Årgang 2014 nr. 1

Weitemeyers Kilde
Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske
Forening og Arkiv
Katrinedal
inden
branden
1898.
Bemærk
møllen i
baggrunden.
Den brændte
ca. 1900
Det forholdsvis
nybyggede
Katrinedal,
ca. 1910.
Se artikel inde i
bladet.
2014:1
Indkaldelse til generalforsamling
tirsdag d. 11. marts kl. 19.30 i salen på Svinninge Bibliotek
Dagsorden iflg. vedtægter:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning
Regnskab og budget
Kontingent.
Indkomne forslag.
Valg af bestyrelse og suppleanter: På valg er Jørgen Jensen,
som modtager genvalg og Erik Nielsen, som ikke modtager
genvalg. Begge suppleanter, Kaare Grodal og Lind Holmegaard
modtager genvalg.
Valg af bilagskontrollanter og suppleant for disse:
Hanne Knudsen og Erik Jørgensen modtager genvalg.
Suppleant Jørgen Rosendahl modtager genvalg.
Evt.
Efter generalforsamlingen vil Steffen Holberg fra Hjembæk fortælle om
Godthåb Mølles historie.
Denne afdeling starter kl. ca. 20, og alle er velkomne.
I Weitemeyers Kilde 2013:1 efterlyste vi oplysninger om et foto, arkivet
har af et ukendt hus, formodentlig på Adelers Alle.
Efterlysningen gav pote, og vi
ved nu, at ejendommen slet ikke
lå i den gamle Svinninge
Kommune men i den gamle
Dragsholm Kommune, nærmere
betegnet Ægholm 1, der hvor
Skjold Antik nu holder til.
Vi har derfor overgivet billedet,
som vi kun havde digitalt, til
Odsherreds Lokalarkiv.
2014:1
Hafex i Svinninge
Svinninge Lokalhistoriske Forening arrangerede i efteråret et meget spændende foredrag med fhv. maskinmester ved Beauvais, Leif Jensen. Han
fortalte om Beauvais´ historie, men flere har siden spurgt om, hvordan det
egentlig forholdt sig med den virksomhed, der lå der før Beauvais, nemlig
Hafex.
Hafex var et andelsfrugtlager, der blev oprettet i 1949 for Marshallhjælp.
Marshallplanen var et amerikansk hjælpeprogram rettet mod Europa, som
blev sat i gang efter 2. verdenskrig. Initiativet fik navn efter den amerikanske udenrigsminister George Marshall. USA ville hjælpe Europa økonomisk på fode efter krigen, bl.a. fordi man var bange for, at et forarmet Europa ville danne grobund for kommunisme. Samtidig havde USA brug for
Europa som handelspartner og hjælpen var derfor til begge parters fordel,
men var i hvert fald en tiltrængt saltvandsindsprøjning til det udbombede
Europa.
I 1952 havde Hafex 80 lokale andelshavere og en kapacitet på 200 ton
frugt om året.
Man havde helt nybyggede lagerrum, bl.a. et kulsyrelager, så man kunne
opbevare frugten til prisen var god. I 1951 gik ca. 60 % af høsten til udlandet.
I 1952 regnede man med at omsætte omkring 1 million kg. frugt og der blev
eksporteret til Finland, England, Sverige, Norge, Øst- og Vesttyskland,
Tjekkoslovakiet og Rusland.
En overgang producerede man også champignons til hjemmemarkedet.
I 1954 fordobledes kapaciteten af kølerum til at kunne rumme 200 ton mere,
altså 400 ton i alt og man fik færdigbygget hele anlægget.
En lastbil med
frugtkasser holder foran
Hafex.
I baggrunden Chr.
Witthøft Sørensen, vognmand.
Der sorteres
æbler ved
samlebåndet i
1954.
Der var 30 damer ansat i
pakkeriet.
Så begyndte det desværre at gå ned ad bakke, og i efteråret 1955 gik andelsselskabet
i likvidation. Anders Hansen skriver følgende i Holbæk Amts Venstreblad:
Som det vil være de fleste bekendt, blev Hafex købt af
konservesfabrikken,
Beauvais, i 1957,. Fabrikken
kører stadig dog nu under
Navnet Orkla.
5
Katrinedal
Foranlediget af, at skolerne i den gamle Svinninge Kommune har taget navnet
Katrinedalsskolen med diverse underafdelinger, er arkivet blevet spurgt om, hvorfra
navnet egentlig stammer.
Som de fleste ved, er Katrinedal navnet på en vej, en gård og ja, en hel lokalitet.
Men er lokaliteten opkaldt efter gården, eller er gården opkaldt efter lokaliteten?
Det viste sig, at det ikke var helt enkelt at finde frem til svaret. På arkivet har vi et
lille skrift forfattet af en tidligere ejer af Katrinedal, som hævder, at gården blev lagt
sammen af 3 gårde i 1807 af enken efter kroejeren i Svinninge.
Men når man gransker i diverse kirkebøger og folketællinger, finder man, at navnet
Cathrinedal allerede figurerer i kirkebogen for Kundby Sogn i 1795, hvor der blev
døbt en søn af Cathrine Marie Selchau og landproprietær Hans Lund.
Denne Cathrine Marie Selchau kom fra Benzonslund, det nuværende Dønnerup
Gods, i Holmstrup Sogn og selv om vi ikke har sort på hvidt, at gården er opkaldt
efter hende, vil jeg dog hævde, at det er overvejende sandsynligt.
På en forespørgsel til Københavns Universitets afd. for stednavneforskning, svarer
man nemlig følgende i uddrag:
Ved en gennemgang af vores kort, findes Katrinedal/Cathrinedal ikke på vores lidt
ældre kort, -Videnskabernes Selskabs kort – hverken originalkort (1769) eller trykte
kort (1771). Jeg har heller ikke fundet navnet på matrikelkort eller i Markbogen.
Navnet er formentlig dannet i slutningen af 1700-tallet, og det er et typisk gårdnavn
for perioden, et romantiserende navn, dannet med herregårdsnavnene som forbillede. Endelserne kan udmærket ligne naturbetegnende ord til forveksling, som netop –
dal, jf. herregårdsnavne på f.eks. –holm. Det er mest sandsynligt, at gården har givet
navn til omgivelserne, da natur- og marknavne sjældent har et personnavneforled.
Hvordan det siden gik:
Desværre er der et spring i folketællingerne fra 1801 til 1834, men i 1834 er Johan
Nicolai Jørgensen ejer af Cathrinedal. Han er på det tidspunkt 24 år, så der er grænser for, hvor længe han kan have ejet gården.
Hans søn overtager den i midten af 18-tallet, og i 1890´erne var gården en af de
største på egnen med 443 tdr. land og en mølle. I 1898 brændte gården og blev købt
af et konsortium med senere landbrugsminister, Kristjan Pedersen, i spidsen.
Dette fik udstykket Katrinedals jorder i 28 husmandsparceller på mellem 8 og 15
tdr. land. Arkivet har kopier af udstykningspapirerne med angivelse af de første
ejere af de enkelte parceller.
På et tidspunkt i 1920´erne var Katrinedal lagt ind under Svinningegården, mens
godsejer Knipschildt ejede den.
Siden har den skiftet ejere flere gange.
Hovly i Svinninge
Apropos diskussionen om nyt supermarked i Svinninge
midte, kan vi
berette, at Hovly,
som er nævnt i den
forbindelse, blev
bygget i 1939 som
aftægtsbolig for
ejerne af Hovgård,
Lars og Andrea
Nielsen.
Efter Andrea Nielsens død, boede deres datter Karen Helene i huset indtil sin
død i 2008.
Billedet her er fra befrielsesdagene 4. maj 1945.
Husk! At selv om vi hedder Svinninge Lokalhistoriske
Forening og Arkiv, så dækker vi altså alle de 4 gamle sogne:
Gislinge, Hjembæk, Kundby og Svinninge!
Svinninge Lokalhistoriske Forening:
Formand: Jørgen Jensen, tlf. 72366150, e-mail: [email protected]
Næstformand: Gunnar Andersen, tlf. 59265487, e-mail: [email protected]
Kasserer: Erik Nielsen, tlf.: 50725509, e-mail: [email protected]
Ordinære medlemmer:
Bodil Garding, tlf. 59265152, e-mail: [email protected]
Carsten Iversen, tlf. 59265178, e-mail: [email protected]
Suppleanter: Kaare Grodal og Lind Holmegaard.
Foreningens formål er at styrke interessen for lokalhistorien i den
gamle Svinninge Kommune, der består af Gislinge, Kundby,
Hjembæk og Svinninge sogne.
Dette gøres ved at indsamle arkivalier og fotos fra lokalområdet og
ved at afholde arrangementer af lokalhistorisk interesse.