DAGENS MEDICIN
Af: Christian Møller Nielsen [email protected] og
Niels-Bjørn Albinus [email protected]
Billedet til venstre viser, hvordan en blodprop har lukket for ilttilførslen i store dele af højre hjernehalvdel på en tiårig dreng. En
røntgenkontrastundersøgelse viser, at der er indikation for at fjerne blodproppen med trombektomi. Billedet til højre viser, hvordan det knap en
time senere er lykkedes at fjerne en del af blodproppen og skabe passage til blodårerne, som folder sig ud, da blodforsyningen er genoprettet.
Århus og Odense fjerner vanskelige blodpropper –
Hovedstaden venter på en national plan
23-09-2010
Mens Midtjylland og Syddanmark har fundet pengene til at lave trombektomier på patienter med blodprop i
hjernen på alle tider af døgnet, så afventer Region Hovedstaden landsdækkende løsning.
Når en jysk eller fynsk patient med blodprop i hjernen ikke har gavn af blodpropopløsende behandling med
trombolyse, har patienten langt større sandsynlighed for at blive tilbudt en såkaldt trombektomi end en
sjællænder eller københavner i samme situation.
Årsagen er, at Region Midtjylland og Region Syddanmark har etableret henholdsvis et frivilligt
vagtberedskab og et fast vagthold, som med kort varsel kan gå i gang med at lave en trombektomi.
Kun i enkelte tilfælde har de neuroradiologiske afsnit i Århus og Odense været nødt til at afvise en patient,
enten fordi det ikke har været muligt at stille et operationshold eller på grund af mangel på intensivpladser.
Rigshospitalet har også et frivilligt vagtberedskab til at lave trombektomier, men mangel på
specialuddannede anæstesiologer og neurologer gør, at hospitalet i år har måttet afvise et større antal
kandidater til trombektomi. Kun otte patienter har i 2010 fået en trombektomi på Rigshospitalet, mens
henholdsvis 49 og 15 patienter er behandlet med teknikken i Århus og Odense.
På Rigshospitalet udføres trombektomier af overlægerne Aase Wagner og Marie Cortsen. Når hospitalet har
måttet afvise patienter, skyldes det ifølge Aase Wagner, at der ikke er bevilget penge til funktionen.
»Vi stiller gerne op på frivillig basis, men der er ikke penge til det nødvendige antal anæstesiologer og
neurologer, som er en forudsætning for at kunne lave indgrebet. Derfor må vi sige nej til nogle patienter. Det
er i bund og grund en politisk beslutning. Hvis økonomien er til stede, kan vi stille op med et væsentligt
bedre beredskab inden for et halvt år,« siger Aase Wagner.
Sidste mulighed
Trombektomi er reelt sidste mulighed for at undgå alvorlig invaliditet eller død,
når trombolyse ikke slår til. Ved indgrebet forsøger neuroradiologer at fjerne
blodproppen ved hjælp af et kateter, som via lysken føres op til det blokerede
blodkar.
Trombektomi er en kateterbåren teknologi, hvor hjerneblodpropper, der ikke opløses af trombolysemedicinen, fanges med en lille løkke (foto) og
hentes ud gennem lysken. Foto: Jesper Balleby.
Tabet af hjerneceller går stærkt ved en blodprop, og tidsfaktoren er derfor helt afgørende for et vellykket
resultat. Derfor bliver kun mellem en fjerdedel og en tredjedel af trombektomipatienterne helt fri for mén
efter indgrebet – det er især de yngre patienter, som slipper.
Sundhedsstyrelsen har defineret trombektomi som en ’udviklingsfunktion’. Derfor mener Region
Hovedstadens koncerndirektør Svend Hartling, at der skal yderligere faglige drøftelser og en national plan
for området til, før størrelsen af det regionale beredskab på området fastlægges.
»Meget tyder på, at brug af trombektomi er en god idé, men vi skal have hårde facts på bordet. Det er godt,
vi har nogle solstrålehistorier, men det kan man ikke basere en national plan på. Vi er nødt til at sikre os, at
risici står mål med resultatet – og vi er nødt til at vide præcis, hvad det vil koste,« siger Svend Hartling.
Fast vagthold
Odense Universitetshospital har som det eneste hospital i landet døgndækning på trombektomiområdet. Her
har et fast vagthold bestående af fire specialuddannede neuroradiologer siden begyndelsen af 2009 udført
trombektomier, fortæller den specialeansvarlige overlæge Jørgen Nepper-Rasmussen.
»Med et fast vagthold og en specialuddannet radiograf indtil kl. 23 alle dage dækker vi i praksis alle aktuelle
patienter. Vi er også afhængige af anæstesiens ressourcer og ledig kapacitet på intensivafdelingen, men der
er stor forståelse for behovet fra vores kollegers side, så indtil nu har vi kun måttet afvise én patient på grund
af mangel på en intensivplads,« siger Jørgen Nepper-Rasmussen.
Odense Universitetshospital har i 2010 lavet 15 trombektomier, men baseret på Sundhedsstyrelsens
vurdering af, at der årligt bør laves ca. 200 indgreb nationalt, mener Jørgen Nepper-Rasmussen, at
afdelingen burde lave ca. 40 trombektomier årligt.
Problemfrit i Århus
I Århus har neuroradiologerne indgået en frivillig aftale med Århus Sygehus om, at de kan tilkaldes, hvis
behovet opstår. Det har hidtil fungeret problemfrit, mener overlæge Leif Sørensen.
»Vi har ingen forpligtelse til at vedligeholde ordningen, men i praksis bliver ingen afvist. Indgrebet kan have
meget stor betydning for, hvor godt patienten kommer sig efter sin blodprop, og derfor er der stor velvilje til
at løse opgaverne. De gange, hvor patienter er blevet afvist, har det været efter en klinisk vurdering.
Svagheden ved ordningen er naturligvis, at man kan komme i en situation, hvor der ikke er en specialist til
stede,« siger Leif Sørensen.
I Hjerneskadeforeningen beklager direktør Svend Erik Andreasen, at brug af trombektomi endnu ikke er
blevet udbredt mere. Hjerneskadeforeningen fik sidste år Remmens Fond til at donere fem mio. kr. til
uddannelse af neuroradiologer.
»Med de kræfter, som er investeret i udbredelse af trombektomi, er det en kæmpe skuffelse, at det fortsat
halter. Det er helt urimeligt, at der er så store regionale forskelle på sandsynligheden for, at en patient med
blodprop i hjernen får tilbudt trombektomi, når trombolyse ikke virker. Derfor vil vi nu lægge pres på
regionspolitikerne, Sundhedsstyrelsen og sundhedsministeren for at få sat fart på processen,« siger Svend
Erik Andreassen.
Når en jysk eller fynsk patient med blodprop i hjernen ikke har gavn af blodpropopløsende behandling med
trombolyse, har patienten langt større sandsynlighed for at blive tilbudt en såkaldt trombektomi end en
sjællænder eller københavner i samme situation.
Årsagen er, at Region Midtjylland og Region Syddanmark har etableret henholdsvis et frivilligt
vagtberedskab og et fast vagthold, som med kort varsel kan gå i gang med at lave en trombektomi.
Kun i enkelte tilfælde har de neuroradiologiske afsnit i Århus og Odense været nødt til at afvise en patient,
enten fordi det ikke har været muligt at stille et operationshold eller på grund af mangel på intensivpladser.
Rigshospitalet har også et frivilligt vagtberedskab til at lave trombektomier, men mangel på
specialuddannede anæstesiologer og neurologer gør, at hospitalet i år har måttet afvise et større antal
kandidater til trombektomi. Kun otte patienter har i 2010 fået en trombektomi på Rigshospitalet, mens
henholdsvis 49 og 15 patienter er behandlet med teknikken i Århus og Odense.