Tre onsdag aftener:
23. februar, 9. og 23. marts
kl. 19.30 i sognegården.
Venligst tilmelding til kirkekontoret senest tirsdag den 22.
februar kl. 12.
Konfirmander, boende i Sct.
Jørgens Sogn, tilmeldes på Sct.
Jørgens Kirkekontor torsdag
den 3. marts kl. 14 - 16.
Da Sct. Jørgens Kirke er meget
lille, holder vi konfirmationer
over flere dage. Der er valgmulighed mellem følgende datoer
for konfirmation i Sct. Jørgens
Kirke i 2012: Store Bededag
den 4. maj, lørdag den 5. maj
og søndag den 6. maj.
Det er ikke altid, at der er konfirmander nok til konfirmationen om søndagen; ønsker man
denne dato, bedes man derfor
angive et alternativt ønske om
dato.
Skolestrukturen i Svendborg
Kommune er blevet lagt om
med store virkninger fra det
nye skoleår 2011/12.
Kirkerne i Svendborg forhandler for tiden med kommunen
og de enkelte skoler om tilrettelæggelsen af forberedelsen
under den nye struktur.
tere Koks synspunkter og bringe vore egne erfaringer og meninger i spil med Kok og hinanden.
WANDALLSHAVEN
Den utraditionelle titel på vinterens studiekreds er hentet fra
sygehuspræsten Preben Kok,
der i bogen ”Skæld ud på
Gud” fortæller om sit arbejde.
”Med troen som udgangspunkt går Preben Kok i clinch
med parforhold, skyld, magtesløshed, stress og illusionen om
det perfekte menneske. Han
giver mennesker i krise mulighed for at dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør
ondt og meningen hører op.”
Over tre aftener vil vi gå i clinch
med de problemstillinger, bogen omfatter. Vi læser et par
kapitler til hver aften (til første
aften bedes man læse de to
første, ”Skæld ud på Gud” og
”Psyke og ånd”). Vi vil disku-
Torsdagene den 10. marts,
14. april og 12. maj.
Alle dage kl. 10.30
INDSAMLINGER
I KIRKEN
Fastelavnssøndag
den 6. marts:
Sct . Nicolaj tjenesten, Fyn.
Søndag den 13. marts:
Folkekirkens Nødhjælps
landsindsamling.
Påskedag den 24. april:
KFUM og KFUK i Danmark
3. søndag efter påske
den 15. maj:
Folkekirkens ungdomskor
SCT. JØRGENS KIRKE
7
GUDSTJENESTETIDER
Søndag d. 20. februar
kl. 10.00
Septuagesima
Wemmelund
Søndag d. 27. februar
kl. 10.00
Seksagesima
Wemmelund
Søndag d. 6. marts
kl. 10.00
Fastelavn
Wemmelund, indsamling
Søndag d. 13. marts
kl. 10.00
1. s. i fasten
Wemmelund, indsamling
Søndag d. 20. marts
kl. 10.00
2. s. i fasten
Wemmelund
Søndag d. 27. marts
kl. 10.00
3. s. i fasten
Bjerregaard Andersen
Søndag d. 3. april
kl. 10.00
Midfaste
Wemmelund
Søndag d. 10. april
kl. 10.00
Mariæ bebudelsesdag
Bjerregaard Andersen
Søndag d. 17. april
kl. 10.00
Palmesøndag
Wemmelund
Skærtorsdag d. 21. april
kl. 10.00
Wemmelund
Sct. Jørgens kirke er åben:
Alle dage kl. 9-16.
Hjemmeside: www.sctjoergens.dk
Sognepræst Martin Wemmelund
Sct. Jørgens præstegård, Strandvej 97, tlf 62 21 14 73,
e-mail: [email protected].
Træffes bedst kl. 11-12, undtagen mandag (fridag).
Sognepræst Mai Bjerregaard Andersen (fra 28/6)
Herman Nielsens Vej 25, tlf. 24 85 91 12
e-mail: [email protected]
Træffes efter aftale undtagen fredag (fridag).
Sognepræst Line Nissen (orlov fra 28/6)
Strandvej 84, tlf. 62 21 20 25,
e-mail: [email protected]
Træffes bedst kl. 11-12, undtagen fredag (fridag).
Kirkekontor:
Brydegårdsvej 15, tlf. 62 21 40 20
Kordegn Solveig Andreasen, e-mail: [email protected]
Træffes tirsdag – torsdag kl. 10 – 13
torsdag tillige
kl. 16 – 18
fredag
kl. 10 – 12
Organist Karen Jørgensen
tlf. 20 65 07 94, e-mail: [email protected]
Bjerregaard Andersen
Påskedag d. 24. april.
kl. 10.00
Wemmelund, indsamling
2. påskedag d. 25. april.
kl. 10.00
Bjerregaard Andersen
Søndag d. 1. maj.
kl. 10.00
1. s. e. påske
Wemmelund
Søndag d. 8. maj.
kl. 10.00
2. s. e. påske
Wemmelund
Søndag d. 15. maj.
kl. 10.00
3. s. e. påske
Wemmelund, indsamling
Bededag d. 20. maj
kl. 9.30, 11
Konfirmation
Lørdag d. 21. maj
kl. 9.30, 11
Konfirmation
Søndag d. 22. maj.
kl. 10.00
4. s. e. påske
Bjerregaard Andersen
Søndag d. 29. maj.
kl. 10.00
5. s. e. påske
Wemmelund
Sct. Jørgens kirkeblad udgives af menighedsrådet v/
Inger Harder, Bo Linnebjerg,
Mai Bjerregaard Andersen, Martin Wemmelund,
Solveig Andreasen.
Dead-line for indlæg til næste nr. er 1. maj.
Organistassistent Ida Hovalt Jensen
tlf. 24 67 73 42, e-mail: [email protected]
Kirkegårdsassistent Helle Jensen
tlf. 62 21 45 92. Træffes 11.30-12.00
e-mail: [email protected]
Kirketjener Annette Fredholm Kristensen,
tlf. 30 53 65 74, e-mail: [email protected]
Formand Hans Bach Piekut
Sankt Jørgens Vej 79, tlf. 62 22 91 15
Kirkeværge Steffen Søby
Strandvej 5, 1., tlf. 62 21 80 35
Regnskabsfører Benny Rasmussen
Tordenskjoldsvej 21, 5700 Svendborg
Tlf. 62 22 72 88
e-mail: [email protected]
Giro for Sct. Jørgens menighedsråd 6 57 80 47
KIRKETAXA
For ældre og gangbesværede: beboere i sognet samt
sogne-båndsløsere i Svendborg by og nabosogne.
Kirketaxa bestilles hos kordegnen tlf. 62 21 40 20
senest fredag kl. 11.
tryk team svendborg a/s · 62 22 91 22
Langfredag d. 22. april
kl. 10.00