Vil du læse hele artiklen i EU Information, så klik her

EU-Information
Magasinet om EU’s programmer for forskning og innovation
Grøn innovation
Nytænkende firmaer
i emballage- og skibsindustrien skruer op for
deres innovation med
EU-kroner
Forskning i
isolering
Aalborg Universitet henter
stor EU-bevilling hjem til
forskning i varmeisolering
af ældre huse
Vild idé
Ny grundforskning vil
sammensmelte planter og
robotter – IT-Universitet i
København er med
Følg os
på Twitter!
Læs mere på
bagsiden.
nr. 4 | Oktober 2014
2
EU-Information nr. 4 | Oktober 2014
Både og
Konkurrence er godt; det motiverer ofte til forbedringer og skærper indsatsen. Det gælder i
sportsverdenen, i erhvervslivet og også på forsknings- og innovationsområdet, hvor det er en helt
naturlig del af DNA’et.
I
Horizon 2020 er konkurrenceaspektet mere udtalt end nogensinde før. Horizon 2020 har øget
sin værdi både i kontanter og prestige samtidig
med, at nationale nedskæringer på forskningsbudgetterne i en del medlemslande øger appetitten på EU-midler.
”Så der bliver kamp om at komme
i mål – og de succesrater, som vi
så i det tidligere rammeprogram
(FP7), kommer under pres – og
konkurrencen mellem nationer,
vidensinstitutioner og forskere
bliver knivskarp”
Udgiver
Styrelsen for Forskning
og Innovation
EuroCenter
3544 6240 – kl. 9-12.
[email protected]
ufm.dk/h2020
@EuroCenter_DK
Redaktion
Kim Brinckmann
(ansvarshavende
redaktør)
Bodil Priemé (redaktør)
I den situation er det en naturlig reaktion at sætte
Horizon 2020 øverst på listen over ledelsesudfordringer i hver enkelt institution og virksomhed og
derefter motivere både medarbejdere og støttefunktioner yderligere, gå processerne igennem
med tættekam - trimme sejlene til det yderste.
Og det er uden tvivl godt og helt nødvendigt.
Men i konkurrenceræset er det vigtigt at være
opmærksom på, at Horizon 2020 også rummer
mulighed for flere bevillinger via strategiske partnerskaber mellem offentlige og private aktører.
I Horizon 2020 er der afsat flere midler til såkaldt
samfinansierede instrumenter end nogensinde
før – og det vil kort fortalt sige, at man kan få adgang til betydelige Horizon 2020 midler, hvis man
kan finde sammen i partnerskaber med andre aktører og i øvrigt selv kan bringe midler i spil.
Velkendte eksempler på samfinansierede partnerskaber er ERA-NET (COFUND), Art. 185-initiativer, fælles programlægningsinitiativer (JPI’er) og
fælles teknologiinitiativer (JTI’er). Og endelig kan
Knowledge and Innovation Communities (KIC’s)
ses som et meget stærkt integreret offentligprivat partnerskab. Umiddelbart et lidt nørdet og
kompliceret univers, men det er vigtigt at forstå,
om ikke andet så for pengenes skyld! En mere
pædagogisk indføring i området fås i øvrigt på
ufm.dk/h2020/samfinansiering.
Så pointen er blot, at et godt hjemtag fra Horizon
2020 ikke kan nås ved konkurrence alene. Der
skal også samarbejdes, findes strategiske partnere og medfinansiering. Og hvad er mere naturligt, end at vi i Danmark bliver endnu bedre til at
finde strategiske indsatsområder, hvor vi i stedet
for at kappes etablerer forpligtende samarbejder
på tværs af institutioner. Danmark opnår dermed
et endnu stærkere udgangspunkt i en europæisk
sammenhæng.
Kim Brinckmann, kontorchef, EU-politisk kontor
Tips & historier
[email protected]
Abonnement
Er gratis og kan bestilles
via [email protected]
Oplag: 8.000
ISSN: 1600-4485
Foto: Fotolia
Layout og tryk:
Rosendahls - Schultz
Grafisk
EU-Information er
et magasin om EU’s
programmer for forskning og innovation. Det
udkommer fire gange
om året.
ØGET SAMARBEJDE MELLEM AKTØRERNE I DET DANSKE FORSKNINGS- OG INNOVATIONSLANDSKAB VAR HOVEDKONKLUSIONEN PÅ DIALOGMØDET MELLEM UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTER SOFIE CARSTEN NIELSEN OG DANSKE EU-PARLAMENTARIKERE DEN 25. SEPTEMBER 2014
Styrelsen for Forskning og Innovation
EU-Information nr. 4 | Oktober 2014
3
Træningslejr for ansøgere?
Vil det være en god idé at sende forskere og virksomheder i træningslejr, før de stiller op i konkurrencen
om Horizon 2020-midler? Ja, lød svaret fra flere sider, da Styrelsen for Forskning og Innovation satte
fokus på Danmarks deltagelse i de såkaldte EU-partnerskaber ved et møde den 19. september.
Vi spurgte bagefter Ulla Sonne Bertelsen, koordinator for CORE Organic, et ERA-NET inden for
økologiforskning, hvad Danmark får ud af at være med.
D
”
anmark er et foregangsland inden for
økologi, og vores forskere er rigtig gode.
Vi vil gerne gå foran” fortæller Ulla begejstret og forsætter: ”Det er meget lærerigt for vores
forskere at deltage i et ERA-NET støttet projekt. Det
giver masser af ny inspiration og nye udfordringer”.
”Ånden i EU er, at vi skal hjælpe
hinanden. Ved at samle nationale
forskningsmidler er vi stærkere og
mere effektive”
KOORDINATOR ULLA SONNE BERTELSEN,CORE ORGANIC
Et godt billede på et ERA–NET er ifølge Ulla fugle,
som flyver i formation – de kan flyve meget længere på samme mængde energi sammenlignet
med en fugl på solotur. ”I et ERA-NET undgår vi
overlap og har mulighed for at få Europas bedste
forskere som kolleger i stedet for at nøjes med de
bedste forskere i Danmark. Desuden får vi adgang
til den viden, som er opbygget i andre lande.
Sammen er vi meget stærkere!”, understreger
Ulla Sonne Bertelsen.
HVAD ER ET ERA-NET
ERA-NET står for European Research Area Network. I et
ERA-NET samarbejder nationale forskningsfinansierende
enheder som f.eks. Innovationsfonden med tilsvarende
aktører i andre EU-lande om at udbyde forskningsmidler
på tværs af landegrænser. Læs mere på ec.europa.eu/
research/era/era-net-in-horizon-2020_en.html
Træningslejr
CORE Organic udbyder opslag inden for økologiforskning. Det giver blandt andet danske forskere
og virksomheder mulighed for at deltage i internationale projekter. ”Danskere lærer at begå
sig på europæisk plan, udbygger netværket og
etablerer nye partnere. De lærer at skrive ansøgninger, der kan gå igennem nåleøjet, og de
skaber succeshistorier på tværs af Europa. På
den måde får de kompetencer og international
erfaring til at søge og få succes med Horizon 2020
efterfølgende”, pointerer Ulla Sonne Bertelsen og
fortsætter: ”Vi opfordrer kraftigt forskerne til at
udvide deres normale netværk og finde partnere
i de nye EU medlemslande, som ellers har svært
ved at begå sig i internationale projekter. Det
kunne f.eks. være at tage en slovensk eller en
tyrkisk partner med i deres projekt. Det har vi
KOORDINATOR ULLA SONNE BERTELSEN
rigtig positive erfaringer med. Her kan ERA-NET
spille en stor rolle ved at hjælpe disse forskere
med at få international erfaring og også hæve
forskningshøjden nationalt.”
Gensidigt udbytte
Via projekterne opdager forskerne og virksomhederne i følge Ulla også værdien af at være med i et
internationalt netværk: ”På konferencer i netværket kan danske bidragsydere og deltagere høste resultaterne af de projekter, som Danmark ikke selv
har bidraget økonomisk til. Deltagere fra lande,
hvor økologi ikke er så langt fremme, kan selvfølgelig høste endnu mere viden, da de får adgang til en
meget større videnbase”.
CORE Organic finansierer økologiske projekter
omhandlende alt fra at højne sundhed og velfærd
i de økologiske svineproduktioner til udvikling
af metoder til identifikation af økologiske fødevarer for at undgå bedrageri. ”Resultaterne af
disse projekter spreder sig som ringe i vandet og
løfter hele Europa op på et højere vidensniveau
inden for økologi”, slutter Ulla Sonne Bertelsen og
fremhæver, at FP7-projektet SOLID om økologisk
malkekvæg udsprang af CORE Organic projektet
ANIPLAN om bedre dyresundhed og velfærd i
malkekvægsbesætninger.
LÆS MERE
På coreorganic.org
VIL DU VIDE MERE?
Kontakt Ulrik Kjølsen Olsen,
EuroCenter, på telefon 7231 8281
eller e-mail [email protected]
Styrelsen for Forskning og Innovation
4
EU-Information nr. 4 | Oktober 2014
Forskning i nye metoder til efterisolering af ældre huse
Champagnen er ikke åbnet endnu. Men det varer ikke længe, før seniorforsker og ekspert i
byggematerialer Ernst Jan de Place Hansen, Aalborg Universitet, kan fejre, at projektet RIBuild og rollen
som koordinator er kommet helt i hus. I RIBuild vil forskere og virksomheder fra Europa finde løsninger
på, hvordan man efterisolerer ældre bygninger uden at spolere arkitekturen og uden at indbygge nye
problemer. Projektet får cirka 38 millioner kroner fra Horizon 2020.
D
SENIORFORSKER ERNST JAN DE
PLACE HANSEN
e fleste af os kender
det godt. Ældre huse er
ofte dårligt isolerede og
indeklimaet og komforten er tilsvarende dårlig. Det er skidt for
miljøet og husejerens økonomi.
I dag er hver tredje bygning
opført før 1950, og de står for
langt mere end 30 % af energiforbruget i bygninger. Et lavere
energiforbrug i huse er godt for
CO2-regnskabet, idet energiforbruget i bygninger står for 40 %
af det samlede energiforbrug i
Europa.
Store varmeregninger eller udsigten hertil får
mange til at rive et ældre hus eller ejendom ned og
bygge nyt eller efterisolere udefra. Det kan ændre
udseende af i hvert fald det enkelte hus eller karakteren af boligområdet. Et alternativ er at isolere
indefra, men viden om indvendig varmeisolering
af gamle bygninger og overblik over mulighederne
og udfordringerne er langt fra allemandseje. Det
vil RIBuild nu lave om på, så husejere, myndigheder eller boligselskaber kan træffe den rigtige beslutning om, hvilken type indvendig efterisolering
der passer til hvilken type ældre huse.
Guidelines for efterisolering
Det primære mål med projektet er at udarbejde
retningslinjer for, hvordan man designer, optimerer og gennemfører indvendig varmeisolering af
ældre huse.
”I projektet har vi fokus på huse med ydervægge
af murværk eller sten, der er opført før 2. verdenskrig. Det kan f.eks. være et af brokvartererne
i København. Vi vil også lave målinger på stedet
for at undersøge, hvordan husene ”reagerer” på
en efterisolering. Det gør vi blandt andet i den
tyske by Weimar, hvor vi har adgang til et antal
boligblokke fra det tidlige 1900-tal, som den tyske
partner i projektet i forvejen måler på”, fortæller
SÅDAN UDARBEJDER DU TILSKUDSAFTALEN
Få fif til, hvordan du udarbejder tilskudsaftalen, og læs,
hvordan AAU og ITU har håndteret den opgave.
Styrelsen for Forskning og Innovation
seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen, Aalborg
Universitet.
”Når man isolerer huse indefra, skal man vide,
hvad der sker i alle ’knæk’ i fladerne, dvs. når en
indvendig væg møder ydermuren, når vinduet
møder ydervæggen etc., så man ikke skaber
fugtproblemer og kuldebroer. Case studierne
skal repræsentere forskellige bygningstyper og
klimaforhold rundt omkring i Europa og de forskellige metoder til efterisolering, der i dag anvendes”, siger Ernst Jan de Place Hansen, der
i RIBuild blandt andet samler internationalt
førende eksperter i test af materialer, gennemførelse af fuldskala undersøgelser, modellering
og økonomiske og miljømæssige aspekter af at
foretage energirenovering.
Rejsegilde
Tilskudaftalen om RIBuild er endnu under udarbejdelse. Ernst glæder sig til den 20. november,
hvor tilskudsaftalen skal være på plads, og han
kan invitere på en slags rejsegilde for RIBuild og
for sin nye rolle som koordinator.
”Vær ude i god tid som koordinator.
Få tidligt en fornemmelse af
mulighederne i opslaget – falder
din idé indenfor emnet? Varm dit
bagland op og få holdet på plads
relativt tidligt i forløbet”
SENIORFORSKER ERNST JAN DE PLACE HANSEN, AALBORG UNIVERSITET
Han er blevet mange erfaringer klogere og giver
følgende råd med på vejen: ”Skitser de store linjer og de forskellige dele i projektet og uddeleger
skrivearbejdet. Upload ansøgningen et par dage
før ansøgningsfristen. Det var min plan, men den
sidste partner i projektet kom først på plads aftenen før deadline, så til sidst var det ret hektisk”.
VIL DU VIDE MERE?
Kontakt Anne-Mette Mikkelsen,
EuroCenter, på telefon 7231 8275
eller e-mail [email protected]
EU-Information nr. 4 | Oktober 2014
5
Ny forskningshave på Holmen
Forestil dig en ærteplante, der holdes oppe af selvvoksende robot-pinde. En solcelle, der får hjælp af planten til at placere sig optimalt i forhold til solen. En selvformende ’intelligent’ hæk. Disse og mange andre
sammensmeltninger af samarbejdende ’plante-robotter’ vil projektet Flora-robotica udvikle og udforske.
Horizon 2020 støtter forskningen, og de vilde idéer rummer måske kimen til en industriel revolution.
R
ROBOTFORSKER KASPER STØY
obotforsker Kasper Støy
fra IT-Universitetet i København er en af deltagerne i Flora-robotica. Projektet
tæller også østrigske robotforskere, danske arkitekter, polske
plantebiologer, tyske eksperter i
plantesensorer og tyske specialister i algoritmer. Sammen vil
de udforske, hvordan planter og
robotteknologi kan berige hinanden og lave ’symbioser’, som
vi indtil nu kun har set i film
som Avatar.
Hybrider af planter og robotter
Umiddelbart er planter og robotter et umage par,
så hvad kan de egentlig lære af hinanden? Det er
jo de færreste mennesker, der opfatter planter
som kommunikerende væsner på linje med dyr,
men nyere forskning stiller spørgsmålstegn ved
den opfattelse. Studier af f.eks. vilde tobaksplanter viser, at planten har en dyrelignende adfærd.
Ved en ydre trussel udsender planten et særligt
varslingssignal – et slags kemisk SOS – der tiltrækker fjendens fjende. Og netop teorien om de kommunikerende planter har fået robotforskere som
Kasper Støy til at se mulighederne i at skabe en
have med symbiotiske plante-robot hybrider på
linje med, at vi også bygger mere intelligente huse.
ILLUSTRATION AF FLORA-ROBOTICA, LEKTOR PHIL AYRES
Pengene til forskningen kommer fra programmet
Future and emerging technologies (FET), som
støtter spirende nye teknologier. Om visionen bag
Flora-robotica siger Kasper Støy: ”Vi vil finde ud
af, hvad planter og robotter kan lære af hinanden.
Projektet udforsker, hvad der sker, når vi sammensmelter planter og robotteknologi. Sammen med
arkitekter fra Arkitektskolen laver vi en forskningshave på Holmen i København, hvor vi vil udvikle og
udforske symbiotiske plante-robot hybrider”. For
”Vi vil skabe en helt ny teknologi i
Europa på linje med opfindelsen
af smartphone og internet”
ROBOTFORSKER KASPER STØY, IT-UNIVERSITET I KØBENHAVN
skergruppen har ikke lagt sig fast på specifikke robot-planter. I først del af projektet skal de udtænke
passende kombinationer. Et mål bliver at fortolke
planterne som forskellige arkitektoniske elementer i løbet af plantens vokseperiode f.eks. fra udsmykning, når planten er lille, til en bænk, når den
vokser sig større, og endeligt måske til rumadskillelse, når den er størst.
”Vores mål er at give planter og robotter et langt,
frugtbart samliv – gerne 50 år. Vi har dog kun fire
år til at udforske mulighederne og arbejder derfor
med mange forskellige typer af planter og robotteknologier”, siger Kasper Støy. Selvom der er tale
om grundforskning, ser Kasper allerede nu nogle
muligheder for sig: ”Æbleplantager består ofte af
små træer. Kan vi ved hjælp af plante-robotteknologi gøre æbletræerne mere robuste og stærke,
kan frugtavleren få et større udbytte.”
Mindre papirarbejde
Kasper Støy får hjælp til det administrative f.eks.
udarbejdelse af tilskudsaftalen af kollegaen Annika D. Thomsen, der er forskningsmedarbejder
på ITU. Ifølge Annika D. Thomsen er papirsporet i
dag positivt reduceret ”Participant Portal er samlet set en forbedring, men der er stadig dele, der
ikke virker logiske, og der har været forsinkelse på
nogle væsentlige dokumenter og funktionaliteter.
Men det er rigtigt godt, at vi ikke længere skal
sende papir til Bruxelles med kurer!”
FAKTA OM FET
FET støtter pionerforskning med høj risiko, som har et
stort, langsigtet teknologisk eller samfundsmæssigt
potentiale. FET beskrives ofte som en stifinder for fremtidig forskning i banebrydende nye teknologier, der kan
øge Europas globale industrielle og teknologiske konkurrenceevne.
VIL DU VIDE MERE?
Kontakt Kim L. Kryger,
EuroCenter, på telefon 7231 8288
eller e-mail [email protected]
Styrelsen for Forskning og Innovation
6
EU-Information nr. 4 | Oktober 2014
Fremtidens miljøvenlige flaske
I Slangerup er pionervirksomheden ecoXpac i gang med en industriel, grøn revolution inden for emballage. Ambitionen er at erstatte plast med biologisk nedbrydelige fibre og som de første i verden udvikle
et konkurrencedygtigt produktionsanlæg til bæredygtige fiberflasker. Nu bakker EU idéen op – de tror
på, at ecoXpac finder løsningen på emballageindustriens største miljøudfordring.
P
lastikflasker er en alvorlig miljøtrussel. Ifølge
United Nations Environment Programme
(UNEP) er plastaffald en stigende trussel
for især havets økosystemer. I to nye rapporter
anslås det, at plastaffald hvert år ødelægger for
13 milliarder US-dollars i verdenshavene. ecoXpac
har i et par år arbejdet på at producere en miljørigtig fiberflaske, som er så nedbrydelig, at den
forsvinder i naturen efter bare ½ år. I havet længe
før. Den nye, banebrydende teknologi er made in
Denmark og endnu ikke set andre steder i verden.
kan søge om op til knap 19 millioner kroner til at
færdigudvikle anlægget.
”Vi er meget begejstrede for fase 1-midlerne, men
den videre støtte i fase 2 bliver altafgørende for at
komme helt i mål med vores teknologi. Udfaldet
af dette arbejde afgør, hvornår vi kan komme på
markedet. Vi forventer, at det kan ske om to år. Det
er meget ambitiøst, men vi har investeret massivt
i at involvere store danske og udenlandske aktører
i vores udviklingsarbejde for at være sikre på, at vi
rammer plet”, siger Martin Petersen.
Når teknologien er færdigudviklet, kan fiberflasken i princippet erstatte plastflasker. Men
indholdet, der skal fyldes i fiberflaskerne, stiller
produktspecifikke krav. Der er eksempelvis forskel
på, hvad emballagen skal kunne, hvis der er tale
om vand og juice eller øl og sodavand.
ECOXPAC’S GRØNNE FIBERFLASKE
Proof of product
”Mange sten er ryddet af vejen, og vi er nu så langt
i vores forskningsarbejde, at vi står med en færdig
grøn fiberflaske i hånden”, fortæller administrerende direktør Martin Petersen og fortsætter:
”Udfordringen er nu at omsætte de resultater, vi
har opnået i laboratoriet, til et konkurrencedygtigt
produktionsanlæg på markedet. Vores resultater
er positive, og det er helt tydeligt for os, hvad der
skal til. Den afgørende og kritiske parameter i
produktionen er tørreteknikken. Når vi har færdigudviklet den optimale tørreteknik, kan vi som de
første i verden lave et effektivt og energieffektivt
produktionsanlæg til grønne fiberflasker.”
Positivt for miljøet og vækst
Med 375.000 kroner fra SMV-instrumentet under
Horizon 2020 vil ecoXpac udvikle konceptet og
undersøge det tekniske og kommercielle potentiale. De vil overbevise EU om, at den grønne
industrielle emballage-revolution ikke kun gavner
miljøet, men også skaber vækst og arbejdspladser. Næste skridt for ecoXpac er at indsende en
ansøgning til fase 2 i SMV-instrumentet, hvor de
Styrelsen for Forskning og Innovation
” Vi forventer at introducere
den grønne fiberflaske til
både non-food og foodprodukter”
ADM. DIREKTØR, MARTIN PETERSEN, ECOXPAC
The sky is the limit
”Det bliver kæmpe stort, når først vores produkt
er introduceret på markedet, og vi leverer et
bæredygtigt produkt med samme komfort og
kvalitet som plastik. Hvis det lykkes for os at åbne
op for teknologien på andre fronter, så kan vi
også skabe innovation inden for andre produkter
end flasker”, fortæller Martin Petersen og slutter:
”Det her kan blive starten på et nyt industrielt
eksporteventyr for Danmark.”
DEN GRØNNE FIBERFLASKE
Den miljøvenlige flaske fremstilles af cellulose på basis af
træfibre f.eks. aviser. Flasken designes, så den kan fremstilles med skruelåg eller engangsforsegling. Efter brug er
målet, at flasken kan indgå i genanvendelsessystemer på
lige fod med pap og papir. Læs mere på ecoxpac.dk
VIL DU VIDE MERE?
Kontakt Marlis Erichsen, EuroCenter, på telefon 7231 8263
eller e-mail [email protected]
EU-Information nr. 4 | Oktober 2014
7
ProZero-projektet klar til søsætning
I Faaborg hos Tuco Yacht Værft Aps er der ingen tvivl. Danmark er en søfartsnation. Firmaets ambition
om at udvikle nye, lette kulfiberbåd bygger på stolte skibs- og håndværkstraditioner tilsat nytænkning
og innovation. Med 370.000 kroner fra Horizon 2020 kan administrerende direktør Jonas Pedersen lave
en forretningsplan for skibe, der gør op med vanetænkning i faget.
I
skibsindustrien bygger man traditionelt set
med stål, aluminium, glasfiber eller træ. Og
der er en vis skepsis over for det nye materiale
kulfiber komposit, som er en blanding af lim og
kulfiber. Kan det nu holde? Hvordan er sejlegenskaberne? Og hvordan vedligeholder man både af
kulfiber komposit?
På Tuco Yacht Værft tror man på det nye materiale, og de har nu overbevist EU’s forsknings- og
innovationsprogram Horizon 2020 om, at de kan
omsætte deres innovative idé til nye produkter på
bådmarkedet.
” Med projektet ProZero satser vi på
både til professionelt brug og en
bådtype, der belaster miljøet mindst
muligt”
ADM. DIREKTØR, JONAS PEDERSEN, TUCO YACHT VÆRFT
Ambitionen med ProZero-både er at producere
både, der er 30 % lettere, brugere mindre brændstof og har et lavere CO2-udslip. Idéen om kulfiberbåde er ikke grebet ud af den blå luft. Firmaet
er allerede langt i deres udviklingsproces, men nu
satser det 14 mand store firma på endnu lettere,
billigere og mere miljøvenlig både til erhvervsfragt.
Fra drift til strategi
”Det er sjældent, vi får mulighed for at tænke
langsigtet og arbejde strategisk med udvikling
og markedsmodning. Med pengene fra EU har vi
nu tid og økonomi til at lave et solidt udviklingsERFARINGER FRA FØRSTE RUNDE
– TIPS TIL NYE ANSØGERE
72 danske virksomheder søgte finansiering til udvikling
og afprøvning af idéer og nye teknologier i første runde af
SMV-instrumentet. Fire af dem havde succes. Hvad er det,
der skal til for at komme igennem nåleøjet?
Europa-Kommissionens første evaluering viser, at de fleste
ansøgninger fejlede, fordi de:
• havde for meget fokus på projektet og ikke nok på forretningsmuligheder
• ikke var overbevisende i deres beskrivelse af virksomheden (man skal forklare, hvorfor er det lige min virksomhed, der kan løse opgaven, og ikke en anden)
• ikke gav nok information om konkurrerende løsninger
• havde for lavt innovationsniveau eller ville udvikle et
allerede eksisterende produkt
• kun beskrev en idé og ikke havde en plan for kommerciel udnyttelse
• ikke var seriøse nok.
TUCO YACHT VÆRFTS PROZERO-BÅDTYPE
arbejde, hvor vi laver en langsigtet strategi og
tilrettelægger arbejdet på en ny måde. Vi er ofte
fokuseret på salg af den næste båd til en enkelt
kunde. Nu kan vi tænke på, hvordan sælger vi 100
både”, fortæller Jonas Pedersen.
Hård konkurrence
Selvom det indtil videre kun er fire danske ansøgninger, der er gået igennem det særlige SMV-rettede instrument i Horizon 2020, opfordrer Jonas
Pedersen andre til at søge EU-finansiering: ”Man
skal gå efter det og ikke tænke, at man ikke har en
chance. Ansøgninger er lidt som en boksekamp.
Man får nogle (af)slag. Man skriver om, og ansøgningen bliver skarpere. Man skal blive ved og ikke
give op. Man bliver dygtigere fra gang til gang.
Det er også en god idé at søge rådgivning hos eksperter og starte tidligt.”
Næste destination
Hvis det lille og innovative værft i Faaborg kan
overbevise skibsindustrien om fordelene ved
kulfiber komposit både, er næste skridt at sætte
bådene i drift i stor skala. Ambitionen er at blive
en væsentlig leverandør af både til professionelt
brug i hele verden. Før eksporteventyret kan
begynde, skal Jonas og hans besætning dog lave
en klar og ambitiøs forretningsplan for ProZerobådene, der kan overbevise EU om endnu en
bevilling på op til 18,5 mio. kr. til at udvikle og
teste bådene.
LÆS MERE
Om SMV-instrumentet på ufm.dk/h2020/smv
VIL DU VIDE MERE?
Kontakt Marlis Erichsen,
EuroCenter, på telefon 7231 8263
eller e-mail [email protected]
Styrelsen for Forskning og Innovation
8
EU-Information nr. 4 | Oktober 2014
Følg EuroCenter på Twitter
Virksomheder, forskere og andre med interesse for Horizon 2020 kan nu få
opdateringer om arrangementer, ansøgningsfrister, gode råd m.m. på Twitter.
EuroCenter har lanceret @EuroCenter_
DK som en service, der skal supplere
vores traditionelle 1:1 vejledning om
Horizon 2020. På Twitter henvender vi os
mere direkte til de mange interessenter,
som i dag bruger de sociale medier til
at indhente og dele viden om Horizon
2020. Du kan følge @EuroCenter_DK på
twitter.com/EuroCenter_DK.
vil også besvare enkle, generelle spørgsmål via Twitter.
Vi tweeter bl.a. om aktuelle opslag,
frister, arrangementer og kurser vedrørende Horizon 2020 med #H2020dk. Vi
NY TELEFONTID
Fra 1. december 2014 kan du kontakte
EuroCenter på telefon 3544 6240 hverdage 9-12.
VIL DU VIDE MERE?
Kontakt Bodil Priemé,
EuroCenter, på telefon
7231 8265 eller e-mail
[email protected]
Kursuskalender
Kursus
Dato
Sted
Bliv dus med Marie Curie
Den gode ansøgning til Horizon 2020
Den gode ansøgning til Horizon 2020
11. november
19. november
27. november
København
Aarhus
København
LÆS MERE
På ufm/h2020/kurser og tilmeld dig et eller
flere af kurserne. Du finder tilmeldingsformularen under det enkelte kursus på hjemmesiden.
VIL DU VIDE MERE?
Kontakt Anne Maibohm
Haridt, EuroCenter, på
telefon 7231 8261 eller
e-mail [email protected]
Hør om køn i Horizon 2020
Styrelsen for Forskning og Innovation inviterer til møde om køn og ligestilling i EU’s
forskningsprogram, Horizon 2020, den 6. november 2014 i København.
KØNSFORSKER LONDA
SCHIEBINGER, STANFORD
Ekspert i integration
af kønsperspektiver i
Horizon 2020 Londa
Schiebinger holder
oplæg om integration
af køn i EU’s forskningsprogrammer. Londa
Schiebinger har været
formand for EuropaKommissionens
ekspertgruppe ”Innovation through Gender”.
Styrelsen for Forskning og Innovation
I 2013 leverede gruppen rapporten
Gendered Innovations, hvor de angiver,
hvordan man kan integrere køn i mange
af Horizon 2020’s arbejdsprogrammer.
TID, STED OG TILMELDING
Den 6. november 2014, kl. 14-15
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40, 1260 København K
Tilmeld dig på ufm.dk/h2020/kurser
Afsender: Styrelsen for Forskning og Innovation, EuroCenter, Bredgade 40, 1260 København K
Få styr på, hvordan du skriver den gode EU-ansøgning, og få viden om, hvad
evaluatorerne kigger efter, når de bedømmer ansøgninger.