Læs i dette nyhedsbrev U18 Jyske Mestre Årets Spiller Ny spiller til 1. divisionstruppen Landspokalkamp imod Team Tvis Holstebro Randers Mesterskaberne 2013 U18 Jyske Mestre Den netop afsluttede turnering sluttede af på fornemmeste vis for Randers HH, idet vores U18 hold blev Jyske Mestre i 1. division. Titlen blev sikret med allermindste margin, idet holdet efter 2 kampe imod HF Mors stod helt lige. Men HH’erne havde vundet 34-32 på Mors, og da Mors’ sejr i Skyline Arena blev på 33-31, så kunne Randers HH fortjent kalde sig Jyske Mestre. Den flotte afslutning på sæsonen markerer også en mere end godkendt sæson for holdet, som har en overvægt af første-års spillere på holdet. Det tegner godt for den kommende sæson, og godt for fødekæden i klubben… Årets spiller i Randers HH Traditionen tro kårer Randers HH ved afslutningen på sæsonen Årets Spiller. En ære som går til en spiller, der har udviklet sig markant i den forgange sæson. Og i år tilfalder titlen Kasper Bonnesen, hvis spil er nået op på et meget højt niveau, De seneste 2 sæsoner er udviklingen gået stærkt hos topscoren for 2. div holdet, -men specielt i den seneste sæson har udviklingen fået fart på i alle facetter. Derfor er det fuldt fortjent, at ”Bonne” er kåret som Årets Spiller i Randers HH sæson 12/13. Ny spiller til Randers HH Efter en fortjent pause på 3 uger, er spillerne fra 1. divisionstruppen netop startet med forberedelserne til den nye sæson. Og ved årets første træning kunne en ny spiller bydes velkommen. Det drejer sig om den 23 årige keeper Karsten Nielsen, som de seneste sæsoner har slået sine folder hos HRH—74 i 1. division. Karsten skal efter sommerpausen starte på ingeniørstudiet i Århus, og har fundet det mest attraktivt at slå sig ned i Randers. Med endnu en keeper i truppen bliver der kamp om pladserne, idet holdet i forvejen råder over Kevin Fisker og Thomas Sloth, og fra U 18 holdet vil Jonas Skjøth sikkert også presse på for at være med. Karsten bosætter sig i Randers og glæder sig til at blive en del at det gode træningsmiljø og den spændende elitekultur som Randers HH byder på. Landspokalbrag imod Team Tvis Holstebro Så kan der godt sættes kryds i kalenderen til Randers HHs til dato største opgave, når de unge HH talenter skal op imod Liga spillerne fra Team Tvis Holstebro i landspokalens 1/16 finale. Det sker tirsdag den 7. Maj kl. 19.30 i Skyline Arena ! Her kommer Klavs Bruun Jørgensens tropper på besøg til en pokalkamp, der umiddelbart kunne ligne en overmatchning for Randers HH. ”Men vi ligger os ikke ned uden kamp”, lover Randers HHs cheftræner Ole Bitch. ”Vi får brug for at alle vores spillere leverer maksimalt i den kamp, hvis vi skal have bare en lille chance.” ”Derudover skal vi virkelig ramme dagen, opsøge og fange heldet og gerne også have medvind ! Derfor er det yderst vigtigt, at vi har rigtig mange tilskuere i ryggen til sådan denne kamp og jeg håber da også, at sådan en kamp kan lokke folk i hallen. For første gang i umindelige tider kan vi byde på tophåndbold for herrer med en lokal aktør, og det håber vi naturligvis vil vække en vis interesse” slutter cheftræneren af. Og fra klubbens side kan vi naturligvis kun støtte op om Ole Bitschs appel og vi håber at vi kan få mindst 1.000 tilskuere i hallen. Vi skal nok sørge for at det bliver festligt, så der er ikke mange undskyldninger for ikke at komme og støtte op om Randers HHs unge talenter. Vi ses til landspokalbrag i Skyline Arena d. 7. Maj ! Med sportslig hilsen Claus Christensen Formand HUSK også Randers Mesterskaberne i den kommende weekend !
© Copyright 2024