1. No category

Hvorfor har vi problemhunde?
– og hvordan undgår vi dem
Skrevet og bearbejdet af:
Liselotte Schjerbeck
Kilder: Hunden vor ven af Roger
Abrantes, Dyrenesbeskyttelse.dk,
Dyrevelfærd Politiken jan. 2010
Man siger at hunden er vores bedste
ven. Men er den det, når der årligt aflives næsten 15000 raske hunde under
3 år? Og der estimeret afleveres 10000
på internater rundt omkring i landet?
Aggressiv adfærd og alenehjemme problemer er de hyppigst forekommende
adfærdsproblemer. 2 ud af 3 hunde bliver aflivet på grund af aggressivitet og
denne andel er stigende.
Det gode samarbejde mellem hunde og
mennesker har pågået i tusindvis af år,
så hvordan kan det være, at hundeejere
idag oplever så store problemer med
deres hunde, at de vælger at skille sig
af med dem? Hvis vi ser bort fra uhensigsmæssig avl og manglende socialisering, så tror jeg de fleste problemer med
hunde skyldes, at vi ikke bruger tid på at
forstå hundens natur (kommunikationsform) og basale behov.
I gamle dage arbejdede hunden for os,
det gør den ikke længere. Grand danois’en er en selskabshund, og dermed
ikke aktiveringskrævende som fx en
border collie. Men vores grand danois er
stadigvæk en hund, og på grund af dens
størrelse skal der mindre til, før dens
adfærd opfattes som uhensigtsmæssig.
Den største årsag til problemhunde er
forholdet mellem ejer og hund, idet en
problemhund er defineret som: at være
en hund, hvis adfærd afviger fra ejerens
rimelige forventninger. Spørgsmålet er
så, om vores forventninger er rimelige
eller urimelige i forhold til den træning
og stimulans som vi dagligt giver vores
hunde
Der er typisk 3 årsager til, at vi får problemer med vores hunde:
Under(over)stimulering
Der er en påvist sammenhæng mellem
det antal timer en hund sover i døgnet
og forekomsten af adfærdsproblemer.
En hund i en travl børnefamilie med
fuldtidsarbejdende forældre kan kommer op på at sove 18-22 timer i døgnet.
Hvis den hund ikke kommer på seriøst
arbejde i døgnets sidste timer, så bliver
den understimuleret. En understimuleret hund bliver problemhund, fordi den
ikke kan kontrollere sig selv, når den for
mulighed for afløb. Den overreagerer
simpelthen.
Hvis man har en understimuret hund er
tænkearbejde mere effektivt end muskelarbejde. Så istedet for fx at løbe en
tur med din grand danois, så gå en tur
i en skov, hvor den har mulighed for at
løbe frit og giv den udfordringer som fx
at søge efter godbidder.
Overstimulering giver også problemer.
Hunde der hele tiden aktiveres, bliver
overstimuleret (stresset). En overstimuleret hund bliver problemhund, fordi
den hele tiden forventer, at nu sker der
noget. Hunden kan ikke falde til ro.
Den overstimulerede hund, skal vi derfor give rutiner, fred og ro. Og vi skal
afholdes os for at lege med hunden på
en måde så den bliver hidset op fx kaste pind/bold, hvor hunden hele tiden
LAD HUNDEN GÅ SPOR ELLER SØGE SOM STIMULERING
24
returnerer genstanden, lege ruskeleg
med klud eller slås med hunden.
Da grand danois’en ikke er specielt aktivitets krævende, er det min fornemmelse, at den oftere bliver udsat for overstimulering end for understimulering.
Svagt, manglende eller forkert
lederskab
Nu er grand danois’en heldigvis en forholdsvis nem hund, men alle hunde
prøver grænser af og den gør vores race
naturligvis også. Og er det først hunden, der bestemmer farten, så kan vi se
frem til problemer med aggressivitet og
manglende lydighed. Menneskets forestilling om lederskab adskiller sig typisk
fra hundens. Vi forsøger i praksis at tvinge vores hunde til at acceptere vores lederskab, istedet for at overbevise dem
om, at vi er deres flokleder.
Hvad er godt lederskab? Jeg havde engang en onkel, der havde en magisk
virkning på hunde (og mennesker). Han
kunne afrette en hvilken som helst hund
på ca. 1 time. Han tog hunden i line og
gik en tur. Da han kom tilbage, var hunden uden linie og lystrede kommandoerne plads, sit og dæk. Uden godbidder
eller andre teknikker. Hvordan gjorde
han? Min onkel havde en storisk ro.
Han bevægende sig roligt, han talte
roligt, og han blev aldrig – eller ihverttilfælde meget sjældent – hidsig. Og så
lod han hunden være hund (læs: i fred)
meget af tiden. Undersøgelser viser, at
mennesker, der bruger mimik, kropssprog og mild stemmeføring i deres
kommunikation med hunde, opnår det
bedste lederskab. En god (hunde)leder
har følgende grundlæggende egenska-
LAD HUNDEN FÅ FRED TIL AT HVILE SIG
ber: Han kommer sjældent i konflikt
med hunden. Han benytter sig kun af
sin autoritet, når det er relevant. Han er
altid respekteret, fordi han ikke bruger
fysisk magt. Hunden følger hans anvisninger, fordi hunden har indset at han
er smartere end hunden selv. Følgende
punkter giver godt (eller bedre) lederskab:
• Optræd altid roligt og behersket
• Tal med almindelig stemme
• Giv ikke gratis godbidder,
men beløn altid samarbejde
• Giv hunden rutiner, fred og ro
• Vær konsekvent og sørg for
at dine kommandoer efterfølges
• Brug mimik og bevægelser
når du kommunikerer
Ensomhed – eller alene hjemme
problemer
Mennesker og hunde er de mest sociale
individer på vores jordklode. Vi er genetisk programmeret til (normalt) at afsky
ensomhed. Det er derfor, at isolation
kan bruges som straf. Folk bliver vanvittige af det. Og det gør nogle hunde
også. I hundes tilfælde er det særligt
hunde, der ikke har lært at blive ladt
alene, er understimuleret og/eller overdrevent knyttet til en eller flere familiemedlemmer.
Hunde der ikke kan være alene hjemme
piver og hyler, bliver urenlige og destruktive – de ødelægger alt: tæpper,
gulve, inventar. Fx min nabo’s rhodesian ridgeback, Hampus. Han fløj første gang gennem deres flotte dobbelte
glashoveddør, da farmand, havde forladt huset. Hunden kom intet til, men
de måtte have en ny dør. En dag havde
Hampus i frustration tømt samtlige
køkkenskabe – inkl. køleskabet, og kørt
det hele rundt i en pærevælling midt på
gulvet: mel, sukker, mælk, krydderier,
marinerede sild, ketchup, middagsrester fra dagen før. Simpethen alt og
garneret det hele med viskestykker og
service. Fra den dag valgte farmand, at
blive hjemme hos hunden eller tage den
med, når han havde et ærinde. En ikke
særlig holdbar situation, og problemet
skulle da også være løst proffesionelt.
De 2 primærer årsager til at hunde ikke
kan være alene hjemme, er, fordi de
keder sig på grund af understimulering
eller fordi hunden er angst for at være
alene hjemme. Det sidste er naturligvis
mest kompliceret. Begge forhold kan
gøre sig gældende samtidigt.
Såfremt at hunden er understimuleret,
skal den aktiveres generelt og ikke kun
inden man forlader den. Motion er ikke
altid nok, hunden skal helst gøres træt
med næsearbejde (spor, finde godbidder mv.). Er hunden angst, så viser nyere forskning at den måske er pessimist
eller deprimeret. Men seperationsangst
kan også skyldes, at ejerne enten ikke
har lært hunden at være alene hjemme
eller at ejeren har knyttet hunden til sig
på en måde, så hunden er blevet hjælpeløs uden ejerens tilstædeværelse. Dette
problem kan søges løst ved følgende
øvelse: Man lægger et par godbidder,
foran hunden, som den ikke må tage,
før den får lov. Man placerer herefter
godbidderne gradvist længere væk fra
hunden. Tilsidst at lægger man godbidderne i den tilstødende stue. Nu øger
man gradvist den tid, der går før man
gå tilbage til hunden og giver den lov til
LAD HUNDEN OPNÅ STIMULERING VED NÆRVÆR
at finde godbidderne. Tilsidst skulle det
være muligt at lukke døren mellem den
stue, hvor godbidderne ligger og hvor
hunden befinder sig. Hvis hunden acceterer dette, så har den (forhåbentlig)
forbundet det med at være alene med
noget positivt.
Det er naturligvis ikke praktisk muligt
altid at have sin hund med sig overalt,
særligt ikke en grand danois. Den må
nødvendigvis være alene engang imellem. Hund nr 2 vil ikke løse problemet
med separationsangst, men 2 hunde vil
kunne underholde og stimulere hinanden og dermed gøre det nemmere for
hundene at være alene.
Oventående problemstillinger er kun
let berørt i denne artikel. Årsager og løsninger er ikke utømmende. Hvis du har
gode metoder til løsning af adfærdsproblemer, så skriv gerne supplerende om
dine erfaringer.
AGILITY ER ET GODT VALG TIL AKTIVERING
BÅDE FYSISK OG MENTALT
LAD HUNDEN OPNÅ STIMULERING VED SOCIALT SAMVÆR
25