9.5. Konklusion

264
9.5. Konklusion
Tim Knudsen, Lars Bo Kaspersen og Ove Kaj Pedersen
beskriver velfærdsstatens overgang til en konkurrencestat. De
angiver den økonomiske krise i 1970’erne og Danmarks medlemskab af
EF, reformerne i 1980’erne, globaliseringen i 1990’erne og terrorismen
i 00’erne som nogle grundlæggende årsager til den gradvise forandring.
De tre forfattere er enige om, at forandringen fra velfærdsstat til
konkurrencestat har konsekvenser. Konsekvenserne er, når det
gælder
åndsfrihedens betingelser, særligt forbundet med bruger/
kunde-begrebets erstatning af borgerbegrebet,
deltagerdemokratiets
svækkelse,
terrorisme
og overvågning samt det ensidige fokus på
økonomisk vækst.
Et nyt åndsfrihedsprojekt er blevet fremlagt med 21 teser om åndsfrihed i
2012. Udgivelsen af teserne begrundes med forandringer i samfundet og et
behov for at synliggøre åndsfrihedens nødvendighed. Åndsfriheden er
nødvendig, hvis ikke demokratiet skal degenerere til ’flertalsdiktatur’. De
21 teser om åndsfrihed fremlægger et frihedssyn, der inddrager centrale
grundtvigske frihedssynspunkter i nutiden. Teserne fremstår som mere
Åndsfriheden anno 2012
265
principielle og abstrakte end konkrete og umiddelbart brugbare, idet der
end ikke antydes, hvilke politiske handlemuligheder der er i dagens
samfund.
Nogle udvalgte danske politikere reagerer på overgangen fra velfærdsstat
til konkurrencestat og de følger, det får for åndsfriheden. Politikerne
anvender Grundtvig til at legitimere deres synspunkter. Det er eksempelvis
forbundet med politikernes fastholdelse af det klassiske borgerbegreb, det
deltagerdemokratiske demokratiideal, værdier med rod i andet end
økonomismen samt en fastholdelse af den enkeltes retsstilling – til trods for
terrorisme – og principper om en sikkerhedsstat. Politikerne fastholder, at
åndsfrihed – og Grundtvigs intentioner med samme – øver positiv
indflydelse på det danske samfund. Der er en såvel bevidst som ubevidst
anvendelse af Grundtvigs tanker til at fremme åndsfriheden samt til at
påpege de følger for åndsfrihed, som overgangen fra velfærdsstat til
konkurrencestat medfører.
Endelig har vi drøftet, at Grundtvigs tanker om åndsfrihed – og dermed
retten til at bestemme over egne eksistentielle vilkår – stadig er nødvendige
som forudsætning for frihed i nutidens konkurrencestat. Ikke mindst fordi
konkurrencestatens værdibegreb er økonomisk betinget og dermed ikke
rummer blik for eksistentielle frihedsværdier. Når økonomismen gøres
gældende på bekostning af åndsfrihed får det eksempelvis følger for de frie
skoler, forskningsfrihed og universiteternes autonomi, men også for den
enkeltes åndsfrihed og selvbestemmelse.
Derfor er det fortsat nødvendigt at udfordre og kritisere et udpræget
økonomisk fokus i det danske samfund. Ikke mindst ud fra et systematiskteologisk perspektiv. Netop i systematisk teologi gøres den teologiske og
kirkehistoriske tradition og dens indsigt gældende i samspil med nutiden –
ofte som et korrektiv til det, der foregår. Det gælder eksempelvis begrebet
åndsfrihed, der har et klart teologisk grundlag, som vi har set det i
Grundtvigs tænkning og udfoldelse. Derfor har systematisk teologi også et
ansvar for at være korrektiv ved konstant at sætte de teologiske erkendelser
på nutidens dagsorden. Særligt når det gælder Grundtvigs teologi, der i
udpræget grad har fungeret som byggesten for (ånds)frihed, danskhed og
folkelighed samt konstitutionsforståelsen i det danske samfund. Som det er
fremgået af afhandlingen, er Grundtvigs begreb om åndsfrihed forbundet
med det eksistentielle som tilliden til ens eget livsgrundlag. Bevidstheden
om udviklingen for de grundlæggende menneskelige vilkår er fortsat
nødvendig, hvis åndsfriheden skal trives i det danske samfund. Dertil er
åndsfrihedsprojektet med de 21 teser et forsøg, som kan anvendes til at
gøre opmærksom på åndsfrihedens betingelser i det danske samfund. Men
266
Frihed for Loke saavelsom for Thor
projektet mangler sammenhæng og et dybere rodnet for at kunne bidrage til
et længerevarende og mere vedholdende fokus på åndsfrihed. Dertil er det
ideologiske grundlag for langt væk fra Grundtvigs tænkning, ligesom
tesernes formuleringer er for kraftløse og projektets spændvidde for bredt.
Grundtvigs bidrag er mangfoldigt og omfattende, men efter min vurdering
er hans tanker om åndsfrihedens grundlæggende betydning grundlaget for
det meste af hans øvrige indsats. Tankerne om åndsfrihed har stadig
gyldighed og har bidraget til et dansk samfund præget af frihed, tillid og
fred. Grundtvigs tanker om åndsfrihed er derfor også i fremtiden afgørende
for omfanget af frihed i Danmark.
Sammenfattende – med udblik til hele denne afhandlings Del III – kan vi
konstatere, at overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat får
omfattende konsekvenser. Ikke mindst når det gælder den enkeltes
åndsfrihed – herunder mulighed for selvbestemmelse på en lang række
områder. Forestillingen om den eksistentielle personlighed baseret på
tanken om menneskets urørlighed og dets gudbilledlighed afløses af
forestillingen om den opportunistiske person. En erstatning, der indebærer,
at den politiske teori og moralfilosofien fortrænges fra den offentlige debat
og erstattes af økonomismen som samfundsideologi nummer et.
Konsekvenserne af denne forandring adresseres af såvel danske politikere
ved anvendelse af Grundtvigs argumenter om åndsfrihed som af danske
meningsdannere ved udgivelsen af 21 teser om åndsfrihed.
Grundtvig er fortsat væsentlig at inddrage i kampen for åndsfrihed. Det
skyldes ikke mindst Grundtvigs personlige indsigter som følge af den lange
kamp for religionsfrihed, som han udkæmper – også selv om tiden i dag er
en anden. Grundtvigs dyrekøbte indsigter har en langtrækkende
virkningshistorie, som fortsat er værd at bringe ind i nutidens debatter. For
kampen for religionsfrihed er også kampen for al anden frihed. Hvis et
menneske virkelig tror på, at livet afhænger af en form for religiøs
forståelse, der kræver åndelig frihed, så får den forståelse og det behov en
samfundsmæssig og samfundsforandrende dynamik. Det ser vi både hos
Luther og Grundtvig. Hos Luther er fokus den reformatoriske kamp for
retfærdiggørelse ved tro. Hos Grundtvig er det kampen for den personlige
ret til at være kristen i en kirke, hvor mundsordene i form af
trosbekendelsen, Jesu egne ord ved indstiftelsen og fadervor anvendes i
gudstjenesten som det punkt, hvor den enkelte mødes af Guds tiltale og har
mulighed for et gensvar. Senere bliver denne frihedskamp udvidet til også
at gælde friheden til selvbestemmelse i form af politisk frihed og frihed til
en dansk identitet.
Åndsfriheden anno 2012
267
Tanken om åndsfrihed har siden været central:
Med Luthers ide om et åndeligt frirum, som staten ikke havde ret til at intervenere i,
udformede han en tanke om åndsfrihed, der kunne transformeres og dermed bidrage
til tanken om frihedsrettigheder og demokrati (Korsgaard 2010: 11).
Tanken om åndsfrihed ”kunne transformeres,” men den bliver det ikke,
hvis ikke der kæmpes for det. Derfor må ethvert menneske være
opmærksom på rækkevidden af de værdier, som gøres gældende for det
enkelte menneske, samfundet og staten. Der er eksistentielle forhold på spil
– det så både Luther og Grundtvig. Der skal en bevidsthedskamp til for
ikke at ofre den enkeltes frihed og mulighed for selvbestemmelse. Dertil
kræves åndsfrihed. Dertil kræves kamp! Det var klart for Grundtvig, og
derfor er han stadig højaktuel og anvendelig i det danske samfund i
forsøget på at fastholde det eksistentielle frihedsrum, der danner
udgangspunkt for de frihedsmæssige principper for såvel den enkelte som
for samfundet på grundlag af tanken om Frihed for Loke saavelsom for
Thor.