indhold velkommen til lægedage 2015 5 overrækkelse af
INDHOLD VELKOMMEN TIL LÆGEDAGE 2015 5 OVERRÆKKELSE AF MAHLERPRISEN 6 ÅBNING MED FEJRING AF LÆGEDAGE 25 ÅR 7 PROFIL FOR LÆGEDAGE 2015 8 STRUKTUR OG KURSUSFORMER 10 KURSUSOVERSIGT 12 ■■ MANDAG 9. NOVEMBER 15 ■■ TIRSDAG 10. NOVEMBER 29 ■■ ONSDAG 11. NOVEMBER 47 ■■ TORSDAG 12. NOVEMBER 61 ■■ FREDAG 13. NOVEMBER 77 LÆGETORV 90 FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER 94 MØD FORMÆNDENE - TIRSDAG 96 FÆLLESFORELÆSNING - ONSDAG 96 MUSIK, FILM OG BAR 97 MENUPLAN FOR FROKOST MANDAG – FREDAG 98 PRAKTISKE OPLYSNINGER, INKL. TILMELDING 100 LÆGEDAGES ORGANISATION 104 LÆGEDAGES SEKRETARIAT: TLF. 35 44 84 66 ARRANGØRER: PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION – DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN REDAKTION: KIRSTEN TALBRO LARAIGNOU OG PERNILLE SCHMIDT-ANDERSEN PRODUKTION: GORM LARSEN & ZORNIG A/S 3 VELKOMMEN TIL LÆGEDAGE 2015 SKAN OG FIND LÆGEDAGES APP Lægedages app giver dig et nemt og hurtigt overblik over kursusudbuddet på Lægedage 2015. Skan koden og download gratis appen og find oplysninger om kurserne, sammensæt din egen Lægedagekalender, find hurtigt kursuslokalerne i Bella Center og Bella Sky og læs lidt om de sociale arrangementer. CHRISTIAN FREITAG LARS GEHLERT JOHANSEN 2015 er et jubilæumsår. Det er nu 25 år siden, ideen blev født. Ideen om en konference for almen medicin og almen praksis i Danmark. Også i vores omverden har man en række holdninger til almen praksis. Det gælder bl.a. i Folketinget, kommunerne og regionerne. Mange ideer er her i spil: Vi skal overtage mere arbejde fra ambulatorierne. Vi skal overtage opgaver i takt med, at sygehusene nedlægger sengepladser. Vi skal opsøge mennesker med risiko for sygdom - og vi skal hjælpe kommunerne med mere forebyggelse. Den positive udlægning af dette er, at vi er eftertragtet – den knap så positive er, at vi risikerer at fjerne os fra det, vi gør allerbedst. En konferences succes bør kunne måles på dens holdbarhed og dens deltagerantal. I det lys er der ikke megen tvivl om Lægedages succes. Lægedage har udviklet sig fra et lille projekt til en grundsten i vores efteruddannelse. Drevet frem af entusiastiske kolleger og sekretariatsmedarbejdere står vi i dag med et lille uddannelsesmæssigt guldæg. Lægedages tema har altid afspejlet en aktuel problemstilling i vores fag og vores arbejdsliv. I år måske mere end nogensinde: ”Almen praksis – hvor er vi på vej hen?” De sidste års stormvejr i almen praksis har haft den positive sidegevinst, at vi i almen praksis har udviklet en større samlet bevidsthed om vores egen rolle, kerneopgaver og værdier. Centralt i vores værdikompleks er, at alle (uanset social status) har adgang til en praktiserende læge, og at der er fri og åben adgang. Centralt er også mødet med patienten. Patienten sætter som hovedregel dagsordenen, lægen lytter og spørger. Gennem dialogen bidrager begge til at identificere en eventuel sygdom eller et eventuelt problem. Forudsætningen for ”det gode møde” ligger gemt i nøglebegreber som tillid, kendskab til patienten, empati, faglighed og resultatorientering. Almen praksis år 2015 arbejder hovedsagligt patientcentreret (patientens dagsorden, fælles løsning mellem patient og læge samt behandling, som er justeret præcist i forhold til kendskabet til den enkelte patient og dennes eventuelle andre lidelser). 4 Hvis vi skal uddanne os til endnu bedre praktiserende læger, så skal vi også blive endnu bedre til at skelne de få alvorligt syge fra de mange raske, vi skal blive endnu bedre til at hjælpe og behandle borgerne lokalt i vores klinikker, og vi skal passe godt på de patienter, der lever med kronisk sygdom. Med supersygehusenes indtog bliver behovet for det nære og kompetente sundhedsvæsen endnu større. Den læge, der har den brede indsigt, og den læge, der forstår patienten i patientens sammenhæng, bliver endnu mere værdifuld. Lægedage viser igen i år, at vi udfordrer med nye tanker og ideer, men Lægedage viser også, at vores ståsted er den brede indsigt i den almindelige danskers helbredsproblemer. Den retning skal vi fastholde. Lægedage 2015 har sat alle sejl til i jubilæumsåret – kom og vær med. Venlige hilsner Christian Freitag Formand for PLO Lars Gehlert Johansen Formand for DSAM 5 OVERRÆKKELSE AF MAHLERPRISEN ÅBNING De sidste fem års prismodtagere er: KL. 15.00 – 16.15 MAHLERPRISEN ÅBNINGSSESSION MED FEJRING AF LÆGEDAGES 25-ÅRS JUBILÆUM Mahlerprisen er de praktiserende lægers ærespris. Mahlerprisen er opkaldt efter Dr. Halfdan Mahler, der var generalsekretær for WHO i 1973-88. Det er 25. gang, at prisen uddeles. Mahlerprisen gives som en uansøgt hædersgave til en praktiserende læge, der har ydet en særlig indsats for udvikling af praksissektoren. Det kan enten være inden for forebyggelse, forskning, uddannelse eller organisatorisk udvikling. Prisen kan endvidere uddeles til en praktiserende læge for hans/hendes særlige indsats inden for kvalitetsudvikling eller undervisning. 2014 Hvordan skal almen praksis se ud? Hvilke trends og tendenser tegner sig? Og hvilke rammer og muligheder har vi? Har vi en plan? Store spørgsmål til en stor og betydningsfuld profession. Vi har inviteret en række nøglepersoner i sundhedsvæsnet – og udenfor – til at debattere emnet, herunder: ■■ Velkomst ved Christian Freitag, formand for PLO ■■ Åbning ved sundhedsministeren ■■ otivering af modtageren af Mahlerprisen 2015 M ved Lars Gehlert Johansen, formand for DSAM ■■ ■■ Mahlerprismodtageren får ordet ■■ ■■ ægedages lancering for 25 år siden ved de to L daværende formænd, Poul Schiøler, PLO, og Frede Olesen, DSAM. ■■ kuespiller Peter Larsen – alias tjener Frandsen S på podiet Formændene for PLO og DSAM vil også være involveret og vil afrunde debatten. Jesper Lundh ■■ ■■ ■■ 2013 Thomas Drivsholm Musikindslag med Thorbjørn Risagers band. KL. 16.15 – 16.45 PAUSE KL. 16.45 – 18.15 2012 Torben Hellebek DEBATMØDE ALMEN PRAKSIS 2015-2022 – HAR VI EN PLAN? ■■ ■■ Sundhedsministeren 2 sundhedsordførere – fra hhv. regeringen og oppositionen Kurt Jacobsen, professor, dr.phil., CBS Jacob Kjellberg, professor, KORA Bent Hansen, formand for Danske Regioner Leif Vestergård, direktør, Kræftens Bekæmpelse Beth Elverdam, cand.scient. i antropologi Emner er der nok af: Hvad skal masterplanen være for primærsektoren – og hvorfor er der ikke lavet en sådan? Hvordan kan almen praksis spille sammen med supersygehusene på samme høje niveau? De nye sundhedshuse, hvad skal de indeholde? De nye specialiserede aflastningspladser, akutpladser, intermediærpladser o.l., hvem skal betjene disse patienter? Hvordan imødekommes de behov, der opstår, ved den aktuelle nedlæggelse af sengepladser, ved stigningen i befolkningen af ældre over 70 år, ved flere patienter med multisygdom og ved det øgede antal forbedrede behandlingsmuligheder? Hvordan rekruttere unge almenmedicinere, også til yderområderne? Ordstyrer og moderator: journalist Martin Krasnik. KL. 18.15 – 20.00 2011 Niels Kristian Kjær Dr. Halfdan Mahler 6 2010 Leo Thomsen og Jørgen Peter Ærthøj Sundhedssektoren er under pres, og almen praksis er udfordret. Udfordringerne er velkendte: tiltagende ressourceknaphed, en voksende ældrebefolkning, et voksende diagnose- og behandlingspres - også i forhold til tilstande, som kun muligvis udvikler sig til sygdomme. Nedlæggelse af sengepladser i sygehussektoren og samling i mere specialiserede enheder. Mangel på praktiserende læger i udkantsområder og faldende søgning til specialet. BUFFET I FOYER Lægedage byder på festbuffet - med Emil Balsgaard ved flygelet. Patienterne er glade for den praktiserende læge. De er ikke mindre glade for sololægerne. 7 PROFIL FOR LÆGEDAGE 2015 LÆGEDAGE FOR 25. ÅR I TRÆK I år fejres Lægedages 25-års jubilæum med en større åbningssession end tidligere og en festlig jubilæumsbuffet mandag aften. Alle sejl er sat til for at give jer deltagere en rigtig god oplevelse, uanset hvilke dage, I vælger at komme på Lægedage. 127 KURSER TIL SAMME PRIS SOM I 2012, 2013 OG 2014 De seneste års rekordstore deltagelse har gjort det muligt igen at fastfryse prisen for dette års deltagelse. Selvfølgelig er det jer deltagere, der skal nyde godt af overskuddet fra sidste år. Vi vil også fortsætte med at give særpris til de yngre almenmedicinere (75 % reduktion på kongresgebyret, se også særligt tilbud nedenfor) og et særtilbud til klinikpersonalet, nævnt nedenfor. PROFIL FOR LÆGEDAGE 2015 rolle inden for de praktiserende lægers efteruddannelse. SYSTEMATISK EFTERUDDANNELSE PÅ LÆGEDAGE Allerede på dette års Lægedage kan I få glæde af den systematiske efteruddannelse, som nu er en realitet. Tre kurser udbydes, heraf to identiske, hhv. tirsdag, onsdag og torsdag. Kurserne er tilmeldingskurser (230 T SE, 330 T SE og 430 T SE) med et begrænset antal deltagere. Alle er velkomne til at melde sig til kurserne, vær dog opmærksom på, at der er forskellige refusionstakster, alt efter om du er med som almindelig Lægedagedeltager eller som deltager i Systematisk Efteruddannelse. HOVEDTEMAET tomer på sygdom skal dæmpes. På kurset fremlægges en række paralleller til fx moderne behandling af funktionelle lidelser og depression. Frede Olesen er kursusleder på dette kursus. Gynækologi i telefonen Dette kursus er henvendt til klinikpersonalet med nogen erfaring. Det vil give viden til at identificere og visitere de mest almindelige gynækologiske problemer og symptomer. Kurset var et tilløbsstykke i 2014 og gentages derfor i år. Opgaveporteføljen i almen praksis 2015-2022 Skal vi lave mere af det samme, eller kan vi forudse, hvordan vores arbejdsdag vil blive ændret? Dette drøfter Lars Gehlert Johansen, Christian Freitag, Frede Olesen og Lars Foged om torsdagen. Spørgsmålet er, om de praktiserende læger skal være svømmelærere eller livreddere? VI MØDES En væsentlig positiv faktor ved Lægedage er de sociale islæt, der støtter op om det faglige. Mandag er der jubilæumsbuffet efter åbningssessionen og debatmødet, tirsdag er der debatmøde med Christian Freitag, formand for PLO, og Lars Gehlert Johansen, formand for DSAM. Inden mødet bydes der på en forfriskning og den traditionelle vinhygge omkring flygelet i foyer’en. Onsdag bydes der på en sandwich og et glas vin, og efterfølgende vises der film i auditoriet. Torsdag er der ’torsdagsbar’, hvor der efter endte kurser bliver serveret vin, øl og vand samt et let traktement – og der vil være musik i foyer’en indtil kl. 18.30. Fredag slutter vi kurserne kl. 15.45 – og på vej ud ad døren vil I få et glas med liflige dråber som afslutning på en forhåbentlig indholdsrig og spændende uge. MORGENKAFFE, FROKOST OG NETVÆRK Almen praksis – hvor er vi på vej hen? Lægedages overskud er også jer – og den faglige og sociale merværdi, der bliver skabt år for år. 300 KBU’ERE OG INTROLÆGER INVITERES GRATIS MED PÅ LÆGEDAGE I 2015 Onsdag eller torsdag kan KBU’ere og introlæger deltage gratis på Lægedage 2015. De, som bor i en afstand af mere end 100 km fra Bella Center, tilbydes endvidere en gratis overnatning. Tilbuddet gælder for de først tilmeldte 300 KBU’ere og introlæger. Onsdag og torsdag vil der være særligt fokus på denne gruppe. På Lægetorvet vil formændene for PLO og DSAM kunne træffes i frokostpausen og besvare spørgsmål, og andre læger af særlig interesse for denne gruppe vil ligeledes kunne mødes her, fx læger med gode historier fra yderområderne. Der vil også de to dage være særlige frokostborde, hvor KBU’ere og introlæger kan møde styregruppe- og bestyrelsesmedlemmer og andre erfarne læger, som de kan udveksle tanker, ønsker og ideer med. Hvordan skal almen praksis se ud? Hvilke trends og tendenser tegner sig? Og hvilke rammer og muligheder har vi? Hvad skal masterplanen være? En række sessioner belyser disse spørgsmål, og på åbningsdagen sætter debatmødet ligeledes fokus på problematikken. Lægedage 2015 belyser emnet fra mange vinkler, hver dag byder på bidrag til debatten. HOTTE KURSER En praktiserende læge til alle danskere På årets fællessession om onsdagen vil Roar Maagaard med sine undervisere, bl.a. professor Simon Gregory fra Health Education, England, tegne et billede af den aktuelle rekrutteringssituation. De vil inspirere til at gøre rekrutteringen til en fælles opgave for alle – og til at gøre den bedre! LÆGEDAGE – MØDESTEDET FOR DE PRAK TISERENDE LÆGER Almen praksis i 2022 Med Flemming Bro som kursusleder giver hhv. en praktiserende læge, en kommunal lægekonsulent og en lægelig sygehusleder hver deres bud på, hvilke roller hver især kan have for at skabe de bedste muligheder i et samlet sundhedsvæsen. Lægedage er stedet, hvor almenmedicinerne mødes. Efteruddannelsen har fået en vigtig plads i den nye overenskomst, og Lægedage har en ubetinget central Lægen som medikament Nyere forskning viser, at god relation mellem læge og patient i sig selv er et stærkt lægemiddel, når symp- 8 Kognitiv terapi i almen praksis Med Jette Malinovsky som kursusleder vil Thomas Borgen Uhre give en basal indføring i kognitiv adfærdsterapi i almen praksis. Et nyttigt værktøj i behandlingen af fx depression og stress. TAG DIT PERSONALE MED! GRATIS OVERNATNING FOR TILMELDTE MED OVER 100 KM’S AFSTAND FRA BELLA CENTER Lægedage er de praktiserende lægers kongres og samtidig hele klinikkens efteruddannelsessted. Alle kurserne på Lægedage er godkendt af Fonden for Almen Praksis, og de praktiserende læger kan derfor få tilskud. Men personalet får ikke tilskud, og vi vil derfor endnu engang gentage det særlige tilbud fra de tre sidste år, dog med en modifikation. Vi inviterer klinikpersonalet til gratis overnatning med morgenmad på Bella Sky. Betingelsen er, at klinikken ligger i en afstand på over 100 km fra Bella Center (tidligere 75 km). Næsten alle personalekurser er ’tilmeldingskurser’. Det betyder, at der på forhånd er taget højde for, om der vil være plads på et givet kursus, så personalet ikke risikerer at gå forgæves på et ønsket kursus. Traditionen tro er der hver dag fra kl. 8 kaffe, en croissant, en sund ’haps’ eller frisk frugt til de morgenfriske. Til frokost vil der være kvalitetsmad, tilberedt og arrangeret efter vor tids smag og krav. Der vil være netværksborde, og onsdag og torsdag vil der være særlige borde til KBU’ere og introlæger, hvor der er mulighed for at komme i kontakt med de mere ’garvede’ læger i almen praksis. RAMMERNE OG HJÆLPERNE – BELLA SKY OG SAMS Både Bella Center og Bella Sky lægger lokaler til kurserne. Bella Sky byder i øvrigt på fitness, spa, bar, restaurant og et stort antal hotelværelser (mod betaling). Igen i år vil SAMS’ere – Studerendes Almen Medicinske Selskab – være på banen som guider, mikrofonholdere m.m. Vi skylder dem stor tak – de møder op på frivillig basis mod at deltage i nogle af kurserne, og det virkelig glædelige er, at antallet af SAMS’ere på Lægedage er vokset betydeligt de sidste par år. 9 STRUKTUR OG KURSUSFORMER KURSUSSTRUKTUREN I KATALOGET FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER Der er seks forskellige typer kurser, dvs. seks forskellige målgrupper. Hver kursustype har en farve, og hvert kursus har et unikt nummer. Færdighedsværkstederne ligger i udstillingsområdet og er placeret ved Lægetorvet. Der vil være rådgivere og undervisere hver dag fra mandag kl. 10.30 til fredag kl. 15.00, primært i pauserne. Kursusdagene kan sammenlignes med etageangivelsen på et hotel, således at kurserne om mandagen hedder 101, 102 osv., om tirsdagen 201, 202 osv. De fleste kurser har fri adgang, når blot du er tilmeldt kursusdagen, men alle personalekurser samt et mindre antal læge- og fælleskurser kræver tilmelding. Sådanne kurser er markeret med et T (fx 117 T). KURSUSTYPER Værkstederne kan frit besøges af såvel læger som praksispersonale. Alle værksteder er bemandet med undervisere, der står parat til at vejlede og rådgive. Bemærk: Der er i nogle tilfælde en sammenhæng mellem kursusudbuddet og emnerne på færdighedsværkstedet. Det er hensigten, at kursisterne kan komme inspireret fra et kursus for derefter i færdighedsværkstedet at arbejde med emnet hands-on. LÆGEKURSER Lægekurserne er målrettet læger, andre er også velkomne, dog kun på de kurser, der ikke kræver tilmelding. TIDER KLINIKKURSER Hensigten er, at hele klinikken – eller flere fra én klinik - tilmelder sig samlet. Undervisningen henvender sig således til læger og personale fra samme klinik. Formålet med kurserne er, at klinikken som et – gerne samlet - team tilegner sig ny viden. Mandag - Åbningssession - Debatmøde kl. 09.00 – 12.00 kl. 13.15 – 16.30 kl. 15.00 – 16.15 kl. 16.45 – 18.15 Tirsdag, onsdag, torsdag kl. 09.00 – 12.30 kl. 14.00 – 17.00 Fredag kl. 09.00 – 12.00 kl. 13.15 – 15.45 FÆLLESKURSER Disse kurser er tilrettelagt for både læger og praksispersonale. PERSONALEKURSER Disse kurser er målrettet praksispersonalet. SYGEPLEJERSKEKURSER Disse kurser henvender sig primært til konsultationssygeplejersker og det personale, der har sygeplejerskefunktion i klinikken. SEKRETÆRKURSER Sekretærkurserne har specielt fokus på sekretærfunktionen i almen praksis. Alle personalegrupper med sekretærfunktioner er velkomne. 10 KURSUSTIDER TIDER FOR UDSTILLING – LÆGETORV – FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER Mandag Tirsdag, onsdag, torsdag Fredag kl. 10.30 – 16.45 kl. 10.00 – 16.00 kl. 10.00 – 15.00 11 KURSUSOVERSIGT MANDAG Lægekurser KL. 9.00 – 12.00 115 AFLI i almen praksis 103 Osteoporose - set fra almen praksis 116 Lægen som medikament 104 Lægen som arbejdsgiver - et lynkursus i personalejura 117 Alkoholbehandling - de nye farmakologiske midler og samtalen om alkohol 105 Tab og traumer 118 Hormonterapi ved menopausen 119 Når livet er på spil Prøvesvar - forberedelser til akkreditering! Hvordan ser patienterne på almen praksis i 2022? Og hvordan ser almen praksis patienterne? Narrative samtaler i praksis 120 T Bivirkninger skal akkrediteres 109 Svangreomsorg i almen praksis 121 T Sundhed.dk og Læge- og patienthåndbogen - hvordan kan de bruges? 110 T IT-sikkerhed 111 T Ydelser for praksispersonalet - anvend overenskomsten korrekt 112 T Når personalet får mistanke om demens 113 T Vaccinationer - lær det fra grunden 308 309 T 122 T KL. 9.00 – 12.30 Diagnostik af urinvejsinfektioner KL. 14.00 – 17.00 Hygiejne og akkreditering i almen praksis Fællesforelæsning: En praktiserende læge til alle danskere! 319 Sygeplejerskekurser Lægekurser Overvægtige børn i klinikken KL. 14.00 – 17.00 Nye teknologiske løsninger skaber et bedre og mere spændende praksisliv! De skrøbelige familier - hvad gør vi? 320 T Start af insulinbehandling - type 2-diabetes WebReq i praksishverdagen 321 T MediBOX - almenmedicinske opslag på nettet 322 T Gynækologi i telefonen 323 T 310 T Astma? KOL? Eller begge dele? 311 T Sutur og lim - hvordan gør man? TORSDAG 123 T KL. 9.00 – 12.30 Børneeksem - få nyeste viden: ”Lad os myrde myterne” KL. 14.00 – 17.00 401 Lange medicinlister - så stop dog! 414 Praksisorganisationsformer, hvor er vi på vej hen? 20152022 402 ADHD - en lidelse med mange ansigter og faldgruber 415 P-piller, mini-piller, hormonspiral eller mini-hormonspiral hvad skal vi vælge? 403 Hjerteinsufficiens - optimer dine patienters behandling 416 ”Keep it simple” - thyreoidealidelser i praksis 404 Patientklager og faldgruber i lægens daglige arbejde 417 Tal og kvalitet 405 Din vanskelige patient - personlighedsforstyrret eller blot forstyrret? 418 Astma hos børn og unge 406 Praksis Plus - en workshop 419 Artrose i knæ og hofter- diagnostik og behandling 201 Farmakologisk diabetesbehandling 215 Almen dermatologi i praksis 202 Hudens tumorer – diagnostik og behandling 216 Palliation i almen praksis - at leve til man dør 203 Almen praksis i 2022: Hvad skal vi lave, og hvordan skal vi arbejde? 217 Hovedpine skal behandles i almen praksis, er du klar? 420 T Kommunikation i almen praksis 218 Tutorlæge – bliv klar til nye udfordringer! 421 T Fælles medicinkort - rent praktisk og via fmk-online.dk 422 T Sådan omsættes anbefalingerne om hjerteinsufficiens til daglig klinisk praksis 423 Sundhedstjek - kan det bruges til noget i almen praksis? 204 Problemløsende terapi i almen praksis 205 Attester anno 2015 - en opdatering 219 T Personcentreret medicin i almen praksis 206 Narrativ medicin i almen praksis - en metode til personcentreret medicin 220 T Brug overenskomsten rigtigt 207 T Relationen - en kerneværdi i almen praksis 221 T Fjernelse af dimser og dutter 208 T Hvordan ansætter jeg det rigtige personale? 230 T SE Den skrøbelige ældre patient 222 T 209 210 211 T Den demografiske udvikling og multisygdom - hvad betyder det for arbejdet i almen praksis i 2022? 223 Styr på patienter med kronisk sygdom - inspiration til akkreditering Naturlægemidler – skidt eller kanel? 224 T Urinmikroskopi 225 T Stress - betydning for fysisk og psykisk trivsel 226 T Akkreditering - gør det let med MediBOX 227 T Syge børn i praksis 228 T Sygeplejerskens hjertesvigts- og hypertensionskontrol Ondt i halsen - patienten starter hos personalet 213 T Diagnostik af urinvejsinfektioner 214 T Ørelidelser i praksis KL. 9.00 – 12.30 Cancerdiagnostik i almen praksis 312 Slappe stråler og våde bukser - også en del af din hverdag! 303 Diagnosekultur 313 Svimmelhed - en overblikstur i karrusellen 304 Patienter med samtidige fysiske og psykiske lidelser 314 God klinisk praksis - good clinical practice 305 T Almindelige idrætsskader hos motionisten 315 Psykiatriens kronikere 306 T Urinmikroskopi og wet smear 316 Familielæger i udvikling - hvordan kan du komme ud at virke for global sundhed? 317 T 318 T Den døende patient 430 T SE Speed-dating med lægesystemer Den skrøbelig ældre patient Klinikkurser Fælleskurser 408 Opgaveporteføljen i almen praksis 2015-2022 409 Har begrebet robusthed en plads i almen praksis? Personalekurser 410 T Blodprøvetagning og kvalitetskontrol for begyndere Sygeplejerskekurser 411 T Den lille skadestue - for sygeplejersker 412 T Grundlæggende smertebehandling 413 T Hjertet, blodtryk og ekg Sekretærkurser FREDAG Lægekurser KL. 14.00 – 17.00 302 330 T SE 407 T Unge i gråzonen - hvem hjælper Peter? Internettet - informationssøgning i almen praksis 212 T ONSDAG 12 KL. 9.00 – 12.30 Personalekurser 108 Klinikkurser Lægekurser 301 ØNH-sygdomme i almen praksis TIRSDAG Sygeplejerskekurser Fælleskurser 102 Sygeplejerskekurser Personalekurser 307 T Hvornår skal man overveje, om patienten har en funktionel lidelse? 107 Fælleskurser Klinikkurser 114 Fælleskurser Lægekurser ONSDAG Hest eller zebra - ledlidelser i almen praksis 106 T Sekretærkurser KL. 13.15 – 14.45/16.30 101 Klinikkurser Personalekurser KURSUSOVERSIGT Fælleskurser 424 T Et liv i balance 425 T Gravide i praksis KL. 9.00 – 12.00 KL. 13.15 – 15.45 501 Børneortopædi 515 Thyreoideasygdomme i almen praksis 502 Gynækologi i almen praksis - bløningsforstyrrelser, PCOS og postklimakteriel hormonbehandling 516 Tilbagevendende mavesmerter hos børn 503 Spiseforstyrrelser i almen praksis 517 Stil skarpt på øjne i almen praksis 504 Kognitiv terapi i almen praksis 518 Hvad kan jeg gøre for min kroniske smerteramte patient? 505 T Let anvendlig akupunktur til knæ- og albuesmerter 506 T Knælidelser i almen praksis 507 T Brug overenskomsten rigtigt 508 Praksismanagement og visioner 509 Forstå FMK 510 Rationel diagnostik og behandling af luftvejsinfektioner anno 2015 519 T 520 Fodlidelser i almen praksis Indvandrerpatienten 521 T Klinikkens hjemmeside Personalekurser 511 T Allergi i telefonen 522 T Hovedpine hos voksne Den robuste praktiserende læge - hvordan hindrer du udbrændthed? Sygeplejerskekurser 512 T Smear for sygeplejersker 523 T Inkontinens - sygeplejersken som tovholder Klinisk ultralyd - hvordan kan det anvendes i praksis? Sekretærkurser 513 T Telefonvisitationsguiden 524 T Mave-tarm-sygdomme for sekretærer 514 T Den lille skadestue - for sekretærer 13 MANDAG 9. NOVEMBER 2015 15 14 MANDAG 9. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS MANDAG 9. NOVEMBER 2015 101 LÆGEKURSUS HEST ELLER ZEBRA – LEDLIDELSER I ALMEN PRAKSIS ØNH-SYGDOMME I ALMEN PRAKSIS KL. 09.00 – 12.00 KL. 09.00 – 12.00 101 Hvordan tager vi os bedst af de hyppigste og største ledlidelser i almen praksis, og hvordan spotter vi de sjældne? Undervisningen vil fokusere på diagnostik i form af anamnese, objektive fund og paraklinik under hensyntagen til dagligdagen i almen praksis. Gennemgang af de vigtigste behandlingsprincipper i almen praksis og kort beskrivelse af et eventuelt videre forløb hos en reumatolog. UNDERVISER PROFESSOR BERIT SCHIØTTZ-CHRISTENSEN KURSUSLEDER LÆGE MORTEN VESTERGAARD SØRENSEN 102 102 Enhver praktiserende læge med respekt for sig selv kan godt gå hen og blive svimmel, når virussæsonen rigtig får fat, og der virkelig bliver åbnet for mucus produktionen i de øvre luftveje. Skrigende børn, flydende ører, trætte forældre og andet godtfolk med mucopurulent sekret fylder hurtigt venteværelset. Apropos svimmelhed ville det også være rart at kunne gøre noget ved det. Formålet med dette kursus er at give dig en opdateret vejledning, udredning og behandling af de mest almindelige øre-/næse-/halssygdomme. LÆGEKURSUS 103 OSTEOPOROSE – SET FRA ALMEN PRAKSIS LÆGEN SOM ARBEJDSGIVER – ET LYNKURSUS I PERSONALEJURA KL. 09.00 – 12.00 KL. 09.00 – 12.00 103 Med udgangspunkt i DSAM’s nye kliniske vejledning om osteoporose ser vi på: Osteoporose: Hvilke af vores patienter skal vi have fokus på og hvorfor? (Illustreret med praktiske eksempler). D-vitamin: Myter og fakta med praktiske eksempler fra vores hverdag i almen praksis (Illustreret med praktiske eksempler). Organisering: Hvordan organiseres arbejdet med osteoporose i dagligdagen? Fx med inddragelse af personalet? (Illustreret med praktiske eksempler). Formen vil inkludere aktiv deltagelse af kursisterne og et otoskop. Cases fra hverdagen må meget gerne medbringes. UNDERVISERE ØRELÆGE JONAS PETER HOLM ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. MORTEN CHARLES UNDERVISER PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED., PH.D. BENTE LANGDAHL KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE PALLE MARK CHRISTENSEN 104 104 At være arbejdsgiver – er det en tung pligt eller et privilegium? Mange praktiserende læger fortæller, at en af de vigtigste grunde til, at de valgte almen medicin som speciale, var muligheden for selvbestemmelse og stor indflydelse på, hvordan arbejdslivet organiseres. Samtidig oplever mange, at rollen som arbejdsgiver i egen klinik kan være vanskelig. Opgaverne forbundet med drift af praksis er talrige – og de er helt klart ikke en del af pensum på medicinstudiet. Vi vil gennemgå ansættelsesforholdets tre faser: ■■ Sessionen vil byde på en kombination af opdatering af ny viden fra underviserne til kursisterne med fokus på patienthistorie fra almen praksis og rig mulighed for kursisterne til at stille spørgsmål, som lige præcis vedrører deres travle hverdag. KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. MORTEN CHARLES LÆGEKURSUS ■■ ■■ nsættelse: Annoncering, jobsamtalen og ansætA telseskontrakten Juridiske forhold under ansættelsen: Ferie, barsel og sygdom Ansættelsesforholdets ophør: Samarbejdsvanskeligheder, opsigelse af syge, gravide eller handicappede medarbejdere og bortvisning. Kurset afholdes med oplæg ved underviser vekslende med cases fra praksis hverdag og selvfølgelig med mulighed for dialog og spørgsmål fra kursisterne. Efter deltagelse i kurset vil du være orienteret om de regler, pligter og rettigheder, der er gældende for dig i praksis. UNDERVISER CHEFKONSULENT, ADVOKAT DORTE ENOKSEN KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE SUSANNE HOLM SURLYKKE 16 17 MANDAG 9. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS MANDAG 9. NOVEMBER 2015 105 TAB OG TRAUMER KL. 09.00 – 12.00 105 På kurset vil du få: ■■ ■■ ■■ Viden om moderne sorgteori Viden om effekten af kriseterapi Praktisk vejledning i hjælp til sorgbearbejdning Praktisk vejledning i god kriseterapi. Kurset vil veksle mellem oplæg og diskussion i små grupper. KL. 09.00 – 12.00 UNDERVISER CAND.PSYK., SPECIALIST I PSYKOTERAPI, PH.D. MAI-BRITT GULDIN 18 106 T Får I samlet op på prøvesvar, og hvad er jeres fremgangsmåde ved afvigende prøvesvar eller manglende prøvesvar på udførte cervixcytologiske prøver, blodprøver, røntgenundersøgelser mv.? På dette kursus for hele klinikken arbejdes med akkreditering og særligt med fokus på standard 2.3: Parakliniske undersøgelser. Med underviseres hjælp og med konkrete eksempler kommer du til at arbejde med standarden, så du kan få dine egne retningslinjer med hjem fra kurset. Deltagerne forventes at have et detaljeret kendskab til, hvordan prøvesvar gives i egen klinik. UNDERVISER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE RUDI ØSTLUND SLATANACH KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE BJØRN PERRILD FÆLLESKURSUS 107 HVORDAN SER PATIENTERNE PÅ ALMEN PRAKSIS I 2022? OG HVORDAN SER ALMEN PRAKSIS PATIENTERNE? Hvordan håndterer din klinik de mange parakliniske undersøgelser, som I udfører? 88 deltagere KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. KAJ SPARLE CHRISTENSEN 106 PRØVESVAR – FORBEREDELSER TIL AKKREDITERING! Opfattelsen af, hvad der er god krise- og sorgbehandling, har ændret sig meget over de seneste år. Medierne kalder på krisepsykologer ved næsten enhver ulykkelig hændelse. Sygeliggøres normale reaktioner, og hvilken behandling er der i virkeligheden evidens for? Og hvad er den praktiserende læges rolle? Hvad er kompliceret sorg, findes det? Hvordan behandles det? Underviseren har stor både praktisk og teoretisk erfaring med emnerne. ■■ KLINIKKURSUS KL. 09.00 – 12.00 107 På dette kursus vil vi diskutere, hvordan patienten ser sit sundhedsvæsen i 2022. Små korte oplæg, brainstorm om løsningsmodeller og en diskussion af fordele og ulemper. Vi forventer også meget mere af vores sundhedsvæsen. Både som borgere og som praktiserende læger. Hvordan vil patienten om fem år forlange, at sundhedsvæsenet skal tage sig af hende? Almen praksis har årligt kontakt med 90 % af befolkningen, afslutter næsten ni ud af 10 henvendelser selv og er for mange det sted, hvor trådene samles. Samtidig har halvdelen af alle patienter i almen praksis også kontakt til andre dele af sundhedsvæsenet i løbet af et år, herunder især til hospitalerne. Det hele munder ud i et papir om, hvordan patienten ser almen praksis i 2022 – så kom og vær med til at skabe den vision for almen praksis Omstillingen af hospitalerne betyder mere og flere specialiserede kontakter. Hos de praktiserende læger skal man tage sig af alt det, man ikke laver på hospitalerne. Hvordan vil man som patient helst have, at dette skal foregå – i samarbejde med egen læge? Almen praksis laver om på adgangen i disse år. Nu skal man vælge, om det er akut eller en årskontrol, man skal helst vide, hvorfor man skal se lægen, og man ser måske en sygeplejerske i stedet for lægen. Hvad betyder det for patienten? Og hvilke kontaktformer skal almen praksis tilbyde i fremtiden? UNDERVISERE PATIENT SANNE VINTHER ANTROPOLOG, LEKTOR RIKKE SAND ANDERSEN PROFESSOR, FORSKNINGSLEDER, DR.MED. FREDE OLESEN PROFESSOR, LÆGE, PH.D. PETER VEDSTED KURSUSLEDER PROFESSOR, LÆGE, PH.D. PETER VEDSTED Endelig bliver vi som befolkning mere og mere opmærksomme på, at vi skal gå til læge med vores bekymringer og symptomer for at få lægens råd. Og vi risikerer måske at blive kaldt pylrede, eller at vi bruger lægen for meget. Hvordan skal almen praksis håndtere det? 19 MANDAG 9. NOVEMBER 2015 FÆLLESKURSUS MANDAG 9. NOVEMBER 2015 108 NARRATIVE SAMTALER I PRAKSIS KL. 09.00 – 12.00 FÆLLESKURSUS 109 SVANGREOMSORG I ALMEN PRAKSIS 108 At have en narrativ tilgang til en problemstilling handler om at lytte til og forstå patientens unikke historie og selvfortælling som baggrund for sygdom og mulighed for at blive rask igen. Lægen (og personalet) kan gøre en forskel ved at kende historierne og kan endda være medskaber i en ny og bedre fungerende historie. Når patienter har ondt i sjælen, og når de har kropslige symptomer uden påviselige fysiske årsager, har de ofte ”ondt i livet”. Men patienterne skal ikke bare fortælle historier om elendigheden. Det er lægens opgave at få patienten til at fortælle historier om det, patienten har kært, og som er vigtigt i livet, så patienten får et sted at stå. Fra dette sted kan der dernæst fortælles om de traumer og sorger, patienten måtte have oplevet. Det vigtige er dernæst at få fat i patientens responser på det traumatiske, vanskelige og sørgelige i livet. På den måde styrkes patientens handlekraft. KL. 09.00 – 12.00 FÆLLESKURSUS IT-SIKKERHED 109 Svangerskabsomsorgen i almen praksis er en omfattende opgave, som inkluderer en professionel opmærksomhed rettet mod kvindens og hendes families fysiske, psykiske og sociale sundhed. SST’s vejledning med de tilknyttede vandre- og svangrejournaler er med til at sikre en systematisk tilgang, men kan opleves som tidskrævende papirnusseri, som fjerner fokus fra samtalen med kvinden og hendes partner. En del kvinder/familier har behov for særlig omsorg under graviditeten for at sikre dem et godt svangerskab, et sundt og velskabt barn og de bedste muligheder for at etablere en nær relation til barnet efter fødslen. Det er ofte af afgørende betydning, at lægen får talt med den gravide og henvist hende til den for hende rette svangreomsorg. Det er derfor en forudsætning, at lægen kender til de forskellige svangreomsorgsniveauer og kan visitere relevant ved den første graviditetsundersøgelse. KL. 09.00 – 12.00 På kurset vil vi: Undervisningen vil veksle mellem teoretisk oplæg og praktiske øvelser. ■■ UNDERVISER PSYKOLOG, EKSTERN LEKTOR, ADJUNGERET PROFESSOR ALLAN HOLMGREN KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, DR.MED. LOTTE HVAS 20 ræsentere en ny elektronisk svangrejournal. P Journalen kan kommunikere med hospitalernes journalsystemer Give et indblik i og diskutere de tilbud om særlig svangreomsorg, som eksisterer i dag i sundhedsvæsnet og inden for de kommunale systemer. UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. RUTH ERTMANN VICECHEFJORDEMODER SISSE KAMMANN KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. KIRSTEN LYKKE 111 YDELSER FOR PRAKSISPERSONALE – ANVEND OVERENSKOMSTEN KORREKT 110 T KL. 09.00 – 12.00 111 T Overenskomstens overordnede spilleregler. Hvilke ydelser tages hvornår? Der er ydelser, praksispersonalet ikke må tage, så hvordan bruges praksispersonalets kompetencer bedst i forhold til det arbejde, som de udfører? Flere af følgende emner vil blive berørt: På kurset vil følgende blive drøftet: ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ PERSONALEKURSUS På dette kursus vil vi først undervise generelt i itsikkerhed. Begreber og redskaber vil blive gennemgået kort i plenum. Herefter vil det primære fokus være på praktiske og anvendelige råd, som man kan bruge i sin egen klinik. ■■ Allan Holmgren, der har mangeårig erfaring med narrativt arbejde, vil demonstrere enkle narrative principper og metoder, der kan revolutionere dit arbejde med patienterne. 110 ■■ vordan ser det overordnede trusselsbillede ud H lige nu? Hvad kan man gøre selv, og hvad skal man lade professionelle stå for? “Sikker” daglig omgang med computere og server i klinikken Netværket i klinikken Sundhedsdatanettet Almindelig e-mail Passwords Backup Egen server kontra fjernserver Virus, spam, spyware, malware, ransomware og crapware Hvad gør man, når det går galt? Der er en pc pr. to deltagere. 54 deltagere UNDERVISER TIDLIGERE SUPPORT- OG IT-DRIFTSCHEF MICHAEL HEIN ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ delsesafregning - generelle regler Y Etik omkring ydelser Konsultation/telefonkonsultation/e-konsultation Tillægsydelser Flere ydelser samme dag Praksispersonalet har mange forebyggelseskonsultationer, hvilke ydelser må du tage her? Form: Oplæg, diskussion og cases. Der forventes høj deltageraktivitet. 120 deltagere UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER BRUNO MELGAARD JENSEN BODIL JOHNSEN KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE, UDDANNELSES KONSULENT I PLO HEIDI DYRBERG KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE RASMUS KROGH 21 MANDAG 9. NOVEMBER 2015 PERSONALEKURSUS MANDAG 9. NOVEMBER 2015 112 NÅR PERSONALET FÅR MISTANKE OM DEMENS KL. 09.00 – 12.00 112 T SEKRETÆRKURSUS 113 LÆGEKURSUS 114 LÆGEKURSUS VACCINATIONER – LÆR DET FRA GRUNDEN HVORNÅR SKAL MAN OVERVEJE, OM PATIENTEN HAR EN FUNKTIONEL LIDELSE? AFLI I ALMEN PRAKSIS KL. 09.00 – 12.00 KL. 13.15 – 14.45 KL. 13.15 – 14.45 113 T Her vil du lære at identificere de tidlige tegn på en begyndende demenssygdom. Måske er du helt ny i praksis eller har fået nyt arbejdsområde? Fakta og viden om demens bliver krydret med cases fra praksis. Vaccinationer kan uddelegeres til personalet, men det kræver oplæring. Vi gennemgår MMSE- og urskivetest. Hvordan forløber et typisk demensudredningsforløb i praksis, og hvad sker der på hospitalet? På kurset vil du høre om de grundlæggende vaccinationsprincipper. Vi tager udgangspunkt i børnevaccinationsprogrammet og i de enkelte vacciner, der anvendes. Hvilke sygdomme vaccineres der mod og hvorfor? Du vil få viden om, hvordan praksispersonalet i den forbindelse kan være til stor hjælp. Hvornår skal vaccinationen udsættes, hvilke vacciner må gives samtidig og med hvilke intervaller? Indhold: 30 deltagere Bivirkninger - information og indberetning heraf. ■■ UNDERVISER OVERLÆGE ELISABETH ELMO Influenzavaccination og HPV-vaccination vil kort blive gennemgået. 114 En tredjedel af patienterne i praksis har symptomer, hvor vi som praktiserende læger ikke umiddelbart kan stille en diagnose. Hvornår skal man overveje, om disse symptomer er tegn på en funktionel lidelse? Og hvordan stilles diagnosen? Vi stiller skarpt på den nyeste viden om funktionelle lidelser. Formålet er at øge din opmærksomhed på disse tilstande på et tidligt tidspunkt, så du kan være med til at forebygge sygeliggørelse og udvikling af kroniske tilstande. ■■ KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE JOAN KUDAHL BUCHHOLTZ ■■ 50 deltagere ■■ UNDERVISERE SENIORSYGEPLEJERSKE, SSI, AFDELING FOR INFEKTIONSEPIDEMIOLOGI LISBET KNUDSEN KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE SUSANNE MALMSTRØM UNDERVISERE SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN LENE TOSCANO LÆGE, PH.D. ANNA BUDTZ-LILLY KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE SUSANNE MALMSTRØM 22 115 Patienter med AFLI er en patientgruppe, som vokser i antal, og der er nu flere regimer for håndteringen af AFLI. Formålet med kurset er at opdatere viden om behandlingsstrategi for patienter med AFLI: ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ vad er funktionelle lidelser? H Hvordan stilles diagnosen bodily distress syndrome/kropslig stresstilstand? Hvad siger den nyeste forskning om denne tilstand? Årsager til funktionelle lidelser Forklaringsmodeller og formidling til patienten. 115 rimær udredning og vurdering P Skal man vælge frekvensregulerende behandling eller konverterende behandling? Risikovurdering af patienter med AFLI mhp. evt. AK-behandling – hvad er CHA2DS2-VASc score? Marevan eller ’de nye stoffer’ Nonfarmakologisk behandling af atrieflimren, RFA eller andre operative indgreb? Casebaseret undervisning. UNDERVISER OVERLÆGE, DR.MED. STEEN PEHRSON KURSUSLEDER PROFESSOR, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. BO CHRISTENSEN KURSUSLEDER SENIORFORSKER, SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN MARIANNE ROSENDAL 23 MANDAG 9. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS MANDAG 9. NOVEMBER 2015 116 LÆGEN SOM MEDIKAMENT KL. 13.15 – 14.45 LÆGEKURSUS 117 ALKOHOLBEHANDLING – DE NYE FARMAKOLOGISKE MIDLER OG SAMTALEN OM ALKOHOL 116 Det er en officiel del af danske regioners politik, at enhver patient skal have en behandlingsansvarlig læge på sygehuset, og i almen praksis er det helt centralt, at patienten har ”sin egen læge”. KL. 13.15 – 16.30 ■■ 117 vornår er medicin en god idé? H Kan det ene middel vælges frem for de andre? Skal andre behandlinger bruges samtidig med medicinsk behandling? Hvad med Minnesotakur, NADA-akupunktur og motiverende samtale? Er der evidens for noget af det? Men hvad ved vi om ”lægen som medikament”? ■■ Nyere forskning viser, at god relation mellem læge og patient i sig selv er et stærkt lægemiddel, når symptomer på sygdom skal dæmpes. ■■ På dette kursus gennemgås den nyeste viden om emnet, og de kliniske konsekvenser af dette i daglig arbejdstilrettelægning i praksis diskuteres. Kommunen har ansvar for behandling af misbrug, men hvad forventes af dig som egen læge? Skal du behandle alle storforbrugere/afhængige? Hvem kan du med fordel (for patienten og for dig) henvise til behandling andetsteds? Og hvor er det? Er behandlerne kvalificerede? Der drages en række paralleller mellem ”lægen som medikament” og for eksempel moderne behandling af funktionelle lidelser og depression. UNDERVISER PROFESSOR, CAND.PSYK., PH.D. LENE VASE KURSUSLEDER PROFESSOR, FORSKNINGSLEDER, DR.MED. FREDE OLESEN KL. 13.15 – 16.30 FÆLLESKURSUS 119 NÅR LIVET ER PÅ SPIL 118 Hormonterapi i klimakteriet og efter naturlig menopause handler primært om symptomlindring og livskvalitet. Klimakteriet er ikke en sygdom, og ikke alle kvinder oplever symptomgivende gener. Skal vi så overhovedet behandle? Hvis vi skal behandle, hvordan gør vi det bedst? Hvad er indikationer, fordele og potentielle risici? Hvad er forskellen på hormonterapi og hormonsubstitution? Hvad med planteøstrogener? Og hjælper livsstilsomlægninger? Få svar på spørgsmålene og måske lidt til. Kursusformen er foredrag med mange cases og deltageraktivering. KL. 13.15 – 16.30 119 Eksistentielle overvejelser i forbindelse med alvorlig sygdom – hvad er den praktiserende læges rolle? I mødet med alvorlig sygdom, traumatiske begivenheder eller tab af en nærtstående oplever mange mennesker et ”eksistentielt chok”, der kan forandre opfattelsen af tilværelsens værdier. Sessionen vil beskæftige sig med, hvilken rolle, den praktiserende læge kan have for at hjælpe et menneske med dets eksistentielle overvejelser. Oftest er det nemmest for lægen at spørge til patienternes aktuelle symptomer og problemer. Dog er samtale om den uro og angst, som forestillinger om fremtiden, sygdommens progression og dødsprocessen kan sætte gang i, mindst lige så vigtig. I sessionen vil vi bl.a. berøre følgende: Hvordan åbner du samtalen om alkohol, og hvordan kan en realistisk (og ikke-tidskrævende) plan lægges? Hvordan undgår vi at fornærme patienten? Eller give skyldfølelse? Hvad med de pårørendes involvering? Fra klinikkens hverdag drøfter vi, hvordan du kan tale om alkohol med din patient. Kognitiv terapi og motiverende samtale. Håndgreb og redskaber demonstreres. Indsend gerne en case til [email protected] - eller fortæl en case fra din praksis - det gør undervisningen mere relevant for dig - og for de andre deltagere. UNDERVISERE PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED. ULRIK BECKER SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN SVERRE BARFOD KURSUSLEDER SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN SVERRE BARFOD 24 118 HORMONTERAPI VED MENOPAUSEN Annoncerne siger: Campral®!, Naltrexon/Adepend®!, Selincro®! – hvorfor er Antabus® kun en nødløsning? ■■ LÆGEKURSUS UNDERVISER OVERLÆGE, EKSTERN KLINISK LEKTOR ANETTE TØNNES PEDERSEN KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE BERIT ENGGAARD KAAE ■■ ■■ ■■ ør alle tale om de eksistentielle aspekter af B alvorlig sygdom, eller skal vi respektere, at det kan være vanskeligt for patienten at tale om? Er det påtrængende, når vi inviterer til at tale om de vanskelige temaer, eller er det en lettelse for patienten? Hvilke tanker gør patienten sig om, hvad han skal tale med lægen om? Vi vil diskutere, hvordan lægen respektfuldt kan tage hul på den vanskelige samtale om angst for sygdommens udvikling, tab af værdighed og døden. UNDERVISER HOSPITALSPRÆST CHRISTIAN JUUL BUSCH KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE ALEXANDER W. VON WALLFELD 25 MANDAG 9. NOVEMBER 2015 FÆLLESKURSUS MANDAG 9. NOVEMBER 2015 120 BIVIRKNINGER SKAL AKKREDITERES KL. 13.15 – 16.30 120 T FÆLLESKURSUS 121 PERSONALEKURSUS 122 SUNDHED.DK OG LÆGE- OG PATIENTHÅNDBOGEN – HVORDAN KAN DE BRUGES? DIAGNOSTIK AF URINVEJSINFEKTIONER OVERVÆGTIGE BØRN I KLINIKKEN KL. 13.15 – 16.30 KL. 13.15 – 16.30 KL. 13.15 – 16.30 121 T 122 T Der indberettes alt for få lægemiddelbivirkninger til Sundhedsstyrelsen, og det har betydning for risikovurderingen af lægemiddelbehandlingen. Har læger nok fokus på lægemiddelbivirkninger? Er der brug for mere opmærksomme øjne i lægepraksis? Sundhed.dk kom i en ny udgave i 2012. Meget er ændret. Dette kursus er identisk med kursus 213 T. Der er meget at hente såvel for vores patienter som for os som sundhedsfaglige både på sundhed.dk og i Læge- og Patienthåndbogen. Urinvejsinfektioner udgør en hyppig henvendelse i almen praksis. Desuden er der nu krav om indberetning af lægemiddelbivirkninger i relation til akkrediteringsstandarder for almen praksis. Alle kan indberette en bivirkning, og læger har pligt til at gøre det. Men hvilke bivirkninger skal indberettes, hvordan gør man og nytter det? Hvilke lægemidler og hvilken type patienter skal man være særlig opmærksom på, når det gælder bivirkninger? Vil du blive bedre til at kunne bruge disse muligheder, så er dette kursus noget for dig. Vi vil belyse følgende spørgsmål: Det er ofte praksispersonalet, der skal udføre de mikrobiologiske undersøgelser i laboratoriet. På kurset vil vi gennemgå forskellige metoder til diagnostik af urinvejsinfektion. ■■ ■■ ■■ vor findes speciallægerne og deres ventetider? H Hvad er e-journalen? Hvordan findes praksisinformationen? Hvad kan Lægehåndbogen og Patienthåndbogen bruges til? Hvad nyt er på vej på sundhed.dk? Kurset vil fokusere på fordelene ved at indberette bivirkninger og gennemgå hvilke bivirkninger, man kan forvente at møde i almen praksis. Dette og meget mere vil vi drøfte på dette kursus, hvor der vil være en pc pr. to deltagere til rådighed, således at man kan prøve selv. 50 deltagere 54 deltagere UNDERVISER LEDER AF REGION HOVEDSTADENS BIVIRKNINGSMANAGERFUNKTION ESPEN JIMENEZ SOLEM UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER BO GANDIL JAKOBSEN HANS CHRISTIAN KJELDSEN KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE SUSANNE MALMSTRØM KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE BJØRN PERRILD Undervisningen vil veksle mellem katedrale indlæg og praktiske øvelser i dyrkning og resistensbestemmelse. ■■ ■■ ■■ vordan forstår vi overvægt? – baggrund, definiH tion, regulation og komplikationer Mind-set - hvilken betydning har dette for behandlingen, for udøveren og for familien? Hvornår er et barn overvægtigt? Opsporing og handling Hvordan behandles overvægt hos børn og unge? Kan almen praksis bidrage til behandling og sundere vaner i familier med overvægtige børn? 75 deltagere Målet er at gøre deltagerne i stand til at gennemføre en sikker mikrobiologisk diagnostik i almen praksis hos patienter med symptomer på urinvejsinfektion. 30 deltagere 26 123 T Behandling af overvægtige børn og unge efter Holbækmodellen: ■■ Vi vil demonstrere de forskellige metoder og lægge vægt på deres styrker og svagheder. 123 Der bliver flere og flere overvægtige børn, en del ses allerede i førskolealderen. ■■ ■■ ■■ Måske skyldes det lave antal indberetninger, at vi ikke er gode nok til at identificere bivirkninger og ikke ved, at de skal indberettes? Eller har vi ikke tid til det? SYGEPLEJERSKEKURSUS UNDERVISERE AFDELINGSBIOANALYTIKER KIRSTEN PAULSEN BIOANALYTIKER AASE MEYER UNDERVISERE OVERLÆGE, PH.D., KLINISK EKSTERN LEKTOR, FORSKNINGSLEDER JENS-CHRISTIAN HOLM PROJEKTSYGEPLEJERSKE RIKKE HASLUND MELSKENS KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE ANNE-MARIE LYNGBYE KURSUSLEDER PROFESSOR, SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, PH.D. LARS BJERRUM 27 TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 29 28 TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 201 LÆGEKURSUS FARMAKOLOGISK DIABETESBEHANDLING HUDENS TUMORER – DIAGNOSTIK OG BEHANDLING KL. 09.00 – 12.30 KL. 09.00 – 12.30 201 Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Endokrinologisk Selskab udgiver sammen opdaterede guidelines for den farmakologiske del af behandlingen af patienter med type 2-diabetes - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka. Nye præparatgrupper kommer til, og udvalget kan synes uoverskueligt. Hvilke farmaka er første og andet valg i primærsektoren? Skal dine patienter have dogmebehandling, eller har de nye farmaka fordele? Bliv opdateret og få afklaret dine spørgsmål om fordele og ulemper ved de nyeste farmaka. Undervisningen er en blanding af casebaseret og katedral og med god plads til spørgsmål fra kursisterne. UNDERVISER OVERLÆGE, DR.MED., ENDOKRINOLOGISK AFDELING OLE SNORGAARD KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, LEKTOR THOMAS DRIVSHOLM 30 202 ■■ ■■ 202 iagnostik af de forskellige hudtumores udseende D og lokalisation Diagnosticering af benigne versus maligne hudtumores, herunder gennemgang af basalcellecarcinomer, planocellulære carcinomer, maligne melanomer og diagnostik ved anvendelse af dermatoskop Hvordan man fjerner de forskellige tumores ved tangentiel ekscision, afklipning, curettage og simpel ekscision. Disse små indgreb/håndgreb illustreres ved billeder, patientcases og med små videoklip af operationerne. Kurset kan med fordel kombineres med eftermid dagens tilmeldingskursus 221 T ”Fjernelse af dimser og dutter”. UNDERVISER DERMATOLOG SUSANNE VISSING KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE LOTTE WILLUMSEN 203 ALMEN PRAKSIS I 2022: HVAD SKAL VI LAVE, OG HVORDAN SKAL VI ARBEJDE? På dette kursus kan du lære om: ■■ LÆGEKURSUS KL. 09.00 – 12.30 LÆGEKURSUS 204 PROBLEMLØSENDE TERAPI I ALMEN PRAKSIS 203 På kurset vil en praktiserende læge med udgangspunkt i PLO-/DSAM-visionerne give sit bud på, hvordan almen praksis bedst bidrager til et samlet sundhedsvæsen, og hvad der skal til, for at vi kan udfylde vores rolle bedst muligt. Men vi er jo en del af et større sundhedsvæsen, og hvad tænker de andre? En kommunal lægekonsulent og en lægelig sygehusleder vil på dette kursus give deres bud på, hvor kommuner og sygehuse er på vej hen frem mod 2022, og hvilken rolle man derfra ser almen praksis skal have. KL. 09.00 – 12.30 Problemløsende terapi er et effektivt og evidensbaseret dialogværktøj tilpasset hverdagen i almen praksis. Metoden er baseret på en patientcentreret tilgang, hvor lægen indtager en faciliterende og coachende rolle baseret på fælles beslutningstagning, problemløsning og adfærdsmæssig aktivering. Vi giver en introduktion til, hvordan du med succes kan bruge metoden i din kliniske hverdag. Kurset vil veksle mellem: ■■ ■■ Sammen vil vi diskutere, hvor vi gerne vil hen med vores fag og vores dagligdag, hvilken rolle vi skal have i et samlet sundhedsvæsen, og hvordan vi kan komme til at præge udviklingen. UNDERVISERE LÆGEFAGLIG DIREKTØR CLAUS HEIKKI PAAVO THOMSEN ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER POUL KRAGHEDE CLAUS RENDTORFF 204 ■■ ■■ Undervisning Demonstration Praktisk afprøvning Refleksion. UNDERVISER PSYKOLOG, PH.D. ANETTE FISCHER PEDERSEN KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. KAJ SPARLE CHRISTENSEN KURSUSLEDER PROFESSOR, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, FORSKNINGSLEDER FLEMMING BRO 31 TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 205 ATTESTER ANNO 2015 - EN OPDATERING KL. 09.00 – 12.30 205 Attester fylder en hel del i hverdagen i almen praksis. De fleste læger opfatter diagnostik og behandling som den primære lægerolle. Patienterne og det omgivende samfund har brug for vores lægefaglighed til at forstå, hvad sygdommene betyder i det enkelte tilfælde. Det er her, attesterne kommer ind. Der sker i disse år en hel del på attestområdet med flere nye attester og ændrede arbejdsgange. Erfaringsmæssigt giver øget viden og diskussion af vores rolle bedre forudsætninger for arbejdet og øget tilfredshed, måske ligefrem arbejdsglæde. Få tips og tricks til både nye og gamle attester, forstå attesternes rolle, få besvaret dine spørgsmål og lær at undgå de værste faldgruber. Kort sagt: Kom og bliv opdateret og deltag i diskussionen. Hovedvægten vil blive lagt på de nyeste attester og på aktiv deltagelse fra kursisterne. UNDERVISERE JURIST, LÆGEFORENINGENS ATTESTUDVALG PER FRAULUND SØRENSEN LÆGEKONSULENT, LÆGEFORENINGENS ATTESTUDVALG KIRSTEN HORSTEN KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE JETTE DAM-HANSEN LÆGEKURSUS LÆGEKURSUS 207 LÆGEKURSUS 208 NARRATIV MEDICIN I ALMEN PRAKSIS - EN METODE TIL PERSONCENTRERET MEDICIN RELATIONEN – EN KERNEVÆRDI I ALMEN PRAKSIS HVORDAN ANSÆTTER JEG DET RIGTIGE PERSONALE? KL. 09.00 – 12.30 KL. 09.00 – 12.30 KL. 09.00 – 12.30 206 207 T Den personcentrede tilgang er nævnt og fremhævet om og om igen i visionsprocessen. Hvad er specielt ved relationen mellem læge og patient i almen praksis? På dette kursus vil vi arbejde dybere og lidt mere konkret med dette helt centrale almenmedicinske udgangspunkt. Er det specielle ens for flere praktiserende læger eller er det helt individuelt? Hvordan ser relationen ud fra lægens stol og i det daglige arbejde? Og påvirker statens og regionernes politik denne relation? Narrativ medicin er en teoretisk og praktisk tilgang, der anviser bud på, hvordan det personcentrerede kan tilgås, så man tager udgangspunkt i den enkelte person og dennes historie. Narrativ betyder fortællende. Patientens unikke fortælling er betydningsfuld og kan hjælpe os til at forstå, hvad patienten forstår, hvorfor sygdom er opstået, og hvilken betydning sygdommen har i det enkelte menneskes liv. Men fortællingen har også indflydelse på, hvordan patienten er i stand til at mestre sin sygdom fremover, og vi kan sammen med patienten i nogle tilfælde ved at ændre fokus eller forståelse forandre fortællingen, så patienten får mere tro på sig selv og fremtiden. Mød antropologen, der har skrevet ”At se personen før patienten”, og en FYAM’er, som tegner den kommende generation af praktiserende læger. Vi vil tage udgangspunkt i lægernes egne hverdagsbaserede erfaringer og synspunkter – høj deltageraktivitet ønskes. 60 deltagere UNDERVISERE ANTROPOLOG BETH ELVERDAM LÆGE CHRISTIAN VØHTZ UNDERVISER SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, DR.MED. LOTTE HVAS KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE LENE AGERSNAP 208 T Hvordan skal vi udvælge de rigtige personer, som vi kan samarbejde med i fremtiden, også når det er svært? En lægepraksis er en lille organisation, hvor personalet hele tiden er tæt på og afhængige af hinanden, men vi oplever desværre, at mange kolleger løber ind i personalemæssige problemer, fordi de simpelthen ikke har været grundige nok i deres udvælgelse af personale. Det vil vi gerne hjælpe med til ved at gennemgå følgende punkter: ■■ ■■ ■■ Da workshoppen har afsæt i det konkrete hverdags- og arbejdsliv (og ikke et idealiseret billede af det) forventer vi, at deltagerne bruger max. fem minutter om dagen i en uge for at hjælpe os med at beskrive dette. Nærmere instrukser følger 14 dage før kurset. Kurset vil foregå i en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg i plenum og gruppediskussioner og –refleksioner. Der vil indgå teori om narrativer og narrativ medicin suppleret med eksempler fra hverdagens almen praksis, herunder konkrete eksempler på hvordan redskabet kan anvendes i den praktiske hverdag. KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE GUNVER LILLEVANG 32 206 vilken medarbejder er det reelt, du søger? H Hvordan finder du den rigtige medarbejder? Hjælp den nye medarbejder godt i gang Kursusformen vil blive øvelsesorienteret således, at deltagerne får konkrete værktøjer med hjem. Vi forventer, at du inden for en overskuelig fremtid skal ansætte personale, og vi vil derfor bede dig udarbejde en jobannonce, som du skal medbringe på kurset. Hvis du ikke kan nå at lave en jobannonce, kan du medbringe en jobannonce, som du tidligere har lavet. 28 deltagere UNDERVISERE SENIORKONSULENT ANNE KROGH NIELSEN ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. MORTEN CHARLES KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. MORTEN CHARLES 33 TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 FÆLLESKURSUS TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 209 FÆLLESKURSUS 210 FÆLLESKURSUS 211 PERSONALEKURSUS 212 DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING OG MULTISYGDOM – HVAD BETYDER DET FOR ARBEJDET I ALMEN PRAKSIS I 2022? NATURLÆGEMIDLER - SKIDT ELLER KANEL? INTERNETTET – INFORMATIONSSØGNING I ALMEN PRAKSIS ONDT I HALSEN - PATIENTEN STARTER HOS PERSONALET KL. 09.00 – 12.30 KL. 09.00 – 12.30 KL. 09.00 – 12.30 KL. 09.00 – 12.30 209 Andelen af mennesker over 65 år er støt stigende i Danmark, og hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil over halvdelen af de børn, der bliver født i dag, blive over 100 år gamle. Den dramatiske udvikling i middellevetiden rejser nogle helt konkrete spørgsmål, fx hvordan vil udviklingen påvirke arbejdet i det danske sundhedsvæsen i almindelighed og i almen praksis i særdeleshed? Kan livskvalitet og funktionsevne følge med den længere og længere levetid? Hvor aktive skal vi være i behandlingen af de allerældste? Får alle personer multisygdom, bare de lever længe nok? 210 En ung gravid kvinde opsøger dig i din praksis. Hun har problemer med uro i benene og har nu købt Ginkgo Biloba, som efter sigende skulle virke mod dette. På pakken står, at man skal rådføre sig med sin læge, inden man anvender præparatet. Hvad svarer du kvinden? Omtrent hver 10. dansker anvender en eller flere former for naturmedicin. Som praktiserende læger og personale i praksis møder vi derfor ofte patienter, der anvender disse præparater. Men hvad er naturmedicin, og hvad er forskellen mellem naturlægemidler, kosttilskud og vitaminer? Den moderne praktiserende læge skal være ”speciallæge i informationshåndtering”. Viden forandres hurtigt, og nye instrukser kommer dagligt. Internettet kan være en jungle af information. Patienterne farer nemt vild eller kommer på vildspor. Vi har brug for hurtig tilgængelig viden med henblik på beslutningsstøtte i mødet med patienten. Kurset vil give dig grundig vejledning i, hvor der findes opdateret almenmedicinsk viden på internettet, og du vil blive inspireret mht. muligheder for faglig udvikling. Hvad skal vi være særligt opmærksomme på, når vi undersøger ældre patienter med multisygdom? Hvem skal hjælpe os med at passe de skrøbelige ældre, når fremtiden byder på supersygehuse med høj specialisering og korte indlæggelser? UNDERVISERE PROFESSOR, LEDER AF DANSK CENTER FOR ALDRINGSFORSKNING KAARE CHRISTENSEN OVERLÆGE, KLINISK LEKTOR PETER BRYNNINGSEN KURSUSLEDER PROFESSOR, SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, PH.D. MOGENS VESTERGAARD Hvordan bliver naturlægemidler godkendt kontra de lægemidler, som vi anvender? Har naturlægemidler bivirkninger – og hvad med interaktioner? Flere præparater har en dokumenteret virkning – skal vi så anbefale dem? ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ asal søgeteknik og færdigheder i en søgemaskine B Organisering af dine foretrukne hjemmesider i Explorer Almenmedicinske hjemmesider Få en linksamling Internetkursus – en ny læringsform Undervisning på individuelt niveau Tid til fordybelse på hjemmesider, fx Sundhedsstyrelsens. Vi vil forsøge at besvare disse spørgsmål. ■■ Jerk W. Langer har stor viden om befolkningens brug af naturmedicin, og om hvordan naturmedicin markedsføres over for befolkningen, og hvordan vi som praktikere skal forholde os. Oplæg og derpå arbejde på internettet – i høj grad aktivering af deltagerne. Tag dine gode hjemmesider med! Der vil være to deltagere pr. pc. UNDERVISERE LÆGE, SCIENCE REPORTER JERK W. LANGER KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, UDDANNELSESKOORDINATOR JOACHIM FRØLUND HANSEN Selve konsultationen kræver viden og kompetence: ■■ ■■ vilke symptomer skal vi være opmærksomme på? H Hvilke observationer og undersøgelser kan personalet foretage, førend patienten eventuelt ses af lægen? Hvornår skal der podes? Hvornår skal der ses an? Hvornår skal der behandles? Hvornår skal patienterne altid ses af lægen? Vi vil på kurset gennemgå den mest basale anatomi og fysiologi i relation til hoved og hals. Vi vil komme ind på diagnoser, differentialdiagnoser, kliniske fund og kriterier for behandling. Efter deltagelse i kurset vil du bedre kunne besvare patienternes spørgsmål og håndtere deres bekymringer, og du vil have et overblik over observationer, undersøgelser og behandlingstiltag. Kursisterne bedes medbringe sygehistorier eller problematikker fra hverdagen. 54 deltagere 65 deltagere UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, MEDIBOX- REDAKTØR THOMAS GREIBE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE ANDERS BRØNDT KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE CHRISTIAN PAGH 34 212 T Når patienterne henvender sig i telefontiden eller i skranken med ondt i halsen, er praksispersonalet den første kontakt, de har, og skal derfor være klædt på til at visitere. ■■ ■■ Hvordan håndterer vi det dilemma, at det kan være umuligt både at følge sygdomsspecifikke guidelines og behandle patienter med multisygdom optimalt? Hvordan håndterer vi polyfarmaci blandt ældre? 211 T UNDERVISERE LÆGER KAREN FINK LOFT DORTHE MANTHORPE KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE BETINA SODEMANN 35 TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 PERSONALEKURSUS TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 213 SYGEPLEJERSKEKURSUS DIAGNOSTIK AF URINVEJSINFEKTIONER ØRELIDELSER I PRAKSIS KL. 09.00 – 12.30 KL. 09.00 – 12.30 213 T 214 LÆGEKURSUS 215 ALMEN DERMATOLOGI I PRAKSIS 214 T KL. 14.00 – 17.00 215 Urinvejsinfektioner udgør en hyppig henvendelse i almen praksis. En billedrig og praktisk orienteret runde med opdateret viden om behandlingsmuligheder inden for behandling af almindelige benigne dermatologiske sygdomme og naturfænomener. Det er ofte praksispersonalet, der skal udføre de mikrobiologiske undersøgelser i laboratoriet. Hvordan følger vi det i praksis, og sender vi de rigtige børn til ørelægen med henblik på dræn? Hvad kan vi roligt behandle videre i almen praksis, og hvornår skal vi overveje at henvise til dermatologens armamentarium? På kurset vil vi gennemgå forskellige metoder til diagnostik af urinvejsinfektion. Få genopfrisket anatomi og lidt fysiologi, men primært praktisk tilgang til ørelidelser: Undervisningen vil veksle mellem katedrale indlæg og praktiske øvelser i dyrkning og resistensbestemmelse. ■■ ■■ ■■ Cerumenfjernelse Tympanometri Hørescreening Ekstern otit Sekretorisk og akut otitis media. Vi vil demonstrere de forskellige metoder og lægge vægt på deres styrker og svagheder. ■■ Målet er at gøre deltagerne i stand til at gennemføre en sikker mikrobiologisk diagnostik i almen praksis hos patienter med symptomer på urinvejsinfektion. 45 deltagere 30 deltagere UNDERVISERE AFDELINGSBIOANALYTIKER KIRSTEN PAULSEN BIOANALYTIKER AASE MEYER KURSUSLEDER PROFESSOR, SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, PH.D. LARS BJERRUM 36 ■■ UNDERVISER SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN JESPER LILLESØ KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE ANNE-MARIE LYNGBYE ■■ ■■ ■■ vad består armamentariet af? UVB, PUVA, røde H bade og tjæremidler? Hvad er IPL, og hvad kan man med forskellige typer af laser? Hvor går sygesikringens grænser ift. behandling af kosmetiske problemstillinger, og hvilke typer behandlinger anvendes i Danmark? UNDERVISERE DERMATOLOGER, PH.D. JANE SANDBY-MØLLER NADEEM REZAQ JANJUA KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE CECILIE THORNING JACOBSEN 216 PALLIATION I ALMEN PRAKSIS – AT LEVE TIL MAN DØR Øresygdomme fylder meget i almen praksis. Børnene får mellemørebetændelse og har ofte væske på ørerne i store dele af barndommen. Familierne er påvirkede med dårlig søvn og mistrivsel til følge. Dette kursus er identisk med kursus 122 T. LÆGEKURSUS KL. 14.00 – 17.00 216 Et kursus, hvor vi vil fokusere på, hvordan du som praktiserende læge kan vurdere, behandle og støtte dine patienter i den sidste del af livet. DSAM’s vejledning om palliation fra 2014 vil være grundlaget for dette kursus. Begreber som de palliative faser og behovsvurdering gennemgås, ligesom der bliver fokus på subkutan behandling og Tryghedskassen. Der gives forslag til logistik i egen praksis, hvor en tjekliste præsenteres, som kan hjælpe dig med at udfylde opgaven som gennemgående sundhedsperson. Der arbejdes stadig på en app til din mobile enhed, som du vil kunne bruge ”bedside” i patientens hjem, når du skal bruge oplysninger om fx symptombehandling, omregning af medicin fra p.o. til s.c., sociale støtteforanstaltninger og meget mere. Vi håber den er klar inden kurset! UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER THOMAS GORLÉN ANNA WEIBULL KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE ANNA WEIBULL 37 TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 217 HOVEDPINE SKAL BEHANDLES I ALMEN PRAKSIS, ER DU KLAR? KL. 14.00 – 17.00 217 LÆGEKURSUS 218 LÆGEKURSUS 219 TUTORLÆGE – BLIV KLAR TIL NYE UDFORDRINGER! PERSONCENTRERET MEDICIN I ALMEN PRAKSIS KL. 14.00 – 17.00 KL. 14.00 – 17.00 218 219 T Vi giver dig en hurtig opdatering på de nugældende forhold vedrørende de forskellige typer uddannelseslæger. Dernæst ser vi på udfordringer og muligheder. Under konflikten med regionerne og i 1813-sagen er det blevet klart, at vi har svært ved at forklare og vise, hvem vi er, og hvad vi kan som praktiserende læger. Udfordringerne er bl.a.: Vi har endog svært ved selv helt at sætte ord på det. Hovedpinesygdomme er på top 10-listen over årsager til erhvervsudygtighed i Europa. ■■ Tre af disse - migræne, spændingshovedpine og medicinoverforbrugshovedpine - er vigtige i almen praksis, fordi de er almindeligt forekommende og ansvarlige for næsten alle hovedpinerelaterede belastninger. Behandlingen af dem hører i stor udstrækning til hjemme i almen praksis. ■■ Mulighederne er: ■■ ■■ ■■ Mød op, og bliv endnu dygtigere til at hjælpe dine patienter med hovedpine. Cases indgår i undervisningen. UNDERVISERE AFDELINGSLÆGE, PH.D. HENRIK SCHYTZ OVERLÆGE, DR.MED. LARS BENDTSEN KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE MARIUS ANDERSEN ■■ ffektiv supervision og feedback E Opmærksomhed på målet Kompetencevurdering – en anden måde at bruge dagens 30 minutter på Tidlig intervention ved uhensigtsmæssige forløb. De tre undervisere har alle en uddannelseskoordinerende funktion, men er også praktiserende læger, og de ved godt, at det skal kunne lade sig gøre i en travl praksishverdag! UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER GUNVER LILLEVANG SØREN PRINS ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, UDDANNELSESKONSULENT I PLO ROAR MAAGAARD KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, UDDANNELSESKONSULENT I PLO ROAR MAAGAARD 38 Gennem oplæg og diskussion vil vi se på det særegne i den almenmedicinske profession. Hvori består vores håndværk? Hvilken rolle spiller vi over for den enkelte, og hvilken rolle udfylder vi i samfundet? Vi vil belyse og diskutere den personcentrerede tilgang til vores fag, hvor mødet mellem læge og patient er kendetegnet ved, at vi lader patienten sætte dagsordenen - ikke fx samfundet, der har forventninger om, hvad lægen skal dosere (fx KRAMS-levevis). På baggrund af lægens kendskab til den enkeltes livssituation, historie, kultur og baggrund (det narrative), vil vi understøtte og hjælpe med at finde den bedst mulige løsning for patienten i den givne situation. Vi vil diskutere, at vores profession står solidt på et biomedicinsk og naturvidenskabeligt platform, men med en stor humanistisk indsigt og forståelse af det enkelte menneske, vi har med at gøre. 30 deltagere 220 BRUG OVERENSKOMSTEN RIGTIGT Hovedpine er den hyppigste smerteklage, der bringer patienten til læge. Hver 3. dansker har på et eller andet tidspunkt søgt læge på grund af hovedpine, og en tidlig behandling hos egen læge har essentiel betydning for et positivt resultat. n ny målbeskrivelse E Helt nye metoder vi skal bruge, når vi vurderer, om uddannelseslægerne har opnået de ønskede kompetencer. LÆGEKURSUS KL. 14.00 – 17.00 220 T Dette kursus er identisk med kursus 507 T. Kurset tager udgangspunkt i Overenskomst om almen praksis september 2014. Vi gennemgår udvalgte ydelser, deres indhold, honorering og kombinationsmuligheder. Derudover gennemgår vi vilkårene for praksisdrift med vægt på de hyppigst stillede spørgsmål til PLO’s sekretariat. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og få svar i relation til daglig drift. Der indgår endvidere gruppearbejde med diverse cases, hvorfor der er begrænset deltagerantal. Der vil ikke være tid til diskussion af fordele og ulemper ved den nye overenskomst. 60 deltagere UNDERVISER ADVOKAT I PLO JETTE STAGSTED GALATIUS KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, MEDLEM AF PLO’S BESTYRELSE TUE FLINDT MÜLLER UNDERVISER ADJUNKT, PH.D. MORTEN SØRENSEN THANING KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE NIELS SAXTRUP 39 TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 221 FJERNELSE AF DIMSER OG DUTTER KL. 14.00 – 17.00 221 T KLINIKKURSUS 222 URINMIKROSKOPI KL. 14.00 – 17.00 KL. 14.00 – 17.00 KL. 14.00 – 17.00 222 T vilke elementer kan vi fjerne i almen praksis? H Hvordan - tangentielt? Ekscision? Hvilken retning bør snittet lægges? Hvilke suturer anvendes hvor? Hvilken suturteknik? Hvor længe skal suturen sidde? Strips/Micropore? Forholdsregler for patienten? Plaster/bad/sport/sol? Hvor forventes bredere ar? Antallet af ældre stiger, der bliver flere patienter med kroniske sygdomme og der er et øget krav og forventning om høj faglig kvalitet i behandlingen i almen praksis. ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ an vi håndtere den udfordring? K Kan vi skabe mere struktur, så både kvalitet og arbejdsglæde øges? Hvordan sikrer vi sammenhæng og overblik over patienten med kronisk sygdom? Hvordan er økonomi og overenskomst i forhold til kroniske lidelser, årskontrol m.v.? Der vil bl.a. være videofremvisning af fjernelse af nævus, aterom og lipom. Vi kommer til at arbejde to og to og øve suturteknikker, bl.a. intracutan sutur på latexlignende modeller. ■■ Dette kursus kan med fordel kombineres med formiddagens kursus 202 ”Hudens tumorer - diagnostik og behandling”. Hensigten med kurset er at skabe inspiration til det videre arbejde i klinikken i forhold til patienter med kronisk sygdom. ■■ 40 deltagere 40 deltagere UNDERVISER PLASTIKKIRURG PER BJERREGAARD UNDERVISER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE THOMAS BO DRIVSHOLM KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE LOTTE WILLUMSEN KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE LISA PIONTEK 223 Hvis man har prøvet at sidde med en utilpasset ung, som har det diffust psykisk dårligt - måske med en diagnose, måske skæv på den ene eller anden måde - ved man, hvor svært det kan være at få den rette hjælp til ham. Det er nemt at blive væk i stolelegen mellem almen praksis, det psykiatriske system og diverse kommunale instanser, især når man befinder sig i grænselandet mellem barn og voksen. 224 224 T På dette kursus lærer du at identificere de bakterier, som er de almindeligst forekommende ved blærebetændelse i almen praksis. I de fleste tilfælde ved du så med det samme hvilken behandling, som er bedst. Urinmikroskopi erstatter i de fleste tilfælde urindyrkning og resistensbestemmelse og tager cirka et minut. Undervisningen er overvejende praktisk mikroskopi. 24 deltagere Har Peter almindelige teenageproblemer tilsat rusmidler, eller selvmedicinerer han pga. en begyndende psykisk lidelse? Og hvilken rolle spiller forældrene? Via casen om Peter og andre sårbare unge forsøger vi at lave et landkort over en koordineret indsats på tværs af almen praksis, psykiatri og kommune. Medbring gerne egne cases. 40 FÆLLESKURSUS UNGE I GRÅZONEN – HVEM HJÆLPER PETER? Almen praksis har en stor udfordring i behandlingen af patienter med kroniske lidelser. ■■ 223 STYR PÅ PATIENTER MED KRONISK SYGDOM – INSPIRATION TIL AKKREDITERINGI På dette kursus får du genopfrisket fjernelse af elementer fra huden. ■■ FÆLLESKURSUS UNDERVISERE BIOANALYTIKERE MARIANNE BØGILD PEDERSEN HANNE NIELSEN KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE NIELS GULDAGER UNDERVISERE KONSULENT LONE LETH-NISSEN PROJEKTMEDARBEJDER ANNE MØLLER-MADSEN KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE LENE AGERSNAP 41 TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 FÆLLESKURSUS TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 225 FÆLLESKURSUS STRESS - BETYDNING FOR FYSISK OG PSYKISK TRIVSEL KL. 14.00 – 17.00 AKKREDITERING – GØR DET LET MED MEDIBOX 225 T KL. 14.00 – 17.00 Flere og flere oplever stress, og der er dokumentation for, at længerevarende stress kan have en negativ indflydelse på såvel psykisk som fysisk helbred. Omfanget og konsekvenserne af stress varierer imidlertid fra person til person, bl.a. afhængig af forskelle i eksterne ressourcer, adfærdstræk og måder, hvorpå den enkelte ”mestrer” belastende livs- og arbejdsomstændigheder. UNDERVISERE PROFESSOR I SUNDHEDSPSYKOLOGI, DR.MED., CAND.PSYCH. BOBBY ZACHARIAE SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, KOGNITIV TERAPEUT THOMAS BORGEN UHRE Du får beskrevet en række centrale forhold og færdigheder, som hhv. fremmer og beskytter mod stress, udbrændthed og negative konsekvenser af stress, herunder sociale relationer og følelsesmæssig mestring. Du får viden om den aktuelle konsensus vedrørende stressbehandling, og du præsenteres for en række temaer, som med fordel kan anvendes i ”stresssamtalen”. KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE MICHALA EICH Kurset byder på svar på disse spørgsmål: ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ r danskerne virkelig mere stressede end andre E folkeslag og i så fald, hvad er årsagerne? Er stress det samme som at ”have travlt”? Hvad betyder stress for søvnkvaliteten – og omvendt? Kan stress måles? Hvad er forskellen på stress, udbrændthed og depression? Hvad er den bedste kur mod stress og udbrændthed blandt sundhedspersonale? 80 deltagere 42 226 PERSONALEKURSUS 227 SYGE BØRN I PRAKSIS 226 T Akkreditering af almen praksis er på vej med hastige skridt. Et skridt på vejen er dette kursus, hvor klinikken vil blive forsynet med redskaber til at skabe egne akkrediteringsstandarder. MediBOX indeholder en række forslag til standarder. Forslagene kan tilrettes, så de præcist passer til jeres forhold. Gem derefter standarderne i MediBOX og upload dem eventuelt direkte til DAK-E. KL. 14.00 – 17.00 227 T Der er ingen af os, der er kommet igennem barndommen uden sygdom. Sådan er det også for børn i dag. Meget ofte giver det anledning til bekymring hos forældrene, der kontakter den alment praktiserende læge med en forventning om at få en tid samme dag. Du vil på kurset lære om hvilke symptomer, det er vigtigt at spørge ind til samt at rådgive og vejlede forældrene i telefonen. Hvem skal ses hurtigt, og hvem kan vente til i morgen? Det kan anbefales at tegne prøveabonnement på www.medibox.dk - kurset er for alle med fingrene på tasterne i almen praksis. Der er to deltagere pr. pc. Kurset vil have fokus på infektionssygdomme, mavesmerter og udslet. Kurset tager udgangspunkt i oplæg fra underviser og spørgsmål fra deltagerne. 54 deltagere 75 deltagere UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER, MEDIBOX- REDAKTØRER PEDER AHNFELDT-MOLLERUP KASPER FÆRCH KVIST KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, MEDIBOX- REDAKTØR THOMAS GREIBE UNDERVISER SPECIALLÆGE I PÆDIATRI JESPER BRANDT ANDERSEN KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE SUSANNE MALMSTRØM 43 TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 TIRSDAG 10. NOVEMBER 2015 SYGEPLEJERSKEKURSUS 228 LÆGEKURSUS SYGEPLEJERSKENS HYPERTENSIONS- OG HJERTESVIGTSKONTROL DEN SKRØBELIGE ÆLDRE PATIENT KL. 14.00 – 17.00 KL. 9.00 – 17.00 228 T Har du brug for viden og inspiration til at få kontrollerne af hypertensions- og hjertesvigtspatienterne organiseret i jeres praksis, så er dette et kursus for dig. Kurset henvender sig primært til konsultationssygeplejersker. Hvordan kan sygeplejersken i samarbejde med lægen udføre kontrollerne med høj faglighed, så kvaliteten bliver høj? Hvad skal man være opmærksom på, hvilke observationer skal sygeplejersken foretage, og hvad skal der handles på? Kurset vil bl.a indeholde: ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ennemgang af anatomien og fysiologien ved G hypertension og hjertesvigt, hvor fokus vil være på hypertension Hjemmeblodtryk Hvad skal kontrollerne indeholde, hvilke blodprøver? Behandlingsalgoritmer Forslag til udformning af vejledninger/instrukser. Kurset vil være en blanding af informative indlæg, gruppearbejde og diskussion med inspiration i deltagernes spørgsmål og input. UNDERVISER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE JESPER LUNDH KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE GITTE MAILANDT 230 230 T SE Dette kursus hører under Systematisk Efteruddannelse og er identisk med kursus 430 T SE. Vi vil bl.a. komme ind på følgende: ■■ De ældre patienter er en hastigt voksende gruppe med store udfordringer for det nære sundhedsvæsen, ikke mindst for almen praksis. ■■ ■■ ■■ Undervisningen vil omhandle faglige vinkler: diagnosticering, funktionsevnevurdering, behandling og generel lægefaglig omsorg for vores gamle patienter. Udgangspunktet er svækkede ældre patienter præget af multimorbiditet og følgende multimedicinering, funktionstab med faldtendens, men også kognitive vanskeligheder fx udredning af den konfuse/delirøse patient. Sorg og tab hos den gamle. Diagnostik af depression og demens. Vi tager udgangspunkt i sygehistorier fra ”den virkelige verden”, relevante for almen praksis, vekslende med diskussioner i plenum. Hensigten er, at I går hjem med friske værktøjer, som kan lette dagligdagen. ■■ ■■ vad karakteriserer den gamle svækkede patient? H Betydningen af funktionsevnevurdering En differentieret tilgang til gruppen af gamle patienter i almen praksis Konkrete strategier i forhold til multimedicinering Konkrete strategier i forhold til udvalgte problemstillinger som fald, delir, demens, obstipation m.m. Tilrettelæggelse af arbejdet med gamle i almen praksis, fx opsøgende hjemmebesøg - og opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning. 90 deltagere UNDERVISERE OVERLÆGE FINN RØNHOLT ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE JØRGEN PETER ÆRTHØJ ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE LARS RYTTE KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE LARS RYTTER 60 deltagere 44 45 ONSDAG 11. NOVEMBER 2015 47 46 ONSDAG 11. NOVEMBER 2015 FÆLLESKURSUS ONSDAG 11. NOVEMBER 2015 301 LÆGEKURSUS EN PRAKTISERENDE LÆGE TIL ALLE DANSKERE! KL. 09.00 – 12.30 CANCERDIAGNOSTIK I ALMEN PRAKSIS 301 Årets fællesforelæsning omhandler rekruttering. Vi står i en ejendommelig situation. Der findes næppe nogen politiker, offentlig myndighed eller meningsdanner, der ikke mener, at lægedækningen i dette land er et problem. Alle aktører - inklusive de praktiserende læger - ønsker, at alle danskere, uanset bopæl eller sociale forhold, har adgang til en praktiserende læge, som de kan kalde “deres egen læge”. Vi har således en fælles interesse i at sikre, at en pæn stor del af de unge læger søger ind i specialet almen medicin - og at de efter speciallægeanerkendelse fortsætter med at arbejde i almen praksis. Det har været sagt i flere år. Alligevel rykker det ikke. Prognoserne tyder ikke på, at en løsning er lige om hjørnet. Hvad kan og bør der gøres her i 2015? I fællessessionen vil vi tegne et billede af den aktuelle rekrutteringssituation og inspirere til at gøre rekrutteringen til en fælles opgave for os alle - og til at gøre den bedre! Kom og deltag i debatten med hinanden og med oplægsholderne. Vi bliver inspireret af: ■■ ■■ ■■ ■■ 302 denlandske erfaringer (England) U En ung nynedsat læges erfaringer En læge, der har etableret satellitpraksis En læge, der har en stor gruppe sygeplejersker ansat. KL. 09.00 – 12.30 Der kommer også en politisk vinkel på rekruttering og lægedækning fra en regionspolitiker - og fra en PLOpolitiker. Formålet med sessionen er at skabe løsninger! UNDERVISERE PROFESSOR, HEALTH EDUCATION, ENGLAND SIMON GREGORY REGIONSFORMAND, REGION NORDJYLLAND ULLA ASTMAN ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, FORMAND FOR PLO CHRISTIAN FREITAG ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER JOACHIM FRØLUND HANSEN SØREN OLSSON EVA SCHANDORF CHRISTIAN VEJLØ KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, UDDANNELSESKONSULENT I PLO ROAR MAAGAARD 302 Venteværelserne bugner af patienter med symptomer, oftest banale, men indimellem er symptomerne tegn på alvorlig sygdom/cancer. Hvordan fanger vi så lige de patienter, der senere viser sig at være alvorligt syge? Med udgangspunkt i ”den daglige klinik” gennemgår vi principper og udfordringer vedrørende udredning af alvorlig sygdom/cancer i almen praksis. Vi får tillige den nyeste faglige viden om udredning af kræftpatienter, såvel i almen praksis som på sygehusenes diagnostiske enheder. Kurset veksler mellem faglige oplæg og gennemgang af cases samt dialog. KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. RIKKE PILEGAARD HANSEN 3 03 DIAGNOSEKULTUR Almenmedicinske speciallæger er eksperter i symptomer! UNDERVISERE OVERLÆGE CLAUS LARSEN FELTOFT PROFESSOR, LÆGE, PH.D. PETER VEDSTED LÆGEKURSUS KL. 09.00 – 12.30 303 Hvad er afgørende for, at diagnoser opstår og forsvinder? Og hvad betyder det i vores daglige liv i klinikken, at der er et øget krav til diagnosticering? Hvad betyder diagnosen for det enkelte menneske? Hvad vil det betyde for os, hvis vi skal honoreres for diagnoser (pay for performance)? Hvem har definitionsmagten af normal og syg – er den frataget os læger, og hvad betyder det i så fald for samfund, for os som praktiserende læger og for patienterne? Halvdelen af befolkningen vil opfylde kriterierne for mindst en psykiatrisk diagnose i deres liv, og cirka 25 % vil det i løbet af et enkelt år. Sådanne statistikker har været kendt i en årrække, men der er stor usikkerhed om, hvordan de skal fortolkes: Er de tegn på deciderede epidemier af fx depression og ADHD? Eller er der snarere tale om, at vi bevidner en massiv sygeliggørelse af normale menneskelige fænomener? Eller er begge dele tilfældet samtidig? 90 % af depressionsdiagnoser stilles og behandles af praktiserende læger. Vi vil gennem oplæg og diskussion se på diagnosebegrebets udvikling gennem tid og kultur siden Hippokrates – og diagnosekulturen, som den ser ud i dag. Vi vil perspektivere i forhold til vores profession som praktiserende læger i forhold til borgernes, vores stands og samfundets (fx kommende overenskomsters) krav og forventninger. UNDERVISER LEKTOR, PH.D. ANDERS PETERSEN KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE NIELS SAXTRUP 48 49 ONSDAG 11. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS ONSDAG 11. NOVEMBER 2015 3 04 PATIENTER MED SAMTIDIGE FYSISKE OG PSYKISKE LIDELSER KL. 09.00 – 12.30 LÆGEKURSUS 3 05 ALMINDELIGE IDRÆTSSKADER HOS MOTIONISTEN 304 Psykiske og fysiske lidelser er tæt forbundne. Hver femte patient med diabetes, hjerte-kar-lidelser eller kræft har depression/angst, og patienter med depression har højere risiko for at udvikle diabetes. Patienter med samtidig fysiske og psykiske lidelser har nedsat livskvalitet og øget dødelighed, men kan være vanskelige at behandle. Vi giver et kort overblik over området og fortæller om de seneste forskningsresultater. Problemløsende samtaleterapi er et effektivt og evidensbaseret dialogværktøj til behandling af patienter med samtidige fysiske og psykiske lidelser. Metoden er baseret på en patientorienteret tilgang, hvor lægen indtager en faciliterende og coachende rolle baseret på shared decision making, problemløsning og adfærdsmæssig aktivering. Vi giver en introduktion til, hvordan du kan bruge metoden i din kliniske hverdag. Delir er et skoleeksempel på en tilstand med forstyrret bevidsthed udløst af fysisk sygdom. Delir er en hyppig og vanskelig klinisk udfordring, som ofte forværres under indlæggelse. Vi giver en casebaseret gennemgang af, hvordan man kan lave relevant udredning og behandling i eget hjem. Vi kommer bl.a. ind på udløsende tilstande, symptomer, differentialdiagnoser, klinisk undersøgelse, medikamental behandling, miljøtiltag, genetablering af døgnrytme og tvangsindlæggelse. UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. KAJ SPARLE CHRISTENSEN OVERLÆGE, KLINISK LEKTOR CATHERINE HAUERSLEV FOSS KL. 09.00 – 12.30 LÆGEKURSUS 30 6 URINMIKROSKOPI OG WET SMEAR 305 T Motion forebygger kræft, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og mange andre sygdomme, ”så du skal i gang med at dyrke noget motion, gamle dreng”. Og det råd følger mange af vores patienter. Men der er bivirkninger ved motion: løberknæ, ankeldistorsioner, achillesrupturer, skulderskader, golfalbuer og mange andre ting. Muskuloskeletale skader fylder meget i en praktiserende læges hverdag. KL. 09.00 – 12.30 KLINIKKURSUS 307 HYGIEJNE OG AKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS 306 T KL. 09.00 – 12.30 307 T På dette kursus lærer du at identificere de bakterier, som er de almindeligst forekommende ved blærebetændelse i almen praksis. Hvilke krav stilles til hygiejnen i almen praksis i forhold til akkreditering, og hvordan sikrer vi, at anbefalingerne overholdes? I de fleste tilfælde ved du så med det samme hvilken behandling, som er bedst. På kurset vil følgende blive belyst: ■■ Urinmikroskopi erstatter i de fleste tilfælde urindyrkning og resistensbestemmelse og tager cirka et minut. ■■ ■■ ■■ rundlæggende viden om bakterier og virus G Håndhygiejne Forholdsregler ved smitsomme sygdomme Rengøring af instrumenter og sterilisering Hygiejniske principper ved sårskift Desinfektion af hud og slimhinder Risikoaffald Uheld Desinfektionsmidler. Dette kursus kommer, med udgangspunkt i cases, med gode råd og ideer til information og genoptræning ved idrætsskader, omend skaden kan være opstået på andre måder, end hvad man nu lige vælger at definere som motion. Mikroskopi af vaginalsekret (wet smear) er uundværlig i behandling af kvinder med vaginalt udflåd. Det er let og tager kun et øjeblik. Undervisningen er overvejende praktisk mikroskopi. ■■ 40 deltagere 24 deltagere Form: Oplæg, cases og diskussion. UNDERVISERE LEDENDE OVERLÆGE, PH.D. ULRICH FREDBERG FYSIOTERAPEUT, SUNDHEDSDIREKTØR NIELS HONORÉ UNDERVISERE BIOANALYTIKERE MARIANNE BØGILD PEDERSEN HANNE NIELSEN Vi forventer, at du efter dette kursus har fået viden til at få indarbejdet gode arbejdsrutiner, så kvaliteten for hygiejne overholdes, og at du har fået gode ideer, når I skal udarbejde akkrediteringsstandard i egen praksis. KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE NIELS GULDAGER 100 deltagere KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. MORTEN CHARLES ■■ ■■ ■■ ■■ UNDERVISER HYGIEJNESYGEPLEJERSKE ANNE-MARIE THYE KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE, UDDANNELSESKONSULENT I PLO HEIDI DYRBERG KURSUSLEDER PROFESSOR, SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, PH.D. MOGENS VESTERGAARD 50 51 ONSDAG 11. NOVEMBER 2015 FÆLLESKURSUS ONSDAG 11. NOVEMBER 2015 308 FÆLLESKURSUS DE SKRØBELIGE FAMILIER – HVAD GØR VI? WEBREQ I PRAKSISHVERDAGEN KL. 09.00 – 12.30 KL. 09.00 – 12.30 308 I de forebyggende svangre- og børneundersøgelser møder vi bl.a. de skrøbelige familier. Det kan være familier med alkohol- eller rusmiddelproblemer, psykiske sygdomme eller svære psykiske eller sociale belastninger. Det kan også være familier med anden etnisk herkomst end dansk, som kan have svært ved at forstå det danske system. ■■ ■■ ■■ vilke signaler skal vi reagere på hos børnene og H hos forældrene? Hvad stiller vi op med vores viden om de skrøbelige familier? Hvad kan vi gøre i praksis, og hvordan samarbejder vi bedst om dem? KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, LEKTOR, PH.D. DORTE EJG JARBØL 52 310 309 T KL. 09.00 – 12.30 SYGEPLEJERSKEKURSUS 311 SUTUR OG LIM – HVORDAN GØR MAN? 310 T KL. 09.00 – 12.30 311 T I praksis møder vi ofte spørgsmålet: har patienten astma eller KOL - eller måske begge dele? Spirometrien kan ofte være svær at tolke. I almen praksis møder vi ofte patienter med akutte skader. Kan vi hjælpe disse patienter med vurdering og behandling af flænger og småskader på huden? På kurset gennemgås: Kurset vil bestå af teoretisk oplæg om hudens anatomi og fysiologi, hygiejne ved sårskader, vaccination, suturering, limning, strips og forbindinger. Vi bruger det fx til at: ■■ ■■ ■■ ■■ Bestille/effektuere laboratorieprøver Opbygge profiler af laboratorieprøver Se på laboratoriesvar Arrangere hjemmemålinger på fx hjemmeblodtryk Læse analyseinformation og artikler om prøverne i Lægehåndbogen. ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ Alt dette samt mere til gennemgås på kurset. Kurset tager udgangspunkt i opsætning og brug af WebReq i hverdagen i praksis. ■■ ■■ ■■ Der vil være korte oplæg og rig mulighed for selv at afprøve det med praktiske øvelser. ■■ ■■ ■■ Der er to deltagere pr. pc. UNDERVISERE SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, OVERLÆGE, LEDER AF FAMILIEAMBULATORIET I REGION SYDDANMARK INGE IBSEN PÆDIATER, PH.D., AFDELINGSLÆGE LONE MARIE LARSEN SOCIALFAGLIG KONSULENT MARIA LETH FREIESLEBEN SYGEPLEJERSKEKURSUS ASTMA? KOL? ELLER BEGGE DELE? WebReq er et meget centralt arbejdsredskab i hverdagen i praksis. ■■ Formålet med kurset er at sætte fokus på de skrøbelige familier. Med udgangspunkt i patientcases fra praksis og erfaringerne fra underviserne belyses følgende spørgsmål: 309 ■■ ■■ efinition af de to sygdomme KOL og astma D Anamnese og patofysiologisk baggrund Hvordan stilles diagnoserne? Eksempler på tolkning af spirometri Kan man have begge sygdomme på én gang? Forebyggelse Medicinsk behandling af KOL og astma - ligheder og forskelle Ikke medicinsk behandling af KOL og astma Opfølgning af patientgrupper i praksis Compliance Komorbiditeter Angst og depression hos KOL-patienten Psykiske faktorer - er det vigtigt ved astma? Egenomsorg Hjælp til pårørende. 54 deltagere ■■ UNDERVISER WEBREQ-KONSULENT MARGIT RASMUSSEN 55 deltagere KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE BO GANDIL JAKOBSEN Der vil være praktiske øvelser med suturering og limning. 30 deltagere UNDERVISER SPECIALESYGEPLEJERSKE DORTE LUND HANSEN KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE ANNE-MARIE LYNGBYE UNDERVISERE SPECIALLÆGE I ALLERGOLOGI OG LUNGE MEDICIN, DR.MED. PETER PLASCHKE SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN LILL MOLL KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE SUSANNE MALMSTRØM 53 ONSDAG 11. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS ONSDAG 11. NOVEMBER 2015 312 LÆGEKURSUS SLAPPE STRÅLER OG VÅDE BUKSER – OGSÅ EN DEL AF DIN HVERDAG! SVIMMELHED - EN OVERBLIKSTUR I K ARRUSELLEN KL. 14.00 – 17.00 KL. 14.00 – 17.00 312 Vandladningsbesvær hos både mænd og kvinder er kendetegnet ved et broget symptombillede. Det kan derfor være vanskeligt at gennemskue, hvad patienten egentlig fejler ud fra symptomerne. Kom og bliv skarpere på diagnostikken – og få styr på følgende: Hvad kan/skal du selv klare? Hvad skal du sende videre? Hvornår skal de røde lamper lyse? Vi vil gennemgå vandladningsproblemer og behandling af disse hos mænd og kvinder i almen praksis. ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ vordan griber du vandladningsbesvær an i din H klinik? Får du undersøgt nok eller for mange prostataer? Og hvad med PSA? Kender du til brugen af Cialis i behandlingen af prostatahyperplasi? Hvad med fru Jensens klager over dryp i underbenklæderne? Er du up-to-date med behandlingen af erektil dysfunktion? Kom til et praksisrelevant kursus og bliv klogere på, hvorledes patienten kommer af med vandet og holder bukserne tørre. 313 313 Hvilke praktiske håndgreb benyttes, hvad er oplagt otologisk, svimmelhed hos ældre, hvornår skal vi overveje R-test, vippelejetest, MR-skanner, og hvornår skal vi kontakte kolleger fra andre specialer? Hvad kan praksispersonalet stå for, hvad ser vi efter og spørger til ved hjemmebesøg? Hvornår kan man med fordel ændre medicinering, og hvilke hjælpemidler benyttes, når vi ikke kan ændre situationen? KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE CECILIE THORNING JACOBSEN 314 GOD KLINISK PRAKSIS – GOOD CLINICAL PRACTICE Få overblikket tilbage: Karakteristik, diagnostik og behandling i praksis. UNDERVISERE AFDELINGSLÆGE, PH.D. MORTEN FRIIS SPECIALEANSVARLIG OVERLÆGE TRINE SANDER PEDERSEN LÆGEKURSUS KL. 14.00 – 17.00 315 PSYKIATRIENS KRONIKERE 314 Kom og hør de sidste nye tips og guldkorn om, hvorledes hverdagens presserende kliniske problemer skal løses i forhold til den bedst tilgængelige viden. Få samtidig indblik i, hvilke værktøjer du i din hverdag som praktiserende læge kan gøre brug af for at holde dig ajour på en nem og hurtig måde. Som led i speciallægeuddannelsen til almen medicin gennemgår uddannelseslæger i Videreuddannelsesregion Øst et 20-dages kursus i evidensbaseret medicin kaldet ”Forskningstræningen”. Hver uddannelseslæge vælger selv den kliniske problemstilling, som vedkommende gerne vil arbejde med i 20 dage. Ved hjælp af den videnskabelige litteratur læses og granskes artikler kritisk. Til sidst samles al den indsamlede viden, og på dette grundlag giver uddannelseslægerne et svar på, hvordan vi som praktiserende læger skal håndtere en af hverdagens mange komplekse kliniske problemstillinger. Ved denne session vil fire uddannelseslæger præsentere det foregående års mest klinisk relevante problemstillinger. KL. 14.00 – 17.00 315 De tungere psykiatriske diagnoser - psykoserne - opfattes af mange af os som kroniske. Men er det nu rigtigt? Kom og hør professor Merete Nordentoft fortælle om opsporing, behandling og prognose for disse patienter. Erfaringerne fra OPUS-projektet fremlægges, og der lægges op til diskussion om almen praksis rolle i forhold til denne tunge patientgruppe. Hans Christian Nørgaard, en kommende kollega, vil fortælle om disse patienters somatiske problemer, årsagerne til deres meget lavere levealder og lægge op til diskussion om vores rolle for at forbedre forholdene. UNDERVISERE KLINISK PROFESSOR, OVERLÆGE MERETE NORDENTOFT LÆGE HANS CHRISTIAN NØRGAARD KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE MICHAEL DUPONT Vi vil komme ind på værktøjer og begreber som: ■■ Evidensbaseret medicin Værktøjer til videnssøgning Hvor skal jeg søge efter viden? Hvor kan jeg lære mere om evidensbaseret medicin? UNDERVISERE UROLOG, OVERLÆGE, PH.D. CHARLOTTE GRAUGAARD-JENSEN UROLOG, 1. RESERVELÆGE, PH.D. JAKOB KRISTIAN JAKOBSEN ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE JONAS BAANDRUP UNDERVISERE FIRE KOMMENDE SPECIALLÆGER I ALMEN MEDICIN KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE JONAS BAANDRUP KURSUSLEDER LEKTOR, SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, PH.D. JOHN BRODERSEN 54 LÆGEKURSUS ■■ ■■ ■■ 55 ONSDAG 11. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS ONSDAG 11. NOVEMBER 2015 316 LÆGEKURSUS 317 LÆGEKURSUS 318 FÆLLESKURSUS 319 FAMILIELÆGER I UDVIKLING – HVORDAN KAN DU KOMME UD AT VIRKE FOR GLOBAL SUNDHED? DEN ROBUSTE PRAKTISERENDE LÆGE – HVORDAN HINDRER DU UDBRÆNDTHED? KLINISK ULTRALYD – HVORDAN KAN DET ANVENDES I PRAKSIS NYE TEKNOLOGISKE LØSNINGER SKABER ET BEDRE OG MERE SPÆNDENDE PRAKSISLIV! KL. 14.00 – 17.00 KL. 14.00 – 17.00 KL. 14.00 – 17.00 KL. 14.00 – 17.00 316 WHO og andre internationale aktører på sundhedsområdet advokerer i stigende grad for, at den mest omkostningseffektive og rationelle drift af et sundhedsvæsen opnås, hvis man har generel adgang til lægehjælp for alle i form af en frontlinjefunktion – almen praksis – og et højt specialiseret såkaldt sekundært sundhedsvæsen, hvortil patienter kan viderehenvises efter visitation. Dansk almen praksis hører til blandt verdens bedste. Den er velorganiseret og omkostningseffektiv trods et princip om gratis og lige adgang til sundhedsydelser for alle. Sådan ser det imidlertid ikke ud på verdensplan, hverken for mennesker med behov for sundhedsydelser eller for sundhedsprofessionelle. På trods af enorme fremskridt i den globale sundhedstilstand gennem de sidste 30 år er forskellene i sundhedsparametre mellem verdens lande blevet større. På dette kursus tages udgangspunkt i primær sundhedstjenestes betydning for global sundhed og med dette afsæt gives eksempler på danske bidrag hertil. Samtidig klædes kursisterne på til selv at kunne spille en aktiv rolle og få mod på, færdigheder til samt en platform at virke fra, såvel ude som hjemme. Der bliver således også lagt vægt på, hvad deltagere i sådanne projekter tager med hjem som bidrag til udvikling af dansk almen praksis. UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER LARS BØNLØKKE SØREN BRIX CHRISTENSEN ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. PER KALLESTRUP KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. PER KALLESTRUP 56 317 T Vi har travlt i hverdagen - fra alle sider er der bud efter den praktiserende læges kompetencer som problemknuser. De fleste af os har sikkert mærket på egen krop, at det kan være en udfordring at bevare roen og overblikket. Deltag i en workshop, der kombinerer korte oplæg om hjernen med indføring i en stressreducerende tilgang til hverdagen. Få en smagsprøve på øvelser af fysisk og mental karakter. ■■ ■■ ■■ ■■ rbejd med dit eget mindset - automatiserede A tanker og handlemønstre/strategier Træn fokus gennem fysiske og mentale øvelser Opdag et ”nyt gear”, som restituerer hjernen undervejs – mens du er i gang med dine daglige gøremål Identificer faktorer, der henholdsvis hæmmer og fremmer balancen i din hverdag. 80 deltagere UNDERVISERE PSYKOLOG LIS LARSEN ETNOLOG, PH.D., CHEFKONSULENT, UDDANNELSESKONSULENT I PLO HEIDI BØGELUND FREDERIKSEN KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE LENE AGERSNAP 318 T 319 Ultralydsdiagnostik og -behandling har historisk set hørt hjemme i radiologien, men ultralydsskanning indgår nu bredt i både den præ- og postgraduate uddannelse. Om få år har alle en smartphone, og mulighederne for at bruge denne platform og andre teknologiske løsninger vil for almen praksis give både en række muligheder og udfordringer. I kardiologien og obstetrikken har man tidligt inddraget anvendelse af ultralyd. De senere års teknologiske udvikling af mobile, point of care-ultralydsapparater af høj kvalitet har betydet, at ultralyd i dag kan anvendes netop dér, hvor klinikeren møder patienten – uafhængigt af tid og sted. Klinikeren kan anvende skanning til at udelukke bestemte årsager til patientens smerter, ubehag eller dysfunktion og til at svare på en række kliniske ja/nej spørgsmål. Denne udvikling inden for medicinsk ultralyd vil formentlig få store konsekvenser for diagnostik, visitation og behandling også i almen praksis. I den nye kliniske hverdag vil et basalt kendskab til ultralyd derfor være en central kompetence for alle læger. Måske kan vi slippe for noget af det kedelige, måske kan vi få nye spændende muligheder. Men der er uden tvivl også en risiko for, at nogen af kvaliteterne ved den tætte patientkontakt udfordres. På kurset får du introduktion til apparatur og anvendelse samt mulighed for at høre erfaringer fra kolleger, der anvender klinisk ultralyd i hverdagen i praksis. 45 deltagere UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE SØREN KÆSELER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, KLINISK LEKTOR MIKAEL BITSCH Uanset hvad er vores eneste mulighed for at påvirke denne udvikling at tage aktivt del i den. Kurset vil præsentere en række eksempler på eksisterende og kommende teknologibaserede løsninger samt give bud på en praksis anno 2020. UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE JANNIK LÜCKOU FALHOF CAND.SCIENT. PETER BERING CAND.SCIENT. KENNET B. JEPPESEN KURSUSLEDER PROFESSOR, DIREKTØR, SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, PH.D. CARSTEN MEJER OBEL KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, KLINISK LEKTOR SØREN OLSSON 57 ONSDAG 11. NOVEMBER 2015 FÆLLESKURSUS ONSDAG 11. NOVEMBER 2015 320 FÆLLESKURSUS 321 PERSONALEKURSUS START AF INSULINBEHANDLING VED TYPE 2-DIABETES MEDIBOX – ALMENMEDICINSKE OPSLAG PÅ NETTET GYNÆKOLOGI I TELEFONEN KL. 14.00 – 17.00 KL. 14.00 – 17.00 KL. 14.00 – 17.00 320 T Kurset henvender sig til læger og sygeplejersker, som har selvstændige diabeteskontroller. På kurset vil der være fokus på opstart af insulinbehandling. Følgende emner vil blive gennemgået: ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ vornår supplerer vi med insulin? H Insulintyper - hvilke vælger vi, hvornår og til hvem? Injektionsteknik og blodsukkermåling Optitrering Compliance, individuelle behandlingsmål Hvem henvises, og hvornår henvises til endokrinologisk afdeling? 321 T Dette kursus retter sig mod den daglige brug af MediBOX, mens læge eller personale sidder med patienten i konsultationen. Vi vil fokusere på, hvilke former for information man kan finde - lægevejledninger, personalevejledninger og patientvejledninger. Med overskuelig information kan man gøre behand lingen meget bedre og skabe tryghed og endda mulighed for at behandlingen, vil blive fulgt. Vi vil se nærmere på behandling af børneastma, atopisk dermatitis og vejledning til forældre med syge børn. Form: Oplæg, diskussion og cases. Vi håber, at du efter dette kursus har fået styrket din viden om insulinbehandling, så patienterne kan få den bedst mulige behandling. UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE MICHEL KJELDSEN OVERLÆGE, DR.MED. OLE SNORGAARD KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE, UDDANNELSESKONSULENT I PLO HEIDI DYRBERG 322 T Klinikpersonalet, der sidder med telefonvisitation, støder ofte på kvinder med gynækologiske problemstillinger. Nogle af disse problemstillinger kan afklares på telefonen, andre kræver en lægetid. Der skal tages stilling til, om der skal gives en akuttid, eller om kvinden kan vente på en ledig konsultationstid. Dette kursus vil give dig viden til at identificere og visitere de mest almindelige gynækologiske problemer og symptomer. ■■ UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER, MEDIBOX- REDAKTØRER PEDER AHNFELDT-MOLLERUP KASPER FÆRCH KVIST ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, MEDIBOX- REDAKTØR THOMAS GREIBE enerelle gynækologiske symptomer G Blødningsforstyrrelser Graviditet/abort P-piller Spiral Smear/smearsvar HPV og vaccination K ønssygdomme Klimakteriesymptomer Svamp. Kurset vil være en blanding af oplæg, diskussion og summegrupper. 100 deltagere UNDERVISER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE BERIT ENGGAARD KAAE 323 323 T Hvert femte barn har børneeksem. Kløe og søvnløse nætter er hverdagskost for mange af de familier, der har børneeksem inde på livet. Der er utroligt mange myter om hudpleje og behandling, som spænder ben for god compliance, fx myter om steroidcremer. Sundhedspersonalet i praksis kan lette tilværelsen for patienterne og deres pårørende ved at give korrekt og grundig rådgivning om hudpleje og forebyggelse. ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ 54 deltagere KL. 14.00 – 17.00 ■■ Kurset vil indeholde emner som: Man kan med fordel tegne prøveabonnement på www. medibox.dk forud for kurset. PERSONALEKURSUS BØRNEEKSEM – FÅ NYESTE VIDEN: ”LAD OS MYRDE MYTERNE” Kurset er primært for klinikpersonale med min. 1-2 års erfaring i telefonkonsultation. ■■ 50 deltagere 322 ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ Børneeksem/atopisk dermatitis Arvelighed Behandling Daglig hudpleje Hvor meget steroidcreme, der skal bruges Smørevejledning Forebyggelse Erhvervsvejledning Den nyeste forskning Eksemskoler Den stigende tendens til kontakteksem hos børn og unge. 50 deltagere UNDERVISERE LÆGE JANNI HJORTLUND SYGEPLEJERSKE, ALLERGIKONSULENT ANNEMARIE YDE-ANDERSEN KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE KIRSTEN NØRGAARD KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE GITTE MAILANDT 58 59 ONSDAG 11. NOVEMBER 2015 33 0 DEN DØENDE PATIENT KL. 09.00 – 17.00 330 T SE Dette kursus hører under Systematisk Efteruddannelse. At følge vores patienter helt til døden er en kerne opgave i almen praksis. Cirka 55.000 mennesker dør i Danmark hvert år, og af disse dør godt 40 % i eget hjem eller plejebolig. Af dem, som dør på sygehus eller hospice, har de fleste tilbragt den sidste tid op til døden i eget hjem. Et terminalt forløb skabes i samarbejde med patient, pårørende, den praktiserende læge og vores sundhedsfaglige samarbejdspartnere, især hjemmeplejen. Den praktiserende læges faglige viden, samarbejdsevner og kommunikative evner er med til at danne basis for det gode forløb. På dette kursus vil vi fokusere på den terminale fase hos patienten med palliative behov. Vi arbejder med diagnosen døende, symptomlindring, subkutan behandling, samarbejde, logistik i egen praksis og samtalen med patient og pårørende. 90 deltagere UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE THOMAS GORLÉN OVERLÆGE, SPECIALIST I PALLIATIV MEDICIN BODIL ABILD JESPERSEN HOSPITALSPRÆST LOTTE BLICHER MØRK HJEMMESYGEPLEJERSKE INGER KOEFOED KISTORP KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE ANNA WEIBULL 60 TORSDAG 12. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS 61 TORSDAG 12. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS TORSDAG 12. NOVEMBER 2015 401 LANGE MEDICINLISTER – SÅ STOP DOG! KL. 09.00 – 12.30 401 Vi sidder med dem hver dag – de lange medicinlister og tænker: Så stop dog! Men hvordan får vi ryddet op i de lange medicinlister i en travl hverdag? På kurset gennemgår vi nogle lavpraktiske værktøjer til medicingennemgang, som med garanti vil kunne bruges i praksis af både læger og personale. Ligeledes giver vi inspiration til, hvordan man kan organisere arbejdet med at få gennemgået patienternes medicinlister på en systematisk måde. LÆGEKURSUS UNDERVISERE FARMACEUT DORTE GLINTBORG OVERLÆGE LENE ØRSKOV REUTHER KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE PALLE MARK CHRISTENSEN LÆGEKURSUS 403 ADHD – EN LIDELSE MED MANGE ANSIGTER OG FALDGRUBER HJERTEINSUFFICIENS – OPTIMER DINE PATIENTERS BEHANDLING KL. 09.00 – 12.30 KL. 09.00 – 12.30 402 Har du symptomer på ADHD? Har din patient? Mange af symptomerne på ADHD forekommer fra tid til anden hos os alle - hos patienten med ADHD er frekvensen af disse symptomer bare større, og patienternes liv er væsentligt forringet. Kom og bliv skarpere på diagnostikken: ■■ ■■ ■■ Sessionen vil basere sig på cases fra vores egen hverdag i almen praksis. 402 dredning af ADHD – hvornår skal diagnosen U tænkes? Hvem skal sendes videre? Alle? Hvornår skal de røde lamper lyse? ■■ ■■ ■■ ehandling og kontrol af børn og voksne med ADHD B Prognose for børn og voksne med ADHD Udvikling og udfordringer. UNDERVISERE PSYKIATER, PROFESSOR, FORSKNINGSLEDER NIELS BILENBERG OVERLÆGE FLEMMING TIVED ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE JONAS BAANDRUP 403 KL. 09.00 – 12.30 404 På kurset vil du få relevant viden om patientklagesystemet og sagsbehandlingen i patientombuddet. Du vil få beskrevet den hjælp, Lægeforeningen kan bistå med, hvis du får en klagesag. Hvordan kan vi optimere håndteringen af denne patientgruppe, som er en stor udfordring for hele sundhedsvæsenet? Cases vil blive gennemgået med fokus på deltageraktivitet. På kurset vil blive gennemgået: Gennemgang af faldgruber i dit daglige arbejde: ■■ ■■ ■■ ■■ ADHD er en kronisk lidelse, hvor mange af dem, der blev diagnosticeret i barndommen, fortsætter med at have symptomer i voksenalderen. Oplægget vil både gennemgå ADHD hos børn og voksne – selvfølgelig med almenmedicinsk vinkling og relevans i forhold til: 404 PATIENTKLAGER OG FALDGRUBER I L ÆGENS DAGLIGE ARBEJDE 100.000 danskere formodes at have kronisk venstresidig hjerteinsufficiens i forskellig grad. Almen praksis har en afgørende rolle for, at patienter gives den bedst mulige prognose hvad angår livskvalitet og levetid. ■■ Symptomerne på ADHD er særligt vanskelige at definere, fordi det kan være svært at differentiere mellem normale og abnorme niveauer af opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet. LÆGEKURSUS vordan får vi mistanke til hjerteinsufficiens? H Hvad forudsættes udført inden henvisning til hjertepakkeforløb? Hvad indeholder hjertepakken hos kardiolog? Hvordan optimeres behandlingen af hjerteinsufficiens? Hvordan organiseres håndteringen i praksis? ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ Undervisningen er casebaseret. ■■ Dette kursus danner baggrund for implementeringskurset 422 T. UNDERVISER KARDIOLOG, PH.D. MORTEN SCHOU KURSUSLEDER PROFESSOR, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. BO CHRISTENSEN mfanget af lægens tavshedspligt og hvornår O brydes den? Hvordan håndterer lægen sin underretningspligt? Hvad gør lægen, når politiet henvender sig - regler for samarbejdet? Hvad gør lægen, når patientens advokat anmoder om aktindsigt? Hvad gør lægen, hvis lægen bliver indkaldt som vidne? Hvad gør lægen, når en forælder ønsker aktindsigt i barnets journal, eller en pårørende anmoder om aktindsigt i en afdød patients journal? UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, FORMAND FOR LÆGEANSVARSUDVALGET OLE NØRSKOV JURIST I LÆGEFORENINGENS JURIDISKE SEKRETARIAT PER FRAULUND SØRENSEN KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE METTE RIMMEN KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE JONAS BAANDRUP 62 63 TORSDAG 12. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS TORSDAG 12. NOVEMBER 2015 405 LÆGEKURSUS DIN VANSKELIGE PATIENT – PERSONLIGHEDSFORSTYRRET ELLER BLOT FORSTYRRET? PRAKSIS PLUS – EN WORKSHOP KL. 09.00 – 12.30 KL. 09.00 – 17.00 405 De tager luften ud af os, allerede når vi ser deres navn på dagsplanen. De kan provokere os, har lav compliance, kan være mistroiske, kan spille os ud mod vores kolleger og personale, eller de kan belaste vores arbejde på andre måder. Af og til kan de ødelægge vores arbejdsdag fuldstændigt på grund af deres projicerende og udadreagerende adfærd. UNDERVISERE PROFESSOR, FORSKNINGSCHEF ERIK SIMONSEN PSYKOLOG, SKUESPILLER LOTTE STARCK SØRENSEN KLINISK FARMAKOLOG, FORSKNINGSLEDER JENS SØNDERGAARD Patienter med personlighedsforstyrrelser lider ofte af forskellige psykiatriske komorbiditeter som depression, misbrug, stress, selvskade og spiseforstyrrelser. KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE CLAUS RENDTORFF 406 406 Praksis Plus - en workshop for nynedsatte praktiserende læger. Med udgangspunkt i e-bogen Praksis Plus kommer vi igennem faserne i et praksiskøb. Kurset er bygget op i moduler, således at man som deltager kan springe til/fra. MODUL 1: KL. 9.00 - 10.30: Hvordan er det at købe sig ind i et kompagniskab, hvordan vælger jeg den rette praksis for mig? Ane Lyng fortæller som sin proces med at købe sig ind i et større lægehus. Pga. dette og deres lavere stresstærskel er de hyppige brugere af almen praksis. Patientgruppen har sværere ved at cope til egen sygdom, psykisk som fysisk, hvorfor den praktiserende læge er en nødvendig sparringspartner og tovholder i deres forvirrede liv. MODUL 2: KL. 10.45 - 12.30: Hvad kan jeg bruge en revisor til i mit praksiskøb? Hvordan læses regnskab for en praksis? Hvad skal man lægge vægt på, når man skal vurdere, om en praksis er værd at købe? Revisor Morten Nielsen, PWC. Kursets indhold: MODUL 3: KL. 14.00 - 15.30: Hvad er datasikkerhed i praksis? Kom godt fra start med gode vaner fra start i din nye praksis. Datakonsulent Thomas Steen Nielsen kommer med gode (lette) tips til datasikkerheden. ■■ ■■ ■■ ■■ vorledes får den praktiserende læge mistanke om, H at en patient er personlighedsforstyrret? Indkredsning af diagnosen personlighedsforstyrrelse og de forskellige undertyper Behandlingsmuligeder – kort Kommunikation med personlighedsforstyrrede patienter – tips og tricks. Man kan underinddele grundtyperne af personlighedsforstyrrelser i tre ’clusters’. Vi vil arbejde med de forskellige kommunikationsformer, der er anvendelige til disse grupper. Undervisningsform: Kort indkredsning af den personlighedsforstyrrede patient ved plenumoplæg. UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE ANE LYNG REVISOR MORTEN NIELSEN DATAKONSULENT THOMAS STEEN NIELSEN PROJEKTLEDER ULRIK KIRK KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE EVA SCHANDORF MODUL 4: KL. 15.45 - 17.00: Udvikling af praksis økonomisk. Hvad kan praksis bruge et budget til? Hvad er rationel drift økonomisk set? Revisor Morten Nielsen forklarer, hvorfor det er en god idé med et budget - og en god idé at følge op på det. Ind imellem vil Ulrik Kirk guide os gennem de nye kapitler i Prakis Plus e-bog, som kan bidrage til reflektion og gode råd/tips under de enkelte moduler. Kommunikationslaboratorium, hvor du kan få mulighed for at prøve dine kommunikationsevner af på en personlighedsforstyrret ”patient”. 64 65 TORSDAG 12. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS TORSDAG 12. NOVEMBER 2015 407 SPEED-DATING MED LÆGESYSTEMER KL. 09.00 – 12.30 407 T På dette lægekursus får kursisterne mulighed for at afprøve fire forskellige lægesystemer under ensartede forhold. Systemleverandørerne installerer deres lægesystem på mindst to computere i kursuslokalet. De otte største praksisleverandører har alle givet foreløbigt tilsagn om at deltage. Kursisterne sidder to personer foran hver computer, hvor der også vil være en underviser fra systemleverandøren. Kursisterne får en række ens standardopgaver. Der vil også være lidt tid til fri leg med hvert lægesystem, inden man efter 25 minutter rokerer hen til næste lægesystem. Hver computer vil indeholde testpatienter i form af mindst en ”diabetespatient” samt mindst en unik FMK-testpatient, så FMK kan afprøves under realistiske forhold. Ved tilmelding til kurset skal hver deltager oplyse om eget lægesystem, og hver deltager skal prioritere fire lægesystemer, som deltageren gerne vil afprøve. Kursusledelsen vil tilstræbe, at alle kursister får afprøvet nogle af de ønskede programmer. Der er to deltagere pr. pc. 54 deltagere UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER ALLAN GRAVESEN FINN HAUSCHILDT KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE RASMUS KROGH FÆLLESKURSUS 408 FÆLLESKURSUS 409 OPGAVEPORTEFØLJEN I ALMEN PRAKSIS 2015-2022 HAR BEGREBET ROBUSTHED EN PLADS I ALMEN PRAKSIS? KL. 09.00 – 12.30 KL. 09.00 – 12.30 408 Skal vi lave mere af det samme, eller kan vi forudse, hvordan vores arbejdsdag vil blive ændret? Der er nogle kendte faktorer, der påvirker vores sektor, fx: Udviklingen inden for sygehussektoren, sygdomsmønstrets ændring og aldersudvikling. Men andre og mindre kendte faktorer kan få stor betydning: samfundets ønsker og krav udtrykt gennem politikernes handlinger, lovforslag, bekendtgørelser, nye teknologiske udviklinger eller medicinske landvindinger. Skal alle vores sundhedsdata samkøres med google, eller har vi mulighed for selv at bestemme, hvordan udviklingen bliver på dataområdet? Skal vi være svømmelærere eller livreddere? Og hvad vil vi selv som stand - er der en overordnet enighed blandt praktiserende læger om, hvordan vi om 7-10 år gerne vil være læger i primærsektoren? Vi vil prøve at bedømme situationen set ud fra organisationernes side, fra det forskningsmæssige udsigtspunkt og fra den erfarne praktiserende læges synspunkt. UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, FORMAND FOR PLO CHRISTIAN FREITAG PROFESSOR, FORSKNINGSLEDER, DR.MED. FREDE OLESEN ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, KOMMUNAL PRAKSISKONSULENT LARS FOGED PERSONALEKURSUS 410 BLODPRØVETAGNING OG KVALITETSKONTROL FOR BEGYNDERE 409 Hvordan møder vores patienter livet, og kan vi i almen praksis støtte vores patienter i alle aldre til at klare livets udfordringer? Kan begrebet robusthed gøre det nemmere at møde patienterne i deres virkelighed? Inden for pædagogik og psykologi er der en tiltagende opmærksomhed på robusthed som en vigtig dynamisk størrelse i forhold til mentalt velbefindende, og begrebet passer godt ind i den biopsykosociale ramme, som ligger til grund for den praktiserende læges arbejde. Kurset præsenterer den nyeste viden om området og lægger op til en diskussion af, hvordan vi i almen praksis kan understøtte vores patienters robusthed, set i et livsforløb. UNDERVISERE LÆGE POUL LUNDGAARD BAK ADJUNKT, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. ANETTE HAUSKOV GRAUNGAARD KURSUSLEDER PROFESSOR, DIREKTØR, SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, PH.D. CARSTEN MEJER OBEL KL. 09.00 – 12.30 410 T Kan du stikke, og gør du det efter foreskrifterne? Ellers har du muligheden for at lære det på dette kursus, der henvender sig til nybegynderen i prøvetagningssituationen. Kom og lær den gode prøvetagningsteknik ved venepunktur og kapillærprøver. Vi laver hands-on øvelser på prøvearm og frivillige, levende personer. Vi gennemgår og afprøver korrekt fyldning af glas, cuvetter og kapillærrør og opnår dermed troværdige resultater. Du får viden om, hvordan du skal udføre kvalitetskontrol, hvorfor, hvordan og hvor ofte - så du er klar til at opfylde de skærpede krav til kvalitetssikring i praksis. Desuden skal vi tale om, hvordan dette arbejde kan struktureres i praksis og af hvem. 30 deltagere UNDERVISER BIOANALYTIKER EVA BERING OVESEN KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE JOAN KUDAHL BUCHHOLTZ KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, FORMAND FOR DSAM LARS GEHLERT JOHANSEN 66 67 TORSDAG 12. NOVEMBER 2015 SYGEPLEJERSKEKURSUS TORSDAG 12. NOVEMBER 2015 411 SEKRETÆRKURSUS 412 SEKRETÆRKURSUS DEN LILLE SKADESTUE – FOR SYGEPLEJERSKER GRUNDLÆGGENDE SMERTEBEHANDLING HJERTET - BLODTRYK OG EKG KL. 09.00 – 12.30 KL. 09.00 – 12.30 KL. 09.00 – 17.00 411 T Den akutte patient finder ofte vej til almen praksis i sin søgen efter det rette sted at få hjælp. Vi stiller os selv spørgsmål som: Kan vi som sygeplejersker hjælpe og vejlede den akutte patient? Hvordan yder vi relevant akut sygepleje? Kan vi behandle og afslutte småskader? Hvordan hjælper vi patienten videre i systemet? Vi vil på kurset fokusere på følgende emner: 412 T Når patienterne henvender sig i telefonen, ved skranken eller efter at de har været til en konsultation, har de ofte spørgsmål om deres smertebehandling. Hvad må de tage? Hvor mange tabletter og hvor mange gange i løbet af dagen skal medicinen tages? Hvor lang er behandlingen? Hvad kan tages sammen? Hvad er bivirkningerne? ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ år og flænger S Forstuvninger og brud Forbrændinger Forgiftninger Hjernerystelse ØNH-problemer, fx næseblod og fremmedlegemer Øjenskader Det akutte barn, fx feberkramper og febrilia Allergiske reaktioner/anafylaktisk chok. 413 T På kurset skal vi lære om hjertets anatomi og fysiologi samt de mest almindelige hjertelidelser. ■■ vordan forbereder, udfører og tolker vi blodtryk H og ekg? Lær hvilke fejlkilder og alarmsignaler, der kan være. Vi vil på dette kursus gennemgå følgende: Der vil være praktiske øvelser i blodtryksmåling og ekg. ■■ ■■ ■■ ort: Hvad er smerter - forskellen mellem akutte K og kroniske smerter etc.? Den grundlæggende smertebehandling. Hvilke præparater gives til hvilke sygdomme? Hvilke præparater gives til hvilke typer smerter? Anden behandling end medicin? Gennemgang af de mest almindelige smertestillende præparater. Hvordan virker de? Og hvor? Hvilke præparater kan kombineres? Gennemgang af de mest almindelige bivirkninger. Hvilke er de vigtigste at fokusere på? Hvilke recepter på smertestillende medicin må personalet forny? Hvornår skal der henvises til lægen? Undervisningen vil være baseret på såvel teoretiske som praktiske øvelser. ■■ 35 deltagere ■■ UNDERVISER SPECIALESYGEPLEJERSKE JETTE PRÆSTHOLM 75 deltagere KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE ANNE-MARIE LYNGBYE UNDERVISER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE FLEMMING SKOVSGAARD 40 deltagere UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE MADS STRØYER ANDERSEN KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE LISA PIONTEK KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE LISA PIONTEK LÆGEKURSUS 414 PRAKSISORGANISATIONSFORMER, HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? 2015-2022 Kurset er for den erfarne sekretær, som laver lægeunderstøttende opgaver. ■■ ■■ 413 KL. 14.00 – 17.00 414 Det kan være svært at spå - især om fremtiden. I PLO mener mange, at vi også i 2022 vil være den selvvalgte personlige læge for danskere i det nære sundhedsvæsen. Vi ser, at almen praksis er alle pengene værd. Vi leverer høj kvalitet og faglighed og har samtidigt patienten i centrum. Herigennem leverer vi sundhed, tryghed og kontiunitet i danskernes helbred. Hvordan ser vores samarbejdspartnere på fremtiden? Hvordan leverer vi mere sundhed - hvad er det, der efterspørges i kommuner og patientforeninger? Hvordan løser vi problemerne med, at der skal være en egen læge til alle i Danmark, og hvad skal vi i det hele taget tage os til, når nu vi bliver overflødige som følge af indførelsen af supersygehuse? Kom og deltag i en spændende debat om din fremtid. UNDERVISER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE NIELS ULRICH HOLM KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE NIELS ULRICH HOLM KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE BETINA SODEMANN 68 69 TORSDAG 12. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS TORSDAG 12. NOVEMBER 2015 415 LÆGEKURSUS 416 LÆGEKURSUS P-PILLER, MINI-PILLER, HORMONSPIRAL ELLER MINI-HORMONSPIRAL - HVAD SKAL VI VÆLGE? ”KEEP IT SIMPLE”- THYREOIDEALIDELSER I PRAKSIS TAL OG KVALITET KL. 14.00 – 17.00 KL. 14.00 – 17.00 KL. 14.00 – 17.00 415 Cirka halvdelen af yngre kvinder anvender p-piller som antikonception. Da det er raske kvinder, der indtager pillerne, er det vigtigt, at det er uden risiko. 416 Et kursus med fokus på praksisrelevante thyreoidealidelser. Hvad behandler vi i praksis - og hvad skal videre? Imidlertid har tiden vist os, at der kan være forskellige bivirkninger ved behandlingen, hvorfor det er vigtigt at vælge den rigtige type p-pille til den enkelte kvinde. ■■ ■■ Vi vil ud fra cases fra vores hverdag prøve at besvare bl.a. følgende spørgsmål: ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ vilke kvinder skal anbefales 2., 3. eller måske 4. H generations p-piller? Hvad er risikoen ved de forskellige gestagener? 2. generations p-piller indeholder mere østrogen end 3. generation, betyder det noget? Skal alle kvinder skifte fra 3. til 2. generationspillerne, uafhængig af hvor lang tid de har taget dem? Hvad er risikoen ved behandling med gestagen alene eller mini-piller? Mini-hormonspiral, hvem skal den tilbydes? Disse og mange flere spørgsmål vil blive belyst og besvaret. UNDERVISER OVERLÆGE, DR.MED., FORSKNINGSLEKTOR PERNILLE RAVN KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE PERNILLE BJERRUM 70 417 Vi lægger op til en diskussion om kvalitetsbegrebet i almen praksis. Hvad er det vi og vores patienter opfatter som kvalitet? Kan det måles, vejes og dokumenteres og hvordan? Sundhedsstyrelsens beskrivelse af kvalitet i sundhedsvæsnet omfattes af følgende områder: ■■ ■■ yper- og hypothyreose - og hvad gør vi med de H subkliniske tilfælde? Gravide og thyreoideasygdomme ”Knuder” på halsen T3-behandling af hypothyreose? Undervisningen vil veksle mellem teori og casegennemgang. UNDERVISER OVERLÆGE, PH.D. THOMAS BRIX KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. RIKKE PILEGAARD HANSEN ■■ ■■ ■■ ■■ LÆGEKURSUS Høj professionel standard Effektiv ressourceudnyttelse Minimal patientrisiko Høj patienttilfredshed Helhed i patientforløbet. Har vi været for ivrige eller ensidige med at fokusere på behandlingsresultater på bekostning af den kvalitet, som patienten kan opleve? Definitionen af kvalitet refererer til ”graden af herlighed” og afhænger af, hvem der definerer målet. Man kan diskutere, om der overhovedet kan opsættes fælles ensartede kvalitetsmål, der kan tænkes at ville øge ”graden af herlighed” for alle individer. KL. 14.00 – 17.00 KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE TRINE JEPPESEN 418 Mere end 10 % af børn og unge har astma. Behandlingsmulighederne er gode. En del børn med sygdommen er ikke diagnosticerede og behandlede. De hoster, har dårlig kondition, dårlig trivsel og nedsat livskvalitet. Andre behandles unødigt. Der er behov for en indsats i forhold til diagnose, behandling og kontrol. RADS har udarbejdet nye nationale retningslinjer for behandling og kontrol af astma hos børn og unge. Bliv klædt på til at løfte din del af opgaven. ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ I anden afdeling fremlægges der mere konkrete bud på, hvad der kan dokumenteres, og hvorledes dokumentationen rent praktisk kan foregå. Hvordan sikrer vi løbende, at dokumentationen rent faktisk har en effekt på behandlingskvaliteten? Hvordan adskiller/afgrænser vi de forskellige former for kvalitet, og hvordan sikrer vi bedst muligt validiteten? UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER ANDERS BEICH ANNETTE HOUMAND THOMAS BIRK KRISTIANSEN 418 ASTMA HOS BØRN OG UNGE Dagens emner vil være: ■■ Der er kommet en ny mini-hormonspiral på markedet. Har den en plads i almen praksis? 417 ■■ ■■ vordan stilles diagnosen i forskellige aldersgrupper? H Hvordan skelnes mellem hoste, dårlig kondition og astma? Brug af lungefunktionsundersøgelse og peakflow? Hvad er opdaterede retningslinjer for behandling? Nye præparater og devices, hvordan bruges de? Compliance-problemer? Hvordan kontrolleres børnene? Hvad skal vi kunne i almen praksis? Hvem skal ses af specialister? Den ukomplicerede udredning, behandling og kontrol kan varetages i almen praksis. Hør om en ny model for forløb mellem almen praksis og specialister. UNDERVISERE OVERLÆGE, PH.D. SUNE LEISGAARD MØRCK RUBAK ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE HANNE SKOU KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE HANNE SKOU 71 TORSDAG 12. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS TORSDAG 12. NOVEMBER 2015 419 LÆGEKURSUS ARTROSE I KNÆ OG HOFTER - DIAGNOSTIK OG BEHANDLING KOMMUNIKATION I ALMEN PRAKSIS KL. 14.00 – 17.00 KL. 14.00 – 17.00 419 Artrose er en særdeles hyppig sygdom, hvor den praktiserende læge spiller en central rolle. Det er kun en lille andel med svær artrose, som får behov for operation. Hvad gør vi så med de resterende 90 %? Der er i dag nye evidensbaserede kliniske retningslinjer, som peger i retning af god effekt af forebyggelse og behandling tidligt i forløbet. Hvordan ser artrosepatienten ud? ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ nge med artrose efter ledskade U Midaldrende med meniskskade Mennesker med tungt arbejde Overvægtige Den fysisk inaktive Den sårbare patient. Vi vil drøfte hofte- versus knæartrose, sammenfald mellem risikofaktorer samt subgrupper. Udredning og behandling, herunder patientuddannelse, træning, farmakoterapi og kirurgi er på dagens program. Der vil være gennemgang af patientcases, praktiske øvelser og katedral undervisning. UNDERVISERE PROFESSOR I FYSIOTERAPI EWA ROOS FORSKNINGSFYSIOTERAPEUT, POSTDOC SØREN THORGAARD SKOU ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, FORSKNINGS LEDER, LEKTOR MARTIN BACH JENSEN ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, FORSKER LILLEMOR NYBERG KURSUSLEDER PROFESSOR, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, KLINISK FARMAKOLOG, FORSKNINGSLEDER JENS SØNDERGAARD 420 LÆGEKURSUS 421 FÆLLES MEDICINKORT - RENT PRAKTISK OG VIA FMK-ONLINE.DK 420 T Som alment praktiserende læger ønsker vi at tage udgangspunkt i det hele menneske og - med en noget slidt frase - at sætte patienten i centrum. Men hvorledes og med hvilke redskaber sikrer vi, at det sker? KL. 14.00 – 17.00 421 T Det Fælles Medicinkort er nu blevet en integreret del af vores hverdag, men har vi mon helt styr på begreberne, brugen af det og viden om, hvordan andre anvender oplysningerne i FMK? Hvad betyder en ajourføring, og er det mon det samme som en medicingennemgang? Hvordan kan personalet hjælpe? Mentalisering betyder at være opmærksom på, at sætte sig ind i og forstå, hvordan tingene giver mening både for en selv og for andre. Mentalisering afspejler mange forskellige processer såsom tanker, følelser, behov, ønsker, fantasier og drømme. For at forstå den anden er man nødt til at kunne forestille sig og sætte sig ind i disse mentale tilstande hos den anden. Vi vil bruge en del af tiden to og to på FMK-online.dk, hvor vi vil prøve de muligheder vi har, bla. tilskudsansøgning og vaccinationsregistrering. Vi vil også se, hvordan patienterne via FMK-online kan være med til at tage ansvar for deres behandling. Kurset vil give en introduktion til begrebet og til mentaliseringsprocesser, som de foregår mellem læge og patient i det kliniske arbejde. Vi vil også se nærmere på, hvordan man kan analysere kommunikationen for at undersøge, om mentalisering udspiller sig eller ej. Undervisningen varetages af erfarne undervisere inden for området og vil bestå af korte oplæg vekslende med øvelser i små grupper med analyse af blandt andet egne eksempler fra klinikken. 54 deltagere Der er to deltagere pr. pc. UNDERVISER PROJEKTLEDER HELLE BALLE KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE JOACHIM NØRMARK 25 deltagere UNDERVISERE SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, DR.MED., PH.D. ANETTE SOFIE DAVIDSEN LEKTOR I SPROGPSYKOLOGI, PH.D. CHRISTINA FOGTMANN FOSGERAU KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE LISE DYHR 72 73 TORSDAG 12. NOVEMBER 2015 KLINIKKURSUS TORSDAG 12. NOVEMBER 2015 422 FÆLLESKURSUS 423 SÅDAN OMSÆTTES ANBEFALINGERNE OM HJERTEINSUFFICIENS TIL DAGLIG KLINISK PRAKSIS SUNDHEDSTJEK - KAN DET BRUGES TIL NOGET I ALMEN PRAKSIS? KL. 14.00 – 17.00 KL. 14.00 – 17.00 422 T Kurset tager udgangspunkt i formiddagens kursus 403 om hjerteinsufficens. Udviklingen af planen sker efter en bestemt 5-trinsskabelon. Der veksles mellem oplæg fra underviseren, arbejdet hos klinikkerne med at gennemføre implementeringsplanens fem trin, hvilket munder ud i en færdig implementeringsplan. 423 Bemærk: Kurset vil foregå på engelsk. På dette kursus vil vi anskueliggøre den viden, vi har om nytte, men også diskutere udfordringerne. En lang række centrale spørgsmål vil blive diskuteret, blandt andre: ■■ ■■ ■■ 50 deltagere ■■ UNDERVISERE PROFESSOR, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE BO CHRISTENSEN ■■ KURSUSLEDER PROFESSOR, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, FORSKNINGSLEDER FLEMMING BRO 424 ET LIV I BALANCE Sundhedstjek eller helbredsundersøgelse? De deltagende klinikker laver i løbet af kurset en praksisplan, der beskriver, hvordan de vil implementere de kliniske anbefalinger fra formiddagens undervisning. FÆLLESKURSUS vem skal tilbydes sundhedstjek? H Hvad skal et sundhedstjek indeholde? Hvilken opfølgning skal der være? Hvordan få de rigtige - altså dem med høj risiko til at deltage? Hvem skal udføre sundhedstjekket? Professor Torben Jørgensen, initiativtager til Inter99, samt en forsker med erfaring fra evaluering af helbredsundersøgelser i England vil deltage i kurset med oplæg og i diskussionspanel. UNDERVISERE PROFESSOR TORBEN JØRGENSEN PROFESSOR, FACULTY OF MEDICINE, SCHOOL OF PUBLIC HEALTH, ENGLAND AZEEM MAJEED KURSUSLEDER PROFESSOR, SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, PH.D. ANNELLI SANDBÆK KL. 14.00 – 17.00 424 T Med et teoretisk udgangspunkt gives strategier og praktiske løsninger på, hvordan man kan påvirke og støtte patienten i at håndtere udfordringerne i livet hensigtsmæssigt, og hvordan man selv kan ændre på egne uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Kurset vil give: ■■ ■■ 425 GRAVIDE I PRAKSIS Selv om vi i vores del af verden har fine muligheder for et godt liv, så bøvler vi - vi kæmper med livet! Det gælder vore patienter, og det gælder os, der arbejder med at hjælpe de andre. Vi ser et stigende antal mennesker med komplekse symptomer, der peger på, at vi netop kæmper med at håndtere livet. Når vi gør det, lader vi ”kroppen betale regningen”. ■■ PERSONALEKURSUS Indsigt i psykologisk teori og viden vedrørende mekanismer, der kan forklare, hvorfor livet på trods af gode grundvilkår bliver så kompliceret Viden, som kan give forståelse for patientens egne og ansattes problemer med at balancere i livet Ideer. Vi skal lære at håndtere modstand og tåle frustrationer uden at ty til overspringshandlinger, dulmeadfærd eller gå over gevind, blive stressede og nedslidte. Kurset foreslår, hvordan man selv kan styre sit liv igennem de storme, livet byder på og fastholde balance og retning mod et bæredygtigt og værdifuldt liv, som man får til at hænge sammen med både lidelse og lykke, det svære og det nemme. Med andre ord - et liv med det hele. KL. 14.00 – 17.00 425 T Du vil på kurset blive undervist i inddeling af svangretilbud samt, hvordan den gravide visiteres. Kurset vil omhandle vejledning til den gravide, herunder KRAM-faktorer samt vejledning i forbindelse med fosterdiagnostik. I henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangreomsorg vil vi gennemgå diverse undersøgelsestilbud til den gravide. Vi vil gennemgå hvilke undersøgelser, som tilbydes gravide i almen praksis, og hvad vi skal være opmærksomme på. Desuden vil vi gennemgå den normale graviditet og hvilke faresignaler, vi bør reagere på. Du vil efter kurset blive i stand til at varetage funktionen med journaloptagelse af svangre- og vandrejournal. 75 deltagere UNDERVISER JORDEMODER MARIE JUHL JØRGENSEN KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE ZITA VESTDAM 100 deltagere UNDERVISER KLINISK PSYKOLOG ANETTE SKRIVER KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE MICHALA EICH 74 75 TORSDAG 12. NOVEMBER 2015 43 0 DEN SKRØBELIGE ÆLDRE PATIENT KL. 09.00 – 17.00 430 T SE Dette kursus hører under Systematisk Efteruddannelse og er identisk med kursus 230 T SE. Vi vil bl.a. komme ind på følgende: ■■ De ældre patienter er en hastigt voksende gruppe med store udfordringer for det nære sundhedsvæsen, ikke mindst for almen praksis. ■■ ■■ ■■ Undervisningen vil omhandle faglige vinkler: diagnosticering, funktionsevnevurdering, behandling og generel lægefaglig omsorg for vores gamle patienter. Udgangspunktet er svækkede ældre patienter præget af multimorbiditet og følgende multimedicinering, funktionstab med faldtendens, men også kognitive vanskeligheder fx udredning af den konfuse/delirøse patient. Sorg og tab hos den gamle. Diagnostik af depression og demens. Vi tager udgangspunkt i sygehistorier fra ”den virkelige verden”, relevante for almen praksis, vekslende med diskussioner i plenum. Hensigten er, at I går hjem med friske værktøjer, som kan lette dagligdagen. 76 ■■ ■■ vad karakteriserer den gamle svækkede patient? H Betydningen af funktionsevnevurdering En differentieret tilgang til gruppen af gamle patienter i almen praksis Konkrete strategier i forhold til multimedicinering Konkrete strategier i forhold til udvalgte problemstillinger som fald, delir, demens, obstipation m.m. Tilrettelæggelse af arbejdet med gamle i almen praksis, fx opsøgende hjemmebesøg - og opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning. 90 deltagere UNDERVISERE OVERLÆGE FINN RØNHOLT ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER JØRGEN PETER ÆRTHØJ LARS RYTTER KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE LARS RYTTER FREDAG 13. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS 77 FREDAG 13. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS FREDAG 13. NOVEMBER 2015 501 BØRNEORTOPÆDI KL. 09.00 – 12.00 LÆGEKURSUS 502 GYNÆKOLOGI I ALMEN PRAKSIS - BLØDNINGSFORSTYRRELSER, PCOS OG POST KLIMAKTERIEL HORMONBEHANDLING 501 Ortopædi betyder lige børn. Ikke alle børn er lige. I almen praksis ser vi bl.a. børn med skæve rygge, knæ og ankler. Hvad kan vi gøre i praksis, og hvem skal vi henvise? Kurset vil tage udgangspunkt i cases fra almen praksis med fokus på hofter, knæ og fødder: KL. 09.00 – 12.00 502 Cirka 8 % af konsultationerne i praksis udgøres af gynækologiske problemstillinger. I løbet af dette kursus vil vi bl.a. forsøge at gøre deltagerne i stand til at udrede og behandle de vigtigste blødningsforstyrrelser, der kan opstå gennem et kvindeliv. Vi kommer bl.a. ind på følgende: LÆGEKURSUS ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ Omfattende hofteluksation Coxit Calvé-Legg-Perthes sygdom Epifysiolyse Kalveknæ Hjulben Kondromalaci In- og outtoeing Vokseværk Sinding-Larsens syndrom Severs sygdom Platfod Habituel tågang Haglunds hæl. UNDERVISERE OVERLÆGE SØREN BØDTKER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE BJØRN PERRILD KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE BJØRN PERRILD 78 ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ vad gør vi ved de helt unge piger, som bløder H kraftigt og længe pga. anovulation? Må de få p-piller? Kvinder med amenoré, kan vi udrede dem i praksis, og skal de behandles? PCOS – er det så stort et problem, som vi har hørt? Kan vi selv udrede dem i praksis? Kvinder med menometroragi, skal alle henvises til gynækolog? Postklimakteriel blødning, er det altid alvorligt, og skal alle henvises? Postklimakteriel hormonbehandling, er det stadig farligt at tage hormoner, eller er der kommet nye forskningsresultater? Kurset er baseret på cases fra hverdagen i praksis, og der vil være rig lejlighed for diskussion. UNDERVISER OVERLÆGE, DR.MED., FORSKNINGSLEKTOR PERNILLE RAVN KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE PERNILLE BJERRUM LÆGEKURSUS SPISEFORSTYRRELSER I ALMEN PRAKSIS KOGNITIV TERAPI I ALMEN PRAKSIS KL. 09.00 – 12.00 KL. 09.00 – 15.45 503 Praktiserende læger er nøglepersoner i opsporing, undersøgelse og behandling af spiseforstyrrelser. Spiseforstyrrelsernes historie, hyppighed, udredning, diagnostik samt behandling vil blive gennemgået. Der vil blive lagt vægt på den praktiserende læges rolle. ■■ ■■ ■■ ■■ 503 ■■ ■■ vordan kan den første konsultation med den H spiseforstyrrede patient forløbe? Hvad skal der ske derefter? Hvornår skal der henvises til andre i primærsektor og til hospitalsbaseret behandling? Skal forældre og pårørende involveres? Hvornår skal der kommunal støtte til? Der vil være oplæg om disse aspekter og opgaver til deltagerne i forsøget på at få drøftet den praktiske tilgang til patienten. Underviser er centerleder og specialeansvarlig overlæge og har stået for opbygning og udvikling af behandlingen ved Aarhus Universitetshospitals Center for Spiseforstyrrelser siden etableringen i 1996. Centret har tre ambulatorier, to dagshospitaler og en stor sengeafdeling og er involveret i en række forskningsprojekter om spiseforstyrrelser. UNDERVISER CENTERLEDER, SPECIALEANSVARLIG OVERLÆGE KRISTIAN ROKKEDAL 504 504 Der har tidligere været separate kurser i kognitiv terapi ved depression, stress og OCD. På dette kursus bliver der lagt mindre vægt på gennemgang af de forskellige sygdomme og mere vægt på kognitiv terapi som værktøj i behandlingen. I kan forvente at få en indsigt i en terapiform, som nogle af jeres patienter har deltaget i, og I kan finde ud af, om I har lyst til selv at bruge denne form for terapi i jeres daglige arbejde. Kurset giver en basal indføring i kognitiv adfærdsterapi i almen praksis. Undervisningsformen veksler imellem en kort gennemgang af relevant teori, kliniske demonstrationer med brug af videoklip og rollespil samt klinisk relevante øvelser. UNDERVISER SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, KOGNITIV TERAPEUT THOMAS BORGEN UHRE KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE JETTE MALINOVSKY KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE DORTE NAVNTOFT 79 FREDAG 13. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS FREDAG 13. NOVEMBER 2015 505 LÆGEKURSUS LET ANVENDLIG AKUPUNKTUR TIL KNÆ- OG ALBUESMERTER KNÆLIDELSER I ALMEN PRAKSIS KL. 09.00 – 12.00 KL. 09.00 – 12.00 505 T 506 LÆGEKURSUS 507 BRUG OVERENSKOMSTEN RIGTIGT 506 T KL. 09.00 – 12.00 FÆLLESKURSUS 508 PRAKSISMANAGEMENT OG VISIONER 507 T KL. 09.00 – 12.00 508 I almen praksis møder vi meget ofte de lidt ældre patienter, der klager over smerter i knæene, og de yngre, der oparbejder albuesmerter ved at sidde ved computeren eller andet ensformigt arbejde. Med fokus på sports- og belastningsskader gennemgås de hyppigste knælidelser i almen praksis. Kurset indbefatter hands-on instruktion i undersøgelsesteknik. Praktisk påklædning anbefales. Dette kursus er identisk med kursus 220 T. Der bliver bud efter praktiserende læger i fremtiden. Kurset tager udgangspunkt i Overenskomst om almen praksis september 2014. Øget efterspørgsel og nye områder giver behov for at tænke nyt. Skal almen praksis organisere sig på samme måde som tidligere? Kan vi mindske smerten, bliver patienterne meget mere motiverede for motion og øvelser. Steroidinjektioner og antiflogistica er måske ikke altid ønskværdigt. Vi vil rigtig gerne kunne hjælpe patienterne med noget, der virker her og nu, specielt hvis behandlingen ikke er alt for tidskrævende og stort set uden bivirkninger. Det vil I få mulighed for at kunne efter dette kursus. Efter kurset har du: Vi gennemgår udvalgte ydelser, deres indhold, honorering og kombinationsmuligheder. Derudover gennemgår vi vilkårene for praksisdrift med vægt på de hyppigst stillede spørgsmål til PLO’s sekretariat. På dette introduktionskursus vil vi øve os i at finde frem til de steder, hvor vi skal placere nålene. Kurset er interaktivt, og I vil derfor optræde hhv. som læge og patient. I skal derfor regne med at have noget af tøjet af omkring albueregionen og knæet. ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ raktur i knæet F Ligamentskader Meniskskader Bruskskader Det patellofemorale led Patellaluksation Jumpers knee. 40 deltagere På kurset vil I få udleveret et hæfte med noter. 28 deltagere UNDERVISERE LÆGE PEER WALTHER HANSEN LÆGE, SYGEPLEJERSKE CHRISTINE LODBERG HANSEN KURSUSLEDER LÆGE PEER WALTHER HANSEN 80 Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og få svar i relation til daglig drift. Der indgår endvidere gruppearbejde med diverse cases, hvorfor der er begrænset deltagerantal. Vil ejerstrukturen i 2022 være den samme, vil man se større organisatoriske fællesskaber, eller vil man være visitator på et supersygehus eller ansat i en regionsklinik? Dette kursus vil udfordre vanetænkningen og ud fra hidtidige erfaringer om ledelse i almen praksis, praksismanagement, murstensløse fællesskaber, indkøbsforeninger m.m. komme med indspil. Underviserne gennemgår: ■■ Med det gode kendskab I allerede har til anatomi og sygdomslære, kan I efter kurset tilbyde jeres patienter en effektiv behandling med akupunktur ved indlæring af ganske få og enkle teknikker. Med den rette teknik er selve indstikket næsten umærkeligt, og resultatet ofte umiddelbart. ået genopfrisket knæets anatomi og skades F mekanismer Lært om behandling og genoptræning af de hyppigste knæskader Fået svar på, hvornår der skal henvises akut, og hvornår det kan vente Lært at undersøge et knæ. UNDERVISERE PROFESSOR, OVERLÆGE, PH.D. MICHAEL KROGSGAARD OVERLÆGE LARS KONRADSEN FYSIOTERAPEUT PETER RHEINLÆNDER Der vil ikke være tid til diskussion af fordele og ulemper ved den nye overenskomst. Formidlingen vil være en blanding af indlæg, debat og idéudvikling. Måske bliver du inspireret, måske bliver du provokeret. 60 deltagere UNDERVISER ADVOKAT I PLO JETTE STAGSTED GALATIUS KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, MEDLEM AF PLO’S BESTYRELSE TUE FLINDT MÜLLER UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE JANNIK LÜKOU FALHOF LÆGE, CHEFKONSULENT ULRIK LANGE KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE HANNE HJORTKJÆR KURSUSLEDER SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN MICHELE SALDO 81 FREDAG 13. NOVEMBER 2015 FÆLLESKURSUS FREDAG 13. NOVEMBER 2015 509 FORSTÅ FMK KL. 09.00 – 12.00 509 Meningen med FMK - Fælles Medicinkort - er, at alle behandlere i sundhedsvæsenet altid kan få et opdateret billede af patientens aktuelle medicin. Men hvad er FMK egentlig? Hvordan kan vi bruge det, hvordan bliver det brugt af andre fx hjemmeplejen, og hvordan kan vi få mere ud af det til gavn for både patienterne og os? På dette kursus vil vi gennemgå de grundlæggende begreber og metoder, og vi vil gennem små cases og øvelser sætte fokus på regler, begreber, aftaler og praktisk anvendelse. UNDERVISER PROJEKTLEDER HELLE BALLE KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE JOACHIM NØRMARK FÆLLESKURSUS 510 PERSONALEKURSUS RATIONEL DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF LUFTVEJSINFEKTIONER ANNO 2015 ALLERGI I TELEFONEN KL. 09.00 – 12.00 KL. 09.00 – 12.00 510 Luftvejsinfektioner hører til blandt de hyppigste henvendelser i almen praksis. Overforbrug af antibiotika fører til stigende antibiotika resistens – et af verdens alvorligste folkesundheds problemer. I vil blive udstyret med klikkere, og der vil løbende være dialog og afstemning om, hvordan man løser udfordringerne i almen praksis hos patienter med luftvejsinfektioner. Hvordan håndterer man patienter, der presser lægen til at udskrive antibiotika, selvom der ikke er fagligt grundlag herfor? Hvornår skal man lave en strep A, hvornår CRP? Vi vil gennemgå nogle af de typiske luftvejsinfektioner, man ser i almen praksis og komme med anvisninger på brug af hurtigtests til valg af behandling på et rationelt grundlag. UNDERVISERE OVERLÆGE, DR.MED. BENTE GAHRN-HANSEN SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, PH.D.-STUDERENDE RUNE AABENHUS PROFESSOR, SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, PH.D. LARS BJERRUM ■■ ■■ ■■ SYGEPLEJERSKEKURSUS 511 T vilke former for allergi møder vi i praksis? H Hvordan stilles diagnosen? Hvordan hjælper vi patienten farmakologisk og nonfarmakologisk? Hvornår skal vi henvise til specialist? KL. 09.00 – 12.00 512 T Kurset henvender sig til dig, som gerne vil lære at udføre smear på kvinder, der udelukkende kommer for at få foretaget en smear, og derudover ikke har nogen form for gynækologiske lidelser eller klager. På kurset vil der blive gennemgået følgende: ■■ Den mest grundlæggende viden om allergi præsenteres, og vi vil på kurset arbejde med cases. ■■ ■■ 80 deltagere ■■ UNDERVISER OVERLÆGE PETER PLASCHK ■■ KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE LISA PIONTEK 512 SMEAR FOR SYGEPLEJERSKER På dette kursus vil vi gennemgå følgende: ■■ De fleste luftvejsinfektioner skyldes virus, og her har antibiotika ingen effekt. Alligevel er der mange patienter, der får en recept på antibiotika. Det kan være svært at afgøre, om en luftvejsinfektion skyldes virus eller bakterier, og hvis patienten presser på for at få antibiotika, kan det være vanskeligt at modstå ønsket om en recept. 511 ■■ iden om normale og unormale forhold i og V omkring vagina Faresignaler Hvordan oplæres sygeplejersken i praksis? Er det grænseoverskridende for patienten/sygeplejersken, og hvordan tackles det? HPV-vaccination vil blive belyst Praktiske øvelser i at udføre smear på dukke. Vi håber, du efter dette kursus har fået viden om udførelse af smear, så du har mod på at fortsætte oplæring i egen praksis. Form: Oplæg, diskussion, og praktiske øvelser. 40 deltagere UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE BERIT LAVIK KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE KARINA LASSEN KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE, UDDANNELSESKONSULENT I PLO HEIDI DYRBERG KURSUSLEDER PROFESSOR, SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN, PH.D. LARS BJERRUM 82 83 FREDAG 13. NOVEMBER 2015 SEKRETÆRKURSUS FREDAG 13. NOVEMBER 2015 513 TELEFONVISITATIONSGUIDEN KL. 09.00 – 12.00 513 T Telefonvisitationsguiden er et elektronisk redskab, der hurtigt og på en smart måde kan hjælpe lægesekretæren med at visitere patienterne. Teorien bag visitation og kommunikation med patienten vil blive gennemgået indledningsvist. Herefter er der praktiske øvelser i brugen af den internetbaserede guide på opstillede pc’ere. SEKRETÆRKURSUS 514 ■■ vornår skal du ringe 112/kalde på lægen? H Hvem SKAL ses i konsultationen i dag? Hvilke råd kan du give patienterne, der ikke ses? KL. 09.00 – 15.45 KL. 13.15 – 15.45 KL. 13.15 – 15.45 514 T Den akutte patient finder ofte vej til almen praksis i sin søgen efter det rette sted at få hjælp. Vi stiller os selv spørgsmål som: Kan vi som medarbejdere i almen praksis hjælpe og vejlede den akutte patient? Hvordan yder vi relevant behandling? Kan vi behandle og afslutte småskader? Hvordan hjælper vi patienten videre i systemet? ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ Der er en pc pr. to deltagere. ■■ ■■ 54 deltagere UNDERVISER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE FLEMMING SKOVSGAARD KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE FLEMMING SKOVSGAARD 516 TILBAGEVENDENDE MAVESMERTER HOS BØRN ■■ Både erfarne og nybagte lægesekretærer i almen praksis kan drage nytte af kurset. LÆGEKURSUS THYREOIDEASYGDOMME I ALMEN PRAKSIS Vi vil på kurset fokusere på følgende emner: ■■ 515 DEN LILLE SKADESTUE - FOR SEKRETÆRER Spørgsmål, der besvares, er: ■■ LÆGEKURSUS ■■ år og flænger S Forstuvninger og brud Forbrændinger Forgiftninger Hjernerystelse Øjenskader ØNH-problemer, fx næseblod og fremmedlegemer Det akutte barn, fx feberkramper og febrilia Allergiske reaktioner/anafylaktisk chok. Der vil blive mulighed for praktiske øvelser i anlæggelse af støtteforbindinger, komprimerende forbindinger, sammenbandagering af fingre og tæer, RICE-principper og mitella. 35 deltagere 515 Har du styr på dine thyreoideapatienter? 516 Dette kursus vil dreje sig om de mange børn, der ses i almen praksis med tilbagevendende mavesmerter. Vidste du, at der er dobbelt så mange patienter med hyperthyreose som hypothyreose? Hvornår er det en god idé at få en endokrinolog med på banen? Er T3 det nye sort? Der vil være fokus på opdateret viden om hvilke børn, man skal være ekstra opmærksom på, og de børn, der kan have risiko for at udvikle kroniske tilstande. Du vil i løbet af denne undervisning blive mere skarp på behandling af dine stofskiftepatienter og blive opdateret på ny viden inden for området. Desuden vil årsager til børns mavesmerter og nyeste behandlingsforslag blive berørt og familiens betydning diskuteret. Endokrinolog Birthe Nygaard vil, sammen med skrive gruppen fra Thyreoideavejledningen, guide dig igennem mange af de velkendte knuder i dette emne. Undervisningen vil være casebaseret med udgangspunkt i de børn, vi ser i almen praksis, og de spørgsmål eller vanskeligheder, kursusdeltagerne præsenterer. UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER KAREN-DORTHE NIELSEN PEDER REISTAD DORTE NAVNTOFT ENDOKRINOLOG BIRTHE NYGAARD UNDERVISER PÆDIATER, PH.D. RASMUS GAARDSKÆR NIELSEN KURSUSLEDER ADJUNKT, ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. ANETTE HAUSKOV GRAUNGAARD KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. JETTE KOLDING KRISTENSEN UNDERVISER SPECIALESYGEPLEJERSKE JETTE PRÆSTHOLM KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE ANNE-MARIE LYNGBYE 84 85 FREDAG 13. NOVEMBER 2015 LÆGEKURSUS FREDAG 13. NOVEMBER 2015 517 STIL SKARPT PÅ ØJNE I ALMEN PRAKSIS KL. 13.15 – 15.45 517 Patienten med øjensymptomer som henvendelsesårsag eller som led i anden sygdom er en hyppig gæst i almen praksis. Speciallæger i almen medicin har et stort ansvar for tidlig opsporing af almindelige øjenlidelser ved de rutinemæssige børneundersøgelser. På kurset vil vi blandt andet fokusere på: ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ et røde øje og ”de røde flag” D Synsforstyrrelser - hvad skal vi tænke på? Børneundersøgelsen - en praktisk tilgang til øjnene Telefonvisitation - hvordan kan klinikpersonalet visitere øjenrelaterede problematikker over telefonen? Synskirurgi - skal/skal ikke? Samarbejdet med øjenlægen - hvilke patienter hører til hos øjenlægen og hvilke hører til i almen praksis? Hvilke oplysninger bør fremgå af vores henvisninger? Hvordan (i alverden!) tolkes epikrisen fra øjenlægen? På dette kursus vil vi fokusere på det almindelige snarere end det sjældne. På symptombilleder og praktisk tilgang snarere end præcise diagnoser, hvor disse ikke er afgørende. Det er målet at give kursusdeltagerne redskaber og viden på et praksisrelevant niveau, så det ikke kun er spændende en til to dage efter kursets afslutning, men kan huskes og anvendes i det fremtidige virke. UNDERVISER SPECIALLÆGE I OPHTALMOLOGI MORTEN ENGHOLM KURSUSLEDER SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN RASMUS NØRØXE 86 LÆGEKURSUS 518 LÆGEKURSUS HVAD KAN JEG GØRE FOR MIN KRONISKE SMERTERAMTE PATIENT? FODLIDELSER I ALMEN PRAKSIS KL. 13.15 – 15.45 KL. 13.15 – 15.45 518 519 519 T Med fokus på sports- og belastningsskader gennemgås de hyppigste akutte og kroniske fodlidelser i almen praksis. Moderne integreret biopsykosocial smertebehandling kan sagtens handle om at trappe patienterne ud af deres smertestillende medicin og i stedet tilbyde dem hjælp til at lære at leve et godt liv med deres smerter. Underviserne gennemgår: KURSUSLEDER LÆGE BO HANSEN KL. 13.15 – 15.45 520 Oplever du arbejdet med indvandrerpatienten som særligt udfordrende eller måske særligt berigende? En lille smule indsigt og gensidig tillid kan være med til at give arbejdet fornyet energi. Efter kurset har du: Kurset fokuserer bl.a. på: ■■ ■■ ■■ ået genopfrisket fodens anatomi og skades F mekanismer Lært om behandling og genoptræning af de hyppigste fodlidelser Lært at undersøge en fod. ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ UNDERVISER SPECIALEANSVARLIG OVERLÆGE, SMERTE CENTER SYD GITTE HANDBERG 520 INDVANDRERPATIENTEN Behandlingen af kroniske smerter har gennem årene undergået et regulært paradigmeskifte, fra ensidige biomekaniske interventioner med medicin, blokader og manipulationer til helhedsorienteret behandling. Denne biopsykosociale tilgang til patienterne er den eneste model, der har vist evidens for bedring i smerteintensitet og livskvalitet. Parallelt med dette skifte har målene med behandlingerne også skiftet fra, at man forventede smertefrihed til nu at sigte imod smertelindring og erkende, at analgetika ikke altid fremmer patienternes samlede situation. I workshoppen vil vi drøfte praktisk behandling af patienter med smerter, der ikke lindres med de sædvanlige tiltag. Der vil blive fokuseret på medicinske problemstillinger, og undervisningen vil tage udgangspunkt i cases. Der vil bl.a. blive sat fokus på udfordringerne ved brugen af opioider til kroniske smertepatienter. FÆLLESKURSUS ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ nkelforstuvning og -fraktur A Achillesseneruptur Tendinopatier Bursit Fasciitis plantaris Platfod Hulfod Forfodsnedfald. 40 deltagere UNDERVISERE OVERLÆGE LARS KONRADSEN PROFESSOR, OVERLÆGE, PH.D. MICHAEL KROGSGAARD FYSIOTERAPEUT PETER RHEINLÆNDER vilken betydning har det, at man kommer fra et H land med andre sundhedssystemer og en anden sygdomsopfattelse? Hvordan kan man i klinikken samarbejde om at gøre arbejdet med indvandrerpatienten sjovere og mere udbytterigt? Den potentielt vanskelige situation. Flygtninge/indvandrere strander ofte i det danske sundhedsvæsen og i det sociale system. Det er der gode grunde til, men måske ikke altid de grunde man skulle tro. Sprog er centralt, men ikke bare det talte sprog. Det handler også om opfattelsen af kroppen, kroppens sprog og hvilken tiltro, man har til den praktiserende læge og offentlige institutioner. UNDERVISER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE NADJA ELGIN KURSUSLEDER LÆGE CHRISTIAN VØHTZ KURSUSLEDER SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN MICHELE SALDO 87 FREDAG 13. NOVEMBER 2015 FÆLLESKURSUS FREDAG 13. NOVEMBER 2015 521 KLINIKKENS HJEMMESIDE KL. 13.15 – 15.45 PERSONALEKURSUS 522 HOVEDPINE HOS VOKSNE 521 T Bruger du din hjemmeside optimalt? Relevant information på hjemmesiden kan lette arbejdet for læge og personale. Din patient kan hente oplysninger og viden, som du kan stå inde for. KL. 13.15 – 15.45 522 T Hovedpine er en hyppig smerteklage, som patienter henvender sig med i praksis. ■■ ■■ vilke symptomer skal man være opmærksom på? H Hvilke observationer og undersøgelser, kan personalet foretage? SYGEPLEJERSKEKURSUS 523 ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ esign og brugervenlighed D Hvad ønsker patienterne fra hjemmesiden? Hvordan kan oplysninger på hjemmesiden lette hverdagen i klinikken? Hvordan finder jeg oplysninger og billeder, som jeg kan bruge på hjemmesiden? Hvor mange bruger min hjemmeside? Opdatering af hjemmesiden. Efter oplæg vil du få lejlighed til at arbejde med din egen kliniks hjemmeside. Du skal derfor medbringe login og password til egen hjemmeside. Vi vil på kurset gennemgå basal anatomi i kraniet. Der vil være cases og introduktion til brug af hovedpinedagbog. MAVE-TARM-SYGDOMME FOR SEKRETÆRER KL. 13.15 – 15.45 KL. 13.15 – 15.45 523 T Inkontinens er en hyppig tilstand hos både mænd og kvinder, men stadig behæftet med stort tabu. Det har imidlertid stor betydning for den enkeltes livskvalitet, og rent faktisk er behandlingsmulighederne relativt gode. Her kan sygeplejersken, som tovholder for lægen, have en central rolle i udredningen og behandlingen. ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ Du lærer at visitere akut opstået hovedpine og handle på faresignaler. Du vil få et overblik over observationer, undersøgelser og behandlingstiltag, såvel farmakologiske som non-farmakologiske. 50 deltagere 524 T Kurset henvender sig til sekretærer, der gerne vil have en genopfriskning af mavens anatomi/fysiologi og hyppigste sygdomme. På dette kursus vil du få indsigt i de mest almindelige mave-tarm-sygdomme og hvilken medicin, der typisk anvendes i behandlingen af disse. På dette kursus vil følgende emner blive belyst: ■■ Der vil være en gennemgang af de hyppigste hovedpinediagnoser, såvel de akutte som kroniske, af mulige differentialdiagnoser samt forebyggelse og behandling. 524 INKONTINENS - SYGEPLEJERSKEN SOM TOVHOLDER Vi vil arbejde med følgende: ■■ SEKRETÆRKURSUS ■■ ymptomer - hvordan finder vi patienterne? S Udredning PSA - hvornår? Behandlingsmulighederne Væske-/vandladningsskemaer Sociale ydelser Sygeplejerskens opgave i forbindelse med opsporing og udredning. Vi lægger vægt på dialog om visitationen af patienter med symptomer fra maven - hvilke skal vi se akut, og hvilke kan vente? Vi bruger cases fra hverdagen, som deltagerne aktivt skal tage stilling til. Kursusmaterialet vil være tilgængeligt en uge før kursusstart på hjemmesiden. 50 deltagere Vi håber, du efter dette kursus har fået faglig viden og inspiration til at have større fokus på denne gruppe patienter. UNDERVISER LÆGE PETER HAASTRUP Form: Oplæg og cases. KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE JOAN KUDAHL BUCHHOLTZ Niveau: Begyndere til moderat øvede. 54 deltagere UNDERVISERE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER KAREN FINK LOFT DORTHE MANTHORPE UNDERVISER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. CHRISTINA GERLACH ØGARD KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE ZITA VESTDAM Der er to deltagere pr. pc. KURSUSLEDER ALMENT PRAKTISERENDE LÆGE, PH.D. CHRISTINA GERLACH ØGARD 88 60 deltagere UNDERVISERE RESERVELÆGE SARAH TRANEKÆR RASMUSSEN KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE HEIDI BUGGE KURSUSLEDER KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE, UDDANNELSESKONSULENT I PLO HEIDI DYRBERG 89 LÆGETORV LÆGETORV PLACERING: PLO LÆGETORVET ER PLACERET MIDT I UDSTILLINGSOMRÅDET SAMMEN MED VÆRKSTEDERNE. ÅBNINGSTIDER: MANDAG: TIRSDAG/ONSDAG/ TORSDAG: FREDAG: KL. 10.30 – 16.45 KL. 10.00 – 16.00 KL. 10.00 – 15.00 Mød PLO’s bestyrelse på Lægetorvet Har du et spørgsmål, du kunne tænke dig at stille et bestyrelsesmedlem i PLO, så kom forbi Lægetorvet i frokostpausen, hvor du kan møde en repræsentant fra PLO’s bestyrelse og få svar på dine spørgsmål. Du vil også kunne møde personale fra PLO’s sekretariat, hvor du fx kan komme med input og inspiration til nye initiativer i PLO. TRÆF OG KAFFE PLA Det er på Lægetorvet, at du møder kolleger, får en snak – og en god kop kaffe. På Lægetorvet kan du foretage din elektroniske efteruddannelsesregistrering – og få kvalificeret assistance, hvis du har brug for det. Samtidig med din registrering ansøger du om refusion fra Fonden for Almen Praksis – det sker helt automatisk. Mandag og torsdag kan du træffe Lægeforeningens socialrådgiver, som kan besvare spørgsmål om fx langvarig sygdom, fleksjob, orlovsordninger i forbindelse med sygdom hos nære pårørende – og meget andet. Mød din arbejdsgiverforening på Lægetorvet! Hver dag i formiddags- og frokostpausen vil du kunne træffe en jurist fra PLA og få en snak om netop dine personalerelaterede problemstillinger. Du kan ligeledes på Lægetorvet få et eksemplar af PLA’s overenskomster for praksispersonale samt en pjece om, hvad PLA tilbyder. Mød også PLA på Lægedages kursus ’Lægen som arbejdsgiver - et lynkursus i personalejura’. Se yderligere oplysninger om kurset her i kataloget. PLO EFTERUDDANNELSE Der er god plads på Lægetorvet til alle. Kom og få en kop kaffe, og dyrk dit netværk. KBU’ERE OG INTROLÆGER Onsdag og torsdag vil der være særligt fokus på KBU’ere og introlæger. Formændene for PLO og DSAM er tilstede i frokostpausen og besvarer spørgsmål, det samme vil medlemmerne af Styregruppen for Efteruddannelse samt andre erfarne læger gøre. Her er der rig mulighed for at udveksle tanker, ønsker og ideer. Også nyligt nedsatte unge læger i yderområderne vil være tilstede og fortælle om livet som praktiserende læge dér. Det er her og nu, at du som ung læge kan stille de kritiske spørgsmål og måske få vendt op og ned på dine forventninger. 90 PLO Efteruddannelse er stedet for efteruddannelse i almen praksis. Både for læger og for praksispersonale. Kom og hør om vores mange kurser, hvad tidligere deltagere har sagt om lignende kurser, og hvordan du tilmelder dig. Vi hjælper dig også med at registrere din efteruddannelse i Fonden for Almen Praksis, herunder også med at få refusion for din deltagelse på Lægedage. Vi vil også rigtig gerne tale med dig om kurser, som du synes, vi skal udbyde. Måske kunne du selv tænke dig at blive kursusleder? PLO Efteruddannelse er på Lægetorvet hele ugen, kom og få en snak om din efteruddannelse. Katalog for 2016 ligger klar til dig, så du kan lade dig inspirere på turen hjem fra Lægedage. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION DSAM DAK-E – DANSK ALMENMEDICINSK KVALITETSENHED Almen praksis er i stadig forandring, det påvirker også arbejdet i selskabet. DSAM har sat sig som mål for de kommende år at synliggøre, hvad vi laver, og i langt højere grad gøre brug af vores mange medlemmers faglige kompetencer. Som noget af det første arbejder vi på en ny procedure for udpegninger til udvalg og arbejdsgrupper nedsat af fx Sundhedsstyrelsen. Kunne du tænke dig at bidrage eller måske blot høre mere om, hvad det indebærer, så kom over på torvet og få en snak med os. Har du andre ideer til, hvordan vi bedre involverer medlemmerne, så er vi også lydhøre for det. Du er selvfølgelig også velkommen, hvis du har noget helt tredje på hjerte, eller bare gerne vil nyde en kop kaffe og sludre med kolleger om løst og fast. DAK-E er databehandler for de praktiserende læger og har til hovedformål at give patientoverblik og beslutningsstøtte til brug for databaseret kvalitetsudvikling i egen praksis. På standen kan du møde praktiserende læger fra DAK-E og få en snak om bl.a.: Mød også DSAM’s Forskningsudvalg med forskere, der forsker i din hverdag. Her er der mulighed for at høre, hvad der aktuelt forskes i – men også for at give ideer til nye forskningsprojekter til gavn for patienterne i praksis. ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ Hvordan du arbejder med kvalitetsudvikling ICPC-kodning – hvordan og hvorfor? Patientevalueringsprojektet DANPEP Præsentation af information til praksis på sundhed.dk IT-støttefunktion til akkreditering. UGESKRIFT FOR LÆGER Læs Ugeskriftet hvor du er, og når du vil. Dit Ugeskrift kommer på papir direkte i din postkasse hver anden uge året rundt. FYAM Du kan også vælge at læse den trykte udgave på din smartphone eller Ipad ved at downloade vores app. Du skriver bare Ugeskriftet i søgefeltet. Forum for Yngre Almen Medicinere, FYAM, er et stærkt og aktivt netværk. Kig forbi standen og hør om FYAM’s årlige kampagner, internationale og regionale aktiviteter eller noget helt fjerde. Stil spørgsmål til en af vores mange ildsjæle, eller giv os gode ideer til at gøre det endnu bedre. Alle er velkomne! SAMS Studerendes Almenmedicinske Selskab, SAMS, er DSAM’s studenterforening med afdelinger i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Mød engagerede studerende, der brænder for specialet almen medicin og hør, hvad vi kan tilbyde. Kom med gode ideer til, hvordan der kan skabes stærkere bånd mellem de studerende og de praktiserende læger. Få et indblik i aktiviteterne og en rundtur på hjemmesiden sams.dsam.dk. På ugeskriftet.dk kan du løbende hente al den information, der er vigtig for dig som læge – det videnskabelige, det sundhedspolitiske og det medlemsnære. Du kan alle hverdage få tilsendt et dagligt nyhedsbrev. Så er du opdateret hver dag med nyheder skrevet direkte til dig. Er du mere til Facebook? Så følg os der. Skriv blot Ugeskrift for Læger. Det gør næsten 8.000 andre. Og som noget nyt kan du høre aktuel debat på Ugeskriftets radioprogram. Du får linket hver anden mandag i din mail fra Ugeskriftet. 91 LÆGETORV MÅNEDSSKRIFT FOR ALMEN PRAKSIS LÆGE- OG PATIENTHÅNDBOGEN Med et oplag på knap 5.000 eksemplarer er Månedsskrift for almen praksis fortsat en væsentlig del af de praktiserende lægers efteruddannelsesstof, og redaktionen arbejder til stadighed på at tilpasse bladet til målgruppens hverdag, så læseren får relevant, bred information og efteruddannelse. Lægehåndbogen - hvor er vi på vej hen? Kom og hør mere på Lægehåndbogens stand. Hver dag har vi besøg af en praktiserende læge, der fortæller, hvordan vi sikrer: ■■ ■■ Til praksispersonalet introducerede vi sidste år et nyt tidsskrift med relevante artikler, som tager udgangspunkt i deres hverdag i praksis. Tidsskriftet udkommer en gang i kvartalet og har fået en meget flot modtagelse med mange positive tilkendegivelser. Derudover præsenterer vi Praksisskærm – et webbaseret program, som gør det let at præsentere informationer på en skærm i venteværelset samt MediBOX – lægens elektroniske værktøjskasse. 92 ■■ formidling vha. ny teknik og nye medietyper løbende opdatering i forhold til nye kliniske retningslinjer, procedurer m.m. indhold der modsvarer behovet i det daglige kliniske arbejde. Det er vigtigt, at Lægehåndbogen forbliver et brugbart støtteværktøj i almen praksis - også i fremtiden. Kig derfor forbi og giv os dine forslag til forbedring og udvikling af Lægehåndbogen. Vi glæder os til at se dig! 93 FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER PLACERING: UVI-DIAGNOSTIK VÆRKSTEDERNE ER PLACERET MIDT I UDSTILLINGSOMRÅDET SAMMEN MED L ÆGETORVET. ÅBNINGSTIDER: MANDAG: TIRSDAG/ONSDAG/ TORSDAG: FREDAG: Demostration af de forskellige diagnostiske muligheder ved urinvejsinfektioner, der er til rådighed i almen praksis, samt deres fordele og begrænsninger, herunder dyrkning og resistensbestemmelser. Introduktion til kapillær og venøs blodprøvetagning med praktiske øvelser. Kunstig arm til rådighed og måske også rigtige arme. Helt praktisk vises, hvordan man stikker og kvalitetssikrer. SPIROMETRI OG PEAKFLOW INKONTINENS Ideer til væske-/vandladningsskema, målekopper og andre hjælpemidler i diagnosticeringen af inkontinens. Derudover mulighed for at se diverse hjælpemidler til den inkontinente. KL. 10.30 – 16.45 KL. 10.00 – 16.00 KL. 10.00 – 15.00 ULTRALYD GENERELT Vær opmærksom på, at de forskellige værksteder er tilgængelige på forskellige dage. Se skema over færdighedsværksteder på side 12. Klinisk ultralyd er på vej til at blive et værdifuldt redskab i den praktiserende læges hverdag. Klinisk ultralyd skal ses som et supplement til vores objektive undersøgelse og kan bidrage væsentligt til vores diagnostik, visitation og behandling. I værkstedet kan du prøve at skanne, møde læger, som skanner dagligt, og se skanningseksempler på relevant patologi fra almen praksis. Instruktion i peakflowmåling. Udførelse af spirometri og reversibilitetstest demonstreres. Identifikation af fejlkilder samt kvalitetssikring. Kontrol og vedligeholdelse af apparatur. Mulighed for at tale valg af devices og compliance af inhalationsbehandlingen. TYMPANOMETRI OG AUDIOMETRI INJEKTION Samme dag som dette værksted er der kursus for personale, som er begyndere i varetagelse af injektion. Værkstedet giver mulighed for at koble teori og praksis sammen. Intramuskulære og subkutane injektioner, hvordan er det man blander vacciner, trækker dem op og finder musklen? Og hvilken muskel? Spritter af eller ej, hvilken kanyle? Injicerer hvordan? Værkstedet er absolut lavpraktisk. AKUT DEN LILLE SKADESTUE Onsdag og torsdag kan du - også du, der er yngre læge - blive opdateret og undervist i akutbehandling og de nødvendige og livreddende manøvrer, der hører til. MIKROSKOPI Kom og få et lynkursus i fx at stille diagnosen ved urinvejsinfektion hurtigt og sikkert og i at genkende de hyppigste bakterier, som ses ved urinvejsinfektioner. BLOKADE På injektionsdukker kan du lære at lægge de i klinikken hyppigst anvendte blokader korrekt. Dukkerne lyser ganske enkelt, når blokaden injiceres det rigtige sted. Kom og få en lektion i diagnosticering og blokadebehandling af en række lidelser i skulderled, håndled og hånd, som ses hyppigt i almen praksis 94 Succesen med den lille skadestue gentages. Grundideen er, at man skal kunne øve færdigheder i fx anlæggelse af støtteforbindinger, komprimerede forbindinger, karstamme, sammenbandagering af fingre og tæer, RICE-principper, anlæggelse af mitella samt anlæggelse af ”sommerfugle”. LABORATORIE Vi demonstrerer udførelse af tympanometri og audiometri (udført med tympanometret) samt tolker resultatet – med fokus på udførelsen. Identifikation af fejlkilder og kvalitetssikring. Kontrol, vedligeholdelse og rengøring af apparatur. SMÅKIRURGI Her kan du træne dine færdigheder i fjernelse af elementer fra huden. Ekscision? Tangentielt snit? Curettage? Suturteknik? Suturstørrelse? Kom og øv dig, og få råd med på vejen. SMEAR Helt simpelt - hvordan foretages smearpodningen? Kom og prøv. Der vil være en konsultationssygeplejerske i værkstedet, som dagligt foretager smear samt en gynækologisk dukke til at øve teknikken på. Dette værksted er for begynderen i blodprøvetagning og udførelse af ekg, men også for den mere rutinerede, som ønsker dialog om kvalitetssikring. Ekg er helt lavpraktisk - hvordan elektroderne placeres, selve udførelsen af undersøgelsen, identifikation af fejlkilder og ”alarm-ekg variationer”, som skal handles på straks. Værkstedet er en ”forlænget arm” til et kursus samme dag om blodprøvetagning. 95 MØD FORMÆNDENE FÆLLESSESSION OM REKRUTTERING ONSDAGSFILM TORSDAGSBAR TIRSDAG KL. 17.20 – 18.50 ONSDAG KL. 09.00 – 12.30 ONSDAG KL. 17.20 – 19.00 I AUDITORIUM 12 TORSDAG KL. 17.00 – 18.30 I FOYER’EN Kom og få svar på dine spørgsmål fra din faglige og din fagpolitiske formand. Ordstyrer: Roar Maagaard, uddannelseskonsulent for Lægedage. Stille hjerte – med introduktion af Ghita Nørby, filmens hovedperson Torsdagsbar Medvirkende: ■■ ■■ ■■ ■■ Debattører: Lars Gehlert Johansen, formand for DSAM og Christian Freitag, formand for PLO. ■■ ■■ ■■ imon Gregory, professor, Health Education, S England Ulla Astman, regionsformand, Region Nordjylland Christian Freitag, formand for PLO Joachim Frølund Hansen, alment praktiserende læge Søren Olsson, alment praktiserende læge Eva Schandorf, alment praktiserende læge Eventuelt flere - se opdatering på hjemmesiden. Ordstyrer: Martin Krasnik, journalist. En praktiserende læge til alle danskere! Udfordringer for almen praksis frem mod 2022 Debatten vil tage udgangspunkt i den aktuelle situation for almen praksis og i de løbende drøftelser både lægerne imellem og med andre samarbejdspartnere i sundhedsvæsnet. Mange spørgsmål presser sig på: ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ■■ ommunerne mangler lægehjælp. Skal vi ændre K almen praksis i retning af flere udkørende og opsøgende funktioner? I givet fald hvordan? Hvordan skal vi bidrage til bedre lægedækning? Skal vi tage fat i nogle af de ”farlige” ideer? Flytte uddannelsespladser? Geografisk differentieret basishonorar? Flytte ydernumre fra by til land? Eller andre muligheder? Rekruttering til faget – tænker vi for traditionelt? Hvordan får vi flere unge læger til at vælge almen medicin som speciale? Hvordan får vi forskningen tættere på klinikken? Og hvordan sikrer vi, at gode forskningsresultater herunder ny teknologi bliver brugt i dagligdagen? Akkreditering, skal vi videre ad samme vej fremover eller? Systematisk Efteruddannelse – vi er i gang, hvordan skal vi videre? Hvordan får vi gang i kvalitetsudvikling? Årets fællessession, hvor vi mødes om morgenen i det store auditorium, omhandler lægedækning og rekruttering, et højaktuelt emne. Alle, såvel politikere, offentlige myndigheder og de praktiserende læger er enige om, at lægedækningen i Danmark er et problem, og det har det været i et pænt stykke tid. Alligevel rykker det ikke. Vi har en fælles interesse i at sikre, at en rimelig stor del af de unge læger søger ind i specialet almen medicin – og at de herefter fortsætter med at arbejde i almen praksis. Det er en tradition at vise en film under Lægedage. I år vil vi vise ’Stille hjerte’. Inden filmen mødes vi i foyer’en ved trappen til auditorierne. Her vil I få et glas vin, øl eller vand samt en enkelt sandwich til at stille den værste sult, inden vi viser ”Stille hjerte”. Emil Balsgaard vil underholde på flygelet. ”Stille Hjerte” er et familiedrama om tre generationer. Familien samles over en weekend for at tage afsked med Esther, som lider af en uhelbredelig sygdom (ALS) og som med hjælp fra sin mand Poul har valgt at udøve aktiv dødshjælp, når weekenden er omme. Søstrene Sanne og Heidi har accepteret deres syge mors ønske om at dø, før sygdommen forværres, men som weekenden skrider frem, bliver morens beslutning sværere at håndtere, og gamle konflikter dukker op til overfladen. Esther spilles fremragende af Ghita Nørby, Morten Grunwald er hendes mand Poul, og de to døtre spilles af hhv. Paprika Steen og Danica Curcic. Pilou Asbæk og Jens Albinus er de to søstres mænd. Med et ensemble af dansk films største talenter på rollelisten vandt ”Stille hjerte” fire Bodilpriser, bl.a. modtog filmens instruktør Bille August prisen for bedste film. Invitationen omfatter alle kursusdeltagere på Lægedage. I fællessessionen vil vi tegne et billede af den aktuelle rekrutteringssituation, inspirere til at gøre rekrutteringen til en fælles opgave for os alle - og til at gøre den bedre! Efter endte kurser vil der blive serveret vin, øl og vand og et let traktement i foyer’en. Musikken kommer i første række, når duoen Just Frost spiller swing, blues og listig funk. Søren Frost er trommeslageren, der holder beatet i gang, og Esben Just er pianisten og sangeren, der med kyndig hånd styrer forløbet. Tilmeld dig torsdag og vær med til at gøre den sidste aften på Lægedage network’ende og hyggelig. MUSIK PÅ LÆGEDAGE Panumkoret vil åbne Lægedage mandag morgen ca. kl. 8.20. De vil synge for os og med os. Traditionen tro vil Thorbjørn Risagers Band stå for de musiske indslag ved Lægedages åbning. Om aftenen underholder Emil Balsgaard i foyer’en under buffeten. Også ved vinhyggen tirsdag og onsdag kl. 17 vil Emil Balsgaard sidde ved flygelet og slå stemningsfulde toner an. Vel mødt! Vi vil belyse sagen fra flere sider, prøve at finde gode løsninger - og din mening er vigtig: vi vil gerne vide, hvad du tænker. Kom og vær med! Debatten er fri – alle spørgsmål er velkomne. 96 97 MENUPLAN FOR FROKOST MANDAG – FREDAG MENUPLAN FOR FROKOST MANDAG – FREDAG MANDAG TORSDAG Serranoskinke med syltede svampe Varmrøget laks med urtedressing Carpaccio af dansk oksekød med trøffelmayo Rød Kristian med hyben Røget andebryst med æble og rosmarinkompot Roastbeef, pickles, ristede løg og drueagurk Æg, rejer og citronmayonnaise Dansk emmentaler med rugkiks *** Stegt kylling med timian og hvidløg Skinkeculotte med bagte rodfrugter Bagt torsk med ristet spinat Risotto med champignon og kastanjer Dampede kartofler med dild *** Vinterpølse med æbler og timian, stuvet grønkål og sennepskorn Stegt lammebov i timian og honningglasering, bagte rodfrugter og urteolie Stegt kulmule med glaserede rødbeder og friterede kapers Knoldselleripure med pære og henkogte svesker i farin og rødvin Braiserede kartofler med løg og rosmarin *** Kartoffelsalat med persillevinaigrette · Couscous-salat med citron og tomat · Sprød salat *** Snittet rødkål vendt med sirup og valnødder · Salat af rugkerner og rukola med peberrod Sprød salat. *** Chokoladebrownie · Hindbærmousse · Frugtkasse *** Lakrids-panna cotta med blåbær · Appelsinkage · Frugtkasse TIRSDAG Marinerede sild med capers og dild Røget makrel med røræg Kalveroulade med persillesky Dansk brie med valnødder *** Svinekoteletter med citron og rosmarin på dampet vinterkål Oksefilet med stuvede østershatte Bagt laks med cremede artiskokker og kørvel Stegte pastinakker med honning Kartoffelmos med purløg *** Linseyoghurt med radisser · Broccolisalat med rødløg og tranebær · Sprød salat *** Chokolademousse · Rabarberkage · Frugtkasse ONSDAG Hjemmelavet pastrami med grov sennep Røget laks med syltet fennikel Mini-focaccia med hønsesalat Vesterhavsost med persillerelish *** Kalkunculotte med pære og persilleglace Braiseret kalvebryst med ristede hvedekerner Bagt sej med rødløgsmarmelade Langtidsbagt knoldselleri med maltsmør Stuvede kartofler *** Blomkålsalat med springløgsvinaigrette · Perlebygsalat med tomat og løvstikke · Sprød salat *** Blommetrifli med vaniljeskyr · Gulerodskage · Frugtkasse 98 FREDAG Peberpaté med hjemmesyltede rødbeder og tyttebær Rimmet laks med fennikelcrudité og kapers Kamsteg med syltet kål og henkogte svesker Gul Kristian og blommekompot *** Braiseret svinebryst i øl og appelsin, sauteret savojkål med tranebær Bagt skrubbe med lun pickles og æble Braiseret oksetykkam vendt i perlebyg og hakkede urter Bagte rødbeder med feta og solsikkekerner Saltbagte kartofler med timiansmør *** Råkost af rodfrugter med ristede hasselnødder og balsamico Hjertesalat med svampe og kapers Sprød salat *** Drømmekage · Fynsk æblekage med vaniljeskum og ribsgele · Frugtkasse HVER DAG ER DER UDVALG AF LÆKKERT FRISKBAGT BRØD OG ØKOLOGISK SMØR I KAN VÆLGE MELLEM EN ØL ELLER EN VAND, OG DER STÅR ISVAND PÅ BORDENE VELBEKOMME 99 PRAKTISKE OPLYSNINGER PRAKTISKE OPLYSNINGER Book dit hotelværelse på Hotel Bella Sky via plo-e.dk. STED Lægedage afholdes i Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S Telefon: 32 52 88 11 [email protected] – bellacentercopenhagen.dk KURSUSAFGIFT OG -BETALING Kursusafgift for læger og praksispersonale: Tilmelding inden den 1. oktober: kr. 2.500,- pr. dag Tilmelding fra den 1. oktober: kr. 2.700,- pr. dag Kursusafgift for YL: LÆGEDAGE APP Lægedages app giver dig et nemt og hurtigt overblik over kursusudbuddet på Lægedage 2015. Skan koden og download gratis appen og find oplysninger om kurserne, sammensæt din egen Lægedage-kalender, find hurtigt kursuslokalerne i Bella Center og Bella Sky og læs lidt om de sociale arrangementer. TILMELDING TIL LÆGEDAGE Vi tilbyder i år gratis overnatning på Hotel Bella Sky for praksispersonale, som har over 100 km’s afstand til Bella Center. Hotelbooking sker via et link i bekræftelsesmailen, som sendes straks efter den elektroniske tilmelding. Særligt inviterede KBU- og introlæger (se side 8) tilbydes også en gratis overnatning, men igen kun, hvis de har mere end 100 km til Bella Center. Der vil naturligvis være mulighed for tilmelding til kurser på stedet, såfremt der er ledige pladser. Dette sker ved henvendelse i Lægedages skranke. KURSUSLOKALER Eventuel yderligere henvendelse vedrørende hotel bedes rettet til Hotel Bella Sky, Center Boulevard 5, 2300 K bh. S, tlf: 32 47 31 10, mail: [email protected] En trykt folder med oversigt over kursuslokalernes placering ligger i Lægedages skranke, og der vil være tydelig skiltning med angivelse af, hvor de forskellige kurser afholdes. ANKOMST TIL LÆGEDAGE UDSTILLING Kursusafgiften dækker deltagelse i kurser, kursusmateriale, frokost, kaffe i pauserne, garderobe, evt. aftenarrangement samt adgang til udstillingen. BIL Der er motorvej lige til døren fra såvel Danmark som Sverige. Alle kursusdeltagere har gratis adgang til udstillingen, hvor relevante firmaer, organisationer og patientforeninger er repræsenteret. Der er også mulighed for at se udstillingen, selv om du ikke deltager i Lægedage. Invitation fremsendes pr. mail af udstillerne eller kan rekvireres ved henvendelse til Bella Center, Salgs- og projektkoordinator Linda Skytte, [email protected], direkte telefon: 32 47 21 31. Tilmelding inden den 1. oktober: kr. 625,- pr. dag Tilmelding fra den 1. oktober: kr. 675,- pr. dag Kursusafgift for pensionerede* PLO’ere: Tilmelding inden den 1. oktober: kr. 625,- pr. dag Tilmelding fra den 1. oktober: kr. 675,- pr. dag *Deltagelse kun på kurser uden specifik tilmelding. Det er muligt at deltage kun en dag, flere eller alle dage. Tilmelding til Lægedage 2015 kan du bedst foretage på plo-e.dk, hvor du fx kan se, om et tilmeldingskursus er ledigt. Du kan også kontakte Lægedages sekretariat, der varetager booking, enten pr. mail: booking.plo@ dadl.dk eller pr. telefon: 35 44 84 70. Der er parkering ved Bella Center – afgift: kr. 20,- pr. time, dog max kr. 80,- for 24 timer. AFMELDING Der vil til de fleste kurser være adgang uden specifik tilmelding på forhånd. Dog vil nogle kurser kræve tilmelding af hensyn til undervisningsformen, it-udstyr eller lokalernes størrelse. Alle personalekurser er tilmeldingskurser. Af programmet fremgår hvilke kurser, der kræver specifik tilmelding. Disse vil være angivet med betegnelsen T (fx 105 T). Eventuel afmelding skal ske skriftligt til Lægedages sekretariat (mail: [email protected]). Afmelding kan ske inden den 1. oktober 2015 mod et gebyr på kr. 200. Ved afmelding efter den 1. oktober 2015 betales et gebyr på kr. 1.250. YL’ere og pensionerede PLO’ere betaler dog kun kr. 300 i afmeldingsgebyr. Desuden gælder for klinikkurser, at afmeldingsgebyret fra en uge efter tilmelding er 1.250 kr. pr. deltager. (Eventuelt fremsendt badge skal returneres). TOG Alle regionaltog standser ved Ørestad Station, hvor der kan skiftes til Metro. Intercitytog standser indtil videre ikke ved Ørestad Station. Deltagelse i aftenarrangementerne er inkluderet i kursusprisen for de pågældende dage. METRO Metroens linje M1 kører til metrostation Bella Center, som ligger ved Bella Centers indgang Øst. FLY Bella Center ligger ca. 10 minutters kørsel i taxi fra Københavns Lufthavn (cirka kr. 200,-). Der går desuden regionaltog mellem lufthavnen og Ørestad Station. HOTELRESERVATION BUS Linje 30, Linie 4A og Linie 250S kører til Bella Center. I forbindelse med Lægedage 2015 kan Hotel Bella Sky tilbyde Lægedages kursister overnatning til favorabel pris. Det er Skandinaviens største designhotel med direkte indgang til Bella Center. (Bella Sky har Aqua Spa, Fitness, 3 restauranter og 2 barer, bl.a. kan nævnes Sky Bar på 23. etage med en fantastisk udsigt). REGISTRERING Der skal ikke foretages egentlig registrering ved ankomst til Bella Center. De tilsendte badges er adgangstegn for din deltagelse i Lægedage og ligeledes dit bevis på ret til frokost og garderobe. Du bedes venligst medbringe dette – et badge for hver dag – og bære det synligt hele dagen. Du vil inden kongressen få tilsendt badge(s) til de enkelte kursusdage. Husk at tage det med på Lægedage. 100 Plastetui til montering af badge vil ligge fremme i foyer’en i Bella Center. Udstillingen er åben mandag kl. 10.30–16.45, øvrige dage kl. 10.00–16.00, fredag dog kun til kl. 15.00. Kort til udstillingen giver ikke adgang til kursusdeltagelse. LÆGETORV Du kan hver dag på Lægetorvet træffe repræsentanter fra PLO, PLA, PLO-E, DSAM, FYAM, SAMS, DAK-E, Ugeskrift for Læger, Månedsskrift for almen praksis og Læge- og patienthåndbogen. Læs mere herom på side 90. FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER I tilknytning til Lægetorvet vil der være et stort antal færdighedsværksteder, hvor du kan få undervisning og vejledning i forskellige teknikker og færdigheder. Læs herom på side 94. 101 PRAKTISKE OPLYSNINGER REFUSION FRA FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS EVALUERING Lægedage 2015 er godkendt af Fonden for Almen Praksis som tilskudsberettiget for læger, der praktiserer under Overenskomst om almen praksis eller under den færøske overenskomst. Endvidere er uddannelseslæger i fase 2 og 3 tilskudsberettigede. HJÆLP OS MED AT BLIVE BEDRE! Evalueringer spiller en vital rolle i udviklingen af Lægedages kurser, og derfor sætter vi stor pris på, at alle afleverer deres kursusevaluering på stedet. PRAKTISERENDE LÆGER PLO og DSAM opfordrer alle til at registrere deres deltagelse i Lægedage enten via laeger.dk eller via plo-e. dk. Samtidig med din registrering kan du søge refusion – der bliver automatisk spurgt herom. På denne måde får du hurtigt tilskud til dine udgifter. Der er igen i år mulighed for at kunne foretage registrering under selve Lægedage i Bella Center – og med kvalificeret assistance, hvis du har brug for det. Registreringen kan ske på Lægetorvet i udstillingsområdet. UDDANNELSESLÆGER Tilskud kan søges ved at logge på laeger.dk (se under PLO – Efteruddannelse). Her kan du også finde detaljerede oplysninger om tilskuddets omfang og betingelser. GENERELT VEDRØRENDE TILSKUD TIL LÆGEDAGES KURSER Du kan få tilskud til max. fem kursusdage og i øvrigt efter Fonden for Almen Praksis’ regler. Godtgørelsesbeløbet for transport i forbindelse med deltagelse på Lægedage er max. kr. 2.000,- N E R E D N E L A K I SÆT X WONCA EUROPE CONfERENCE COPENHAGEN - DENMARK Du vil også efter Lægedages afholdelse blive kontaktet pr. mail og anmodet om at udfylde et evalueringsskema vedrørende Lægedage som arrangement. 15 - 18 JUNE 2016 MØD DINE KOLLEGER I FOYER’EN TIRSDAG, ONSDAG OG TORSDAG KL. 17.00 Lægedage byder på et glas øl, vin eller vand i foyer’en i Bella Center. Igen i år vil der være loungemusik, mens I deltagere kan mødes uformelt, få en snak sammen, udveksle synspunkter og ideer – eller bare hygge jer med hinanden. Mandag vil der være festbuffet efter åbningssessionen, tirsdag og onsdag lidt spiseligt inden formandsmødet og onsdagsfilmen – og torsdag aften bydes der på et let traktement og musik, se side 96. SCiENtifiC PROGRAMME family Doctors with heads and hearts • The ageing Europe • Making healthcare affordable • The future consultation • Diagnosing - a vital task for family medicine • Inequality in health and specific patient groups 102 The congress is patronaged by Her Royal Highness, Crown Princess Mary of Denmark WONCAEUROPE2016.COM LÆGEDAGES ORGANISATION NOTER Lægedage er et fællesarrangement mellem PLO og DSAM. Lægedage hører under Styregruppen for Efteruddannelse, hvis medlemmer består af bestyrelsesmedlemmer fra de to organisationer. Også FYAM er repræsenteret. Styregruppens generelle opgave er på vegne af PLO’s og DSAM’s bestyrelser at varetage den overordnede strategi og videreudvikling af efteruddannelsesaktiviteter, der er målrettet praktiserende læger og deres personale, herunder Lægedage. PLO DSAM CHRISTIAN FREITAG, FORMAND FOR BESTYRELSEN LARS GEHLERT JOHANSEN, FORMAND FOR BESTYRELSEN STYREGRUPPEN, VALGTE MEDLEMMER (LÆGER): KURSUSPLANLÆGNING BIRGITTE RIES MØLLER, PLO (FORMAND) ANNA METTE NATHAN, PLO JYTTE ROTHMANN JOHANSEN, UDDANNELSESKONSULENT, PRAKTISERENDE LÆGE LARS AAGAARD OLSEN, PLO LARS GEHLERT JOHANSEN, DSAM LONE PEDERSEN, UDDANNELSESKONSULENT, KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE ROAR MAAGAARD, UDDANNELSESKONSULENT, PRAKTISERENDE LÆGE SEKRETARIAT CLAUS RENDTORFF, DSAM BOLETTE FRIEDRICHSEN, DSAM JAMES HØPNER, EFTERUDDANNELSESCHEF KIRSTEN TALBRO LARAIGNOU, LEDER AF LÆGEDAGE JOAN TØNNING, KURSUSSEKRETÆR 104 105 Mikroskopi Blokade MANDAG 9. NOVEMBER 10.30-16.45 Urindiagnostik (eftermiddag) Mikroskopi (formiddag) Blokade TIRSDAG 10. NOVEMBER 10.00-16.00 Ultralyd Urindiagnostik Småkirurgi ONSDAG 11. NOVEMBER 10.00-16.00 Akut Urindiagnostik Småkirurgi TORSDAG 12. NOVEMBER 10.00-16.00 Ultralyd Blokade Småkirurgi FREDAG 13. NOVEMBER 10.00-15.00 LÆGEDAGE 2015 FÆRDIGHEDSVÆRKSTEDER Vaccination og injektion Inkontinens Smear Akut Laboratoriet Tympanometri/audiometri Spirometri og peakflow = PERSONALEVÆRKSTEDER Smear Skadestuen = LÆGEVÆRKSTEDER 106
© Copyright 2024