IT PÅ FJELSØ FRISKOLE HVORFOR Vi vil gerne være foran. På

1
IT PÅ FJELSØ FRISKOLE
HVORFOR? HVORDAN? HVOR MEGET? HVAD? HVOR DYRT?
HVORFOR
Vi vil gerne være foran. På Fjelsø Friskole opgraderer vi derfor løbende
vores IT- materiel og - materialer. Årsagen er selvfølgelig, at det bliver vi
nødt til, fordi alle mennesker i dag arbejder med IT i deres dagligdag.
Også for skolen gælder dette, lige fra 0.klasse til 9.klasse. Ved hjælp af IT
effektiviserer vi undervisningen. I dansk i de mindste klasser anvender vi
eksempelvis Superbogen og SkolePro. Vi prioriterer, at alle eleverne, lige
fra de yngste klasser, lærer 10-fingersystemet. Og sådan kan vi blive ved
opad i årgangene. Det gælder matematik, dansk, engelsk, tysk, spansk,
fysik, geografi, kunst, musik osv. Alle elever skal have lært at anvende
tekstprogrammer, regneark og mange af de andre tilføjelsesprogrammer,
der ligger i Office-pakkerne. Også elever med behov for speciel træning
kan ofte have en fordel af at kunne arbejde med en PC. På Fjelsø Friskole
investerede vi mange penge i nye bogsystemer i 2012. Alle systemerne
inkluderer brugen af IT. Ofte inkluderer elevernes hjemmearbejde
anvendelse af IT. Det vender vi tilbage til.
HVORDAN
Som nævnt, så inkluderer de nye lærebogssystemer anvendelse af IT.
Ofte kræves det, at eleven anvender deres såkaldte Uni-login. Dette log-in
svarer til det log-in, som alle forældre har fået til SkoleIntra. Med deres
log-ins kan eleverne både i skolen og hjemme f.eks. læse en bestemt bog
på nettet eller se en video i tysk. Det sker på den måde, at forlag som for
eksempel Alinea og Gyldendal har adgang til den database, som styres via
det statsejede firma Uni-C. Når vi for eksempel har købt et bogsystem
med net-del, så giver vi som skole forlaget adgang til visse data
vedrørende eleverne. Derved kan eleverne få adgang til – også
2
hjemmefra – at anvende de enkelte lærebogssystemer. Skolen har nemlig
betalt for licensen, som eleverne anvender. De filer, som eleverne ønsker
at gemme, kan de gemme på PC´ens harddisk eller på et USB-stik. De kan
også gemme dem på nettet. Det kan de gøre på deres email-adresser
(Uni-login), og de kan gemme dem på deres Windows-log-ins. Disse logins sætter vi inden længe i gang for de ældste elever, hvor såkaldt cloud
computing vil blive en oplagt mulighed. Skolens Microsoft-licens giver
adgang til, at eleverne på deres egen ”tablet”, PC, bærbar eller på
familiens PC kan installere den fulde Windows-office-pakke. Denne pakke
hedder i dette tilfælde Office 365. Det kommer til at betyde, at de ældste
elever fra deres hjem har direkte adgang til den nyeste udgave af
Windows Office – og det er der sandsynligvis også mange forældre, der
bliver glade for, - og det koster ikke noget. Office 365 kommer I til at høre
nærmere om inden længe.
HVOR MEGET
For nogen tid siden afgjorde skolens bestyrelse, at skolen ikke vil forlange,
at eleverne hver dag skal medbringe deres egen PC. Derpå tog vi så
udfordringen op – altså at sørge for, at skolen alligevel kan tilgodese ITspørgsmålet på bedste måde. Gennem det seneste halvandet års tid har
skolen derfor udskiftet forældet materiel og forøget antallet af PC´ere til
eleverne. Og vi er næsten i mål. Ved udgangen af januar har hver eneste
elev en velfungerende PC til rådighed i klassen. Derved optimeres
lærernes arbejde med eleverne, og den enkelte elev kan – til hver en tid i løbet af godt og vel et minut have gang i sin PC. Hver PC har DVD- spiller,
hovedtelefoner, og er tilkoblet skolens netværk med internet og
kopimaskine. Derudover kan de elever og lærere, der ønsker det,
medbringe egne bærbare maskiner og tablets af enhver art, herunder iPads, som så kan køre på skolens nyligt renoverede, trådløse gigabytenetværk.
3
HVAD
Skolen satser på stationære PC´ere. Vi har gennem nogle år haft et antal
bærbare; - men bærbare maskiner er jo sjældent ordentligt bærbare.
Oftest hører der lade-apparater og et virvar af ledninger med i spillet.
Skærmene er små, og de har et ringe tastatur. Vort nye system er bedre.
Her er der en stor skærm, som også kammeraterne kan se med på, når
flere elever laver noget sammen. Vi har desuden valgt ikke umiddelbart at
investere i i-Pads. Det skyldes, at en i-Pad, hvor smart den end er, ikke
kan stå alene. Og så har den kun en lille, gnidret skærm. Hvis de ting, som
eleverne arbejder med på en i-Pad, skal bearbejdes, skal dette helst ske
på en Mac eller en PC, hvor man samtidigt har et ordentligt tastatur og en
stor skærm til rådighed. Og det meste af det, man kan anvende en
”tablet” til, kan man lave på en ordentlig PC. Man kan selvfølgelig ikke
tage billeder, men det kan de fleste elever så gøre med deres
mobiltelefoner. Om skolen på et tidspunkt vælger at investere i for
eksempel et klassesæt af disse ”tablets” vil tiden vise, - vi får se. I så fald
kunne det tænkes, at vi vælger tablets med Windows 8, for så bliver der
fuld kompatibilitet med skolens PC´ere. Men kombinationen af
eksempelvis private i-Pads og PC’ere kan sagtens anvendes lige nu på
skolen. Vi anvender Windows som styresystem. For næsten samtlige
skolens PC´ere er det indtil nu Windows 7 Pro, installeret med Office
2010, men i næste uge får eleverne i 7.-8. klasse til opgave at være
prøvekaniner og testpiloter på Windows 8 Pro og Office 2013 (Engelsk
version). Windows 8 ser ret tillokkende ud med opstartstid på 17
sekunder mod normalt et minut mere på Windows 7. Vi får se, hvordan
”prøvekaninerne” reagerer! Skolen har altså valgt at arbejde med
Microsoft-produkter. Det skyldes forskellige årsager. Blandt andet skyldes
det, at Windows fortsat er det mest anvendte system i verden, og at
skolen har fået forhandlet en god licensaftale i hus. Derfor er altså
forskelligt andet blevet fravalgt. Vi har undersøgt Ubuntu styresystem,
kigget på Linux og Mac, og vi har set lidt på systemer med ”tynde
4
klienter”, hvor hver elev i stedet for en PC har en lille terminal tilkoblet en
fælles server, men erfaringerne fra andre skoler er ikke gode, og desuden
ville det blive for dyrt at etablere. (Vi kan evt. vælge en gang at sætte en
fælles server op i det nuværende system, men indtil videre er det ikke
nødvendigt). Et system med ”tynde klienter” tilkoblet en server i
Skanderborg har vi også kigget på. Erfaringerne er blandede, og bithastigheden i Fjelsø er ikke høj nok til dét system. Fjelsø har jo desværre
fravalgt fibernettet, selv om vi på skolen gerne ville have kunnet bruge
det. Og hvad gør vi så? - Indtil videre anvender vi en ganske almindelig
internetforbindelse via TDC. Vi skal nu se, hvordan det kommer til at gå
med den såkaldte cloud computing, som de ældste elever så småt
begynder at anvende; - så kan de ind imellem vælge at gemme deres filer
”in the cloud”, dvs. på en Microsoft-server et eller andet sted.
HVOR DYRT
Det ville nok være forkert at påstå, at opbygningen til et total af cirka 90
PC´ere til elever, lærerværelse og kontor har været dyr. Vi er nemlig så
heldige at leve i et land, hvor staten har råd til at udskifte sine computere
hvert andet-tredje år. Det drejer sig om forskellige ministerier, som altså
tidligere har haft de PC´ere, der nu står her på skolen. Det er ikke
spillemaskiner, men professionelle, lydsvage og stærke maskiner med
dual-core processor, alle med digital 19” skærm med høj opløsning. Vi har
overtaget maskinerne til en lille procentdel af deres oprindelige pris.
Jeg håber, at jeg hermed har fået forklaret lidt om IT p.t. på Fjelsø
Friskole.
Har I spørgsmål, I gerne vil have svar på, så bare skriv, ring eller kom på
besøg!
Venlig hilsen, Steen.
Fjelsø den 21.1.2013.