Termografirapport Eksempel på Rapport med - Termo

Pædagogisk diplomuddannelse
for frie skoler
Ollerupkursus 2014 byder på en bred vifte af faglige kurser, hvor der kan hentes ny faglig viden og inspiration til
undervisningen. Et nyt fagligt tiltag har set dagens lys:
I de senere år har Ollerupkurset givet lærere og ledere mulighed for at starte på en formel og kompetencegivende pædagogisk diplomuddannelse, (PD) der i særlig grad omhandler de frie skolers pædagogik og de store udfordringer de
frie skoleformer står overfor. Ét af modulerne i PD-uddannelsen er ”Grundtvig og Kolds ideverden”, og det er dette
modul interesserede kan starte på i kursusugen. De fleste af undervisningstimerne i modulet kan gennemføres i det
heldagskursus, der er tilrettelagt. Resten henlægges til et internat i begyndelsen af maj 2014. (Se opbygningen af uddannelsen i faktaoplysninger.)
Grundtvig og Kold i
perspektivrige dialoger
Studiet af Grundtvig og Kolds ideverden kommer i dette
PD-modul i dialog med de udfordringer skolen, lærerne
og lederne møder. F.eks. koblingen mellem Grundtvigs
pædagogiske tanker og uddannelsesforskeren John Hatties bog, Visible Learning, der er den mest omfattende
undersøgelse af, hvad der virker i undervisningen.
Spørgsmålet er, om Grundtvig og Kold passer eller kan
indpasses i den evidensbaserede verden, der beskrives i
Visible Learning?
PD-modulet ”Grundtvig og Kolds ideverden” er et af
valgmodulerne i den pædagogiske diplomuddannelse i
”De frie skolers tradition og pædagogik”.
Hvad har denne
PD-uddannelse fokus på?
Både praksisnært og teoretisk har uddannelsen fokus på
de idehistoriske, pædagogiske og didaktiske spørgsmål
der knytter sig til alle frie grundskoler og kostskoler. Værdierne i den frie skoletradition inspireret af Grundtvig og
Kolds livssyn og skoletanker udfordres af andre pædagogiske tænkere og de nyeste teorier om undervisning og
læring.
Uddannelsen kommer samlet set rundt i alle hjørnerne af skolekulturen og kostskolemiljøet og behandler
grundigt livsfilosofi og idehistorie i den frie skoletradition, fortællingen, læreridentitet, faglige/didaktiske problemstillinger, ledelsesfilosofi, vejledningens særlige muligheder i kostskolemiljøet, barne- og dannelsessyn, medborgerskab og mellemfolkelig oplysning og dannelse.
Skolekulturer og traditioner udfordres
At være rundet af en tradition er ikke det samme som
at være traditionsbærer og traditionsbunden. Denne
diplomuddannelse har en nutidig tilgang til
historien og en historisk tilgang til nutiden. Selvforståelsen
og det indforståede sprog udfordres ligesom de langtidsparkerede holdninger får en bundvending.
Struktur og moduler i en hel
pædagogisk diplomuddannelse( 60 ECTS)
Pædagogisk viden og forskning, (obligatorisk,
10 ECTS)
Tre eller flere valgmoduler (ialt 30 ECTS)
Undersøgelse af pædagogisk praksis (obligatorisk, 5 ECTS)
Afgangsprojekt (obligatorisk, 15 ECTS) - skal
ligge sidst i studieforløbet
Valgmoduler, hvis du ønsker en diplomuddannelse i
de frie skolers tradition og pædagogik
Grundtvig og Kolds idéverden (10 ECTS)
Fortællekultur - fortælling og det narrative (10
ECTS)
Barnets møde med skolen, skole- og hjemsamarbejde (10 ECTS)
Vejledning i efterskolen, kostskolepædagogikkens muligheder (10 ECTS)
Ledelse og samarbejde i de frie skoler (10
ECTS
Hvem står bag?
Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Den Frie
Lærerskole og University College Lillebælt, og alle moduler tilrettelægges som internatsforløb på den Frie Lærerskole i Ollerup. Læs mere om PD uddannelsen og udbud
på www.dfl-ollerup.dk. På hjemmesiden er der mere om
modulet “Grundtvig og Kolds ideverden”, om økonomi
og ansøgningsskema.
Laust Riis-Søndergaard
Den frie Lærerskole
Friskolebladet 18, 6. dec. 2013
17