Weitemeyers Kilde - Svinninge Lokalhistoriske Arkiv

Weitemeyers Kilde
Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske
Forening og Arkiv
Luftfoto af Triersvej i første halvdel af 1950´erne. Forrest ses gården,
Solbakken.
2015:1
1
Indkaldelse til generalforsamling
Tirsdag d. 17. marts kl. 19.30 i salen på Svinninge Bibliotek.
Dagsorden iflg. vedtægter:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning
Regnskab og budget
Kontingent
Indkomne forslag
Valg af bestyrelse og suppleanter:
På valg er Gunnar Andersen og Carsten Iversen, der begge modtager
genvalg. Desuden Bodil Garding, som ikke modtager genvalg.
Suppleanter Kaare Grodal og Jørgen Rosendal.
Valg af bilagskontrollanter og suppleant for disse:
Hanne Knudsen og Erik Jørgensen modtager genvalg.
Suppleant: Lulu Andersen modtager genvalg.
Evt.
Efter generalforsamlingen kl. ca. 20, vil Gunnar Andersen underholde med
en lille gættekonkurrence om ”mærkelige” ting.
Til denne afdeling er alle velkomne og der er gratis adgang.
Torslunde Briketfabrik
Den 16.10.1963 kunne Holbæk Amts Venstreblad berette om en natlig brand
i briketfabrikken i Torslunde. Den lå Torslundevej 34.
En nabo opdagede ved 3-tiden, at det brændte kraftigt i en træsilo. FalckZonen fra Snertinge blev tilkaldt, men allerede inden redningskorpset nåede
frem, var det hele omspændt af flammer. Fabrikant Karl Bache, StigsBjergby, blev ligeledes indkaldt, men kunne kun konstatere, at alt, undtagen
et lager på 500 tons, var brændt.
Virksomheden, der foruden Bache, beskæftigede én mand, blev ikke genrejst
på stedet. Torslunde Briketfabrik var den sidste af førhen 23 på egnen.
Kriminalpolitiet vurderede, at brandårsagen var selvantændelse i noget
smuld.
2
Vejnavne i Svinninge
For nogle år siden afleverede tidligere kommuneassistent, Otto
Jørgensen, et lille skrift, hvor han fortalte om de overvejelser, der lå til
grund for navngivningen af vejene især i det nordvestlige Svinninge.
Navnene blev givet i forbindelse med kommunesammenlægningerne i
1970. (Kundby, Gislinge og Svinninge blev dog lagt sammen allerede i
1966).
Han beretter:
De fleste veje blev opkaldt efter de gårde, som lå ved vejen, således:
Arnakke, der omhandler alle beboelser, der tilhører gården, og det samme med Svinningegården. Bøgebjergvej havde Bøgebjerggård for enden
af vejen, Enghavevej blev i forvejen kaldt Svinninge Enghave.
Nordgårde: I 1933 blev min far ked af denne massebetegnelse, og postbuddet klagede også, så vores gård blev til Enggård, Robert Hansen til
Valhallagård. Carl Poulsen til Lærkegård, Tage Taulov til Dannegård,
Johs. Langkjær til Lille Dannegård. Ejner Carlsen til Svalegård, men
Ove Solvang og Edm. Hemmingsen bevarede navnet Nordgårde.
Bjerregården: Gdr. Johs. Evald Petersen var ugift og solgte gården til
kommunen, men Bjerregårdsskoven var en gave til kommunen.
Byparken: Det var Svinninges bypark med legeplads til børnene og en
buste af Fr. d. 7.
Solholm: Altid heddet Solholm - men er der nogen, der har lagt mærke
til noget ved Solholm? Lige og ulige numre i forkert side.
Landlystvej var i 1950 blevet navngivet af Aage Jørgensen, som boede i
nr. 8.
Ledegårdsvej. Ledegården på Kirkevej 6 havde jord her. Var det brugsuddeler Hansen, der udstykkede grundene?
3
Chr. Hansensvej 1920.
T.v. ligger nu huset,
Hovedgaden 35, Dr.
Suhrs hus, som blev
bygget i 1924.
Nordgårdsvej. Fordi alle gårde nord for vejen blev kaldt Nordgårde.
Torslundevej hed i gammel tid Æblemadevej, fordi gården Æblemadegård
ligger for enden af vejen i Marke.
Chr. Hansensvej har navnet fra gammel tid. Chr. Hansen havde gården på
nr. 42, hvor stuehuset endnu ligger. Sønnen Viggo Hansen solgte jorden til
kommunen og byggede huset nr. 17 til sig selv. Vejen nærmest åen kom til
at hedde Ådalen.
I 1933 hed slagtermesteren på Hovedgaden 29, Rasmus Hansen (søn fra
Valhallagården). Hans første kone hed Gerda, og han giftede sig igen med
Dagny Margrethe. Han solgte sin forretning til sin niece, Rigmor, og hendes
mand, Ejvind Larsen.
Han ejede også ”Abildgård” på Torslundevej, hvor han nu byggede nyt
stuehus mod vejen. Huset kom til at hedde ”Dagnyhus” efter hans kone.
Nu begyndte han at udstykke grunde. Først blev det til Abildgårdsvej, opkaldt efter gården, så blev det til Rs. Hansensvej efter ham selv, og sidst
Margrethevej efter hans kones mellemnavn.
Arnold Hansen, ”Solbakken”, Solholmsvej 17, udstykkede jorden til Helsevej, hvor lægehuset skulle ligge.
Triersvej, der førte ud til Fjordgården, hvor Fr. Trier boede. Blev senere
spærret af Odsherreds Jernbane.
Solbakkevej blev kaldt for Solbakken, men det ville Arnold Hansen ikke
acceptere, så der måtte sættes vej på.
4
Nyrupsvej: I 1923 boede gdr. H.C. Nyrup på Hovedgaden v.
N.V.E og havde disse marker. Hans søn, fuldmægtig, Hans Aage
Nyrup boede i nr. 6 i mange år.
Flordalsvej blev opkaldt efter gartneriet ”Flordal”, som lå for enden af vejen. Her var først gartner Lind og senere Ingeman Petersen.
Flordalsvej ca. 1905.
Forrest ses afholds-hjemmet, dernæst Realskolen og
Bagest gartneriet ”Flordal”.
Nu er gartneriet revet ned og der
er bygget ældreboliger.
Rønne Alle hed Nyvej, men der var også en Nyvej i Gislinge, så
anlægsgartner, Kjærsgaard Jørgensen, ønskede at plante rønnebærtræer ved vejen, hvis den måtte få det navn.
Tømmervænget: Der havde den gamle brugsforening sin tømmerplads.
Markedspladsen: Det var her markedspladsen var i gamle dage.
Nordvestvej: Det var mine forældres gamle naboer, Alma og Poul
Petersen, der nu boede der, så jeg spurgte, hvad de plejede at kalde
deres område. De sagde altid, at de boede nordvest for byen, så de
syntes, at dette navn ville være ok.
Aggersvoldvej: Befolkningen havde altid sagt, at de boede på Aggersvold. Derfor blev det til Aggersvoldvej, Aggersvold, 4450
Jyderup. I 2000 tabte godsejer Aksel Tving, Aggersvold Gods en
retssag mod Svinninge Kommune, fordi beboerne havde vundet
hævd på navnet.
Tornbrinken: Vejen går forbi Tornbrinkgårds marker, hvor Tornbrinken ligger.
Bakkedraget i Hjembæk skulle først hedde Skolevej, mens Hansigne og Chr. Nielsen var bange for, at skolen skulle nedlægges, så
derfor blev det Bakkedraget.
5
Ukendt Hus i Godthåb
Er der nogen af vores sædvanligvis velunderrettede læsere, der ved
helt nøjagtigt, hvor dette hus ligger/lå?
Vi har fået oplysningen, at det måske ligger på hjørnet af Amtsvejen
og Bakkedraget.
Til gengæld har en velunderrettet læser af vores blad,
nemlig Kundby-kenderen, Thyge Dam, rettet nogle oplysninger fra sidste nr. af bladet, nemlig at Jakob og Rigmor
Madsen aldrig har boet i huset t.h. på det gamle billede. De
boede derimod i det gule hus på det nye billede.
6
Arkivernes Dag
blev afholdt her på arkivet d. 7. november. Vi havde i anledning af
200 året for den tvungne skolepligt lavet en lille udstilling om de
lokale skolers historie her i området.
Samtidig havde vi fundet alle de gamle protokoller og klassebilleder, vi har, frem, og de blev studeret grundigt. Der kom 73 og besøgte os - en stor succes.
Udstillingen vil blive vist på
Ældrecentret i Svinninge fra d.
4. marts og 3 uger frem til glæde
for beboerne og gæster.
Husk! At selv om vi hedder Svinninge Lokalhistoriske
Forening og Arkiv, så dækker vi altså alle de 4 gamle sogne:
Gislinge, Hjembæk, Kundby og Svinninge !
Svinninge Lokalhistoriske Forening:
Formand: Jørgen Jensen, tlf. 72366150, e-mail: [email protected]
Næstformand: Gunnar Andersen, tlf. 59265487, e-mail: [email protected]
Kasserer: Lind Holmegaard, 59264306, e-mail: [email protected]
Ordinære medlemmer:
Bodil Garding, tlf. 59265152, e-mail: [email protected]
Carsten Iversen, tlf. 59265178, e-mail: [email protected]
Suppleanter: Kaare Grodal og Jørgen Rosendal.
Foreningens formål er at styrke interessen for lokalhistorien i den
gamle Svinninge Kommune, der består af Gislinge, Kundby,
Hjembæk og Svinninge sogne.
Dette gøres ved at indsamle arkivalier og fotos fra lokalområdet og
ved at afholde arrangementer af lokalhistorisk interesse.
7
Svinninge Lokalhistoriske Forening arrangerer i foråret
2015
Alle er velkomne, gratis for medlemmer, 20 kr. for ikkemedlemmer
Ved arrangementerne på biblioteket kan man evt. selv
medbringe aftenkaffen og en kop. Øl og vand kan købes.
Tirsdag d. 17. marts kl. 19.30 i salen på biblioteket:
Generalforsamling. Dagsorden på side 2 i dette blad.
Efter generalforsamlingen, ca. kl. 20, vil Gunnar Andersen afholde en lille konkurrence.
Onsdag d. 8. april kl. 19.00 i salen på Gislinge Skole:
Knud W. Kristensen fortæller om sin barndom på mejeriet og
om Gislinge i 1950´erne.
Onsdag d. 3. juni kl. 18.30: Sognepræst ved Kundby Kirke,
Lene Wadskaer, viser rundt i kirken og på kirkegården. Vi mødes ved kirken. Vi tager forbehold for, at denne dato kan blive
ændret. Besked vil i givet fald blive sendt ud.
Indmeldelse kan ske ved alle arrangementer og prisen er
75 kr. pr. person, 120 kr. pr. par
Årskontingentet for nuværende medlemmer og
nyindmeldte kan også bankoverføres:
Reg. nr. 4398 konto 3556168636 og meget gerne inden
generalforsamlingen!
Kontingentet forbliver det samme.
Svinninge Lokalhistoriske Arkiv
Arkivleder Trine Dester
61163879
e-mail: [email protected]
www.svinningelokalhistorie.dk
Åbent onsdag 14-17 eller efter aftale
Lukket i juli måned og mellem jul og nytår
8