Titel: Niels hjælper mor Forfatter: Inger Ranheimsæter Illustrator: Jon Ranheimsæter Kompetencecenter for sproglig, kulturel og social integration Sølystskolen, Nylandsvej 16, 8600 Silkeborg - Tlf. 89 70 27 20 www.kompetencecenter.silkeborgkommune.dk ”Gode ord”: Begynd altid med at spørge børnene, om nogen af dem kender ordet og kan fortælle, hvad det betyder. 1. tidlig – tal om forskellen på at møde tidlig / at møde sent. Hvilken voksen er mødt tidlig. Hvem af børnene kom tidlig i dag osv. 2. badeværelset – kig på illustrationen i bogen. Hvad er der på badeværelset – toilet, håndvask, bruser, toiletpapir, tandbørste. Er der nogle af børnene der hjemme har badekar ? 3. komfur – praleord, sig det mange gange. Tal med børnene om, hvad man bruger et komfur til. Hvor er ovnen? hvad bruges den til? 4. renser – kig på illustrationen i bogen. Find på andre ord for renser – vasker, gør rent, tager pletter af. 5. støvsuger – sammensat ord. Tal om at en støvsuger suger støv. Mærk på børnehavens støvsuger, kan den også hedde en hårsuger, en blusesuger, en papirsuger, det må da afprøves! 6. væggen – hvor er det. Find også gulvet, loftet. (se leg under kreative aktiviteter) 7. opvasken – hvad er det? hvorfor mon det hedder opvasken, og ikke nedvasken. Kan det være fordi man tager tingene op af vasken? men man lægger jo også tingene ned i vasken !!! Tal om de ting børnene kender, som man vasker op. Er der måske nogen der ikke vasker op, men bare kommer tingene i en maskine – hvad hedder så den maskine – opvaskemaskine – men hvorfor hedder den ikke nedvaskemaskine, for man kommer jo tingene ned i maskinen – Et ord man kan lege med og filosofere meget over. 8. høne – kig på illustrationen i bogen. Hvad spiser hønsene? Hvor mange høns er der. Hvad er det hønsene ”prutter” ud, som vi kan spise? Hvor mange ben har en høne. Kan en høne have en anden farve? Har børnene set en levende høne. 9. skærer – vis det. Hvad skal man passe på når man skærer i noget? Har nogen prøvet at skære sig en i finger. Hvis man har skåret sig, hvad kan man så sætte på? 10. ´falde i søvn´ - falder man, når man ´falder i søvn´?. Vis børnene hvordan man langsom falder i søvn. (hovedet falder langsom ned mod brystet og øjnene lukkes langsomt i. Tænk på gamle mennesker der sidder og vipper med hovedet flere gange, for ikke at ´falde i søvn´) Spørgsmål til bogsamtale Aidan Chambers 4 grundspørgsmål (Aidan Chambers: Tell Me, 1993): 1. Var der noget du godt kunne lide i bogen? 2. Var der noget du ikke kunne lide ved bogen? 3. Var der noget der undrede dig? 4. Var der mønstre, du lagde mærke til? Var der noget, du kom til at tænke på som minder om andre bøger og film? Samtale om illustrationer: Kig på alle illustrationerne, lad børnene skiftes til at fortælle om billederne. Tal om Niels, er han en ”slem” dreng, eller vil han bare hjælpe mor. Bliver børnenes forældre glade, hvis børnene tegner på væggen som Niels gør. Har børnene prøvet det. Kreative aktiviteter: Tegn et billede, ikke på væggen men på papir. Tal med børnene om, at man kan lave en tegning med: Maling, tuscher, farveblyanter, kridt, vandfarver. (brug ordene så børnene får fat i nuancerne) Leg en leg: Stå på gulvet den voksne bestemmer og siger: Sæt numsen på gulvet – sæt numsen på væggen – sæt numsen mod loftet. Bagefter skifter man, så børnene prøver at være ”bestemmeren” (Det skal gå hurtigt og være sjovt !!) Sætninger til eftersigen: 1. I dag står Niels tidlig op. 2. Mens mor sover, laver Niels morgenmad. 3. Mens mor ordner komfuret, renser Niels brændeovnen Bogquiz - husk fokus på sproglige elementer 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. Vis hvordan man ´tørrer op? Sig som en høne? Hvad hedder den der suger skidt og støv op? Det hedder en høne, mange h… Forfatteren hedder Inger, er det en mand eller en dame? Hvad er antonymet til tørt? Kalle er et drengenavn, kender du et pigenavn? Hvad er antonymet til sover? Vis hvordan man skærer brød? Hvornår spiser man morgenmad?. Kan du huske, hvad hønsene spiste? Hvad kan man med et ord kalde and, høne, orm. Nævn 3 ting der er på et badeværelse? Bliver Niels ren eller beskidt, da han renser brændeovnen? Hvad er antonymet til græder? Hedder det en kage, eller et kage? Hvad bruger man en brændeovn til? Hvad kan man hænge på en bøjle? Vis hvordan man trøster. Peg på væggen?
© Copyright 2024