Fællesmøde (ekstraordinær generalforsamling) d. 21. 08. 2014, kl. 19:00 i fællessalen, center 4, 1. sal. Dagsorden 1) Valg af ordstyrer Robin 2-13 2) Valg af referent Sara 5-12 3) Valg af to stemmetællere Annika 15-8, Katrine 19-44 4) Godkendelse af dagsorden Punkt 8a er foreslået af Den Våde Høne, ikke kun af Aslak Poulsen. Punkt 8b er et debatpunkt, og ikke en vedtægtsændring. Ellers godkendt. 5) Godkendelse af referat fra fællesmødet d. 19. juni 2014 Godkendt. 6) Beretninger a. Kassereren Ingen kasserer i AB lige i øjeblikket. Problemer med regnskabet. Idé: Få skaffet en revisor og få lavet et ordentligt regnskab, så har den kommende nye kasserer også bedre forudsætninger for at gøre sit arbejde ordentligt. b. Afdelingsbestyrelsen AB har afholdt Sankt Hans arrangement, som gik godt. AB har for ca. to uger siden uddelt en løbeseddel angående de nye anvisningsregler til beboerne. Morten 21-80: Hvornår kommer der nøglebrikker til grupperne? Jeg skulle have haft en nøgle for et stykke tid siden, og har endnu ikke fået nogen. Svar: Nøgleudvalget forsøger at ordne dette så hurtigt som muligt, det er ikke i orden. Philip 16-2: netgruppen er i gang med at finde en løsning på dette problem, så det fremover kan administreres bedre og blive nemmere for nøgleudvalget at lave nøglerne. c. AUBs bestyrelse Vi har hen over sommeren fået lagt et budget for 2015 som skal godkendes i dag. Derudover har vi lige haft et ekstraordinært repræsentantskabsmøde pga. ændringen af anvisningsreglerne. Der har været besøg af Egain, som har sat nogle censorer op. Vi har brug for at komme ind i 12 lejligheder for at sætte målere op, som skal måle varmen, så vi kan få billigere varme. d. Byggesagsudvalget Intet nyt siden sidst. Vi venter stadig på kommunen. Vi er blevet pålagt af kommunen at vi skal have en ekstern rådgiver ekstra. 7) Nyt fra grupper IT-supportgruppen: Vil gerne nedlægges. Der er kun et medlem og der er ikke nogen interesse. Netværksgruppen varetager alle de opgaver der skal foretages derude. Nedlæggelsen sættes på som punkt til næste fællesmøde. Sommerfestgruppen: Nærmest slået sammen med Hønegruppen og har meget travlt med forberedelserne til sommerfesten. Vi har snart 70 frivillige til sommerfesten, pga. hjælp fra hønemedlemmer. Grupperne skal kontakte os, hvis de vil sætte noget op derude, der er masser af plads, men vi skal have besked først. Programmet til festen er ikke fastsat endnu. En stor tak netværksgruppe- og afdelingsbestyrelsesmedlem Christian, som har fået udsugningsanlægget på Hønen til at virke igen. Netgruppen: Vi er ved at ordne driftsproblemerne omkring center 4. 8) Vedtægtsændringer a. Vedtægtsændringer i beboerforeningen angående Hønen (se bilag 8a) Forslagsstiller: Hønegruppen Martin 5-90: De nye anvisningsregler træder snart i kraft, hvilket højst sandsynligt vil resultere i en hyppigere udskiftning af beboere og dermed medlemmer af Hønen. Vores ønske er, at Hønen kan løsrive sig så meget fra Morbærhaven, så vi kan beholde vores erfaring deroppe, hvilket kan gøres ved, at det ikke længere er at krav at man bor i Morbærhaven for at være med. Hønen vil dog ikke løsrive sig fuldstændigt fra beboerforeningen, da vi har lavet nogle klausuler, som Hønen skal overholde, hvilket sørger for, at AB stadig har magten over Hønen. Morten 21-80: Synes at Den Våde Høne fortsat skal være et værtshus, som er drevet af beboerforeningen. Det har indtil nu fungeret godt, og jeg ser ingen grund til at denne gruppe skal have lov til at løsrive sig, da det kunne medføre, at andre grupper også vil gøre dette på et tidspunkt. Kjeld 7-2: Det lyder som om i vil fikse et problem som endnu ikke er opstået. Dette burde tages op en anden gang, hvis problemet overhovedet opstår i fremtiden. Eva 17-36: Der står ikke at beboerforeningen reelt styrer den Våde Høne. Ændringsforslag til 8a: Ordlyden i forslaget ændres fra ”på vegne af beboerne i Morbærhaven til ”på vegne af Beboerforeningen Morbærhaven”. Forslagsstiller: Eva 17-36, Monica 5-89, Morten 18-45. Afstemning om ændringsforslaget: For: 13, I mod: 10, Blank: 3 Ændringsforslaget er vedtaget. b. Debatoplæg: Angående en eventuel oprettelse af en formand for afdelingsbestyrelsen. Aslak 3-10: I øjeblikket har vi en AB og AUB der er slået sammen. Det er hensigtsmæssigt at dele det lidt mere op. Der snakkes meget om AUB ting til AB møderne. Aslak tager den op igen til næste fællesmøde. 9) Beslutningsforslag a. Godkendelse af budgetter for 2015 Budgettet for AUB (boligselskabet) Budgettet for Morbærhaven (afdelingen) Kate gennemgår budgettet, som vil indebære en lejeforhøjelse på 3,47%. Afstemning: For: 15, I mod: 2, Blank: 5 b. Mulighed for at bo op til 2 beboere i 1½ og 2 værelses lejligheder (Se bilag 9b) Forslagsstiller: Aslak Poulsen 3-10 Aslak: Det er blot en holdningstilkendelse om, at sådan vil beboerne i Morbærhaven gerne have det. Vil gå til kommunen med det. c. Forslag om at få lavet et vartegn til Morbærhaven af træ (Se bilag 9c) Forslagsstiller: Emilie Hansen 16-80 Punktet frafaldes. 10)Bevillinger a. Fotogruppen søger om 500 kr. til at lave noget til sommerfesten, højst sandsynligt en udstilling. Ændringsforslag: Ordlyden ændres til ”Fotogruppen søger om 500 kr. til at lave en udstilling til sommerfesten.” Afstemning: For: 23, I mod: 0, Blank: 1 Ændringsforslaget er godkendt. 11)Besættelse af tillidsposter a. 1 kasserer til beboerforeningen Kris 21-11 stiller op. Han har færdiggjort 1. år som markedsføringsøkonom. Kris er valgt som ny kasserer. b. 2 medlemmer af afdelingsbestyrelsen Eva 17-36 og Martin 5-90 er valgt. 12)Eventuelt 13)Evaluering Tonen og stemningen til mødet var ikke så god denne gang, hvilket bør forbedres fremover. Tak for gifler, småkager og sodavand. Deadline for punkter til næste fællesmøde er d. 27. september 2014 [lørdag før sidste tirsdag i ulige måneder] kl. 13. Punkter sendes til [email protected] eller afleveres i beboerkontoretspostkasse uden på center 1. Hvis du vil have hjælp til at formulere et forslag er du velkommen til at skrive til afdelingsbestyrelsen: [email protected] - men gør det i god tid inden ovennævnte frist. Bilag 8a) Beboerværtshuset §21 Beboerforeningen driver værtshuset Den Våde Høne, for hvilket vedtægter fastsættes af fællesmødet eller generalforsamlingen. Ændres til: Den Våde Høne §21 Foreningen Den Våde Høne driver baren Den Våde Høne, på vegne af beboerne i Morbærhaven. Vedtægtsændringer for foreningen Den Våde Høne fastsættes af medlemmerne af foreningen Den Våde Høne, dette vil ske på første hønemøde i oktober og bliver annonceret. Stk. 1. Bare Den Våde Høne er for beboere af Morbærhaven, og deres gæster. Stk. 2. Ved kulturelle arrangementer kan baren Den Våde Høne vælge at se bort fra stk. 1. Stk. 3. Foreningen Den Våde Høne består af frivillige. Stk. 4. Medlemmer af foreningen Den Våde Høne kan aldrig få løn for deres arbejde. §8 Dagsorden til ordinær generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter: Valg af ordstyrer og 2 referenter Valg af 4 personer til stemmeudvalg Godkendelse af dagsorden Beretning fra bestyrelsen Beretning fra afdelingsbestyrelsen Fastsættelse af rammebeløb til afdelingsbestyrelsen og andre rammebeløb Fastsættelse af timetal for lønnede tillidspersoner og servicepersoner. Fastsættelse af lønninger for beboerværtshuset Den Våde Høne. Fastsættelse af kontingent. Valg af tillidspersoner. Eventuelt. Ændres til: §8 Dagsorden til ordinær generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter: Valg af ordstyrer og 2 referenter Valg af 4 personer til stemmeudvalg. Godkendelse af dagsorden. Beretning fra bestyrelsen. Beretning fra afdelingsbestyrelsen. Fastsættelse af rammebeløb til afdelingsbestyrelsen og andre rammebeløb. Fastsættelse af timetal for lønnede tillidspersoner og servicepersoner. Fastsættelse af kontingent. Valg af tillidspersoner. Eventuelt. Klausuler for en forening i en forening Den Våde Høne: Medlemmer – der skal altid være plads til Morbærvianere i foreningen Den Våde Høne. Forretningsorden – forretningsordenen skal godkendes på den årlige generalforsamling såfremt der er ændringer til denne- Forretningsordenen vil altid være tilgængelig på foreningen Den Våde Høne. Mødeåbenhed – de ugentlige hønemøder vil altid være åben for alle. Kontaktperson til AB – en morbærvianer vil altid have førsteret til denne post. Bilag 9b) Det er en intern regel vi har i AUB, og er derved mulig at ændre, det er en uskreven regel, så det er ikke så meget en ændring, men snarere en holdningstilkendegivelse fra beboerne. Argumentet er, at med de kommende huslejestigninger og de nye indstillingsregler, forudser jeg problemer med at få de 2 dyreste lejlighedstyper beboet, 1½ fordi den er så dyr, at en enkelt på SU ikke har råd, 2'er fordi begge parter skal være under uddannelse eller begge skal flytte. For at undgå inflation i 2'ere foreslår jeg derudover, at man skal have boet 2 sammen i et år, før muligheden for at kun den ene overtager (og derved også er den eneste der skal opfylde kravet, når begge ikke længere opfylder) Bilag 19c) I morbærhaven bliver der fældet en del store træer, fordi de ødelægger belægning eller kan skade bygninger. Træerne bliver savet op og ender deres dage som flis under hække og buske. Jeg synes, at det er synd at alle de store stammer ikke bliver brugt til et eller andet og da jeg kender en, der med sin motorsav kan forvandle træstammer til kunstværker (caving) foreslår jeg at vi i beboerforeningen bruger lidt penge på at få lavet et vartegn til Morbærhaven. Da han er på ferie i øjeblikket har jeg ikke en specifik pris, men det er ikke voldsomt dyrt - og det kunne da være for sejt at haven fik fx en to meter høj træskulptur af Misju (men dette er kun et forslag, vi kunne lige så vel få lavet noget andet!). Mvh Emilie, 16-8
© Copyright 2024