South Denmark European Office Avenenue Palmerston 3 B-1000 Bruxelles Belgium [email protected] Tel: +32 2 285 40 95 2 Det Syddanske EU-Kontor er Syddanmarks indgang til EU. Kontoret varetager de syddanske interesser i EU og medvirker til at skabe vækst og beskæftigelse i regionen. Resultater 2012-2013 Projektudvikling Konferencer Virksomheder Interessevaretagelse Presse og kommunikation Internationale kommuner Mindre implementering - flere projekter Strategiske satsninger Samarbejdspartnernes vurdering Sundheds- og velfærdsinnovation Energi og miljø Forskning og erhverv Syddansk Universitet Europæisk Iværksætterregion 2012 side side side side side side side side side side side side side side side Det betaler sig at være til stede i Bruxelles. Det giver resultater i forhold til at hjemtage EU-midler til projekter, skabe synlighed og interesse om Syddanmark samt strategisk at følge udviklingen i Bruxelles og dermed sikre, at vi i Syddanmark får mest muligt ud af denne udvikling. 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Det Syddanske EU-Kontor har i 2013 vist sit værd, og vi glæder os over gode resultater. Kontoret er inde i en rivende udvikling med nye medarbejdere og mange nye initiativer. Men vi gør det ikke alene. Alle resultater er afhængige af et godt samspil med samarbejdspartnerne i Danmark. Kun på den måde fungerer Syddanmarks indgang til EU. I årsrapporten her præsenterer vi resultaterne og udviklingen på kontoret. God læselyst, Direktør Jonas Groes - For mig er Det Syddanske EU-Kontor en fremskudt post for regionen i forhold til både at få indflydelse på EU’s programmer og for at hente vores relative andel af finansieringen hjem. Det er det brohoved, vi har brug for, centerchef Claus Duedal Pedersen, Odense Universitetshospital. 3 RESULTATER 2012-2013 2013 markerer afslutningen på EU-kontorets toårige resultatkontrakt med Syddansk Vækstforum og KKR (kommunerne i Syddanmark). Nu er det tid til at gøre status. Resultatkontrakten opstiller målsætninger for kontorets aktiviteter inden for disse områder: 1. 2. 3. 4. 5. 6. Projektudvikling Konferencer Virksomheder Interessevaretagelse Presse og kommunikation Internationale kommuner Derudover rummer resultatkontrakten nogle øvrige rettesnore for Det Syddanske EU-Kontors arbejde som for eksempel strategisk samarbejde med Hanse-Kontoret (Slesvig-Holsten og Hamborg) og en målsætning om, at kontoret bruger mindre tid på at implementere projekter. Allerede i efteråret 2013 konkluderede en ekstern konsulentundersøgelse fra COWI, at kontoret har opfyldt alle sine mål og i flere tilfælde præsteret langt bedre end målsætningen. Årsrapporten viser på de næste sider de endelige resultater inden for hver aktivitet, som kontoret bliver målt på i resultatkontrakten. Det Syddanske EU-Kontor ejes og finansieres af Region Syddanmark, de 22 kommuner i regionen samt Syddansk Universitet. EU-kontoret arbejder i forlængelse af Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi for 20122020. Det betyder, at kontoret fokuserer sit arbejde inden for indsatsområderne sundhedsog velfærdsinnovation, energi og miljø samt forskning og erhverv med fokus på syddanske styrker. Horizon 2020 er EU’s nye program for forskning og innovation, som blev endeligt vedtaget i december 2013. EU bevilger omkring 525 mia. kr. over de næste syv år. Syddansk Universitet blev i 2013 en del af ejerkredsen med henblik på at styrke universitetets muligheder for at hente flere EU-midler til forskning samt sikre indflydelse på de EU-programmer, som er relevante for Syddansk Universitet. Det Syddanske EU-Kontor har fulgt processen tæt for at kunne rådgive virksomheder, organisationer og myndigheder om de nye muligheder for at hjemtage EU-midler, og det har sat sit præg på kontorets arbejde i 2013. Samtidig er en række andre EU-støtteprogrammer revideret. 4 Projektudvikling er et af de vigtigste indsatsområder for Det Syddanske EU-Kontor, fordi EU-projekterne bidrager til at udvikle regionen og styrke væksten og beskæftigelsen. EU-kontoret har i løbet af 2012-2013 medvirket til at hjemtage 38,3 mio. kr. i EU-midler til projekter i syddanske virksomheder, myndigheder og organisationer. Det er næsten dobbelt så mange midler som målsætningen i resultatkontrakten på 20 mio. kr. De 38,3 mio. kr. omfatter 19 godkendte projekter. Projekter skaber merværdi Samtidig er det værd at fremhæve, at Det Syddanske EU-Kontor har fokus på effekten af midlerne. Det er afgørende, at projekterne medvirker til at skabe en værdi, der er større end selve støtten fra EU, således at gevinsten for Syddanmark bliver større på langt sigt. Eksemplet her på siden med Mastermind illustrerer denne pointe. Projekterne ligger desuden inden for Syddanmarks indsatsområder som energi og miljø samt sundheds- og velfærdsinnovation. Det betyder, at regionens satsninger opnår en større effekt i kraft af EU-midlerne. Figuren nedenfor illustrerer, at kontoret løbende har medvirket til at hente EU-midler til Syddanmark, og beløbene ligger betydeligt over målsætningen (target) på 20 mio. kr. i perioden. Godkendte EU-midler Mio. kr. 38,3 40 35 Realiseret Target 30 25 20 MASTERMIND Terapi til depressive patienter rykker hjem i dagligstuen med projektet Mastermind. Det er det seneste eksempel på udvikling af telemedicin i Region Syddanmark. Depression er et voksende problem i de europæiske lande med store omkostninger for samfundet og den enkelte. Derfor er der behov for at nytænke behandlingen. En af løsningerne er at tilbyde behandling over nettet, så patienterne kan få terapi hjemme i dagligstuen, når det passer dem. Det foregår foran computeren med direkte kontakt til sundhedspersonalet, og patienten kan sidde i ro og mag derhjemme - for eksempel når børnene er lagt i seng. 15 10 jan-14 dec-13 okt-13 nov-13 sep-13 jul-13 aug-13 jun-13 apr-13 maj-13 mar-13 jan-13 feb-13 dec-12 okt-12 nov-12 sep-12 jul-12 aug-12 jun-12 apr-12 maj-12 mar-12 jan-12 feb-12 0 dec-11 5 Tid Fra ansøgning til projekt Ikke alle ansøgninger går igennem. Der er hård konkurrence om midlerne i EU. Det Syddanske EU-Kontor har i 2012-2013 medvirket til, at der er indsendt ansøgninger for et samlet beløb på 104,7 mio. kr. i EU-tilskud til Syddanmark. Også her ligger Det Syddanske EU-Kontor markant bedre end målsætningen på 50 mio. kr. I resultatkontrakten. Nogle af ansøgningerne er indsendt ultimo 2013. De bliver først afgjort primo 2014 og tæller derfor ikke med i opgørelsen over de godkendte midler for 2012-2013. 5 Psykiatrien i Region Syddanmark er i fuld gang med at udvikle behandlingen af depression via internettet, og EU har støttet Mastermind med 52 mio. kr. Projektet er med til at sikre, at vi får den bedste behandling til patienterne, og samtidig kan behandlingsmetoden spare penge på de offentlige sundhedsbudgetter. På den måde bliver projektet en investering i fremtiden. EU-kontoret har hjulpet Psykiatrien og Odense Universitetshospital med ansøgningen om EU-midler til Mastermind. KONFERENCER Flere hundrede eksperter strømmede til Odense i oktober 2013 til konferencen Equity, Education and Health med fokus på sundhedsfremme i skolerne. Det Syddanske EU-Kontor har været særdeles aktiv med at profilere Syddanmark og har sikret syddansk deltagelse i hele 11 europæiske konferencer i løbet af 2012-2013. Der var eksperter fra blandt andet OECD, WHO og flere europæiske universiteter. Deltagere fra Syddanmark var med i sessioner under konferencen, som blev åbnet af undervisningsminister Christine Antorini. Det er med til at skabe synlighed om regionens indsatsområder som energi og miljø samt sundhedsog velfærdsinnovation. Flere af konferencerne har fundet sted i Syddanmark. Det gælder en konference om iværksætteri i YEDACprojektet i april 2013, en konference om sundhedsfremme i skolerne i oktober 2013 samt SDU Horizon 2020 Week i november 2013, hvor forskerne på universitetet blev introduceret til mulighederne for forskningsmidler i EU’s nye program for forskning og innovation - Horizon 2020. Det Syddanske EU-Kontor var både med til at arrangere konferencen og skaffe EU-midler til gennemførslen af konferencen. Europæiske konferencer er et selvstændigt mål i resultatkontrakten for Det Syddanske EU-Kontor, fordi det er med til at skabe synlighed for regionen, og det øger desuden tilførslen af eksterne midler til regionen, når konferencerne bliver afholdt i Syddanmark. Målet har været en til to europæiske konferencer, og kontoret har mere end opfyldt denne målsætning med i alt 11 konferencer. Daværende uddannelsesminister Morten Østergaard på talerstolen under SDU Horizon 2020 Week. 6 VIRKSOMHEDER Virksomheder kan få et stort løft ved at deltage i EUprojekter. Det sætter skub på innovative ideer i den enkelte virksomhed, og det er med til at sikre, at Syddanmark udvikler sig som region med nye erhvervseventyr og eksportsucceser. Det Syddanske EUKontor prioriteter erhvervsområdet højt i sit arbejde, og kontoret er løbende i kontakt med mange syddanske virksomheder. Dermed har kontoret mere end opfyldt målsætningen om at være i kontakt med 40 virksomheder i løbet af 20122013. Alene i 2013 har kontoret været i kontakt med omkring 200 forskellige virksomheder, som har modtaget information og rådgivning om projektmuligheder i større eller mindre omfang. Virksomhederne udvælges ud fra deres potentiale til at indgå i EU-projekter, og fokus har været at screene virksomhederne i forhold til ideer til projekter. Kontakterne dækker alt lige fra en kort korrespondance på e-mail til længere rådgivningsforløb med besøg på virksomheden i Danmark. EU-kontoret har gennemført 43 besøg på virksomheder i 2012-2013 i Danmark. Bunker af mursten ligger på pladsen foran fabrikken i udkanten af Svendborg og venter på en tur gennem maskinerne. Virksomheden Gamle Mursten renser de brugte sten, så de kan genbruges i nye byggerier. For nogle år siden hjalp Det Syddanske EU-Kontor virksomheden med at få EU-midler til metoden. Projektet er netop slut, og virksomheden oplever stor vækst, og det gavner både miljøet og beskæftigelsen: - Vi er gået fra 7-8 mand til 20 medarbejdere i den tid, som projektet har løbet, fortæller direktør Claus Juul Nielsen. Virksomheden har haft en omsætningsfremgang i 2013 på 50 procent i forhold til 2012, og Claus Juul Nielsen forventer samme vækst i 2014 og endnu flere ansatte. Det Syddanske EU-Kontor har indgået en formel samarbejdsaftale med Væksthus Syddanmark, som blandt andet indebærer, at væksthuset har anvist 17 syddanske forsknings- og innovationsparate virksomheder med internationale ambitioner til EU-kontoret. Det Syddanske EU-Kontor har efterfølgende haft ansvaret for at kortlægge virksomhedernes muligheder for europæisk projektstøtte og eventuelt hjælpe dem videre. Væksthus Syddanmark og Det Syddanske EU-Kontor er desuden forpligtet til at udveksle relevante data om virksomhederne med hinanden. Det foregår blandt andet via et fælles CRM-system, hvor kontaktinformation og oplysninger om kontakten med virksomhederne registreres. 7 INTERESSEVARETAGELSE Det Syddanske EU-Kontor varetager regionens interesser i forhold til EU. Det har i 2013 især handlet om at fremme Syddansk Universitets muligheder i EU’s nye forskningsprogram Horizon 2020. EU-Kontoret har været særdeles aktiv i forhold til Syddansk Universitets interesser. Universitetet er kommet med i ejerkredsen, og EU-kontoret har i 2013 ansat en medarbejder til at fokusere udelukkende på universitetets interesser. Først og fremmest har kontoret arbejdet med at påvirke EUKommissionen i processen med at udarbejde arbejdsprogrammer til Horizon 2020. Kontoret fik på baggrund af oplysninger om EU-kommissionens interne deadline for arbejdsprogrammerne iværksat en proces, som resulterede i, at SDU indsendte 13 indspil til arbejdsprogrammerne direkte til EU-Kommissionen. PRESIDENCY DIALOGUES Det Syddanske EU-Kontor har i regi af DAcoB (samarbejdet mellem de danske regionskontorer i Bruxelles) afholdt tre konferencer under det danske formandskab under den fælles overskrift Presidency Dialoque. Det var konferencer med deltagelse fra Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet med henblik på at give syddanske aktører inden for forskning, energi og sundhed en mulighed for at deltage i arrangementer og ad den vej opnå adgang til netværk og indflydelse, der gavner Syddanmark. Formandskabet var i 2012, men konferencerne har indgået som en del af målsætningerne for kontoret i 2012-2013 i resultatkontrakten. Det Syddanske EU-Kontor har foretaget analyser af blandt andet den eksterne forskningsindkomst til Syddansk Universitet samt universitetets indspil de nationale forskningsstrategier og af ansøgninger til SDU2020-puljen. Disse analyser betyder, at universitetets forskningsmæssige styrkepositioner begynder at tegne sig, og det er afgørende i forhold til en fremadrettet lobbyindsats for at fremme universitets interesser. Endelig arbejder EU-Kontoret på at fremme forskernes deltagelse i de ekspertfora, som EU-Kommissionen rådfører sig med om forskningspolitik, samt at matche forskerne med støttemuligheder i Horizon 2020 og konferencer. Det er et nyt arbejdsfelt for Det Syddanske EU-Kontor, og kontoret er allerede kommet meget langt i processen. Målsætningen i resultatkontrakten om at identificere muligheder og gaps i Horizon 2020 i forhold til Syddansk Universitet er mere end opfyldt. Læs mere om nogle af de konkrete indsatser som lobbyindsatsen for LifeKIC på side 12. For mig handler det om, at vi får informationer ud på universitetet til de rigtige folk, og at vi som universitet får placeret os i de rigtige strategiske sammenhænge i forhold til, hvad der bliver vigtigt for os fremadrettet, projektleder Jeppe Kristensen, SDU Grants Office. 8 PRESSE OG KOMMUNIKATION Medieomtale i Danmark er en vej til at udbrede kendskabet til kontorets arbejde, som betyder, at flere aktører i Syddanmark får øjnene op for muligheder for EU-midler og kontorets ydelser. Medieomtale 25 20 15 10 Det Syddanske EU-Kontor har optrådt hyppigt i medierne i 2012 og 2013. I alt har kontoret identificeret 56 artikler og radioindslag, der omhandler kontorets aktiviteter. De fleste artikler har fokus på aktiviteter, som kontoret laver sammen med syddanske partnere, og medieomtalen promoverer derfor det fælles arbejde. 5 0 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Nogle aktiviteter er omtalt i flere medier på samme tid. Det samlede antal forskellige aktiviteter, som har opnået medieomtale, ligger på 38 aktiviteter. Det Syddanske EU-Kontor udarbejdede i 2013 en ny kommunikationsstrategi med henblik på at øge medieomtalen og gøre kontorets kommunikation mere fokuseret. Det er første gang, at kontoret bliver målt på presse og kommunikation i Syddanmark. Målsætningen har været omtale af fire aktiviteter om året, og den er med andre ord opfyldt mange gange. Kontoret oprustede i efteråret med en kommunikationsmedarbejder, som har medvirket til det høje niveau af medieomtale i forhold til målsætningen. Det er centralt for kommunikationsindsatsen at fremhæve kontorets bidrag til vækst og beskæftigelse i Syddanmark og gøre det ved at inddrage samarbejdspartnere i regionen. På den måde fremstår resultaterne i medierne som frugten af en fælles indsats. Presseomtalens fordeling på medietype fremgår af figuren øverst til højre. Det ses, at de regionale medier tegner sig for flest artikler og indslag. - Vi havde en super positiv oplevelse og synes, at den hjælp, vi fik, var rigtig god. Den indsats, der blev gjort fra jeres side, var over normen i forhold til, hvad vi plejer at få af assistance i sådan nogle ansøgninger, direktør Henrik Busch-Larsen, Unibio A/S. 9 INTERNATIONALE KOMMUNER Alle 22 kommuner i Syddanmark er repræsenteret i NIMS, som er Det Syddanske EU-Kontors netværk for internationale medarbejdere i kommunerne. Det Syddanske EU-Kontor inviterer netværket til to møder om året i Danmark. Hvert møde har et tema med udgangspunkt i kontorets indsatsområder eller relevante EUprogrammer. Formålet er at informere bredt ud til kommunerne og klæde netværkets medarbejdere på til at kunne agere mellemled i forhold til EUprojektmuligheder i deres egen kommune. Netværket giver samtidig Det Syddanske EU-Kontor indblik i spirende projektideer i kommunerne. PROJEKTUDVIKLING MED NIMS Udviklingen af EVARS-projektet tog udgangspunkt i en workshop afholdt i NIMS-netværket i oktober 2011. I tiden mellem de to halvårlige møder fungerer NIMSnetværket som en nem og hurtig kanal fra kontoret ud til de 22 kommuner, som kontoret bruger aktivt til at informere om relevante EU-tiltag, ansøgningsfrister eller partnersøgninger i forhold til EU-projekter. Her udtrykte de deltagende kommuner ønske om at engagere flere aktive ældre som frivillige til at hjælpe kommunerne med at udføre lette velfærdsopgaver for mindre ressourcestærke medborgere. Efter NIMS-mødet i april 2013 udarbejdede EUKontoret en samlet database over projektideer i de 22 kommuner. Databasen bidrager til, at NIMSnetværket arbejder aktivt for kontorets målsætning om at udvikle projekter. EVARS-projektet går ud på at udvikle et træningsforløb, som kommuner kan tilbyde til de aktive ældre, der gerne vil gøre en frivillig indsats. Træningsforløbet skal sikre, at det frivillige arbejde bliver tilrettelagt på en måde, så det bliver en succesoplevelse for begge parter - både kommunen og den frivillige. På NIMS-mødet i november 2013 var temaet energi og miljø blandt andet med fokus på EU’s nye LIFEprogram for miljø og klima. Der er efterfølgende sat gang i en proces, hvor en række af de syddanske kommuner nu undersøger mulighederne for en fælles projektansøgning til EU. Projektet tager således en meget konkret problemstilling op, som kommunerne i Syddanmark har efterspurgt. Projektet er netop sat i gang sammen med UC Lillebælt samt Odense, Svendborg, Nyborg og Nordfyns kommuner som test-kommuner. - Vi havde ikke fået skrevet ansøgningen, hvis det ikke var for samarbejdet med jer, så det har meget stor betydning, marketingskoordinator Pernille Bech, Gartneribrugets Afsætningsudvalg, GAU. 10 MINDRE IMPLEMENTERING - FLERE PROJEKTER Tid på projektimplementering 80 70 En ansøgning om EU-midler er en lang proces fra ide til godkendt projekt. Det Syddanske EU-Kontor er et projektudviklingskontor, som især bidrager med merværdi tidligt i processen. Her kan kontoret informere og rådgive, mens de syddanske projektpartnere står for at gennemføre og realisere EU-projekterne. 60 50 40 30 20 10 0 2010 Styrke i projektudviklingen EU-kontoret har mulighed for at deltage i implementeringen som projektpartner i det omfang, at det fremmer andre aktørers mulighed for at deltage i projekter, men kontorets største styrke ligger i selve projektudviklingen. Derfor har kontoret i 2012-2013 fokuseret på at bruge mindre tid på at implementere projekter og mere tid på at udvikle nye projekter i overensstemmelse med resultatkontrakten. 2011 2012 2013 opgjort 31/8 2013 opgjort 31/12 EU-kontorets rolle i ansøgningsprocessen 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 I 2010 og 2011 udgjorde projektimplementering omkring 75 procent af kontorets samlede tidsforbrug, men det har i løbet af 2012-2013 faldet og stabiliseret sig på 17 procent, som det fremgår af den øverste figur til højre. Det har frigjort tid til udvikling af nye projekter. Kontorets rolle i ansøgningerne Udviklingen kan også illustreres ved at betragte EUkontorets rolle i de projektansøgninger, som kontoret har assisteret med i 2012-2013. Målsætningen om at bruge mindre tid på implementering skal ses i sammenhæng med de seneste års indsats for at konsolidere kontorets økonomi. Figuren nederst til højre viser, hvor mange ansøgninger kontoret har hjulpet med i forhold til den rolle, som kontoret har spillet i processen. Overskuddet har været over 2,5 mio. kr. de seneste to år. Det har bidraget til, at egenkapitalen er blevet positiv og ligger på knapt to mio. kr. ved udgangen af 2013. Det ses, at kontoret ofte er på banen i de tidlige faser og særligt har en vigtig rolle i forhold til at finde partnere til projekterne. Her har kontoret en styrke i kraft af kontorets netværk i Bruxelles til andre regionale kontorer. - I har en meget god forståelse for, hvad vi er for en institution, og hvor vores interesser og kompetencer ligger. Der har været flere tilfælde, hvor vi har fået et tip fra jer om nogen, som gerne vil samarbejde med nogen i Danmark, prorektor Steffen Svendsen, UC Lillebælt. 11 STRATEGISKE SATSNINGER European-Danish Roundtable i Europa-Parlamentet med blandt andre centerchef Claus Duedal Pedersen fra OUH, direktør Peder Jest fra OUH, dekan Per Michael Johansen fra SDU og direktør Jonas Groes, Det Syddanske EU-Kontor. Det Syddanske EU-Kontor har igennem 2013 skruet op for arbejdet med at sikre Syddansk Universitet og Region Syddanmark deltagelse i konsortiet LifeKIC. Arbejdet for Det Syddanske EU-Kontor indebærer blandt andet at lede lobby-indsatsen i EU. Kontoret har arbejdet med at identificere centrale aktører og medvirker til at samle et konsortium af partnere i Europa. Det er en ansøgning til European Institute of Innovation and Technology, og LifeKIC bringer uddannelse, forskning og virksomheder inden for sundhedsområdet sammen i et stærkt samarbejde på tværs af flere regioner. I december 2013 medvirkede Det Syddanske EU-Kontor til at gennemføre European-Danish Innovation Roundtable i Europa-Parlamentet blandt andet med det formål at give deltagere fra Syddanmark en platform til at informere om LifeKIC-arbejdet. Omkring 120 personer fra Europa-Parlamentet, Kommissionen, internationale samarbejdspartnere og andre danske regioner deltog og ikke mindst daværende uddannelsesminister Morten Østergaard. EU støtter konsortiet med op til 25 mio. euro om året, så der er derfor stor interesse i Syddanmark for at komme med i LifeKIC. Det kræver europæiske partnere, som sammen er stærke nok til at vinde, når afgørelsen falder i 2014. Det Syddanske EU-Kontor har i 2012-2013 udbygget et strategisk samarbejde med Hanse-Kontoret i Bruxelles, som repræsenterer Slesvig-Holsten og Hamborg. Open Days i Bruxelles i oktober 2013: Direktør Preben BirrPedersen (til højre) fra Lean Energy Cluster deltog som taler og paneldeltager. Ved Open Days i oktober 2013 gennemførte Det Syddanske EU-Kontor en paneldebat om klyngeudvikling i samarbejde med Hanse-Kontoret og fire andre regionale kontorer med deltagelse af blandt andet klyngen Lean Energy Cluster. I forlængelse af arrangementet har Lean Energy Cluster og organisationen FURGY fra Slesvig-Holsten arbejdet målrettet mod europæisk samarbejde i de kommende EU-programmer. Det Syddanske EU-Kontor har desuden sammen med delstatsregeringen i Kiel og Region Syddanmark sat en proces i gang med fokus på at udvikle projekter. 12 SAMARBEJDSPARTNERNES VURDERING EU-kontorets samarbejdspartnere i Danmark er overordentligt tilfredse med Det Syddanske EU-Kontor. Kontoret har gennemført flere undersøgelser blandt samarbejdspartnere, som har været i kontakt med kontoret, og billedet er entydigt positivt. Tabellen til højre viser udelukkende positiv respons på samarbejdet med kontoret. Store forventninger De positive erfaringer med samarbejdet afspejler sig i forventningerne til 2014, som det fremgår af figuren nederst til højre. De fleste samarbejdspartnere satser på mere samarbejde fremover. Helt præcist forventer 19 ud af 22 respondenter i denne undersøgelse mere samarbejde. For langt de fleste handler det om, at Det Syddanske EU-Kontor er opmærksom på mulighederne for EU-midler i Horizon 2020 og andre programmer. Partnerne lægger meget vægt på at komme med i nye EU-projekter. Der er en udbredt forventning om, at kontoret er opsøgende og tager kontakt til partneren i Danmark lige så snart, der er en relevant indkaldelse om EUstøtte. Hvordan har samarbejdet mellem din organisation og den enkelte konsulent, team eller ledelse været? Procent Antal 100 20 Tilfredsstillende 0 0 Hverken eller 0 0 Meget lidt tilfredsstillende 0 0 Slet ikke tilfredsstillende 0 0 100 20 Meget tilfredsstillende Total Forventninger til samarbejdet 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Mere samarbejde Samme niveau Ingen vurdering - Hvis vi kigger på jeres evne til at gå i dialog omkring projektmuligheder, så er I suverænt dygtige, souschef Lisbeth Strange Jensen, Erhvervenes Hus, Aabenraa. 13 SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION Inden for fokusområdet sundhedsog velfærdsinnovation har Det Syddanske EU-Kontor medvirket til at hjemtage en lang række nye EU-projekter til Syddanmark i 2013. Psykiatrien i Region Syddanmark står i spidsen for et stort projekt med telemedicin med et samlet støttebeløb på 52 mio. kr. fra EU (læs mere på side 5). Det Syddanske EU-Kontor har også fået flere projekter hjem sammen med både UC Lillebælt og UC Syddanmark. EVARS-projektet med UC Lillebælt fokuserer på at hjælpe kommunerne med at få flere ældre frivillige ind i plejesektoren. Målsætningen for RETAINprojektet er at fastholde de nyuddannede lærere i skolerne, hvilket sker i samarbejde med UC Syddanmark. Endelig har Det Syddanske EU-Kontor udviklet projekter sammen med klyngen Welfare Tech med blandt andet fokus på virksomhedskontakt og større eksport til Norge for syddanske virksomheder. Det Syddanske EU-Kontor kom via Det Rådgivende Udvalg for Sundhed og Velfærdsinnovation i Region Syddanmark (DRU) tidligt med i projektudviklingsforløbet og kunne således sparre om, hvad der kunne lægges vægt på i ansøgningen, og hvilke partnere der kunne deltage. Arbejdet inden for sundheds- og velfærdsinnovation bliver understøttet af, at Region Syddanmark er en europæisk mønsterregion inden for sundhedsløsninger, der skaber sammenhæng for borgerne og bidrager til en god aldring. Det er samtidig en succesoplevelse, der kan sikre dynamikken i det fremadrettede samarbejde mellem Welfare Tech og Det Syddanske EUKontor. Region Syddanmark blev således i 2013 blev udnævnt til referenceregion med tre stjerner i EIP (European Innovation Partnerships) som den eneste region i Norden. Den udnævnelse har desuden stor betydning for arbejdet for at vinde LifeKIC, som Det Syddanske EUKontor har satset på i 2013 og lagt et stort arbejde i. Læs mere om LifeKIC på side 12. 14 Det Syddanske EU-Kontor har styrket sit samarbejde med klyngerne inden for energi og miljø i Syddanmark - Lean Energy Cluster og Offshoreenergy.dk. Direktør Preben Birr-Pedersen fra Lean Energy Cluster deltog under Open Days i Bruxelles, og Lean Energy Cluster har med assistance fra kontoret fået godkendt projektet Nearly ZeroEnergy Sports Facilities, som fokuserer på at nedbringe energiforbruget i sportsanlæg. Det Syddanske EU-Kontor har opbygget en god kontakt til kommunerne og miljønetværk i Syddanmark, som giver grundlag for at udvikle projekter. For eksempel er der i slutningen af året igangsat en proces, hvor en række syddanske kommuner er gået sammen om at forberede en ansøgning til EU’s program for natur og miljø, LIFE. Det Syddanske EU-Kontor har også spillet en rolle i forhold til at få kommunerne med i et stort projekt om energieffektivisering (se boksen nedenfor). Derudover har EU-kontoret haft et frugtbart samarbejde med ProjectZero i Sønderborg. Direktør Peter Rathje var i Bruxelles og deltog som taler og paneldeltager under European Sustainable Energy Week i juni 2013, og senest har ProjectZero opnået at få EUopSTART-midler til at forberede en ansøgning til Horizon 2020. Region Syddanmark og 14 kommuner i regionen investerer i de kommende år omkring 570 mio. kr. i energieffektiviseringer. Det sparer både tonsvis af CO2 og skaber omkring 1000 nye job. Det Syddanske EU-Kontor har i 2013 været involveret i en proces sammen med Region Syddanmark og kommunerne om at søge støtte EU-midler til projektet fra ELENA-ordningen under Den Europæiske Investeringsbank. Ansøgningen blev indsendt ultimo 2013 og godkendt i 2014. Det betyder 24 mio. kr. til deltagerne i projektet. ELENA giver støtte til planlægning og projektering af energirenoveringer i offentlige bygninger, og Det Syddanske EU-Kontor har i 2013 med succes markedsført ideen over for kommunerne og har deltaget i møder med Den Europæiske Investeringsbank for at forberede ansøgningen. 15 FORSKNING OG ERHVERV 2013 har båret præg af mange processer og masser af kontakt med syddanske virksomheder, som tegner lovende for 2014 og de nye muligheder for at søge EU-midler til virksomheder i Horizon 2020. Det Syddanske EU-Kontor har for eksempel hjulpet med seks ansøgninger på erhvervsområdet til EUopSTART, som betyder, at virksomhederne får økonomisk hjælp til at forberede egentlige ansøgninger til Horizon 2020. Virksomhederne får op til 150.000 kr. af Styrelsen for Forskning og Innovation, og for mange mindre virksomheder og iværksættere er det afgørende at få dette tilskud til ansøgningsprocessen. Vækst via internationalisering Det Syddanske EU-Kontor har lagt et stort arbejde i projektet Vækst via Internationalisering, som kontoret kører sammen med Væksthus Syddanmark og konsulentvirksomheden Innovayt. Det Syddanske EUKontor har rekrutteret otte virksomheder med projektideer, som kan matches med aktuelle indkaldelser i Horizon 2020. Det er formålet, at Vækst via Internationalisering skal afklare ideerne, modne projekterne og gøre dem klar til en ansøgning om EUmidler. Derudover har kontoret kontakt til flere andre virksomheder, som sigter mod en ansøgning under Horizon 2020. Der er derfor gode muligheder for flere ansøgninger om EU-midler fra virksomheder i 2014. Det Syddanske EU-Kontor har oprustet med en ny medarbejder i teamet for forskning og erhverv. EU-konsulent Bjarne Andersen blev ansat i slutningen af året og tiltræder den 1. februar 2014 på kontoret, hvor han skal arbejde for at få flere virksomheder med i EU-projekter. Bjarne Andersen kommer med en solid baggrund fra det private erhvervsliv både i Danmark og udlandet. Han har haft fingrene nede i mange af erhvervslivets facetter - alt fra salg og marketing til fabriksledelse. Bjarne Andersen har for eksempel været fabriksdirektør hos Odense Marcipan i en tid med fusioner og store omstruktureringer samt direktør i medicinal-virksomheden Ferring A/S. Bjarne Andersen har også i en årrække haft sin egen konsulentvirksomhed, som har rådgivet store og mellemstore virksomheder i ledelse. 16 EU-konsulent Bjarne Andersen er ny mand på kontoret i 2014 SYDDANSK UNIVERSITET Syddansk Universitet er godt på vej mod sin målsætning om at hente flere forskningsmidler fra EU til universitetet. Det Syddanske EU-Kontor har indgået en særskilt resultatkontrakt med Syddansk Universitet om mål for kontorets aktiviteter. Tabellen nedenfor viser de aftalte mål og resultaterne, som kontoret har opnået. Det fremgår, at der har været et meget højt aktivitetsniveau, som på flere punkter langt overstiger målsætningen. For det første har universitetet i kraft af samarbejdet med Det Syddanske EU-Kontor påvirket processen i EU-Kommissionen med at forberede forskningsprogrammet Horizon 2020. Universitet har således indsendt 13 indspil til Kommissionen. Det er en ny proces, som universitetet har gennemgået, og universitetet har nu et beredskab i forhold til at komme med indspil til Kommissionen. Det er samtidig glædeligt at konstatere, at mange af arbejdsprogrammerne i Horizon 2020 ligger tæt op ad de indsendte indspil. EU-Kontoret har skabt opmærksomhed på mulighederne i EU for forskerne ved at arrangere konferencen SDU Horizon 2020 Week, hvor mere end 200 deltagere over tre dage deltog i åbningskonferencen og omkring 20 målrettede informationsmøder og workshops. Allerede nu melder universitetet om en markant øget interesse for at hente forskningsmidler sammenlignet med tidligere. Der er sat gang i en række konkrete projektforløb med henblik på at hente forskningsstøtte i EU, som tegner lovende. Når forskerne og universitetet tidligt er opmærksomme på mulighederne i Horizon 2020, så er der også tid til at forberede ansøgningen grundigt og mulighed for at sparre med Det Syddanske EU-Kontor. Mål (Antal) Afholdt (Antal) Informationsmøder 3 17 Nyhedsbreve 10 10 Workshops 3 11 Indspil til Kommissionen 2 13 Match af forskere med konferencer 5 91 Match af forskere med programindkaldelser 20 83 Match af forskere med netværk og organisationer 6 11 Aktivitet 17 EUROPÆISK IVÆRKSÆTTERREGION 2013 Syddanmark har i 2013 haft status af Europæisk Iværksætterregion, og det har sat sit præg på året. Væksthus Syddanmark, Region Syddanmark, Danfoss Universe og Det Syddanske EU-kontor har været kræfterne bag Europæisk Iværksætterregion 2013. Syddanmark har levet op til udnævnelsen ved vedvarende at fokusere på at skabe gode muligheder for iværksætterne og tilbyde iværksætterne konkrete redskaber. Et godt eksempel er hjemmesiden www.startopnu.dk - hvor hjælp og tilbud til iværksættere er samlet et sted i en One Stop Shop for iværksættere. Iværksætteråret har betydet, at regionen er kommet ind i netværk med andre europæiske regioner med fokus på iværksætteri, og det har synliggjort iværksætteri i Region Syddanmark ved en lang række begivenheder. Det Syddanske EU-kontor har deltaget i flere arrangementer og medvirket til debatten om at få flere unge til at udleve deres ideer og begynde som iværksættere. Det har givet kontoret og de øvrige partnere en masse viden om iværksætteri. Arbejdet med entreprenørskab er imidlertid en lang proces, og ikke alle udfordringer kan løses på et år. Derfor arbejder EU-kontoret videre med at fremme iværksætterkulturen. YEDAC-projektet fortsætter i 2014, hvor folkeskolelærere fra Syddanmark skal på kursus for at kunne sætte iværksætteri på skoleskemaet senere på året på udvalgte skoler i Odense og Vejle. Regionrådsmedlem Lasse Krull (K) til kåringen af Region Syddanmark som Europæisk Iværksætterregion 2013. EU har ligeledes et fokus på iværksætteri, som betyder, at der også fremover er muligheder for at hente EU-midler til projekter i Syddanmark inden for iværksætteri. - Hvis vi skal lære noget om iværksætteri og entreprenørskab, så skal vi uden for landets grænser. Det kan ikke nytte noget, at vi stopper ved Vejles bygrænse, vi er nødt til at kigge meget længere ud, erhvervschef Michael Jul-Nørup Pedersen, Vejle Erhvervsudvikling. 18 Det Syddanske EU-Kontor hjælper institutioner, offentlige myndigheder og virksomheder med internationalt samarbejde og internationale udviklingsprojekter. Kontoret er et servicetilbud til hele regionen, og vi lægger vægt på at imødekomme brugernes behov og interesser. Vi har hovedsæde i Bruxelles. På kontoret sidder ti engagerede medarbejdere plus praktikanter klar til at vejlede om EU. South Denmark European Office Avenenue Palmerston 3 B-1000 Bruxelles Belgium [email protected] Tel: +32 2 285 40 95 19
© Copyright 2024