1. No category

Kommentarer til kortets navne
Altanbakken: Skovejer Guldborg opførte i 1860'erne
flere udsigtstårne, som han insisterede på at
kalde altaner (og ikke stillads, som ellers var
det almindelige navn dengang). I tårnet på
altanbakken var ophængt en stor klokke, så
Guldborg kunne sammenkalde sine folk. (ef)
Amerika: Her plantedes Douglas fyr (amerikansk
træsort). (g)
Amerikaner skoven: En hjemvendt danskamerikaner
Tinus Johansen købte omkring 1914 denne
skov, indtil da kaldt Hoffs bakker, idet Hoff,
Kvisselholt, over en 4-5 år fra omkring 1902
opkøbte en række lyng-lodder (6-10 stk.) og
beplantede dem. Ialt ca. 60 lodder blev i
1826-30 udskiftet fra Storskoven som erstatning til en række ejendomme for afgivelse af
retten til at holde svin på olden i skoven. De 60
lodder udgjorde ca. halvdelen af total arealet
og var mest lyngbakker og dårlig agerjord. Det
resterende areal udgjorde nu den egentlige
storskov (fredsskoven). Det store skovdige og
en mængde mindre diger om de enkelte lodder
stammer fra den tid og er stort set intakte.
I de forløbne 150 år er vel henved halvdelen af
de 60 lodder tilbagekøbt til Storskoven. men
der findes stadig 8-10 egentlige skovlodder,
som ikke hører under Storskoven. (1)
Andedam: Tidligere Nørremarkshullet
(eller Nørredammen). (fg)
Begravelse: Skovejer Peder Jessen Guldborg begravet her, død i 1880 (født 1805), købte skoven i
1863. Levnedsløb i kilde 29, 1966. (e).
Bjørnlundshus: Hed tidligere Skindbjerg. (a)
Bladbillen: Her hængte en 14-årig pige af Mundelingslægten sig efter et sammenstød med
Fløjtrup, skovfoged under Geltzer fra
1908-11. (de)
Brigaderbillen: Brigader Halling ejede Dronninglund
Slot og Storskoven fra 1776-96. Da der indløb
klager over, at han skamhuggede skoven uden
at nyplante, sendte kongen en kommission fra
København for at se på forholdene. Efter en
meget våd frokost kørte man så i skoven i
Hallings karet, som var landets flotteste
- det siges, at kongen vir misundelig. På den
mægtige nordvendte bakkeskråning havde
Halling i forvejen ladet ”plante” en hel skov af
afhuggede grene og narrede således den ikke
helt ædru kommission. (j)
Brillerne: Tidligere Egemose (b)
Brok: Grævling. (j)
Cylkestalden: Her var der cyklestald under festerne
på den gamle festplads. (g)
Degnfaldssig: Sig ved Degnens Fald (mark).
Udtales: Defals eller Dæjfals, Betyder måske
ikke degn. (e)
Dronen: Af E.von Folsach også benævnt
Dronningedalen. (h)
Egene: Er sået o. 1843. (f)
Egevejen: Har tidligere heddet Begestedsstien. (f)
Elsehøj: Else, datter af Strøyberg, var gift med
Poul Henningsen. P.H. opholdt sig i 20'eme
og 30'erne meget på egnen. Har tegnet lade
og stuehus på Hovedgården. Hans
Danmarksfilm fra 1935 har indslag fra
Dronninglund og fra Hjallerup marked. En
anden datter Susanne Margrethe var gift
med maleren Albert Naur. (1)
Elverdalen: Ved fest i Albæk-Voer
husflidsforening på festpladsen var der optrin med elverpiger, der dansede ned
gennem dalen. (h)
Faldskærmsdalen: Se Olsens begravelse. (d)
Felde huset: eller Fælledhuser. oprindelig lille
landbrug. Lodden tilhører Chr. Jensen, tidl.
Hønborg. (m)
Flæskhøj: Her skulle kromanden have skjult en
sølvskat i 1864. Den blev aldrig opgravet,
idet han døde. (I)
Fransborgdal: Har også heddet Fjerdingsdal. (g)
Fransborgvej: Den nordlige del har også heddet
Nordre Møllevej. Lærke vest for Frans
Hannes tjåle plantet i 1916, da Strøyberg
købte skoven, (II)
Fruerhullet: Sagnet fortæller, at en Frue overvintrede her med sit mandskab (40 svende).
Hullet var da overdækket. (h)
Fruerhøj: Brigader Halling døde i 1796. Hans
enke, Christine, som ejede Dronninglund i
10 år herefter, lod på denne kæmpehøj
opkaste et «burfonnet sæde», som kaldtes
«Brigaderindens Stol», Er ikke vedligeholdt
efter hendes død. Navnet Fruerhøj kan
stamme herfra.
GI. Festplads: Her holdtes fester med jagtlejerne
allerede i skovejer Guldborgs tid, altså før
1880. Skovrider Nyholm holdt også jagtfester her i 1880-90'erne. Guldborg ankom til
disse fester med to musikanter 5-10 m foran. (Mikkel Jens (Olsen) fra GI. Kirk (bror til
Karussel Kræn Peter, Kattensdal) på trompet
og en fra Vantehuset på klarinet). De spillede også til Guldborgs begra- velse. I godsejer Scavenius' tid var det Albæk-Voer Husflidsforening, der stod for festerne og holdt
udstilling af vinterens arbejder (fra omkring
1900). Scavenius var formand for foreningen.
Der var krotelt fra Flauenskjold, karussel.
danseestrade. optrin m.m. Der var op til 4000
mennesker. Sidste fest i 1922. Husflidsforeningen flyttede så festerne til Agersted, hvad
de iøvrigt ikke kunne overleve. Festerne var
sammen med Hjallerup marked årets store
begivenheder på egnen. (h)
Geltzer: Fra o. 1905 skovrider for P. B. Scavenius,
Voergaard, der købte skoven i 1881. (c)
Granhøj: Hed tidligere Møllekærhuset. Her boede
Jakob Guldborg fra 1892-96, før han flyttede
til Kraghuset. (hj)
Grøndalsbillen: Kaldes også Søndre Slot. (e)
Guldborg: hed tidligere Kraghuset. I Dorfled (Cg)
boede skovløber Mads Olsen, f. o. 1850. Hans
kone Hanne havde en tidligere søn, Jakob
Sørensen, f. 1869, som fra 1876 næsten
dagligt havde sin gang hos skovejer Guldborg
i Lagtved. Jakob og hans plejefar Mads Olsen
blev nu kaldt Guldborg. Jakob giftede sig
o. 1892 og fik navneforandring til Guldborg.
Mads's fire sønner Christian, Anton, Frederik
og Julius blev alle kaldt Guldborg (Olsen), men
har ikke taget navneforandring. Da Jakob i
1896 flyttede til Kraghuset, gik navnet over på
ejendommen. (de) 11910 købte Jakob
Guldborg Frederiksminde. (k)
Hejselhaven: Hasselhaven. (g)
Henrienehej: Skovrider Guldborgs datter Henriette,
f. 1844, gift 1874 med Sigvardt Hoff, Kvisselholt. Guldborg fældede en rende, så han herfra kunne se til Kvisselholt. (i)
Hjortedal: Her anskød skovrider Nyholm en buk,
der så angreb Røde Jens (Christensen), der var
med som bagskytte. Røde Jens blev bange og
råbte til bukken: Hvis du lader mig gå, skal
jeg nok lade dig være. (e)
Hvirvelmosen: Opdelt i 4 skifter (Nr. Melvad, Lille
Skoven, Brønden, Marius Rasmussen). (d)
Hængte mand gran: Her hængte Ingvard Jensen,
Smedegaard sig i 1928.(k)
Høbjerg: Hed tidligere Skovfogedhuset. (h)
Høgehullet: Også kaldet Ørnehullet. (f)
Idahøj: Hed tidligere Markbakken. (g)
Jenses hus: Jens Christensen (Røde Jens) boede i
Hulhuset til o. 1900, da han købte
Stenhulsdal. (gh)
Jepstien: Først trådt af Jeppe Hanne, der boede i
en brink lige syd for diget (hvor'). (d)
Kalveboderne: Hed tidligere Vester Kastdal (s.d.)
Her har gået kalve. (g)
Kamelryggen: Navnet skyldes to «pukler» på
ryggen. (j)
Kammerherrens bøge: Plantet i 1931 af skovens
nye ejer kammerherre C. C. von Folsach til
Gjessinggaard. (j)
Kapel: Bygget af E. von Folsach o. 1938 - von
Folsach var katolik. (h)
Karens Dal: Der var græsmark i den nordligste
del af dalen. (hj)
Kerens Haler: En Sig (udt. håller), måske af
haller (huller i vej). Her boede Den sorte
Stork først (0.1910). (j)
Kastdale: Øster, Meller og Vester. Kast eller
indkast er lille græsmark med højt jorddige
omkring. I beskrivelsen af skoven fra 1916
skrives Hastdal. (gh)
Knaghøj: Her var tårn, bygget o. 1870. Dette
tårn blev revet ned o. 1902. Manden, der
købte det til nedrivning, faldt ned og
brækkede halsen. (j).
Knøsen: 136 m o.h., her byggede Lodberg,
Flauenskjold og Rasmus Mølle tårn o. 1902.
Dette stod til 1930, da der byggedes nyt
tårn. Dette solgtes i 1939 til Geodætisk
Institut, men blev revet ned kort efter
krigens udbrud af hensyn til tyskerne.
Næsten alle kilder hævder, at navnet egentlig er Knaghøi, og at geodæterne ved en fejl
har kaldt det Knøsen. Sagnet fortæller om
en herremand, der hed Knar og hans svend
Knøs. Når de var oppe og se over landskabet, tog Knar den højeste top, mens Knøs
måtte nøjes med den mindre. Knøsen kan
måske være den mindre kæmpehøj 35
meter øst for. På skovens eget kort fra
1882 er på skrevet Knagbøi, ligesom på
gammelt kort fra 1700-tallet. Englænderne
signalerede herfra i årene efter 1807.
Knaghuskællingen boede her. Hun så normal ud forfra, men bagtil var hun hul. (k).
Krogede Hulvej: Her fortæller sagnet, at der er
sket mord, overfald og plyndringer, og her
færdedes den hovedløse mand. (cf)
Krikbakken: En af Krik Severins (Larsen) heste
døde her. K. S. havde Lundager Præstegård
og var storvognmand med over 10 spand
heste. Død først i 20'erne. Krikbakken evt.
forkert placeret (anden nærliggende bakke).
(d)
Lagtved: Her byggedes et skovfogedhus på en øde
plads i 1766. Navnet tyder på, at her har været
tingsted. Marken vest for hed tidligere Store
Vestermark. (f)
Lange Dejs: 80 m lang dysse, her gjordes et betydeligt møntfund i 1878, nedgravet i 1288
(V.Å.1951). Det var Bartel Jens (den ældre), som
gjorde fundet, og for findelønnen købte han en
ko. (c)
Lilleskovvej: Nyt navn fra 1977. Opr. Bjergvejen,
som gik helt igennem til Brønden (bc)
Lille Troldbjerg: Hed tidligere Fynbohuset. (b)
Lisehøj: På Geodætisk Instituts kort anført som
Hjortbøj, men alle kilder hævder, at det er en
fejl. (g)
Læsøvejen: Rest af den gamle vej fra Lagtved til
Læsøstedet. (g). Under første verdenskrig blev
vejen kraftigt forbedret (kommunevej fra Dronninglund til Dorf) og blev kaldt
Stationsvel. Omkring 1960 blev den nuværende
asfaltvej anlagt. SV om Den ny festplads ses
også en rest af den gamle Stationsvej. (h)
Marens Kast: Vejen fra Dorf gik over her. Overtro
sagde, at man skulle kaste en pind over først
for at undgå uheld på turen (eller for at en omkommet (Maren?) ikke skulle gå igen).
Sådanne Kast kendes mange steder i landet.
Den store gran er plantet 1855. (j)
Milesig: Her har evt. været kulmiler. Har også
været skrevet som Melsig eller Meelsig. (k)
Neldehullet: Vejen mod NV til Tybodalsvej
lavet i 1956. (ef)
Nordre Bratbille: Her gik den hovedløse hest. (f)
Ny Festpladl: Strøyberg og Dronninglund Borgerforening prøvede et par år at fortsætte med
sommerfesten, da AlbækVoer Husflidsforening
flyttede festen væk fra Den gamle Festplads i
1922. Her plantedes Kongebirken den 26/9
1940 af skolebestyrer Ths. Krogh. (h)
Ny Skovridergaard: Opført 1939. Esben von Folsach
blev gift 1938. Arkitekter Hansen og Orland.
Siden 1978 hotel. Stien herfra mod syd til Den
Krogede Hulvej hedder Forstkandidatens sti.
Forstkandidaterne boede i E. v. Folsachs tid
indtil 1965 på Den Gamle Skovridergård. (f)
Jens Olsens Dal: Jens O. dræbtes under et væltet
vognlæs træ. (d)
Olsens Begravelse: Her nedgravede skovarbejder
Chr. Olsen den 11/11 1944 under dramatiske
omstændigheder faldskærmene fra våben
nedkastning, der ved fejl var faldet i
Faldskærmsdalen ca. 2 km øst for det egentlige
nedkastningsområde. (cd)
Palmehaven: Skovløber Julius Guldborg (Olsen) blev
rost for sit fine udtyndings arbejde her og
svarede: Ja, det ligner en palmehave. (ef)
Pavillonen: Huset hed opr. Læsøhuset. Her
boede efter 1900 Kræn Splittergal (Thomsen).
Her byggede Lodberg en pavillon
(traktørsted) i 1910, revet ned i 1946. (j)
Pindbakvej: Nyt navn fra 1977, hed før
Dorfvejen. (a-c)
Pindhuset: Udt. Piin. Hed opr. Vester Skovledhus.
Navnet kommer næppe af pind. (c)
Rosenholt: Hed tidligere Wielhuset (ligesom 24).
Her boede Jens Wiel Jørgensen, død 1912, lavede og solgte små træheste. og fra 1903 en
søn Wiel Johannes, f. 1874, d. 1956 i Dronninglund. En anden søn, Marinus Jørgensen,
d. o. 1961, blev borgmester i Aalborg. (I)
Rævens Tjåle: Navnet på den store dal, der ligner
en kæmpe tjåle. Dalen er også blevet kaldt
«Store Tyvehule». Der skulle også have været
et »Kathul« i dette område (kan ikke stedfæstes). (f)
Savværkshaven: Her opførtes et savværk omkring
1905 af møllebygger Frederiksen. Nedlagt
omkring 1920. (j)
Sig: Fugtig, moseagtig plet.
Skolelodden: Ved udskiftningen i 1826 tillagt
skolelærerembedet i Ørsø. Skolelæreren må
altså have haft ret til at have svin på olden i
skoven. (k)
Skråwbåren: Al under mulden kaldes Skråw. Båren
er en græsmark. (j)
Slotsdalen: Der har vist ligget et jagtslot
(jagthytte). Derfra navnet. (e)
Slotsmarken: Tidligere Lille Vestermark. (c)
Smørputten: Smørhullet, her gik en hovedløs so
med sorte grise, særligt når folk kom fra
Hjallerup marked. (d)
Sofolden: Her har oprindelig været holdt svin,
senere har der været planteskole. (f)
Solbakken: Hed oprindelig Pothuset eller Potten.
Her boede Pot Marie, og senere Litten (Marie
Svendsen), ugift. Hun fødte et barn i dølgsmål
i Stenhullet. En tid boede Kræn Splittergal hos
hende. Eg Mads har også boet hos hende
først i 20'erne. Fra 1934 boede Sprit Alfred
(Christensen) i huset. (e).
Solkrogen: Hed oprindelig Bjørnlundsminde. Her
boede oprindelig Røntved Johannes
(Jørgensen) fra Røntved ved Dybvad. (f)
Sorte Storks Dal: Hed før storkens tid Sivsigen.
Storken havde unger i 1916. Boede tidligere
nogle år i Karens haler. (h)
Stenhullet: Det siges, at der i gamle dage skete
adskillige overfald på vejfarende i den dybe
hulvej. (k)
Stenhulsdal: 2 ejendomme kaldes således. Den
østligste har fra før 1900 været kaldt
«Troldmalerens» eller bare «Troldens» efter en
sydlandsk udseende maler, som var flyttet hertil
fra Agersted. Kilde 1 angiver, at ejendommen da
hed Stendalshus. Senere ejer var Anton Mosen
(Nielsen), født i Bette Mosen v. Dorfgade, og
1935 Thorvald Nielsen. (kl)
Stodderens Bakke: En stodder hængte sig her.
Tidligere navn: Nørre slot. (c)
Storskovlejren: Tidligere Jordbroen skole. (1)
Strøyberg: Købte Dronninglund Hovedgård og
Storskoven i 1916, død i 1924. Hans enke drev
skoven videre til 1929.
Sukkertop: Her har været 2 tårne. Første bygget i
skovfoged Fløjtrups tid 0.1908. Næste i 1916 af
Jens Larsen (Læsø Jens). Revet ned i 1930. Måske
har her også været tårn i Guldborgs tid (1863 80). (d)
Svinedam: Her blev holdt svin til efter 1900. Der var
også et svine- hus. (h)
Sømosen: Opdelt i omkring 40 tørveskifter, tilhørende egnens gårde. Her har været gravet tørv til
efter 1. verdenskrig. Ejerne lejede for 2 kr. pr. år
retten til at bo her til sigøjnerne og farende folk
(Mundeling, Hertzberg, Müller og Nissen) i
perinden fra om kring 1860 til efter århundredskiftet. Da dette var på sit højeste omkring
1880-90 var der ca, 40 beboelser og jordhuler
her. Sidste beboere var Justine Mundeling
(flyttede 1931), Jens Voergård (død 1938) og
Sømose Marie (polak), flyttede 1954. (d).
Teglmarken: Her var teglværk i skovejer Guldborgs
tid. Det flyttedes senere til Damsgård. Vandhullet i Sø er tidligere lergrav. Teglværket lå lige NV
for lergraven. (i)
Tjåle: Brønd, oftest kun et kegleformet, gravet hul,
2-5 meter i diameter. Stort set havde hver
beboelse sin tjåle.
Troldstenen: Kastet fra Knaghøj af
Knaghuskællingens søn, Trolden, mod
Gammel Kirk, SV for Thorup, men ved et
uheld røg stenen skråt
bagud. Trolden fik så patten i 7 år, inden
de tre næste sten kastedes. Den første traf
nøjagtig midtvejs til Gammel Kirk, 800 m
ret syd for
Glarhuset. Stenen er fredet og benævnt
«Den grå ko», og den har Troldens håndaftryk på begge sider. Den næste traf ved
Ringsted Sø for
Thorup. Den tredje slog kirken ned og
trillede østerud til Wolle Peters. Gammel
Kirk blev udgravet i 1929. Troldstenen har
også været kaldt Ønskestenen. Før 1880
kløvet over 30 læs skærver fra den. (h)
Ulvedalem: Tidligere yndet til skiløb af Dronninglunds ungdom. Der har været kørt
motorløb her efter 2. verdenskrig. (h)
Vognbakken: I dag bolig for skovrider
K. Kähler. Huset opført 1965. Her var
udsigtstårn omkring 1910-20. (h).
Wolles Gab: Eller bare «Gabet». Efter Wolle
Tybodal (Christensen). (e)
Nr. Ørnbakke: Hed også Madsens bakke. (j)
Sdr. Ørenbakke: Hed også Lunds bakke. (j)
Ørnereden: Det nystartede FDF havde
sommerlejr her fra 1935- 38. Navnet har
FDF'eme fundet på. (k)
110 og 121: Inddelingsnumre fra 1916, som
er blevet hængende på trods af en
ny nummerinddeling.
Jagtlejerne brugte nogle specielle navne for
områder som: Pukkeldonner,
Morgensåten o.s.v. Disse er ikke påført
kortet, Pukkeldonner er området mellem
Munkebæk og Hulhuset. (i)
Omkring 1930 boede i Hulhuset en
skovløber Christian Andersen, som blev
kaldt Pukkeldonner. Han var rundrygget.
Oversigt over ikke længere eksisterende huse
NB! Husets beliggenhed er vist på kortet med
det foran anførte nummer. Det efterfølgende bogstav angiver den lodrette spalte,
hvor huset eller lokaliteten findes.
l. Tyvelund. Oprindelig selvstændig landbrugsejendom. Afd. slag- ter Johan Pedersen, Nørregade. Dronninglund, er født her.
Geodætisk Institut har fejlagtigt placeret
navnet ved Tjålen. (e)
2. Mette Marie hus. Huset revet ned 0.1918.
Mette Marie var vist mor til Anton Bredmose
(Christensen, f. i 1870'erne, d. under 2.
verdenskrig). Her boede en overgang
Kæpskrædderen (Jens Peter Thomsen) til
leje. F. 1853, d. 1938. Han havde et
»vissent« ben og gik med en krykke. Spillede violin og harmonika til fester. Gift, 3
børn, Marinus, Thomas og Anton. Konen,
Stine, døde ung. Flere husholdere, bl.a. Else
(halvtosset). K. har også boet i
Kræmmerhuset og i Høbjerg (31-34), sidst i
Aså. K. gik til samtlige begravelser i Dronninglund kirke (og efterfølgende traktement). »Kurerede« engelsk syge med lille
pose med jord fra kirkegården og negle fra
døde. Patienten skulle også kravle gennem
et »Pillerhwol«, en bue af pilegrene. ( e)
3. Her lå 3 huse tæt: Heinrich Hertzbergs hus,
ca. 7x5 m, opført 1881. (H.H. f. 1841 i
Meldorf, Ditmarsken, d. 25/2 1917 i beboelsesvogn i Dronninglund. Skærsliber og
akrobat, gift o. 1870 med Katrine Mageli
(f. 1847, d. 25/11915), fødte 18 børn.
Hertzbergs er begravet i Dronninglund. En søn, Fernhein H., f. 22/4 1886 i
Kolding, gift med Laurine (Nissen), f. 2/3
1890 i Sømosen, rejste et par år fra 1918
med luftslynge og karussel (købt af Kræn
Peter Olsen, Kattensdal) på egnen. F.H. har
boet i Aså, Hjallerup, Try Hede og i eget
hus på Stationsvej i Dronninglund. Solgte
karussellen til Kvie Christian, som ikke
kunne få det til at gå rundt. I toppen af
karussellen var en træfigur forestillende
dronning Margrethe. H.H. købte i 1910 hus
øst for Fattiggården. H. H. havde i en del år
rejsevogn (sigøjnervogn) og ansås for ret
velhavende. En søsterdatter til H.H. var gift
med Theodor Enoch, Cirkus Dannebrog.
Fernhein H. havde 2 børn, Isabella Hulda,
f. 1913, bor i Randers, og Hjalmar Heinrich,
f. 26/6 1922 i Dronninglund, gift med
Frederikke Eleonora Birgitte Møller (Muller),
f. 1927. Sidste boede vinteren 1949/50 på
markeds pladsen i Dronninglund. Bor i
Randers.
Peter Nissens hus, ca. 5 X 3,5 m, opf. 1888.
(P.N. født 1865 i Vejen), smedesvend
skærsliber og musiker. Gift 1889 med
Marie Frederikke Mundeling (f. 1865).
Randers12 børn, de første 4 født i Sømosen. Flyttede fra S. i 1896, men boede en
overgang som lejere i Tyvelund (I). Havde
også i nogle år rejsevogn. gråmalet, der
om vinteren holdt ved Dalhusets (også
kaldet Mette Maries) tjåle. Boede vinteren
1930/31 i Aså hos Ths. Jacobsen, gift
med Alexandra Hertzberg. En søn, Heinrich Nissen, f. 1895, d. 1946, var landarbejder og boede i Gerå.
Niels Ørndals hus, ca, 4x3,5 m. N.Ø. var
også sigøjner, men evt. med dansk far,
hvad navnet tyder på. Havde fuldskæg og
var meget mørk. Gift med Johanne Müller,
søster til Oscar M. De blev skilt. N.Ø. blev
efter sigende hængt i et bordben af en
senere kæreste, Fårelåret, som boede i en
koloni ved Dannerhøj sammen med
Spring Thea, Rytter Stine og Boel Hanne,
som efter navnene at dømme har været
letlevende piger og hørte til Allerupdrengenes kreds. (e)
4. Julius Christian Mohrs (»Mohren «) hus,
Klunser, handels mand, brøndgraver,
eneste selvejer i Sømosen. Havde skøde,
grunden købt fra Bakkely for en flaske
snaps og 2 øl. Fotografi findes. Mohren
var født på Fattiggården i Skæve 8/8
1860 og døde 13/12 1930. Havde et æsel
og udlovede i tørvegravningstiden, når
mosen var fyldt med folk fra gårdene,
½ flaske brændevin til den, der kun-ne
ride en omgang i en ring på Banken. Faldt
man af, kostede det en halvflaske.
Mohren er vist løbet fra kone og en del
børn. Boede en overgang sammen med
Justine Mundeling. (d)
5. Justine MundeJings hus (stenhus), bygget
o. 1895-99. J.M. var født 1870 i Sømosen,
boede her til 1931 og var således sidste
sigøjner i mosen. Udpræget sigøjnertype,
høj og smuk. (Se beskrivelse i kilde 25).
Hun var blevet gift den 23/12 1890 med
Vilhelm Andersen (»Tyske Vilhelm«), f. o.
1861, d. o. 1916. 5 børn med V.A., 1 med
Mohren, (Viola Julia, f. 1914, gravid med sin
halvsøsters mand, Jakob til Ludvigs (eller
Røde Jakob), da hun gik til præst. Barnet
døde 2 år gammel). Skiftet tilhører Nøraard
i Thorup (Jørgensen). Justine solgte huset
for 200 kr. til Kristian Pedersen og Polak
Marie (eller Sømose Marie), f. 1899 i Polen,
opvokset på Lolland, d. 1964, hed
Maryanna Bocian. Cykle Anton reparerede
huset, og de flyttede ind i juli 1932 og
boede her til december 1954, hvorefter
huset blev revet ned. K.P. bor i Hjallerup.
Justine boede først i beboelsesvogn i
Hjallerup, senere i Aalborg. Døde 9/2-58 i
Aalborg.
6. Christian Adolf AndreasMundeJings hus
C.M. født 0.1832 i Ditmarsken, d. 25/9
1885 i Sømosen. Vinterbopæl i Sømosen fra
o. 1865. Gift med Anna K. D. Hertzberg. f.
o. 1825 i Ditmarsken, d. 27/9 1906 i
Sømosen. 12 børn, bl. a. Ernhard, Gustav
Mundeling, født 1860, cirkusdirektør fra o.
1900 til o. 1922-25. Kastanjen foran huset
skal være plantet, da Justine blev født
(o. 1870). Huset beskrevet i kilde 25.
Børnene beskrives som smukke, meget
musikalske og intelligente. (d).
7. Jens Voergaards hytte. (Jens Christian
Andreasen), f. 14/10 1860 pi Voergård,
d. 25/81938 på sygehuset i Dronninglund.
Havde været sjakbejs hos entreprenør i
København, senere hos Andersen & Cordes.
Fotografi findes. Skiftet tilhører Krogen,
Dronninglund. Boede tidligere til leje i
Høbierg og Skrænten. Kom til Sømosen i
juli 1925 og boede godt et år hos Mohren,
herefter nogle år i Storholms hus, der
tilhørte Store Rasmus (Pedersen). Hytten
blev bygget i ef teråret 1932. Var i marts
1937 3 uger på alderdomshjemmet, men
flyttede tilbage til Sømosen. Der vokser
endnu strandasters på stedet. (d).
8. Carl Oscar Vilhelm Müllers hus, opf.
o. 1888. Blev kaldt Oscar M. Født 0.1850 i
Sverige, død? Skærsliber, gift med Frederikke Leonora Birgitte Altenburg, f. 1857.
Boede først i Dorf kolonien fra o. 1875 eller
lidt før, hvor også Benneweis og Altenburg
familien boede, 1888-1891 i Sømosen,
herefter atter i Dorf. O.M. har også haft
hus i vestsiden af Søkælderen. 10 børn
(skærslibere, musikere, artister og
fiskere). (e)
9. Husmand Niels Andersens hus Far til
Henrik Vilhelm A., som er født o. 1861,
d. o. Sømosen1916 af lupus (næse og
læber forsvandt). Gift med Justine
Mundeling. Spillede lirekasse og harmonika til markeder. Kaldet »Tyske Vilhelm«,
fordi han giftede sig med en sigøjner,
skønt selv pæredansk. Tysker var lokalbefolkningens fællesbetegnelse for
sigøjnere og iøvrigt et skældsord efter
1864. Omtalte man dem lidt pænere, blev
de kaldt Altenburgere. (d)
10. Jep Karens hus. Var klog kone, omtalt i
kilde 22. Senere boede en Yde her
sammen med Mose Hanne, som malkede
på Hovedgåren. (d)
11. Spilhuset. Her boede Kræn Spillemand
og sønnen Spil Peter (Per). Kilde 22
angiver, at det var Spil Per, der skød
Herzbergs hund. Andre vil vide, at det
var Laurits Jensen (senere sognerådsfmd.), der skød, men at han fik Per til
at påtage sig ansvaret. (c)
12. Her boede vist en skrædder indtil
omkring l. verdenskrig (evt. en Ørndal?).
(b)
13. Storskovhus. Bygget o. 1860 af Jens
Skoven (Pedersen). Her boede også hans
søn Christian Skoven, f. 1869, d. 1933,
og sønnesøn Christian Skoven, f. 1902,
d. 1952. Huset nedrevet 0.1910. (b)
14. Maren Kvæls hus og senere Krog Sine.
hus. Krog Sine var enke og mor til Wolle
og Christian Krog og Marie, gift med
Heile Larsen. Sine og hendes mand havde
vist haft en ret stor gård. - Her har også
boet Cykel Anton (Pedersen), som var
murerarbejds- mand og cyklegal. (c).
15. Knibhuset. Nedrevet ca. 1934 af dr.
Sørensen (i stedet opførtes i 1938
Bygstedhus). Hed tidligere Gjiselhuset.
Her boede Gjisel Jens, f. o. 1840-50, d.
o.1.verdenskrig. Arbejdsmand, daglejer.
Herefter Knibmutter eller Knib Marie
(Jørgensen), f. o. 1870-80, enke. Hun
boede tidligere i et hus ved Løgtholtsled,
som også hed Knibhuset. 4-5 børn,
Agnes (født ca. 1900), Sara, Gudrun,
Stense. Boede sammen med en mand, der
hed Gijsel Hans. (c)
16.Tyskerhuset. Ejedes af Wolle Krog
(Christensen), f. o. 1860-70, d. o 1930-33.
Arbejdsmand. Gift med Dusine, kaldet
Wolle Sine. Byttede hus med Chresten og
Karen Knudsen, Vester Hørfrødam, o. 1912
-14. C.K. døde kort efter. Karen K. flyttede
i »Det bene Hus«. Knudsens havde 12 børn,
nr. 9 hed Niels, nr. 10 Martinus, nr. 11
Elvinus og nr. 12 Harald Dusinus. Senere
har der boet en sigøjner (heraf formentlig
navnet). (c)
16a Det bette Hus. Nedrevet 0.1970. Her
skulle en Hertzberg ha ve boet. Senere
boede Ane Trold her, var ugift syerske, d.
o. 1912- 15. Senere boede Føltved Wilhelm
i huset. Han lavede kurve af enebær. Huset
hørte til Vester Hørfrødam. (c).
17. Her boede en gammel mand, som lavede
tøjrpæle sammen med to sønner, Bygsted
Niels Christian (var drænmester) og Kræn
Bette Bygsted. Huset faldt sammen lige før
1900. Herefter boede de i Lille Bygsted lige
syd for vejen. (e)
18. Pølhuset. Her boede Pølskomageren. Efter
ham skulle Kræn Eg og Løjte Grete have
boet her et stykke tid, før huset faldt
sammen lige omkring 1900. (ef)
19. Stejs Mads's hus. Her boede Stejs Mads og
hans datter Hanne. Huset faldt sammen
lige før 1900. (ef).
20. Stejs Hannes hus. Ejedes i 90'erne af en
Hertzberg, som solgte til Steis Mads, da
dennes hus faldt sammen. S.M. døde o.
1905, og datteren Hanne (f. o. 1855-60),
gift med Stejs Jens (som døde o. 1906-08)
drev det lille landbrug med 2 grå islændere. Stejs Hanne adopterede Lotte (som blev
gift med Smed Karl), datter af Bette Morten
fra Agersted, som kørte med fisk. Omkring
1. verdenskrig solgte hun jorden fra til
naboen Røntved Johannes. Hanne døde
o. 1924. Herefter boede Johannes' søn
Rubin her en overgang. Sprit Alfred
(Christensen), arbejdsmand, boede til leje
her i begyndelsen af 30'erne. Via Storholm
flyttede S.A. i 1934 til Solbakken. Havde 13
-14 børn. S.A. f. 0.1905, d. 1975. Faderen
var den sorte Skomager, en bror kaldtes
Løjser Søren. Pastor Laier forærede en
vinter S.A. et par vanter i Dorf kirke. (f).
21. Kokhuset. Hørte til Tvedegård. Her boede
Kok Marie (Frederiksen), enke eller ugift?
Levede af bærplukning, f. o. 1850, d. o.
1927-28, blev stanget ihjel af kvie fra
Tvedegård. Havde datter Antonie, f. o.
1880, og søn Marinus, f. sidst i 9O'erne.
Far var vist Morten Bendtsen fra Flauenskjold.
Flygtede til Amerika (for at slippe for
Alimentationsbidrag, havde vist flere børn
udenom). Herefter Johan Dansk
(Jørgensen) og konen Ellen. Cykle Antons
bror Harald Pedersen og Kresten Kejser,
gift med Fåretårets datter, har også boet
her. Sidste beboer var Martinus Jørgensen
(nu Solhøj) i 1936 til 37. Huset, der var
lerklinet bindingsværk, blev revet ned i
1939. (h)
22. Egehuset. Her menes det, at Kræn Eg
(født 28/2 1833, døbt Kristen Jensen) har
boet og fået sit tilnavn, før han traf Løjte
Grete. Tilbage i forrige århundrede sagdes det, at her holdt egnens skarnsfolk
til. I 1904 brændte huset, og 2 af Eg
Mads's børn indebrændte. Eg Mads
(Madsen), f. o. 1850, d. 1930 ved indgangsdøren til Dorf kirke med 300 kr. på
lommen. Han genopbyggede huset efter
branden. Efter konen Lines død blev han
staldkarl på Kvisselholt. Kunne godt lide
dram. En søn Stein døde o. 1940 ved
Silkesigen. (l)
23. Rosenhuset. Gulkalket med stråtag. Her
boede Rose Stine (Jørgensen), søn Peter
Rose. Lidt syd for huset en bøg med hul
i, hvoriennem man skulle trækkes, når
man havde engelsk syge. Stine flyttede
herfra o. 1905-10, først til Jordbroen,
senere til Silkesigen. hvor hun blev dræbt
af en hest. En søn Peter Rose flyttede til
Aså, en datter Else blev gift med Lars
Peter Larsen, Bilet, søn af Krik Severin. (I).
24. Wielhuset. Her boede Thomas Wiel
(Pedersen), bror til Jens Wiels kone Anne
Katrine (se Rosenholt), d. 5-10 år efter
1900. Senere boede Eg Niels (Madsen)
her, f. o. 1870 i Egehuset. søn af Eg
Mads. (m)
25. Drej Jørgens (Jensen) hus. Død o. 191520. Ejendommen var forpagtet af
Storskoven. Flyttede senere i jordemoderhuser. Var sygekasseopkræver, (m)
26. Bødker Jensens hus. Lavede smørdritler.
Glad for brændevin. (I).
27. Her angives at have ligget et stenalderhu. (?). Der ses tydelige spor efter
beboelse. (I)
28. Skrænten. Opr. skovfogedhus. Skrænt
Hans Peter (Kristensen), d. o. 1934, og
Skrænt Sinne, f. o. 1857, d. o. 1935,
flyttede i1888 ejendommen til nuværende placering. (k)
29. Thieshuset. Her boede Thies bødkeren
(Thies Hans Peter) og kone Thies Line.
Huset stod til o. 1916-17. Det var et lille
landbrug, og omkring var der lyngbakker.
(1)
30. Donsted skovfogedhus. Navnet fulgt med
skovfoged Jens Pedersen, som kom fra
Donsted ved Præstbro i 1880'erne. Var den
gang et lille landbrug. Donsted og en eller
to skovlodder NØ herfor blev købt af grev
Schimmelmann, som ejede Hovedgården
fra 1897 til 1916. Nord for »Den grå ko«
holdt han hvert år en fest for sine folk. Her
var også en talerstol. Brændt i 1924. (k)
31. Her omkring, nøjagtig placering kendes
ikke, lå' et jagtslot (jagthytte) indtil omkring 1890-95. Området omkring kæmpehøjen blev i mange år herefter kaldt jagtslottet, Det forklarer måske, at denne meget karakteristiske høj intet navn har. (I)
32. Søren Abels ejendom. Fader hed Chr.
Abel. Abel købte Doktorgården og sammenlagde jorden og rev de meget dårligt
byggede udhuse ned. Det ret lange stuehus
blev stående, her var 2 lejligheder. I den
vestlige boede fra o. 1914 Tyske Johanne
(Müller), sigøjner, som tidligere havde
været gift med Niels 0rndal. Tyske Johanne
gik ud og vaskede. Røg pibe, skråede og
tyggede tobak med henvisning til tandpine.
Hun boede en overgang sammen med
Anton Bredmose (Christensen, f. o. 1870,
d. o. 1940-45 på Fattiggården, søn af
Mette Marie), som var karl hos Smed Lars i
smedjen på Smedegård. Var tidl. kusk hos
Krik Severin. Johanne flyttede til en datter
Petra i Flauenskjold, Før 1914 boede her en
Hutta Heiteline (finsk?), som døde pludseligt. Kræn Splittergal (Thomsen) var lidt
kæreste med hende. Det var ham, som
fandt liget.—i østenden boeda Peter
Ørsøgaard, en gammel mand, som altid
havde god varme. Da han døde, blev
østenden revet ned, mens Johanne stadig
boede i vestenden. Denne blev revet ned
omkring 1928. (1).
33. Frans Hannes hus. Frans Hanne var i lang
tid på besøg hos en datter i Amerika, og
imens var huset udlejet til Jens »Musen« og
samleverske kaldet Minuten. Musen var ret
tunghør og klinkede
porcelæn for folk. (gh)
34. Buur Stinnes hus. Boede sammen med
Buur Christian (landevejsridder, blev
meget tyk). Buur Stinne drak og blev
sindssyg. (h)
35. Foldbus, tilhørende Niels Hvoll,
Lyngmose. som ejer 15 tdl. her. (m)
36. Skoven. 4 længet ejendom tilhørende
Christian Skoven (Olsen). Datter Marie
Kristine gifter sig o. 1900 med Rasmus
Marinus Rasmussen og de bygger en ny
ejendom på en 25 tdl. uopdyrket hede
hørende til Skoven og navngivet Storskoven. Da Christian Skoven dør o. 1915
bliver de resterende 7 tdl. lagt til
Storskoven, og udhusene faldt eller blev
revet ned. Stuehuset blev stående til
o. 1936 og var lejet ud til Tykke Anton
o. 1920, senere til Magnus Eriksen som
holdt stor sølvbryllupsfest i 1926, og
siden til Højer Vilhelm Jensen og Højer
Sine (f. Hansine Dahl) fra 32 til 35.
Mange børn, men de fleste døde små.
Fototrafi af Skoven findes. (b)
Efterskrift
Dronninglund Storskov er vel uden diskussion Østvendsyssels mest interessante
område både landskabsmæssigt og
kulturhistorisk. Både min far og min
farfar har levet næsten hele deres liv på egnen (Kobbermølle), og min oldefar har en
overgang drevet Doktor gården.
Storskoven har derfor naturligt været en
stor del af mit liv.
Efterhånden som mit kendskab til skoven
blev større, vaktes interessen for at finde
og nedskrive de flere hundrede navne på
lokaliteter i og omkring skoven, som kun i
yderst sparsomt omfang findes på de eksisterende kort. Geodætisk Instituts kort har
ca. 50 navne i Storskovområdet og skovens
eget kort fra 1970 ca. 60 navne, dog i det
mere begrænsede
omåde, der ejes af Storskoven.
Jeg begyndte derfor i 1974 sammen med
Jens Pedersen, LI. Troldbjerg, (død 1991),
og Svend Mortensen, som dengang boede i
Donsted, at sætte navnene ind på kortet. Vi
har talt med gamle folk med kendskab til
skoven (se kildefortegnelsen). Vi har truffet
en eneslående imødekommenhed fra alle de
mennesker, vi har kontaktet om oplysninger. Tak for det. Nu er jeg nået på op over
330 navneoplysninger, som er indtegnet på
det aftrykte kort.
Navnenes dialektform er den oprindelige.
Ved -cversættelse« til dansk kan der ske
fejl, der kan ændre den oprindelige betydning. (Måske er Pindhus og Degnfaldssig
ikke korrekte).
Efterhånden som arbejdet skred frem,
vaktes helt naturligt inte- ressen for at nedskrive de vigtigste historiske oplysninger
om navne- ne og specielt om begivenheder
og personer med tilknytning til sko- ven,
ligesom jeg har interesseret mig for de
sagn, der knytter sig til skoven. Dette arbejde er langt fra færdigt, ligesom der er
mange hul- ler og sikkert også fejl i materialet. Når jeg alligevel har accepteret at offentliggøre det foreløbige resultat, er det i
håbet om, at de, der kan komme med tilføjelser eller kan rette fejl, henvender sig til
mig, såle- des at oplysningerne kan blive
gjort endnu mere fyldige og nøjagti- ge. Jeg
er også stærkt interesseret i billeder af
gamle huse eller af de omtalte personer.
Oktober 1978.
NIELS GRAVESEN
Kattensdal, fif. 988411
05
4. oplag med enkelte tilføjelser, juni 1993.
Kilder:
Personer:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Peter Christensen, født i 1894 i Hulhuset, død 1984.
E. Von Foldsach, ejer af storskoven, født 1905, død 1975
* Elmo Guldborg, født 1911 i Frederiksminde, død 1990
Knud Kähler, skovrider, Vognbakken, født 1922
* Jens Larsen Granhøj, født 1899 i Skøttestedet, død 1977
* Marie Larsen Granhøj, født 1899 i Skøttestedet, død 1985
Alfred Nielsen, Løgtved, født 1898 i Stenbakhuset,
Jordbroen, død 1985
8. * Martin Nielsen, født 1901 i Dalhuset
9. Peter Olsen, født 1896 i Klogstedet, død 1977
10. * Christian og Holger Olsen, Dronninglund
født 1907 og 1910 i Kattensdal, død 1992 og 1984
11. Karl Pedersen, Dorfgade, født 1903 i Dorfgade, død 1990
12. Johanne Pedersen, Dorfgade, født 1901 i Tvegårdshus,
(senere kaldet Taterhuset), død 1978
13. Jørgen Ravn, Stenhulsdal
14. Eyvind Sørensen, Ørsø, født 1905 i Helsingør, død 1978
15. Isabella Hulda Hertzberg, gift Petersen, Randers, født 1913
16. Christian Jørgensen, Aalborg, født 1903 i Wielhuset,
død1989
Mange flere har bidraget med enkelte oplysninger.
* betyder, at der findes båndoptagelser med de pågældende.
Litteratur:
1. Erik D. Bartels og G. Brun: Gipsien in Denmark 1943
2. Anders christensen: En mand og hans næste 1962
3. Elmer Dalsgård: I århundreders spor 1973
4. Anders Enevig: tatere og rejsende 1965
5. Anton Gaardbo: De sidste natmandsfolk i Vendsyssel 1900
6. C.Klitgaard: Farende folk– et fremmede befolkningselement
ved Dronninglund Storskov. Vendsysselske årbøger 1953
7. C.Nørrelykke: Langs Voer Å 1970
8. Københavns Universitets Institut for navneforskning:
A. Espegaards optegnelser 1949
9. Diverse Vendsysselske årbøger
10.Storskovens kort fra 1882
11.Storskovens kort fra 1916 med optegnelser
12.Folkeregisteret i Dronninglund, oprettet nov. 1924