PDF beskrivelse

Grafik &
billedbehandling
Billedbehandling af tre forskellige opgaver med hver
deres fokusområde, korrigering af lys og skygge, forlængelse af baggrund samt retouchering. Udarbejdelse
af vektorbaseret grafik med fokus på brug af effekter,
Image Trace, Twirl Tool og gradient.
LYS/SKYGGE
Justering af farvestik, kontrast, samt lys og skygge i 12 billeder, som er taget på vidt forskellige tidspunkter af dagen. Baggrunden for samtlige billeder er en dug, som derfor skal være helt ens i farverne på alle 12 billeder. Billederne skal bruges til et opslag i en bog. Den primære udfordring er under- og overbelyste billeder.
Jeg vælger at tage udgangspunkt i det billede, som har den bedste lyssætning uden billedbehandling, og derefter
gennemgår jeg de resterende billeder et ad gangen ved hele tiden af sammenligne med det valgte udgangspunkt.
Det primære justeringslag er levels til at justere lys og skygge, så billederne blivere rettet op (neutraliseret), hvilket retter op på størstedelen af billederne.
GRAFIK & BILLEDBEHANDLING
JUSTERINGSLAG
Enkelte billeder har brug for flere justeringslag, oftest fordi udgangspunktet er meget mørkt, ligesom billedet her, som er ekstremt underbelyst. Jeg
afmasker tallerkenen, så jeg kan påvirke området omkring den og lysne det
ved brug af levels. Dugen har i det hvide område lidt gult farvestik, som jeg
fjerner med Color Balance. Hvorefter dugen får mere kontrast med curves.
Generel justering af hele billedet laver jeg med Levels, Curves samt
Brightness/Contrast og til sidst fjernes det røde farvestik med Color Balance.
FORLÆNGELSE AF BAGGRUND
Forlængelse af billede som skal bruges som baggrundsbillede på en bog. Billedet er ikke stort nok til at fylde ud på
bredden af bogen, og det vil skabe for meget uro at sætte det op i størrelse, da bagsideteksten skal stå henover billedet. Løsningen er at forlænge billedet både horisontalt og vertikalt.
Jeg starter med at bestemme størrelsen på billedet og indtaster målene i Canvas Size, herefter kopierer jeg baggrundslaget, så jeg altid kan vende tilbage til originalbilledet, hvis jeg får brug for det i arbejdsprocessen.
Jeg opretter et nyt lag, som jeg fylder med lillla farve fundet med Eyedropper Tool, som skal danne baggrund for
forlængelsen af himlen. Jeg forlænger billedet i siderne omkring bygningen ved hjælp af Clone Stamp Tool, samtidig
bruger jeg Healing Patch Tool til at udglatte med. Herefter bruger jeg igen Clone Stamp Tool til at skabe himlen i
højden på et nyt lag i en meget grov forlængelse.
GRAFIK & BILLEDBEHANDLING
FILTRE
Himlen skal være så ensfarvet og nedtonet som muligt, og derfor sløres, så bagsideteksten bliver læsevenlig. Jeg
vælger at bruge to forskellige filtre, Surface Blur og Gaussian Blur, begge med meget høje værdier. Disse filtre bruger jeg til at udglatte baggrunden og fjerne strukturen i skyerne på et nyt lag. Jeg giver laget en layer mask, hvorefter jeg bruger en blød brush til at male over skyerne, så de bliver uskarpe og farverne bliver sløret. Overgangen fra
bygningen til himlen bliver også malet over, så den ser jævn ud, imens bygningen i bunden stadig fremstår skarpt.
RETOUCHERING
Retouchering af portræt billede, som skal bruges som et stort opslags billede i en
bog. Kunden ønskede en grundig naturlig retouchering, og ikke en overdrevet airbrush retouchering, hvor alt fjernes.
Først har jeg indstillet lys og skygge med lagene levels samt curves, billedet var
som udgangspunkt forholdsvis godt belysningsmæssigt, så det har kun fået lidt ekstra kontrast. Herefter trækker jeg lidt rødt ud af billedet ved at bruge Hue/saturation og vælger de røde nuancer, for at fjerne farvestikket.
Jeg opretter et nyt lag, vælger Healing Brush Tool og sørger for at Sample: All
layers er slået til, hvorefter jeg fjerner rynker og diverse ujævnheder.
På et nyt lag bruger jeg en blød airbrush med lav opacitet til at fjerne genskæret
i panden samt på kinden, ved at vælge Eyedropper Tool og finde et nærliggende
område, som ikke har genskær og derefter male over de ramte områder. Der er
også en lille smule genskær som går ned i øjenbrynet, som jeg fjerner ved brug af
Clone Stamp Tool.
GRAFIK & BILLEDBEHANDLING
FARVER
Øjenfarven gøres mere intens lyseblå ved at afmaske det blå område i
øjnene og benytte tre forskellige justeringslag: Brightness/Contrast, Color
Balance samt Hue/Saturation. Jeg afmasker det hvide i øjnene, for at lysne
det og gøre det så hvidt som muligt, så det stadig virker naturligt.
Ved brug af Magic Wand tool markerer jeg mobilen og gør den hvid med
justeringslaget Color Balance.
Til allersidst merger jeg alle lagene sammen til et, som jeg giver surface
blur, derefter en lagmaske som skjuler filteret surface blur, hvorefter jeg
vælger en brush med høj opacitet samt lav hårdhed og maler over de steder på huden, som kræver lidt ekstra sløring, næsen, kinderne og hånden.
GRAFIK
Udarbejdelse af grafik til invitation med temaet James Bond. Kunden ønskede
et enkelt grafisk udtryk med guldelementer. Da invitationen skal digitaltrykkes
er det ikke muligt at bruge Pantone farver og derved bruge en „ægte“ guldfarve. Udfordringen er at skabe guld ved brug af effekter i Illustrator.
De to figurer og 007 logoet har jeg fundet på nettet i jpg format i lav opløsning, til rentegning benytter jeg Image Trace funktionen indstillet til Black &
White mode, som resulterer i vektorfigurer af de tre elementer.
Baggrunden består af en spiral som er lavet med Twirl Tool, først har jeg
tegnet en elipseform og herefter indstillet og finjusteret Twirl Tool, så det gav
en passende figur. Herefter gjorde jeg spiralen hvid og satte opaciteten ned
på 10%, så den ikke forstyrrer og overtager for meget fokus, men blot ligger
svagt i baggrunden.
GRAFIK & BILLEDBEHANDLING
GULDEFFEKT
Guldeffekten laver jeg med Gradient Tool. Jeg starter med at finde et billede af
en guldbarre, som jeg benytter som udgangspunkt. Jeg finder fire forskellige
farver med Eyedropper Tool, som jeg gemmer i Swatches panelet og opretter
en ny gradient med otte forskellige spande, som jeg placerer helt tilfældigt og
herefter fylder med de fire farver fra guldbarren.
Logoet fyldes med gradienten, hvorefter jeg benytter Gradient Tool til at ændre forløbets vinkel og placering, så det ligger forskelligt på de fire elementer
for at opnå en mere skinnende effekt, så det ikke er regelmæssigt i overgangene. Til den sidste finish giver jeg logoet en stroke, som jeg også fylder med
samme gradient, som jeg har benyttet til fill. Den samme teknik er benyttet til
cirklen.