1. No category

PROGRAM
FREDMANS EPISTEL NR. 25
kl. 14.00 - 16.30
•
•
•
•
•
•
•
Det Harmoniske Selskab spiller BellmanSuite fra slottet
Fredmans Epistel nr. 1 ved skuespiller og sanger Jarl Forsman
Velkomst
Fællessang
Bekransning af Bellmanbusten ved borgmester Søren P. Rasmussen
Balladen om Ulla Opføres af "Kontrasterne".
Fællessang
•
•
•
•
Fællessang
Soli ved kgl.operasanger Erik Harbo
Fredmans eskapader ved Det Harmoniske Selskab og Jarl Forsman
Fællessang
PAUSE
Fællessange, alle i Leif Bohns fordanskning
Medvirkende:
”Det Harmoniske Selskab” er et netværk af professionelle musikere,
der spiller klassisk blæsermusik på historiske instrumenter.
Skuespiller Jarl Forsman
”Kontrasterne”: Bengt Ole Lindberg, tekst og vokal, - bluesguitaristen Ken
Damkier, arrangement og musik, - sopranen Ingegerd Jørgensen som Ulla
Winblad.
Kgl. operasanger Erik Harbo
Omslagsgrafik: Ole Lund Andersen
Tegning side 5: Fritz Haack
Layout: Alex Pedersen
Sats: Lise Dunk Hansen, www.dunkfotooggrafik.dk
Som er et forsøg på en pastorale i bacchantisk stil, skrevet ved Ulla Winblads
overfart til Djurgården
Blæs, blæs nu alle!
Hør tordenbrag gjalder, dønning slår.
Venus vi påkalder
i Neptuns gård.
Svøm her Tritoner
og syng millioner
Frejas pris!
Svar, I postiljoner
- Corno
på samme vis!
Venus i al sin pragt!
Om hende holder vagt
engle, delfiner og ånder og Paphos hele magt;
nymfer plasker rundt omkring
i ring.
- Corno
Venus, din snekke
her frit Du kan lægge
ved vor strand lysten vil vi vække
med glas i hånd!
Ak, mine frænder,
hver en af jer kender
glade lag.
Blæs nu, gode venner
og valdhorn tag! - Corno
Du Ulla Winblad glad,
tag nu dit morgenbad!
Du er vor Venus, vi alle vil prise dig i kvad.
Stig i land på Paphos ø
min mø.
- Corno
e
Larmen hos bonden,
hvor kornet i loen
tærskes nu.
Gøgen lød i lunden
så mat: Ku-ku!
Krage og vibe
vil næbene slibe
flyver snart;
Pan ta'r sin pibe
og blæser klart: - Corno
Hjortene stanges, slås;
elgene farer los.
Yndefuld, syndefuld, Venus forlader båd og tros.
hun til hyrdens ringe vrå
vil gå.
- Corno
e
Syng, syng nu alle,
lad kærlighed styre
vore liv;
Lad musikken kalde,
til tidsfordriv.
Læsk nu vor tunge,
og lad os så sjunge
glædessang.
Dans så, gamle, unge,
nu på en gang. - Corno
Nymfer og nyt kalas,
vellyst i blod og glas,
søvnige øjne, frisk mod og fioler, sang og bas
hver epistel indebær'
og lær'.
- Corno
Noter se side 5
FREDMANS SANG NR. 10
Drikke efter klokken tolv,
leve blandt forrykte!
Jorden er mit kammergulv,
solen er min lygte!
Og mig plager ingenting,
blot min tanke flyr omkring,
flyr omkring,
flyr omkring,
flyr omkring,
flyr omkring,
indtil den går under
og jeg fattig blunder.
Bli'r jeg så en holden mand,
som har mange kroner,
vil jeg lisså snart jeg kan,
klæ' mig som baroner;
købe, før end Du kan tro,
jakke, vest og nye sko,
nye sko,
nye sko,
nye sko,
nye sko,
og så pung i håret
og så ur på låret.
Jakken er fra bedstefar,
hullet, som hans veste;
sammen med en lystig flok
drikker jeg det bedste,
får mig fra de vakre krus
morgen-, middags-, aftenrus,
aftenrus,
aftenrus,
aftenrus,
aftenrus;
rødmen os forskønner,
vi er Bacchi sønner.
Munden føles fyldt med uld,
tungen tør som aske;
guld ej andet er end muld,
proppen af en flaske!
Lad os så, i ro og fred,
få de sidste dråber ned,
dråber ned,
dråber ned,
dråber ned,
dråber ned,
og så ligge døde
i det våde røde.
Hvis min salig far stod op
og mig hørte hikke,
sa'e han nok: Nej, hør nu, top!
Vi må sammen drikke!
Ja, min bror, så svared jeg:
Indtil daggry, drik med mig,
drik med mig,
drik med mig,
drik med mig,
drik med mig,
siden må du ile
atter til din hvile.
4
Noter:
Pung i håret:
Nakkehåret blev
lagt i en
læderpung
FREDMANS SANG NR. 35
Noah, se 1.Mos. 9:20-21:
:/: Gubben Noah :/:
var en hædersmand.
Da han drog fra Arken,
planted han på marken
:/: meget vin, ja, :/:
sådan gjorde han.
:/: Aldrig sa’e hun :/:
”Kære Far, pas på.
Stil nu fra dig kruset.’’
Nej, han var beruset,
:/: lisså ofte :/:
som han vin ku’ få.
:/: Noah roede :/:
fra sin gamle ark.
Købte mange flasker,
bar dem hjem i tasker,
:/: for at skåle :/:
for vor nye park.
:/: Gubben Noah :/:
gik med eget hår,
-fipskæg, kinder røde,
dobbelthager bløde -,
:/: tømte kruset :/:
- Skål! Her vin vi får.
:/: For han vidste :/:
alle men’sker var
lissom kreaturer,
tørstige naturer,
:/: derfor han så :/:
vinen plantet har.
:/: Alt var herligt :/:
på vor grønne jord.
Man fik kun det bedste,
ingen tørstig næste,
:/: sad og skumled :/:
ved et dækket bord.
:/: Noahs kone :/:
var en hæderskvind’!
Hun gav ham at drikke,
tøve sku’ jeg ikke,
:/: hvis jeg fandt mig :/:
netop sådan en.
:/: Ingen skåler :/:
var til stor besvær.
Man sku’ ikke lære:
”Det er mig en ære-!”
:/: Kruset tømtes :/:
som vi gør det her!
Noter til Epistel nr. 25
Venus: rom.myt., kærlighedsgudinden, hos grækerne kaldet Afrodite.
Neptun: rom.myt., havguden.
Tritoner: gr.myt., havguder af lavere rang, ofte afbildet med en konkylie i hånden,
hvorved de leder tanken hen på postillon'er med posthorn.
Paphos: I Antikken by på Cypern og hovedstedet for dyrkelsen af Venus.
Nymfer: Her kvindelige naturvæsener, havfruer.
Pan: gr.myt., skovenes og hyrdernes gud. Fløjtespiller.
5
FREDMANS EPISTEL NR. 82
BELLMANS ANDET HJEMLAND
Eller uventet afsked, meddelt ved Ulla Winblads frokost en sommerdag i det grønne.
Pastorale, dediceret til kgl. sekretær Leopoldt
Om Bellmantraditionen i Danmark og om Selskabet Bellman i Danmark
Corno -
Hvile ved denne kilde,
vi nu vor frokost frem vil stille;
rødvin med pimpinelle
og med en nyskudt bekkasin.
Ulla, de flasker fulde,
for herlig rødvin tømte, skulle
siden i græsset rulle,
mærk nu bouquet’en, skøn og fin.
Din middagsvin
vil vi af krusene drikke
med glade smil
Hvile ved denne kilde.
Hør vore valdhorns klang, cousine.
Valdhornenes klang, cousine. Corno -
Lysningen, vi har funden,
af lyse løvtræer sammenbunden,
åbner sig ned mod lunden
med stier, til vort velbehag.
Løvet nu lifligt suser,
når vinde skovens toppe kruser,
lyset os let beruser
ved sommerskyers flugt og jag.
Tag, Ulla, tag
nu her i middagsstunden,
dit glas som jeg.
Lysningen vi har funden
bær’ vårens blomsterpragt for dig !
Bær’ blomsterpragt for dig.
Corno -
Hingsten så mandigt praler
af både føl og hoppe; svaler
kvidrer, mens hanen galer
og snart man lammet bræge hør.
Hønen i gården hopper,
og lissom hanen, vingen lopper,
svalen med myg sig propper,
og skaden skræpper, kåd og ør.
Løft kedlen, hør !
så kaffevandet svaler
mens ilden dør.
Herligt på marken praler
alt det, som mest vort øje rør.
som mest vort øje rør’.
Her nu, i dette grønne,
må jeg ta’ afsked med den skønne !
Ulla, dig himlen lønne !
Hør alle instrumenters lyd !
Fredman i øjeblikket,
får fra naturen gældsbrev skikket;
Chloto en knap har klippet
af frakken, efter Charons bud !
Kom, hjertets Gud,
at Frejas børn belønne,
med Bacchi skrud !
Her nu, i dette grønne,
vor Ulla sidste gang stod brud;
for sidste gang stod brud !
Corno -
Noter:
Leopoldt, Carl Gustav: Stod hoffet nær, kunne være et nyttigt bekendtskab.
Chloto: rom.myt. En af de tre skæbnegudinder. Afklipper livstråden, eller en obol, (pengestykke)
fra Fredmans frakke til at betale Charon.
Charon: gr.myt. Færgemand på floden Styx. Fragtede de døde til dødsriget.
Hjertets Gud: Amor / Cupido
Freja: nord.myt. Kærlighedens og frugtbarhedens gudinde.
Bacchus: rom.myt. Vinens gud. Bacchi skrud: Rus, skænket af Amor
6
”Bellmans andet hjemland”
- kaldes Danmark af svenske forskere, og vi
har da også sunget Bellman siden 1770 og
efterlignet epistler og sange; indflydelsen fra
den svenske nationalskjald på dansk litteratur, teater og musik er stor, og selv billedkunsten viser livskraftige spor af denne interesse.
I 1991 blev ideen om et litterært selskab til
hans ære konkretiseret. Nis Bank-Mikkelsen
og Erik Harbo havde indsunget Bellmansange i gode danske oversættelser og historikeren Søren Sørensen havde i bøger og artikler
skabt ny opmærksomhed om Bellmans store
betydning i nordisk mentalitet.
I nært samarbejde med Sveriges ambassade
i København stiftedes SBiD den 18. november 1993, samlede i de følgende måneder ca.
100 medlemmer, og gik straks i gang med tre
spændende forskningsprojekter:
1. Bellman og de danske guldalderdigtere.
2. En registrering af hvad der var skrevet på
dansk om digteren og hans værker.
3. En indsamling af grammofonindspilninger til dokumentation af den danske interesse.
Selskabet arrangerede fra februar 1994 og
fremefter foredrag, koncerter og seminarer; i
1996 tog det initiativ til en nordisk konference om oversættelse og reception. Samtidigt
indledte det udgivelsen af et kvarttalstidsskrift som forum for forskning, anmeldelser
osv., og således er det fortsat. Samarbejdet
med Bellmanssällskapet og andre lignende
selskaber er udviklet hele tiden, og desuden
har selskabet taget initiativ til et samvirke
mellem alle litterære selskaber i Danmark,
og på den baggrund stiftet den danske klassikerdag.
Siden 2002 har Bellmandagen utvivlsom været flagskibet for aktiviteten i Selskabet, og
mange benytter dagen til at melde sig ind og
støtte det gode formål.
e
Carl Michael Bellman 1740-1795
Interessen for digterens liv og værker, er i disse år så intens som nogen sinde; der skrives,
publiceres, indsynges og opføres i en tilsyneladende uophørlig strøm, romaner, skuespil,
akademiske og populærvidenskabelige afhandlinger, og ikke mindst forskerne er optaget af andre sider af hans forfatterskab ud
over Fredmans Epistlar og Fredmans Sånger.
Hos en privatlærer gik han i forfatterskole,
debuterede som 17-årig med salmer og satirer i tidens stil. En kæde af personlige tragedier sporede ham midt i tyverne ind på de
drikkeviser og parodiske oratorietekster der
o. 1770 udkrystalliseredes i Fredmans Epistlar. Politisk aktiv var han gennem sine mange
forbindelser til ledende kredse og enkeltpersoner, også som digter, fik titel af hofsekretær, fandt en skøn hustru og blev far til fire
sønner. Blandt datidens førende musikere og
billedkunstnere havde han mange venner,
og de bidrog til hans bøger og enkeltskrifter
med pragtfulde illustrationer og fine kompositioner.
I 1790 fandt han endelig en forlægger der
turde påtage sig at udgive udvalgte digte og
sange fra hans meget store produktion; det
blev til Fredmans Epistlar og i 1791 til Fredmans Sånger, og især epistelbogen står som
et hovedværk i europæisk litteratur. Som verdenskunstner er han enestående, som livsfortolker original.