1. No category

1.
Jyske ÅS udstilling. Landskabsudstilling om
Jyske Ås og Dronninglund Slot. Åben i
dagtimerne. Gratis adgang.
2.
Dronninglund Slot. Tidligere Hundslund
Kloster. Ombygget ca. 1750 af
barokarkitekten Laurids de Thurah. Slottet
er privat ejet. Offentlig adgang til kirken
med kalkmalerier fra ca. 1520.
3.
Try Museum. Egnsmuseum med samlinger
vedrørende oldtid, bondekultur og
stationsbymiljø. Om sommeren arbejdende
værksteder. Åbent om eftermiddagen i
sommerhalvåret. Hver søndag eftermiddag resten af året eller efter aftale.
4.
Dronninglund by. Opstået omkring den nu
nedlagte Sæby-jernbane. Bus til Sæby,
Frederikshavn og Aalborg.
5.
Markedsdalen. Her afholdtes indtil 1745
Hundslund Marked, Hjallerup Markeds
forløber. "Den gamle Konqevej” mellem
Nørresundby og Sæby gik her forbi.
Sømosen. Typisk tilgroningsmose. Indtil ca.
1930 hjemsted for farende folk og eneboere.
Dronninglund Storskov. Åsens største
sammenhængende skovområde.
Knøsen (139 m) er Vendsyssels højeste punkt.
Vandretursfolder med afmærkede stier
udarbejdet af Dansk Skovforening.
6.
7.
8.
Dorf møllerne. Vandmølle fra ca. 1700.
Vindmølle bygget ca. 1887 for at supplere
vandmøllen. Om sommeren udstilling i
vindmøllen. Mølleriet åbent om lørdagen i
sommermånederne.
9.
Voergård. Hovedgård fra ca. 1481.
Ombygget omkring år 1600. Et af Danmarks
bedste eksempler på renæssancebyggestil.
Offentlig tilgængelig park, rundvisning i
hovedbygningen i sommerhalvåret.
10.
Allerup Bakker. I forrige århundrede et øde,
uvejsomt overdrev, nu nåleskov med rester
af gamle bøgekrat.
11.
Fredede områder omkring Fejborg Bakke,
Grevsmose, Bollebakke og Slettingen.
Afmærkede stier gennem agerland,
småskove, moser og overdrev. Langdysse på
Fejborg Bakke. Lyngskrænter og hulveje
mellem Grevsmosen og Slettingen.
12.
Lunken. Statsejet fredet skovejendom med
lejrskole, udestue, afmærkede stier og
mulighed for teltslagning.
Nymølle Bæk. Fredet område med
afmærkede stier. Stejle enebærskråninger,
bøgekrat og elleskov. Hunde må ikke
medtages.
Øster Vrå. Grundlagt ca. 1400. Tidligere
stationsby. Bus til Hjørring, Sæby,
Frederikshavn og Brønderslev.
13.
14.
LANDSKAB
Højderyggen Jyske ÅS blev dannet i sidste
istid, men det er ikke fuldt afklaret, hvordan
det gik til. En teori går ud på, at den blev
aflejret i en tunnel i isdækket sådan som de
ægte åse. En anden teori siger, at bakkerne
er randmoræner skubbet sammen af
gletschere.
Begge teorier drages nu i tvivl, og den
endelige forklaring må indtil videre stå åben.
Siden har rindende vand mange steder
eroderet sig dybt ned i højderyggen.
Efterhånden som den frosne jord tøede op
efter isens tilbagetrækning, forskød de
øverste vandmættede jordlag sig på de
stejleste dalsider.
Sådanne dybe slugter med -stivnede
tunqer- efter jordflydning ses flere steder i
åsen, bl.a. i det fredede område omkring
Nymølle Bæk.
HISTORIE
På de gode jorde nedenfor åsen og i ådalene
byqqedes middelalderens hovedgårde og
klostre, bl.a. Voerqård og Hundslund, det
nuværende Dronninglund Slot. Hundslund
nævnes første gang ca. 1260 og var indtil
reformationen 1536 kloster for
benediktinernonner. Sider da har der været
mange forskellige ejere, som alle har sat
deres præg på bygningerne og omegnen.
Omkring år 1600 var Hundslund en af
Vendsyssels største hovedgårde med over
175 gårde og husmandssteder under- lagt.
Dronninglund Storskov og vandmøllen ved
Dorf har hørt til godset. Navnet Dronninglund
fik slottet i 1690, da det erhvervedes af Chr.
V. dronninq Charlotte Amalie.
Tværsnit af Jyske As
fra Bjerggård til Trangets Mark
Længdesnit af Jyske As
fra Dronninglund Slot til Østervrå
(overhøjde: 25)
Efter istiden indvandrede plantevæksten
langsomt og Jyske ÅS blev dækket af tæt
skov. Det kuperede terræn med mager
jord og store moseområder øvede næppe
nogen særlig tiltrækning på de første
landbrugere i Vendsyssel. De fleste
fortidsminder findes i åsens udkant og i
den brede Voer Ådal i områdets nordlige
del.
Dronninglund Slot
Omkring Allerup Bakker nord for Storskoven
lå store fællesskove, hvor flere gårde og
landsbyer havde ret til græsning, oldensvin,
brænde- og gærdselshugst. Disse skove blev
i 1600- og 1700-tallet stærkt ødelagt af
rovhugst og overgræsning. Derfor kom
bakkerne efterhånden til at ligge hen som et
eneste stort øde græsningsområde, et
overdrev, hvor dyrene blev drevet op om
foråret og gik løse hele sommeren, og hvor
lyngen bredte sig mere og mere på den
magre jord.
Sidst i forrige århundrede tog
plantningssagen for alvor fat, og lyng
bakkerne er i dag for en stor del beplantet
med produktiv nåleskov. Ind imellem vidner
forkrøblet bøgekrat og undertrykte
enebærbuske dog stadig om det åbne
landskab. Ved Slettingen og i Nymølle Bækområdet er større overdrev stadig bevarede.
RØVERE OG ANDET GODTFOLK
FLORA OG FAUNA
Det var ikke nemt at opretholde livet på
den udpinte jord. Kunne man bosætte sig
andre steder, gjorde man det. Jyske Ås blev
derfor tidligt berygtet som tilholdssted for
fattigfolk, røvere, gøglere og andre
udstødte af samfundet.
I Jyske As findes næsten alle Vendsyssels
naturtyper. Derfor er der et varieret dyreog planteliv. Blot på skove- jendommen
Lunken er der registreret over 250
forskellige blomsterplanter.
Ordentliqe folk tænkte sig om to gange,
før de krydsede åsen. En typisk historie fra
de urolige år i begyndelsen af 1700-tallet
fortæller om den rige købmand Joakim
Lykke fra Aalborg, som en sen aften begav
sig på vej vestover åsen fra Hellum. Her
blev han overfaldet i en hulvej, smidt af
hesten, frarøvet alt hvad han havde med
sig, og kastet i Grevsmosen. Først næste
dag kom han tilbage til Hellum, til fods og
kun iført en gammel særk.
Hver naturtype har sit særpræg. På de
gamle overdrev gror græs, lyng og enebær.
Markukrudt blomstrer langs hegn og stier,
og bøgekrattet fyldes om foråret med
anemoner og skovstjerner. I granskovene
finder man hele året et væld af lav og mos
på skovbunden og op ad træ- stammerne.
Blåbær og den lille bregne, engelsød vokser
i de gamle hulveje, og i moserne breder
tørvemos, kæruld og kragefod sig over de
gamle tørvegrave.
Jyske As's rygte holdt sig godt de næste
100 år. En flok gårdmænd brød i 1841 ind i
et fattighus på Stagsted Hede og dræbte
beboerne, som de mistænkte for at stå bag
de mange røverier og overfald i omegnen.
Fra den mordsag stammer udtrykket om, at
Vendsyssel ligger ”norden for lands lov og
ret«.
Engelsød
Skovstjerne
Hytte i Sømosen.
Ved Sømosen lå en lille koloni af rejsende,
sigøjnere, gøglere, skærslippere og
musikanter, som her havde fast
vinterkvarter og vel også kunne tjene en
skilling ved tørvegravning i mosen. Fra
denne koloni stammer kendte
cirkusslægter som Mundeling og Benneweis.
Den sidste beboer døde i 1938. Resterne af
de primitive hytter, der ofte var halvt
indgravede i skrænterne ned mod mosen,
er næsten forsvundet i dag, kun forvildede
kulturplanter som humle og skvalderkål
vidner om bosættelsen.
Kragefod
Hvis vegetationen forandrer sig, ændres
også dyre og fuglelivet. Mens agerhønen
og lærken stadig holder til på det åbne
land og grønspætterne i huller i de gamle
bøgestammer, har nåleskoven bragt nye
fugle til, bl.a. fuglekonge, top- og
sortmejse. Rådyret trives i de blandede
skove, og det sidste nye er nok egernet,
som i 1960'erne indvandrede til Vendsyssel.
I en tidlig morgentime kan man stadig
møde en ræv på musejagt eller en fredelig
grævling på vej til sin hule. Engang var der
også ulve i bakkerne, men den tid er forbi.
Et ganske specielt kapitel udgør de mange
små, rene kildebække, som findes i Jyske
Ås, og som mange andre steder er truede,
f.eks. af rørlægning og forurening. Her
yngler mange sjældne ferskvandsinsekter,
og i bækkenes grus- og stenbund lægger
ørrederne fra Voer Å og Ryå deres æg.