9.5. Konklusion
264 9.5. Konklusion Tim Knudsen, Lars Bo Kaspersen og Ove Kaj Pedersen beskriver velfærdsstatens overgang til en konkurrencestat. De angiver den økonomiske krise i 1970’erne og Danmarks medlemskab af EF, reformerne i 1980’erne, globaliseringen i 1990’erne og terrorismen i 00’erne som nogle grundlæggende årsager til den gradvise forandring. De tre forfattere er enige om, at forandringen fra velfærdsstat til konkurrencestat har konsekvenser. Konsekvenserne er, når det gælder åndsfrihedens betingelser, særligt forbundet med bruger/ kunde-begrebets erstatning af borgerbegrebet, deltagerdemokratiets svækkelse, terrorisme og overvågning samt det ensidige fokus på økonomisk vækst. Et nyt åndsfrihedsprojekt er blevet fremlagt med 21 teser om åndsfrihed i 2012. Udgivelsen af teserne begrundes med forandringer i samfundet og et behov for at synliggøre åndsfrihedens nødvendighed. Åndsfriheden er nødvendig, hvis ikke demokratiet skal degenerere til ’flertalsdiktatur’. De 21 teser om åndsfrihed fremlægger et frihedssyn, der inddrager centrale grundtvigske frihedssynspunkter i nutiden. Teserne fremstår som mere Åndsfriheden anno 2012 265 principielle og abstrakte end konkrete og umiddelbart brugbare, idet der end ikke antydes, hvilke politiske handlemuligheder der er i dagens samfund. Nogle udvalgte danske politikere reagerer på overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat og de følger, det får for åndsfriheden. Politikerne anvender Grundtvig til at legitimere deres synspunkter. Det er eksempelvis forbundet med politikernes fastholdelse af det klassiske borgerbegreb, det deltagerdemokratiske demokratiideal, værdier med rod i andet end økonomismen samt en fastholdelse af den enkeltes retsstilling – til trods for terrorisme – og principper om en sikkerhedsstat. Politikerne fastholder, at åndsfrihed – og Grundtvigs intentioner med samme – øver positiv indflydelse på det danske samfund. Der er en såvel bevidst som ubevidst anvendelse af Grundtvigs tanker til at fremme åndsfriheden samt til at påpege de følger for åndsfrihed, som overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat medfører. Endelig har vi drøftet, at Grundtvigs tanker om åndsfrihed – og dermed retten til at bestemme over egne eksistentielle vilkår – stadig er nødvendige som forudsætning for frihed i nutidens konkurrencestat. Ikke mindst fordi konkurrencestatens værdibegreb er økonomisk betinget og dermed ikke rummer blik for eksistentielle frihedsværdier. Når økonomismen gøres gældende på bekostning af åndsfrihed får det eksempelvis følger for de frie skoler, forskningsfrihed og universiteternes autonomi, men også for den enkeltes åndsfrihed og selvbestemmelse. Derfor er det fortsat nødvendigt at udfordre og kritisere et udpræget økonomisk fokus i det danske samfund. Ikke mindst ud fra et systematiskteologisk perspektiv. Netop i systematisk teologi gøres den teologiske og kirkehistoriske tradition og dens indsigt gældende i samspil med nutiden – ofte som et korrektiv til det, der foregår. Det gælder eksempelvis begrebet åndsfrihed, der har et klart teologisk grundlag, som vi har set det i Grundtvigs tænkning og udfoldelse. Derfor har systematisk teologi også et ansvar for at være korrektiv ved konstant at sætte de teologiske erkendelser på nutidens dagsorden. Særligt når det gælder Grundtvigs teologi, der i udpræget grad har fungeret som byggesten for (ånds)frihed, danskhed og folkelighed samt konstitutionsforståelsen i det danske samfund. Som det er fremgået af afhandlingen, er Grundtvigs begreb om åndsfrihed forbundet med det eksistentielle som tilliden til ens eget livsgrundlag. Bevidstheden om udviklingen for de grundlæggende menneskelige vilkår er fortsat nødvendig, hvis åndsfriheden skal trives i det danske samfund. Dertil er åndsfrihedsprojektet med de 21 teser et forsøg, som kan anvendes til at gøre opmærksom på åndsfrihedens betingelser i det danske samfund. Men 266 Frihed for Loke saavelsom for Thor projektet mangler sammenhæng og et dybere rodnet for at kunne bidrage til et længerevarende og mere vedholdende fokus på åndsfrihed. Dertil er det ideologiske grundlag for langt væk fra Grundtvigs tænkning, ligesom tesernes formuleringer er for kraftløse og projektets spændvidde for bredt. Grundtvigs bidrag er mangfoldigt og omfattende, men efter min vurdering er hans tanker om åndsfrihedens grundlæggende betydning grundlaget for det meste af hans øvrige indsats. Tankerne om åndsfrihed har stadig gyldighed og har bidraget til et dansk samfund præget af frihed, tillid og fred. Grundtvigs tanker om åndsfrihed er derfor også i fremtiden afgørende for omfanget af frihed i Danmark. Sammenfattende – med udblik til hele denne afhandlings Del III – kan vi konstatere, at overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat får omfattende konsekvenser. Ikke mindst når det gælder den enkeltes åndsfrihed – herunder mulighed for selvbestemmelse på en lang række områder. Forestillingen om den eksistentielle personlighed baseret på tanken om menneskets urørlighed og dets gudbilledlighed afløses af forestillingen om den opportunistiske person. En erstatning, der indebærer, at den politiske teori og moralfilosofien fortrænges fra den offentlige debat og erstattes af økonomismen som samfundsideologi nummer et. Konsekvenserne af denne forandring adresseres af såvel danske politikere ved anvendelse af Grundtvigs argumenter om åndsfrihed som af danske meningsdannere ved udgivelsen af 21 teser om åndsfrihed. Grundtvig er fortsat væsentlig at inddrage i kampen for åndsfrihed. Det skyldes ikke mindst Grundtvigs personlige indsigter som følge af den lange kamp for religionsfrihed, som han udkæmper – også selv om tiden i dag er en anden. Grundtvigs dyrekøbte indsigter har en langtrækkende virkningshistorie, som fortsat er værd at bringe ind i nutidens debatter. For kampen for religionsfrihed er også kampen for al anden frihed. Hvis et menneske virkelig tror på, at livet afhænger af en form for religiøs forståelse, der kræver åndelig frihed, så får den forståelse og det behov en samfundsmæssig og samfundsforandrende dynamik. Det ser vi både hos Luther og Grundtvig. Hos Luther er fokus den reformatoriske kamp for retfærdiggørelse ved tro. Hos Grundtvig er det kampen for den personlige ret til at være kristen i en kirke, hvor mundsordene i form af trosbekendelsen, Jesu egne ord ved indstiftelsen og fadervor anvendes i gudstjenesten som det punkt, hvor den enkelte mødes af Guds tiltale og har mulighed for et gensvar. Senere bliver denne frihedskamp udvidet til også at gælde friheden til selvbestemmelse i form af politisk frihed og frihed til en dansk identitet. Åndsfriheden anno 2012 267 Tanken om åndsfrihed har siden været central: Med Luthers ide om et åndeligt frirum, som staten ikke havde ret til at intervenere i, udformede han en tanke om åndsfrihed, der kunne transformeres og dermed bidrage til tanken om frihedsrettigheder og demokrati (Korsgaard 2010: 11). Tanken om åndsfrihed ”kunne transformeres,” men den bliver det ikke, hvis ikke der kæmpes for det. Derfor må ethvert menneske være opmærksom på rækkevidden af de værdier, som gøres gældende for det enkelte menneske, samfundet og staten. Der er eksistentielle forhold på spil – det så både Luther og Grundtvig. Der skal en bevidsthedskamp til for ikke at ofre den enkeltes frihed og mulighed for selvbestemmelse. Dertil kræves åndsfrihed. Dertil kræves kamp! Det var klart for Grundtvig, og derfor er han stadig højaktuel og anvendelig i det danske samfund i forsøget på at fastholde det eksistentielle frihedsrum, der danner udgangspunkt for de frihedsmæssige principper for såvel den enkelte som for samfundet på grundlag af tanken om Frihed for Loke saavelsom for Thor.
© Copyright 2024