Korte kurser - Højskolerne

Sommerkurser
2015
Indhold
Side
3
3
4
5
6
7
8
9
10
10
11
11
12
13
14
15
15
16
17
18
Kursus
Intensivt fotografisk sommerkursus
Eksperimenterende maleri
Amerikanske præsidenter ved Mads Fuglede
De blå øjne – korværk ved John Høybye
Litteratur – mød tidens forfattere
Rytmisk kor 2015
Sangskrivning ved Tue West
Korkursus: All you need is love!
Fotokursus ved Maria Fonfara
Akvarel, tegning og cykel
Kierkegaard – Angst og diagnose
Modelmaleri
Mellem ånd og innovation
Filosofikursus: Utopier og drømme
Litteratur – Skriv selv!
Globalisering og Demokrati
Fotokursus ved Carsten Ingemann
Naturabstraktioner – Akrylmaleri ved Gitte Buch
Grundtweek
Praktiske oplysninger
Sommerkurser 2015
Denne brochure giver en kort introduktion til vores 8 uger med korte kurser
i sommeren 2015. Hver uge er et selvstændigt højskolekursus, under hvilke
der kan være flere kurser med forskelligt indhold. Alt afholdes i en fælles
ramme af måltider, morgensamling, aftenarrangementer, evt. fælles foredrag
og ekskursioner.
Ugeprogrammerne for de enkelte kurser vil løbende blive lagt på grundtvigs.
dk/korte-kurser/sommer. Du kan også rekvirere det færdige ugeprogram pr.
mail eller post. Flere af kurserne har selvstændige Facebook-grupper, hvor
man har mulighed for at kommunikere med kursusleder og andre kursister
før, under og efter kurset, hvis man har lyst til dette.
Sidst, men ikke mindst glæder vi os til i sommeren 2015 at kunne indvie
vores ny elevfløj, hvor der bl.a. er en elevator, så også
gangbesværede har nem adgang til foredragssalen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen som
sommerkursist på Grundtvigs Højskole
Med venlig hilsen
Jakob Mejlhede Nielsen, forstander
Se programmer og evt. ændringer for kurserne på
www.grundtvigs.dk eller bestil et trykt program.
Højskolen kan kontaktes på tlf. 4826 8700 eller [email protected]
2
www.grundtvigs.dk
48 26 87 00
Uge 26
21. - 27. juni 2015
Intensivt fotografisk sommerkursus
I samarbejde med Politikens fotografer
En uge for alle, der brænder for fotografi. Hør inspirerende oplæg
fra vidt forskellige dygtige fotografer. Og bliv kastet ud i udfordrende
opgaver i workshop-undervisningen, der afsluttes med efterkritik.
Ugen vil byde på indblik i
forskellige genrer, portfoliokritik, intenst samvær med
andre fotointeresserede mm.
Du vil blive opgrade­ret fotografisk, visuelt tæppebombet,
provokeret, inspireret og
udfordret.
Kurset er henvendt til
fotografer på alle niveauer,
amatører, studerende og professionelle. (Der vil dog ikke
være undervisning i basale
fototeknikker).
Kursusledere: Maria Fonfara,
Bodil Chemnitz og Peter
Hove Olesen
Eksperimenterende maleri
På dette malekursus vil processen være i fokus, frem for
hvad der er pænt og grimt.
Her opfordres du til ikke at
gøre det, du plejer at gøre,
men til at forholde dig nysgerrigt og eksperimenterende
til maleriet. Der skal arbejdes
med billeder som afsæt for
nye billeder, og der vil blive
lagt vægt på eksperimentet,
legen, udfordringen, udtrykket, fordybelsen og processen.
Kurset veksler mellem fælles
obligatoriske øvelser, der
hjælper med at udvide din
bevidsthed om billedsproget, og individuelt arbejde. I løbet af
ugen vil du blive præsenteret for noget af det, der rører sig på
kunstscenen lige nu.
Kurset henvender sig til dig, der har lyst til at udfordre dig selv og
blive udfordret – uanset hvor meget maleerfaring du har.
Kursusleder: Hanne Bang
48 26 87 00
www.grundtvigs.dk
3
Uge 26
21. - 27. juni 2015
Amerikanske præsidenter ved Mads Fuglede
Få embeder fascinerer mere end det amerikanske præsiden­t­
embede. Det er en af de få positioner i verden, hvor et menneske
kan gøre en forskel.
Kurset er bygget op som en række biografier om præsidenter –
kendte som obskure, fra Washington og Polk, over McKinley og
Wilson til L.B. Johnson og Bush W.
Disse biografier er tilrettelagt ­således,
at man samtidig får fortalt USA‘s
historie.
Præsidentembedet er næsten lige så
gammelt som USA. Det har udviklet
sig sammen med nationen og har
gennemgået dramatiske forandringer.
Da Calvin Coolidge blev præsident i
1923, besluttede han sig for at holde
op med at lave rundvisninger i Det Hvide Hus. Ikke fordi han ikke
havde tid til dem, men fordi han ikke brød sig om den personlige
kontakt med de besøgende. Anekdoten vidner om en anden tid
og et helt andet embede, end det vi kender fra nyere tid. Selv
Obamas modstandere ville i dag mene, at det ville være et spild af
præsidentens tid, hvis han skulle lave rundvisninger.
I dag er den amerikanske præsident leder af verdens største
økonomi og bestemmer mere eller mindre suverænt over verdens
mest magtfulde militær. Det Ovale Værelse er gået fra at være
et sted, hvor man skrev julekort, til at være centrum i det kendte
univers.
Kursusleder: Mads Fuglede
4
www.grundtvigs.dk
48 26 87 00
Uge 27
28. juni - 4. juli 2015
De blå øjne – korværk ved John Høybye
Velkommen til en uge med musikalsk forkælelse og fortryllende
sommerstemning. John Høybye er tilbage med et nyt, spændende
korværk. Teksten bygger på én af Karen Blixens mest dramatiske
fortællinger, og musikken bevæger sig i den kendte Høybye-stil
mellem det spændstige rytmiske og det sangbare klassiske. Med
flotte harmonier og smukke melodier. John Høybye står selv for
indstuderingen, der vil blive afsluttet med en offentlig koncert.
Tilmeld dig Facebookgruppen: „De blå øjne Grundtvigs højskole“
for løbende info og opdateringer om ugens program.
Kursusleder: Ditte Thomassen og Anja Fjord Skovgaard
Kurset bliver fyldt med spændende foredrag, udflugt, workshops
med vocal- og bodypercussion, historiefortælling og masser af
sang. Lasse Skovgaard er pianist og repetitør på hele kurset.
John Høybye er et kendt navn i dansk og internationalt kor­
musikliv og efterspurgt som instruktør ved korstævner og
­festivals. Han har arbejdet med mange forskellige typer kor og
ensembler. Fra begynderbørnekor til topprofessionelle herunder
Danmarks Radios Kor, Det Ungarske Radiokor, Århus, Aalborg og
Sjællands Symfoniorkester og Danmarks Radios Big Band. Med
koret Tritonus har han turneret over det meste af Europa, i Kina, i
Japan og i USA.
Det er vigtigt, at du på tilmeldingen skriver, hvilken stemme
du normalt synger og evt. hvilket kor, du kommer fra.
48 26 87 00
www.grundtvigs.dk
5
Uge 27
28. juni - 4. juli 2015
Litteratur – mød tidens forfattere
På dette kursus kan du tage pulsen på,
hvordan den nye danske og nordiske
­litteratur ser ud netop nu.
Litteraturen er vendt tilbage i samfundsdebatten. De yngre forfattere har brudt
grænserne ned ­mellem litteraturen og det
personlige og ­politiske stof. Integration,
adoption, køn, udkants- og under-danmark
– der er nogle af de emner, der tages op i
romaner og digte i disse år.
På årets litteraturkursus har vi inviteret en
række forfattere og kritikere til at give deres
bud på l­itteraturens nye politiske drejning.
Ugen vil byde på forfattermøder, foredrag,
studiekredse, udflugt og en masse højskolehygge.
Mød bl.a. Iben Mondrup, Maja Lee Langvad og Anne Marie Mai.
Kursusleder: Henrik Rasmussen
6
www.grundtvigs.dk
48 26 87 00
Uge 28
5. - 11. juli 2015
Rytmisk kor 2015
Vi inviterer for 10. år i træk korsangere fra hele landet til en
intens uge med en masse sang, workshops og fælleskor,
syng-med-en-kendt (i år med Morten Remar fra Back to Back),
musikforedrag med bl.a. Jens Rosendal, masterclass i sang ved
Johnny Jørgensen, koncerter ude og inde, højskolesamvær og
mad i topklasse. Til at lede workshops kommer to af Danmarks
dygtigste korinstruktører indenfor rytmisk musik; sanger, sangskriver og korleder Morten Kjær, som til dagligt bor i Los Angeles,
og sanger, vokalcoach og arrangør Line Groth. Vi slutter ugen af
med en stor koncert med live-band. Og så et brag af en fest.
Desuden vil der selvfølgelig være masser af højskoleliv, bålaften,
morgensamling, højskolesange, grillaften, cafekoncert, aftenbar,
lækker mad og hyggeligt samvær med de andre kursister.
Kontakt skolen for bestilling af særskilt korfolder for Rytmisk Kor,
hvor du kan læse mange flere detaljer om kurset. Løbende opdatering om navne og arrangementer for ugen på www.grundtvigs.
dk eller i Facebookgruppen „Rytmisk kor Grundtvigs højskole“.
Rabat på 20% hvis 5 eller flere fra samme kor tilmelder sig
­samlet – tilmelding på 4826 8700 eller [email protected].
Kursusledere: Mette Heister og Louise Krage
48 26 87 00
www.grundtvigs.dk
7
Uge 28
5. - 11. juli 2015
Sangskrivning ved Tue West
En uges intensivt sangskrivningsforløb
Sanger og sangskriver Tue West vil igen stå i spidsen for en uge,
der vil stå i den musikalske kreativitets navn.
2-3 gæstelærere vil blive præsenteret i løbet af 2015. Vi har de
seneste år haft besøg af bærende sangskriverkapaciteter som
Rasmus Nøhr, Mads Mouritz, Carl Emil Petersen, og Jacob Bellens. Udover det inviterer vi en personlighed fra et stort dansk
musikselskab.
Inspiration, workflow, tekstuniverser, sangenes levevilkår, energien mellem sang og artist/band, udtryk, indspilning, sound og
meget mere vil flyve gennem luften. Co-writing og nye vinkler vil
helt sikkert opstå, og sidst men ikke mindst vil det være en unik
mulighed for at mødes med andre sangskrivere og skrive/spille/
udtrykke for hinanden.
Det unikke Nyrops hus vil være base for workshops og inspiration,
og når mørket falder på vil den åbne scene skabe uforglemmelige
aftener og oplevelser.
Ugen afsluttes med indspilning og produktion af de nykomponerede sange i Grundtvigs højskoles eget lydstudie med udstyr
af højeste kvalitet. Tue sidder bag knapperne og agerer studie­
musiker og producer.
8
www.grundtvigs.dk
48 26 87 00
Tue West har seks albums bag sig i eget navn og ét med det engelsk/danske band Jaruni, Moura and Wesko. Ydermere har han
produceret flere albums for andre artister og for sig selv, og har
som sangskriver og artist bl.a modtaget P3’s talentpris, en Danish
Music Award og Statens Kunstfonds pris for rytmisk musik.
Tue West er fast tilknyttet Grundtvigs højskole som underviser
i Rytmisk sammenspil
og sangskrivning, samt
MGK og det rytmiske
musikkonservatorium
som underviser i sangskrivning.
Kursusleder: Tue West
Uge 29
12. - 18. juli 2015
Korkursus: All you need is love!
Vi hylder kærligheden med en række lækre kor­
arrangementer over nogle af de største kærligheds­
sange igennem tiden. Fra Sinatra og Beatles
­over Disney og musicals til helt nye hits. (Vi styrer
dog målrettet uden om de største tårepersere...)
­Kor­leder Erik Andersen og pianist Lasse Skovgaard
vil føre kursisterne trygt og kompetent igennem.
Ugen byder på meget andet – bl.a. Master class
(hvor man har mulighed for at få professionel
undervisning i en selvvalgt solo), spændende foredrag, koncert, quiz, sang fra Højskolesangbogen,
udflugt, festaften og selvfølgelig stor afsluttende
koncert med offentlig adgang.
Der vil inden kurset blive tilsendt noder og øvefiler,
så der kan komme tempo på øvningen.
Tilmeld dig Facebookgruppen: „All you need is love
2015“ for løbende info og opdateringer om ugens
program.
Kursusledere: Bodil Chemnitz og Anja Fjord Skovgaard
48 26 87 00
www.grundtvigs.dk
9
Uge 29
12. - 18. juli 2015
Fotokursus
Vi skal arbejde med at fortælle den gode historie i billeder og
prøve at forstå, hvorfor et billede er stærkere og vigtigere end
andre billeder. Vi vil især arbejde med reportage og portræt, og
gennem oplæg, opgaver og ikke mindst kritik bliver du klogere på
dit eget fotografi. Der vil også blive undervist i basal fototeknik.
Du kan medbringe dit eget kamera eller låne et. Der er mulighed
for at arbejde på skolens computere, men du kan naturligvis også
selv medbringe en bærbar.
Kursusleder: Maria Fonfara
Akvarel, tegning og cykel
Et kursus, hvor man lærer forskellige tegne- og akvarel teknikker.
Vi cykler ud i smukke områder i og omkring Hillerød og afprøver
akvarellen og blyanten. Man kan også bruge akryl eller olie, hvis
man har behov for det. Der vil desuden være øvelser i atelieret
og kunsthistoriske foredrag om bl.a. landskabsmalere.
Medbring egen cykel.
Se www.byskovgallery.dk
Kursusleder: Kræsten Krum Byskov
10
www.grundtvigs.dk
48 26 87 00
Uge 30
19. - 25. juli 2015
Kierkegaard – Angst og diagnose
Modelmaleri
I dag diagnosticeres angst som en lidelse, vi skal helbredes fra
– ved siden af depression og ADHD. Ifølge Kierkegaard, derimod, vækker angst selve frihedens mulighed og åbner livet for
en svimlende uvished: Bliver mit liv den største lykke eller den
største ulykke? Diagnosen derimod sætter livet i sikre rammer og
tilbyder et værn mod uvisheden. Spørgsmålet er, om vi i praksis
kan holde ud at leve i et risikosamfund, der fastholder os i angst,
eller om vi foretrækker et diagnosesamfund, der værner os imod
den. Eller er der en tredje mulighed? Nøgleordene bliver frihed,
ansvar, eksistens,
Gud.
Et kursus, hvor vi maler model og desuden laver nogle øvelser
ved hjælp af opstillinger. Der vil derudover være anatomiopgaver
og foredrag om maleri med fokus på maleri af opstillinger og
kroppen. Kursusleder: Kræsten Krum Byskov.
Se www.byskovgallery.dk
Kursusleder: Kræsten Krum Byskov
Kurset afholdes i
samarbejde med
Søren Kierkegaard
Forskningscenter.
Kursusledere:
Christian Hjortkjær,
Mikkel Christoffersen
og Mads Fuglede
48 26 87 00
www.grundtvigs.dk
11
Uge 30
19. - 25. juli 2015
Mellem ånd og innovation
Studenterkredsens sommermøde
“Nyt, nyt, nyt” lyder det i medierne, og økonomisk vækst er et af nyere tids største
politiske succeskriterier. De fleste verdenshistoriske nybrud har i deres begyndelse
også været kendetegnet ved en fremtidsoptimisme, der efterhånden, som virkeligheden har meldt sig, er blevet afløst af kulturel og åndelig pessimisme.
Denne dobbelthed har kendetegnet den vestlige kultur de sidste 2000 år hos alle
fra Det Nye Testamentes forfattere over Grundtvig til moderne teknikkritik.
På Studenterkredsens Sommermøde 2015 går vi til forudsætninger for denne
fremskridtstænkning og dens tro følge­svend, pessimismen, ved at spørge til dens
forgreninger i teologi, filosofi, æstetik og samfund.
Ugen byder på foredrag, sommerbal med lanciers, gudstjeneste og højskolesang
til den årle morgenstund og meget mere. Alle – studerende såvel som færdig­
uddannede – er velkomne.
Kursusleder: Kim Faurschou
12
www.grundtvigs.dk
48 26 87 00
Uge 31
26. juli - 1. august 2015
Filosofikursus: Utopier og drømme
Det moderne menneske lever med blikket
stift rettet ind i fremtiden. Fortiden er langt
tilbage, nutiden er hurtigt overstået, kun det
kommende er værd at rette blikket imod.
I historiens løb har mennesket udfoldet
mange ideer og drømme om en lykkeligere
tid. Platons stat, Atlantis, Paradiset på jorden
eller i himlen og det kommende kommunistiske rige. Men de senere år er de utopiske
fortællinger ikke så udbredte, mens dystopierne mere og mere kaster et skræmmebillede på fremtiden. Det gode ses ikke længere
i fællesskabet, men er individualiseret i vores
egne drømme for et bedre liv.
Forestillinger om fremtiden sættes til filosofisk debat på dette års sommerkursus.
Filosofi – tænk selv. Et kursus i samarbejde
med F
­ ilosofisk Forum
Kursusleder: Kim Faurschou
48 26 87 00
www.grundtvigs.dk
13
Uge 31
26. juli - 1. august 2015
Litteratur – Skriv selv!
I samarbejde med Gyldendal
Intensivt skrivekursus med undervisning af etablerede
forfattere.
Skriv selv henvender sig til alle, som vil prøve kræfter
med det at skrive, med særligt fokus på skønlitteratur.
Der vil være skriveværksteder inden for: prosa, lyrik,
erindringer, manuskriptudvikling og børnelitteratur.
Undervisningen vil bestå af oplæg og praktiske skriveøvelser med efterfølgende kritik.
Kurset er arrangeret i samarbejde med Gyldendals
Forlag, og der vil være mulighed for at få kritik på
egne, medbragte tekster af redaktører fra forlaget.
Kursusleder: Henrik Rasmussen
14
www.grundtvigs.dk
48 26 87 00
Uge 32
2. - 8. august 2015
Globalisering og Demokrati
Fotokursus
Et politisk sommerkursus med foredrag og debat, hvor vi inviterer
politologer, historikere og andre forskere, debattører og mediefolk, ministre og politikere til at belyse og gå i dybden med et
emne under overskriften Globalisering og demokrati. Emne og
foredragsholdere/debattører vil løbende blive offentliggjort.
Følg med på www.grundtvigs.dk
Din kreativitet og dine grænser vil blive sat på en prøve når du
i ugens løb skal se og møde din omverden, med og gennem
dit kamera. Først skal du lære at „læse“ lyset. Derefter vi skal
arbejde med portræt og reportage og gennem oplæg, opgaver og
kritik får du nye redskaber til at udvikle din egen fotografiske stil
uanset hvilket fotografisk fortælle niveau du befinder dig på.
Kursusleder: Jakob Mejlhede Nielsen
Kursusleder: Carsten Ingemann
48 26 87 00
www.grundtvigs.dk
15
Uge 32
2. - 8. august 2015
Naturabstraktioner – Akrylmaleri ved Gitte Buch
Vi dykker ned i fragmenter fra naturen og finder det store i det små. Vi i­agttager,
eksperimenterer og fordyber os med alle sanser og en åbenhed overfor det
­elsk-værdigste i nærheden.
Med klude, pensler og fingre bygger vi billeder op indefra og arbejder under­
søgende med farver, flader og strukturer. Vi henter hjælp fra eksisterende kunstværker og kommer i gang ved at parafrasere over dem. Dialog med billederne,
helhed og variation, en bærende forundring over naturens underfulde orden er
nøgleord for maleprocessen.
Undervisningen varierer mellem samlede øvelser, individuel vejledning, fælles
­billedgennemgang og hvad der ellers opstår på værkstedet.
Kursusleder: Gitte Buch
16
www.grundtvigs.dk
48 26 87 00
Uge 33
9. - 15. august 2015
Grundtweek
Arrangeret i samarbejde med Grundtvigs højskoles
elevfore­ning
Til Grundtweek koges alt det bedste fra Grundvigs Højskoles lange kurser ned til et oplevelsesrigt sommerkursus
arrangeret i samarbejde med højskolens elevforening,
Grundtvigselever.
Her vil nuværende lærere og tidligere elever tilbyde faglig
for­dybelse i forskellige fag og spændende workshops. Side­
løbende vil der være foredrag og aktiviteter med fokus på
socialt samvær – det hele med ét mål i sigte: at give dig den
magiske højskolestemning.
Kurset er åbent for alle, men der gøres opmærksom på, at
vi forventer, at mange af kursisterne vil være tidligere elever.
Kursusledere: Ditte Thomassen og Martin Christensen
48 26 87 00
www.grundtvigs.dk
17
Praktiske oplysninger
Forplejning
Grundtvigs Højskole er kendt for at have et godt køkken, der
lægger vægt på kvalitet og velsmag. Hver morgen er der buffet
med bl.a. hjemmebagt brød, yoghurt og frisk frugt. Til middag
er der en buffet med salater, kolde og lune retter, mens man
om aftenen får serveret en to-retters menu. Derudover er der
­formiddagskaffe, eftermiddagskaffe med frugt og aftenkaffe med
kage. I forbindelse med måltider og aftenkaffe er der salg af øl,
vand og vin til rimelige priser.
Har man særlige behov som for eksempel vegetarisk eller glutenfri kost, bedes man oplyse dette ved tilmelding.
Indkvartering
Alle vores værelser er på ca. 14 m2. Skolen råder over 65
­værelser med eget bad og toilet og 23 værelser med håndvask
på værelset og bad (med 3-5 brusere) og toilet på gangen.
Priserne varierer, så det er billigst at bo på dobbeltværelse uden
eget bad og toilet og dyrest at bo på eneværelse med eget bad
og toilet.
18
www.grundtvigs.dk
48 26 87 00
Praktiske oplysninger
Om højskolen
Grundtvigs højskole Frederiksborg ligger i en stor, gammel
park i udkanten af Hillerød i nærheden af Grib Skov. Skolens
hovedbygning er fra 1986 og har store, lyse fælleslokaler
med udsigt til parken. ­Værelserne ligger på begge sider af en
„gade“, der snor sig gennem bygningskomplekset og danner
en række hyggelige opholdssteder. I den ældre bygningsdel
befinder sig bl.a. skolens gymnastiksal, det store bibliotek
og den atmosfærefyldte foredragssal. I 2015 indvies en ny
værelsesfløj med elevator til bl.a. værelser og foredragssal.
Derudover råder skolen over kreative værksteder til musik,
foto, film, keramik og et stort atelier i Nyrops Hus. Der er trådløst internet over hele skolen. Skolen er røgfri.
Historien bag
Grundtvigs Højskole blev grundlagt af N.F.S. Grundtvig i 1856
som følge af en folkegave overrakt til Grundtvig på hans
70 års fødselsdag i 1853. De første år lå skolen uden for
København, inden den i 1890 flyttede til Lyngby. Den nuværende beliggenhed fik den i 1937, da den blev slået sammen
med Frederiksborg Højskole, grundlagt her i 1895 af Holger
Begtrup.
Skolen var den første, der begyndte at afholde korte kurser
om sommeren. Det var i 1911, og det har vi gjort lige siden.
48 26 87 00
www.grundtvigs.dk
19
Lange kurser
Hovedparten af året fra september til maj holder vi lange kurser,
hvor de fleste tager enten 4 måneder på efterårsskolen eller 5
måneder på forårsskolen.
Vi er en almen højskole med et bredt fagudbud, hvor man selv
sammensætter sit skema ved at vælge 5 fag fra et eller flere af
vores hovedområder: Kunst & Foto, Journalistik & Fotojournalistik, Kommunikation, Filosofi & Livsanskuelse, Politik & Globalisering, Film & Litteratur samt Musik, Teater og Bevægelse. Der
er desuden mulighed for at forberede sig til optagelsesprøver på
journalistik og fotojournalistik.
På de lange kurser har vi normalt mellem 70 og 100 elever. Størstedelen er mellem 18-25 år, men som regel er der nogle stykker,
som er ældre.
Mere end fag
Højskolen er ikke kun fag. Vi har mange tilbud uden for undervisningen. To gange om ugen får vi bl.a. besøg af bands, politikere,
forfattere mv. Vi har i 2014 blandt andet haft musikalsk besøg af
Julias moon, Harmonics, forsanger fra CODY – Kaspar Kaae,
The Raveonettes og Hannah Schneider samt af eksperter,
­politikere og debattører som Clement Kjersgaard, Peter Bastian,
Huxi Bach, Niels Holck, Naser Khader, historiker Uffe Øster­
gaard, fotograf Peter Hove Olesen, Christine Antorini, Pia Olsen
Dyhr og Mogens Jensen.
Vi udnytter også nærheden til København, magten, medierne,
20
www.grundtvigs.dk
48 26 87 00
uddannelserne og det levende kulturliv til at tage ud og deltage
aktivt i verden omkring os.
Rejser
Hvert semester rejser vi ud i verden mindst en gang. Kom f.eks.
til Berlin, Bruxelles eller Krakow eller til USA med Amerika-­
ekspert Mads Fuglede.
Højskole-start
Man kan starte i august, oktober, januar eller marts på kurser af
8, 17, 25, eller 38 ugers varighed. Startdatoer i 2015: 4/1, 1/3,
23/8 og 18/10.
Pris og indkvartering
Priser sommer 2015
Prisen er en totalpris, som inkluderer fuld kost og logi, sengetøj og linned, et stort og et lille håndklæde, slutrengøring, undervisning og
de i programmet nævnte udflugter med evt. entré. (Bemærk, at der kan være individuelt materialeforbrug på kreative kurser).
Indkvartering
Pris pr. person
Enkeltværelse med eget bad/toilet
5.650 kr.
Enkeltværelse med håndvask (bad og toilet på gangen)
4.950 kr.
Dobbeltværelse med eget bad/toilet
4.500 kr.
Dobbeltværelse med håndvask (bad og toilet på gangen)
3.800 kr.
Ekstern kursist (uden overnatning)
3.250 kr.
Særpris studerende under 30 år på flersengsværelser*
2.250 kr.*
*Dokumentation i form af kopi af studiekort medsendes ved tilmelding.
Rabatter
Medlemmer af elevforeningen:
Tilmeldt mere end 1 kursus:
Rabatterne
kan IKKE
kombineres
500 kr.
1.000 kr. (pr. efterfølgende kursus)
48 26 87 00
www.grundtvigs.dk
21
Tilmelding og framelding
Tilmelding
Send tilmeldingsblanketten til skolen i udfyldt stand eller udfyld
en tilmelding på hjemmesiden www.grundtvigs.dk.
Vi sender derefter bekræftelse og betalingsoplysninger på mail
eller med post alt efter ønske. Indenfor 8 dage skal der betales
et kursusgebyr på 400 kr., restbeløbet skal betales senest en
måned før kursusstart.
Vi sender ikke mail eller brev som bekræftelse på betaling.
Framelding
Ved framelding frem til en måned før kursusstart refunderes
kursusbeløbet, dog fratrukket kursusgebyret.
Ved senere fra­melding refunderes intet, med mindre man har
benyttet sig af én af de følgende muligheder, så man:
1)selv har en forsikring, som dækker
2)betaler 100 kr. ekstra i afbestillingsgebyr til Grundtvigs Højskole, samtidigt med betaling af kursusgebyret (d.v.s. i alt
500 kr.). Så får man kursusbeløbet (fratrukket kursusgebyr og
afbestillingsgebyr) retur ved framelding helt op til kursus­start
– uanset årsag.
22
www.grundtvigs.dk
48 26 87 00
3)tegner en afbestillingsforsikring hos Europæiske Rejseforsikring (6% af kursets pris, dog minimum 100 kr.). Det er en
betingelse, at forsikringen er tegnet, FØR man betaler noget til
højskolen. Man kan bestille folder eller tegne forsikring direkte
på nettet på:
http://www.hojskolerne.dk/korte-kurser/afbestillingsforsikring.
TilmeldingX
TilmeldingX
Intensivt fotografisk sommerkursus
Kierkegaard – Angst og diagnose
Eksperimenterende maleri
Modelmaleri
Amerikanske præsidenter ved Mads Fuglede
Mellem ånd og innovation
De blå øjne – korværk ved John Høybye
Filosofikursus: Utopier og drømme
Litteratur – mød tidens forfattere
Litteratur – Skriv selv!
Rytmisk kor 2015
Globalisering og Demokrati
Sangskrivning ved Tue West
Fotokursus
Korkursus: All you need is love!
Naturabstraktioner – Akrylmaleri ved Gitte Buch
Fotokursus
Grundtweek
Akvarel, tegning og cykel
Personlige oplysninger
Navn:
Adresse:
Postnr.:
Telefon:
By:
Bekræftelse og betalingsoplysninger tilsendes på:
Klip her
Fødselsdato:
mail ________________________________________
med post
Grundtvigs Højskole Frederiksborg, Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød
Indkvartering
Pris pr. person
Enkeltværelse med eget bad/toilet
5.650 kr.
Enkeltværelse med håndvask (bad og toilet på gangen)
4.950 kr.
Dobbeltværelse med eget bad/toilet
4.500 kr.
Dobbeltværelse med håndvask (bad og toilet på gangen)
3.800 kr.
Ekstern kursist (uden overnatning)
3.250 kr.
Særpris studerende under 35 år på flersengsværelser*
2.250 kr.*
Afbestillingsordning
X
Grundtvigs Højskole Frederiksborg
+ + + 14417 + + +
0893 Sjælland USF B
100 kr.
Medlem af elevforeningen
Er tilmeldt flere kurser – angiv hvilke(t):
Ønsker indkvartering med (navn):
Klip her
Ønsker vegetarmad