Infomøde om udskolingen på afdeling Svinninge Invitation til

Katrinedalskolen den 12. december 2016
Invitation til det første fællesmøde for forældre og elever
til kommende 7. klasser på Katrinedalskolen afdeling Svinninge
Nu er det tid til at tænke på næste skoleår for de kommende 7. klasser på afdeling Svinninge.
For de elever, som går på vores to matrikler i henholdsvis Gislinge og Svinninge, er lærerne allerede i gang med at arrangere overgangen til udskolingen, så børnene får lært hinanden lidt at kende, men I forældre er jo også en vigtig del af dette samarbejde.
Ledelsen vil derfor gerne invitere alle interesserede til det første fællesmøde for både forældre og elever. Som udefra kommende er man også meget velkommen
Torsdag den 26. januar 2017 kl. 18.30 – 20.00 på
afdeling Svinninge, Hovedgaden 76 F, 4520 Svinninge
Vi mødes alle sammen i Samlingssalen, hvor der vil blive orienteret om dagliglivet på en
overbygningsskole.
Fra skolen deltager de pædagogiske ledere Tina Berg fra Gislinge samt Annette Bluhme
og Vivi Bødtger Borello fra Svinninge. Derudover deltager en repræsentant fra Ung Holbæk.
I kan blandt andet høre om:
Fagene – obligatoriske, tilbuds- og linjefag i 7. til 9. klasse
Karakterer, afgangsprøver, e-protokol og uddannelsesparathedsvurdering
Skoledagens opbygning
Skolebod
Klassedannelse
Ungdomsskolen og klubben samt skolens samarbejde med Ung Holbæk
Der vil blive vist en lille film om dagligdagen i vores udskoling, interviewet nogle elever fra
nuværende 7. klasser om det at gå i skole i Svinninge, arrangeret rundvisning for dem som
har lyst til at se skolen og mulighed for at stille opklarende spørgsmål.
Vi glæder os til at se jer alle sammen 
Af hensyn til stole og kaffe bedes I sende en mail til [email protected]. og fortælle, hvor mange I kommer.
Med venlig hilsen
Ledelsen på Katrinedalskolen